Toyota har rundet 200 millioner biler
De fleste kender det japanske bilmærke Toyota for skudsikre, men ofte også lidt kedelige produkter. Ikke desto mindre har Toyota i mange år været verdens største bilproducent. Og det giver pote, for i juni rundede de 200 millioner producerede biler.
145,21 millioner biler er produceret hjemme i Japan, mens 55,12 millioner er produceret i andre lande som USA, Storbritannien, Tjekkiet, Frankrig, Portugal, Rusland og Tyrkiet.
Alene Toyota Corolla står for 39 millioner eksemplar, mens andre modeller som firehjulstrækkeren Landcruiser har været i produktion siden 1954.
Produktionen af Toyota'er startede i august 1935, så i alt har det taget 76 år og 11 måneder, at nå de 200 millioner.
Læs mere på Evo.co.uk
Emner
Biler




Kommentarer (0)