Topsøes DME er gammel opfindelse

Af Thomas Breinholt Amerikaner tog i 1986 patent på DME som dieselbrændstof - det kan give problemer i USA men ikke i Danmark.

Den 21. februar 1986 modtog de amerikanske patentmyndigheder en ansøgning fra en mand ved navn Irving Levine. Efter en mangeårig karriere i det amerikanske olieselskab Chevrons udviklingsafdeling, var han som gammel mand faldet over et organisk
opløsningsmiddel, dimetylæter (DME), og dets muligheder som dieselbrændstof.

Det var fem år før det danske firma Haldor Topsøe meldte ud til både den amerikanske, engelske og danske presse, at firmaet havde gjort en helt ny opdagelse: Nemlig at DME i ren form kunne bruges som et dieselbrændstof med meget lave emissioner af
partikler og NOx.

Irving Levines patent blev godtaget 9. januar 1990, dvs. over et år før Haldor Topsøe for første gang prøvekørte DME som brændstof. I patentteksten står der, at Irving Levine kræver retten til: #Et brændstof til anvendelse i dieselmotorer, der består
af fra 95-99,9 pct. DME.

Den metode at drive en dieselmotor på, som omfatter anvendelsen af et brændstof, der hovedsageligt består af DME.

Derudover nævner Irving Levine i beskrivelsen, at DME er et rent brændsel, der giver anledning til en forbrænding i dieselmotorer stort set uden emissioner af partikler.

LEVENDE PATENT Haldor Topsøe kendte til patentet før de gik ud til pressen med deres opdagelse. Ifølge afdelingsleder John Bøgild Hansen blev virksomheden dog først klar over patentet 2-3 år efter, at laborant Svend-Erik Mikkelsen selv fandt på at
Haldor Topsøe kendte til patentet før de gik ud til pressen med deres opdagelse. Ifølge afdelingsleder John Bøgild Hansen blev virksomheden dog først klar over patentet 2-3 år efter, at laborant Svend-Erik Mikkelsen selv fandt på at
afprøve DME som brændstof i sin græsslåmaskine.

  • Der er derfor tale om en dobbeltopdagelse, altså to uafhægige opdagelser af, at rent DME kan bruges som dieselbrændstof, siger John Bøgild Hansen.

Men så var I vel heller ikke de første, der gjorde opdagelsen? - Det kan du godt sige, men vi var de første, der har lavet motorafprøvning og en metode til at fremstille DME'en på, så vi har gjort alt fodarbejdet.

Mig bekendt er det amerikanske patent heller ikke baseret på egentlige motorforsøg, siger John Bøgild Hansen.

PATENTINDEHAVER PÅ 84 ÅR Irving Levine døde for få år siden, og patentet blev overdraget til hans 84-årige enke Venona Irving. Hun oplyser til Ingeniøren, at hun ikke er blevet kontaktet af hverken Amoco eller Haldor Topsøe, der samarbejder om at
Irving Levine døde for få år siden, og patentet blev overdraget til hans 84-årige enke Venona Irving. Hun oplyser til Ingeniøren, at hun ikke er blevet kontaktet af hverken Amoco eller Haldor Topsøe, der samarbejder om at
udvikle bl.a. det amerikanske marked for DME som et dieselbrændstof.

  • Men vores advokat er ved at finde ud af, om Amoco krænker vores patent ved at udvikle DME som dieselbrændstof, siger Venona Irving.

Ifølge det danske patentdirektorats oplysninger er patentet 'levende'', dvs. at de fornødne afgifter løbende er blevet betalt. Det kan konkret betyde to ting, siger civilingeniør Jens Peter Schougaard fra Patentdirektoratet: - Min vurdering er, at det
vil være umuligt for Topsøe at få patent på selve det at bruge DME i dieselmotorer både i Danmark og i udlandet på grund af patentet, siger han. Han vurderer også, at det med patentets ordlyd kan blive svært at komme uden om Wenona Irvings patent i USA
uden en licensaftale eller tilsvarende. På den baggrund mener han også, at Haldor Topsøes udmelding her i foråret om et nyt brændstof til medierne virkede 'lidt forhastet, da det jo ikke var ny viden''.

Jens Peter Schougaard mener dog, at der er mulighed for mange nye patenter i forbindelse med en videreudvikling af DME som brændstof.

John Bøgild Hansen understreger, at Topsøe ikke ønsker patent på selve anvendelsen af DME som dieselbrændstof. Han påpeger også, at Topsøe ønsker en anden brændstofsammensætning end lige præcis den, der står formuleret i patentet. Blandt andet skal
DME'en ikke blandes op med små mængder af de såkaldte cetanboostere (dvs. kemikalier, der forbedrer forbrændingen), sådan som det står formuleret i patentet.

  • Amocos folk siger, at patentet ikke repræsenterer noget problem i USA, og under alle omstændigheder gælder patentet ikke i Danmark, siger John Bøgild Hansen.

Kommentarer (0)