Flyder i faldskærmen
Selvom det kniber med pladsen, kan der måske blive plads til nogle hårde plastbolde på tovet, ligesom fiskernes flydere?
Måske i gitterværket mellem de to tynde hvide cylindre - måske kan det endda sænke luftmodstanden?
Med kun 40 meter til havbunden i området for affyring af den danske rumkapsel ser Copenhagen Suborbitals (CS) en realistisk mulighed for at hente raketmotoren LES og det tilhørende tårn op til overfladen.
Oprindelig var planen at lade raketmotoren svæve ned i sin egen faldskærm og synke til bunds for at blive til et mærkværdigt hjemsted for krabber og fisk, men det skal et 100 meter langt tov ændre på.
Ved at anbringe tovet mellem faldskærmen og motor-delen er tanken, at man kan sejle ud til faldskærmen og trække motoren op. Både tovværk og faldskærm flyder nemlig på vandet, og derfor burde bjærgningen være mulig.

Flere CS-folk frygter dog, at en for stærk strøm vil få linen til at stå så sidelæns i vandet, at faldskærmen i praksis vil hænge 10 meter under overfladen. Altså på samme måde som en ballon i blæsevejr vil hænge i en skæv vinkel og ikke befinde sig over manden, der holder snoren.
Strømmen i Østersøen burde dog ikke være kraftigere end 1 knob på affyringstidspunktet, men dykkerfolkene i CS overvejer alligevel at gøre sig klar til et dyk til havbunden for at fange tovet eller selv sætte et tov i raketdelen.
Når CS har fat i LES-motoren er planen at hejse den op ved brug af ankerspillet på marinehjemmeværnskutteren Hjortø. Besætningen har forberedt en procedure, der ender med, at raket-delen bliver hejst op på dækket ved brug af den store kran på agterdækket.
LES-motor og tårn vejer 160 kg, når al brændstof er brugt, og tovværket kan klare flere ton.
Der er stadig GO for opsendelse søndag, men vejrudsigterne giver hele tiden nye meldinger, og nogle indikerer vejr på kanten af, hvad CS kan klare. Bølgehøjden må nemlig ikke være over en halv meter, og p.t. viser farvandsudsigten bølgehøjder på mellem 0,5 og 1 meter i området øst for Bornholm.
CS går dog i gang med at samle raket og kapsel i dag klokken 12, og planen er at sejle ud trods en dårlig vejrudsigt og tage den endelige beslutning ude på søen, medmindre vejret ser helt forfærdeligt ud.
Selvom det kniber med pladsen, kan der måske blive plads til nogle hårde plastbolde på tovet, ligesom fiskernes flydere?
Måske i gitterværket mellem de to tynde hvide cylindre - måske kan det endda sænke luftmodstanden?
nå, der sidder motoren - så måske kan de placeres på den anden side. Fiskerflydere er så hårdføre at de nok kan tåle overlydsfart.

Kommentarer (2)