Topforsker advarer: Tre glas mælk om dagen øger risikoen for kræft

Mælk er langt fra den gode følgesvend, når kroppen skal udvikle sig. Mælk forebygger ikke knogleskørhed og blot tre glas mælk om dagen eller mere øger risikoen for kræft, hedder det fra verdens mest citerede forsker inden for ernæring, Walter Willett fra Harvard.

Af Magnus Bredsdorff

Walter Willett, professor på Harvard-universitetet og den ernæringsforsker i verden, som er mest citeret af sine kolleger, kastede sig ud i en kamp mod det høje mælkeforbrug, da han i sidste uge var med til at lede et symposium om fedt. Symposiet var indkaldt af professor Arne Astrup, leder af Institut for Human Ernæring ved Københavns Universitet.

Walter Willett konkluderede i en forelæsning på universitetet, at det kan gøre mere skade end gavn at anbefale en befolkning at drikke meget mælk. Han var blevet bedt om at tale om fedt, men valgte i stedet at benytte det meste af taletiden til at advare mod for meget mælk i kosten, og han vendte tilbage til pointen på det pressemøde, der lørdag afsluttede fedt-symposiet.

»3 gange mejeriprodukter om dagen er for meget. Man kan sagtens klare sig uden mælk,« fastslog han.

Harvard-professorens første pointe er, at vi primært anbefaler mælk, fordi det indeholder meget kalk. Kalk menes at forebygge risikoen for brækkede knogler i forbindelse med knogleskørhed (osteoporose).

Det satte Walter Willett et stort spørgsmålstegn ved. Vi skal have kalk, men slet ikke i de doser, som myndighederne anbefaler, sagde han og gennemgik flere studier, som viste, at risikoen for brækkede knogler ikke stiger, fordi man indtager mindre kalk.

»Desuden kan vi lige så godt få kalken som kosttilskud som fra mælk,« lød det fra Walter Willett, der påpegede, at mælken også indeholder overflødige kalorier, både sukker og fedt.

Dansk professor: Kun kalk til de ældre

Professor og overlæge Leif Mosekilde, Aarhus Universitet, har været med til at udforme Osteoporoseforeningens retningslinjer, som anbefaler alle ældre at spise D-vitamin og kalktilskud.

Han fastslår, at netop den kombination, som også Sundhedsstyrelsen anbefaler, i de seneste studier viser sig at forebygge knoglebrud. Hverken kalk eller D-vitamin virker hver for sig.

»Alle ældre over 60-65 skal have et tilskud kalk og D-vitamin. De ældre får normalt ikke så meget kalk i kosten,« siger Leif Mosekilde.

Derimod er der, fastslår han, ingen dokumenteret effekt af at give kalktilskud eller mange mælkeprodukter til folk under 60 år.

»Mange troede, at det var nødvendigt med højt kalkindtag hos børn, når de vokser, og skelettet udvikler sig. Men der er lavet et stort studie, der viser, at det ikke er nødvendigt,« siger Århus-professoren.

Han har derfor ingen særlig anbefaling af hverken kalk-tilskud eller mælkeindtag til danskere under 60 år. Selv spiser han intet kalktilskud, men blot D-vitamin i de mørke måneder, hvor vi får for lidt sol, til at vores hud kan danne det.

Mælkedrikkere har 2,4 gange højere risiko for prostatakræft

Walter Willetts klapjagt på mælken skyldes også, at den øger risikoen for at få prostatakræft, som ifølge Kræftens Bekæmpelse slår godt 1.100 danske mænd ihjel hvert år, og som der hvert år kommer otte procent flere tilfælde af.

Ifølge Walter Willett giver det 2,4 gang højere risiko for at dø af prostatakræft, hvis man drikker tre glas mælk eller mere dagligt, i forhold til, hvis man nøjes med et enkelt glas eller mindre. Desuden stiger risikoen for kræft i æggestokkene. Til gengæld falder risikoen for kræft i tyktarmen.

»Men jeg kender mindst ti ting, som jeg kan gøre for at nedsætte risikoen for tyktarmskræft. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre for at nedsætte risikoen for prostatakræft,« sagde Walter Willett.

Kræftens bekæmpelse: Vi vil hverken anbefale eller fraråde mælk

Overlæge Anne Tjønneland fra Kræftens Bekæmpelse bekræfter, at nogle studier har vist, at mælk og kalk øger risikoen for prostatakræft og nedsætter risikoen for tyktarmskræft.

»Men der er endnu ikke tilstrækkeligt mange undersøgelser, som bekræfter det. Generelt er der ikke overbevisende dokumentation for en sammenhæng mellem mælk og kræft i internationale undersøgelser,« siger overlægen.

»Der, hvor vi står nu, og med det, vi ved i dag, vil vi i relation til kræftsygdomme ikke anbefale, at man drikker mælk. Men vi vil heller ikke fraråde det. I det øjeblik, vi fraråder mælk, hvad drikker vi så i stedet? Hvis det er sodavand, så er det i hvert fald meget værre,« siger Anne Tjønneland.

Køer er drægtige over halvdelen af den tid, de bliver malket

Walter Willett er også skeptisk over for mælkens indhold af hormoner. Han fremhævede, at køerne i dag er drægtige i 70 procent af den tid, hvor de bliver malket.

»Sådan var det ikke for 50-100 år siden, og derfor er hormonsammensætningen i både køernes blod og deres mælk anderledes,« sagde han.

»Hvis der for eksempel er østrogener i mælken, er det som at hælde benzin på et bål,« sagde han med henvisning til det kvindelige kønshormon, som i for store doser har en række skadevirkninger på mennesker.

Walter Willett viste resultatet af en undersøgelse, der konkluderer, at teenagepiger har større risiko for at få acne (bumser), hvis de drikker meget mælk, og at fedtfattig mælk ser ud til at være værst.

Harvard-professoren fremhævede, at kvinder, der drikker mælk, generelt bliver højere.

Høje kvinder har igen øget risiko for brystkræft og andre typer af kræft. Til gengæld er risikoen for hjerte-kar-sygdomme generelt lavere.

Højden skyldes blandt andet, at mennesker, der drikker mælk, har en højere koncentration af væksthormonet IGF-1 i blodet. Det giver øget risiko for nogle kræfttyper.

Dansk professor: Væksthormonet er ikke kun et onde

Professor Kim Fleischer Michaelsen fra Institut for Human Ernæring ved Københavns Universitet bekræfter, at IGF-1 øger risikoen for nogle kræfttyper, herunder prostatakræft.

»Men man kan ikke sige, at IGF-1 er ondt. Det er godt hos børn, som skal vokse, og et højt niveau beskytter mod hjerte-kar-sygdomme senere i livet,« siger han.

At hormonerne i mælken i sig selv er et problem, afviser seniorforsker Kristen Sejersen, Institut for Husdyrbrug og Sundhed, Aarhus Universitet.

»Der er mindst 50 forskellige hormoner og vækstfaktorer i mælk og mindst 400 forskellige fedtsyrer. Men den mængde hormoner, der er i mælken, er som en dråbe i Furesø i forhold til, hvad vi selv producerer,« siger han.

Kristen Sejersen finder det realistisk, at også danske køer er drægtige 70 procent af den tid, de leverer mælk til mejerierne. Han fremhæver, at koncentrationen af hormoner er særligt høj, når koen lige er nedkommet. Men da gives mælken ikke til mennesker, men til kalven.

»Der er kønshormoner i mælken sidst i drægtighedsperioden, men det er umuligt at forestille sig, at det skulle have nogen biologisk betydning for mennesker,« fastslår seniorforskeren.

Se også

Læs også

Nasa vil 3D-printe mad til astronauter på langfart
DTU-forsker: Riskiks-frygt overdrevet
Dansk overlæge: Tag saltspareråd med et gran salt

Kommentarer (33)

Rolf Hansen

Der burde rulle nogle hoveder i den samling fordi der er nogen der udtaler sig mere end deres forstand!

"Højden skyldes blandt andet, at mennesker, der drikker mælk, har en højere koncentration af væksthormonet IGF-1 i blodet. Det giver øget risiko for nogle kræfttyper."

Problemet er så at IGF-1 er et højt ustabilt peptid hormon der selv om du injekserede det direkte i blodbanerne ville det blive nedbrudt inden for meget kort tid(ja inden en time) og det ville aldrig nå at have nogen reel effekt.
Medicinsk er du nødt til at ændre på peptid hormonet kunstigt for at det kan have en effekt når du injekserer i kroppen.

Oralt ville det aldrig blive optaget, fordi det ville være nedbrudt inden af forholdene i vores fordøjelses system, af samme grund er diabetes 1 patienter stadigvæk nødt til at injekserer sig flere gange om dagen, da det er lidt den samme historie med peptid hormonet insulin.

  • 0
  • 0
Louis Nielsen

At professor Walter Willett er en af de mest citerede såkaldte ernæringsforskere er da ikke underligt. Med den skræk og tvivl, som han belaster de mennesker, herunder andre forskere, der drikker mælk og spiser mejeriprodukter.

Hilsen fra
Louis Nielsen

  • 0
  • 0
Jørgen Rasmussen

Viser bare at man ikke skal lytte til såkaldte forskere omkring mad. For så ville vi dø af sult og tørst.
Den ene dag er det, det eneste sagligegørende og næste dag bliver man syg af det.

Med andre ord. spis og drik lidt af alt i moderate mængder og dyrk motion. Og drop forskning på området, da forskerne aldrig lader til at kunne blive enige eller kunne gentage deres forsøg og derved få samme resultat som deres første forsøg gav.

  • 0
  • 0
Viktor Sloth Schroeder

Hvad med os der træner?
- Mælk er en fantastisk hurtig og god proteinkilde!
Man må vel gå lidt på kompromis nogen gange :-)

  • 0
  • 0
Søren Hansen

Jeg er godt nok snart træt af alle de forskere, man kan jo snart få kræft ligemeget hvad man drikker eller spiser.

  • 0
  • 0
Inga C. Bach

Med andre ord. spis og drik lidt af alt i moderate mængder og dyrk motion. Og drop forskning på området....

Måske skulle man prioritere forskning, der gavner menneskeheden og kloden i øvrigt på lang sigt, i stedet for at poste milliarder i forskning, der muligvis kan forlænge livet en smule for den mest velstående del af verdens befolkning.

Vi ved jo godt hvad der er sundt - spis lidt af det hele især grønsager og let røven for at få fat i dem.

  • 0
  • 0
Boe Jørgensen

For lidt og for meget fordærver alting.
I et tidligere landbrugsland som Danmark har det været naturligt med et stort forbrug af animalske fedstoffer .
Det gjorde ikke noget den gang levealderen var meget kortere.
Jeg har i en snes år arbejdet meget på det Japanske marked .
Her er forbruget af animalske fedstoffer meget begrænset, og hjerte- kar sygdomme meget få .
Det tror jeg godt vi kan lære noget af,
Boe Jørgensen

  • 0
  • 0
Allan Astrup Jensen

Hvis dette citat er korrekt:

"»Desuden kan vi lige så godt få kalken som kosttilskud som fra mælk,« lød det fra Walter Willett"

Calcium i mælk er mere optageligt og udnytteligt idet det er proteinbundet (calmodulin). Calcium i kosttilskud er oftest calciumcarbonat, der ikke udnyttes særligt godt.

Økologisk, ikke-homogeniseret sødmælk er sundt, giver det bedste kalk tilskud og giver samtidigt tilskud af D-vitamin og B-vitaminer, der samvirker for en bedre total virkning. Dette er særligt vigtigt for børn i voksealderen, men er efter min mening
også nyttigt for voksne.

Ikke-økologisk, homogeniseret sødmælk, som man er henvist til i de fleste lande er mindre sundt pga. homogeniseringen og et større indhold af persistente forureninger i fedtfasen.

Epidemiologiske undersøgelser foretaget i andre lande kan mht. mælk ikke overføres til danske forhold.

Man forstår godt at folk bliver forvirrede, når skiftende lærde professorer går i medierne med varierende budskaber, der ofte er forkerte, subjektive, selekterede, modstridende eller mangelfulde.

Omtalen i medierne er dog nyttigt promovering for deres muligheder for nye forskningspenge. og konsulenthonoraer.

De nyder sikkert også pressens bevågenhed.

  • 0
  • 0
Morten Carlsen

...var der vist noget der hed en gang. En halv liter mælk var mejeriernes garanti for et godt helbred. Og det lykkedes jo i den grad for dem at overbevise os om, at dette slogan stod for pålydende.
Som flere og flere af os heldigvis erfarer, skal alle forskningsresultater og anbefalinger til, hvordan eksperterne mener du kan få et langt, sundt og lykkeligt liv tages med et gran salt. Dengang det hed "lev stærkt - dø ung", startede bevægelsen "Vi gider ikke at høre jeres kloge råd til hvordan vi skal leve vort liv". Når nu også eksperterne er uenige i deres råd hele vejen rundt, så er der kun dig selv tilbage, der kan beslutte, hvordan du vil leve dit liv. Sæt din "Livspakke" sammen så den passer Dig og Dine. Og husk at bruge "rigeligt smør".

  • 0
  • 0
David Breuer

Det som bliver ignoreret i denne debat er virkningen af pasteurisering. Råmælk har gavnlig bakteria, enzymer og andre faktorer, og pasteurisering deformerer proteinerne, gør kalken uoptagelig og udrydder de fleste gavnlig ting.

Pateuriseret mæk er uden de bakteria som er nødvendig for at nedbyde mælken. Yoghurt og andre kulturproduker har tilsæt nogle af disse bakteria men råmælk indeholder allerede disse bakteria.

Mættet fedt er godt for kroppen, og råmælk er fint, men pasteuriseret mælk er ikke godt for kroppen. Der kan sagtens være fødevarer som er være for kroppen end pasteuriseret mælk, men det er det sædvanlig, at hvis man spiser mindre af én ting bliver man nødt til at spiser mere af noget andet som kan være bedre eller værre.

http://www.mercola.com/article/milk/no-mil...

  • 0
  • 0
Bent Andersen

... laktoseintolerans?

Mig bekendt er mennesket det eneste pattedyr, hvor nogle drikker mælk som voksne.
Hos alle andre jeg kan komme i tanke om lukker det enzymsystem som spalter laktosen ned, når de er "vænnet fra".
Mælkedrikkeriet er altså en unaturlig tilstand, med mindre nogle mener at vore jæger/samler-forfædre (som har udviklet vores genetik) jagtede vildkøer for at malke dem.

I øvrigt, haveejere: lad være med et give pindsvin mælk. De får så stærk diarré at de kan dø af det.

MvH,

Bent.

  • 0
  • 0
Flemming Vang Sparsø

Jeg kender ikke nok til evt. gavnlige bakterier i upasteuriseret mælk, og om disse er i mælken fra starten eller kommer fra omgivelsernes forurening af mælken; men jeg ved, at der er mange, der er døde og dør af forgiftninger forsaget af blandt andet listeria i upasteuriseret mælk; men så dør man jo ikke af kræft.

mvh
Flemming

  • 0
  • 0
Flemming Vang Sparsø

Forskernes, mediernes og industriens fokus på enkelt komponenter i fødevarer er i stigende grad med til at fremmedgøre mennesker fra den mad de spiser. Jeg kan anbefale at læse Michael Pollans bog "In defence of food" http://politiken.dk/tjek/tjekmad/tjekmadar..., der gennem en saglig argumentation kommer frem en anbefaling der hedder: Spis føde (food), ikke så meget og mest planter. Anbefalingen bunder i den stigende industrialisering af fødevareproduktionen, hvor enkelte afgrøder som majs og soja i dag udgøre langt det meste af Amerikanernes kost, idet selv produktionsdyrene i stigende grad lever af disse afgrøder og ikke længere får f.eks. græs. Derfor giver det stor mening, som det også bliver anført, at kigge på hvilken kontekst anbefalingerne kommer fra, og i stedet for at angribe mælken, skulle man måske angribe det system, der giver majs til køer i stedet for græs. Kvaliteten af koens foder har direkte afsmitning på kvaliteten af mælken, tænk bare på den kraftige gule farve fra beta-caroten i smør, når køerne kommer på græs om foråret.

mvh
Flemming

  • 0
  • 0
David Breuer

Jeg kender ikke nok til evt. gavnlige bakterier i upasteuriseret mælk, og om disse er i mælken fra starten eller kommer fra omgivelsernes forurening af mælken; men jeg ved, at der er mange, der er døde og dør af forgiftninger forsaget af blandt andet listeria i upasteuriseret mælk; men så dør man jo ikke af kræft.

Det er misvisende. Mange af de Listeria tilfælde som tilskrives upasteuriseret mælk er forårsaget af pasteuriseret mælkeprodukter. Hver gang du spiser Parmigiano Reggiano spiser du råmælk.

www.realmilk.com/documents/ResponsetoMarle...

  • 0
  • 0
Per A. Hansen

@Allan,

Ikke-økologisk, homogeniseret sødmælk, som man er henvist til i de fleste lande er mindre sundt pga. homogeniseringen og et større indhold af persistente forureninger i fedtfasen

det er noget af en påstand, et homogeniseringen har sådanne effekter.
Den største effekt ved at homogenisere er, at mælken er mere ensartet, da ikke-homogeniseret mælk har større fedtkugler og at fedtet samler sig i lag.

@Davis,
råmælk er betegnelsen for mælken fra nykælvede køer. Laver man specielle oste med det specielle mælk, der indeholder en masse stoffer der styrker immunforsvar etc. hos kalven? I så fald kan der kun være tale om ganske små kvantiteter.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0
Carsten Thomsen

Mig bekendt er mennesket det eneste pattedyr, hvor nogle drikker mælk som voksne.

Well, da jeg var barn købte vi mælk fra en nærliggende gård, og det var råmælk direkte fra køletanken, 10 liter ad gangen (vi var/er en stor børneflok).
Og det smagte himmelsk! Når køerne var på græs, så havde mælken en græsagtig smag, men når de var opstaldet om vinteren, så var smagen lidt mere bitter, da menuen her bestod af ensilage, foderroehakkelse og kraftfoder.

Af de 10 liter råmælk kunne der skummes ca. 1 liter god fed fløde - og hældt ovenpå friske jordbær fra haven, så kan alle 14-stjernede gourmet-desserter godt pakke sammen!
Vores gamle kat fik også sin ration - den blev intet mindre end ellevild, når der var udsigt til at få frisk mælk og fløde - og havde et værre mas med at få det af knurhårene bagefter.
Og ligesom os tog den vist ikke skade (den blev lidt over 14 år gammel = ca. 72 menneskeår).

Walter Willett - tsk-tsk. Brug dit krudt på noget mere nyttigt end at angribe mælken, og måske i stedet kigge på den efterfølgende behandling af mælken på mejerierne.
Og overflødige kalorier ?. Ingen kalorier er overflødige, hvis ellers man sørger for at brænde dem af med noget fysisk aktivitet. Det er SÅ meget vigtigere end fokus på, om kostens energifordeling mellem proteiner, fedt og kulhydrater skulle svinge nogle procent plus/minus.
Og dertil kommer, at det i stedet ville være mere ønskeligt og nyttigt med mere opmærksomhed - også og især forskningsmæssig - på kunstige tilsætningsstoffer, kunstigt sukker og hærdet fedtstof, som efterhånden findes i flere og flere ganske almindelige fødevarer - bortset fra de økologiske, heldigvis. Disse ingredienser har intet med mad at gøre og burde forbydes øjeblikkeligt, og lur mig om ikke det er her, at årsagen til alverdens helbreds- og adfærdsproblemer skal søges!
En tommelfingerregel er, at jo større producent (Arla, Nestlé, Toms, Dr. Oetker etc.), jo flere tilsætningsstoffer, og vice versa for de mindre producenter (Thise, Feodora, Goodfella, Montegrappa etc.).
Men tilsætningsstofferne er tilsyneladende ikke engang et issue i dokumentarfilmen Food Inc. (?):
http://www.foodincmovie.com/

  • 0
  • 0
Astrid Colding Sivertsen

Er enig med Per - homogenisering er vel en rent mekanisk behandling, og det er svært at se hvordan det skulle påvirke mælkens sundhedsværdi. Det er bare dejligt for os at fløden ikke skiller fra når mælken står i køleskabet...

Angående pasteurisering, så er det også svært at se at man skulle miste noget man gerne vil beholde i mælken. Pasteurisering slår patogene bakterier ihjel, og mælkesyrebakterier (som findes i nogle yoghurter med levende kultur fx Cultura) har vi jo allerede i tarmen. Påstanden om at pasteuriseret mælk ikke kan fordøjes fordi enzymerne i den er nedbrudt, holder heller ikke. Der bliver jo dannet masser af enzymer i vores mave og tarm, så det behøver vi ikke at få tilført.

Som Bent Andersen påpeger, så er der jo nogle der lider af laktoseintolerans, fordi deres gen for enzymet laktase er defekt. Men mig bekendt er det kun ca 1% af den danske befolkning der lider af det, resten af os har enzymet.

Tilbage står spørgsmålet om, hvorvidt mælk er sundt eller ej, og det er helt klart et spørgsmål man skal stille. Anbefaler man bare en halv liter om dagen fordi vi er en nation af mælkeproducenter?? Kan huske at jeg tidligere har hørt en teori om at stort mælkeindtag faktisk skulle føre til knogleskørhed.

Om mælk er sundt eller ej må jo afgøres gennem store videnskabelige studier - og de er jo rasende svære at få mening ud af, det kan vi jo også se fra debatten om mættet fedt og franskbrød!

  • 0
  • 0
Claus Birger Henriksen

  • og modermælk er for spædbørn.
    Hvor svært kan det være.

Her er en række link der bør få os alle til at tænke os om inden vi putter noget i munden. Derved er mine kommentarer ganske overfødige:
http://www.hippocratesinst.org...org/
http://www.rawfor30days.com/in...html
http://runningraw.com/
http://www.annwigmore.org/
http://thetruthaboutyourfood.c...com/
Sidstnævnte link giver mulighed for at deltage i seminar med Dr.Brian Clement, direktør for Hippocrates Health Institute, der igennem 50 år har vist at der er kun een vej til optimal sundhed.
Historien bag Hippocrates Health Institute kan hentes som gratis eBook på http://annwigmore.com/why-suffer-ebook-pdf
Men ellers er dare bare at søge på 'raw food' eller 'living food' som nok er en mere præceis betegnelse for rå vegan kost.
På http://shop.rawfood.dk/ er der mulighed for at deltage i foredrag eller seminar med Dr. Brian Clement.
Kommentarer til dette indlæg som "intet videnskabeligt bevis på at det hodler vand" er hvad jeg forventer. Men 50 års erfaring er i mine øjne mere værd end videnskabeligt arbejde bestilt af fødevareindustrien.
Det er værd at kigge i arkiverne for Hippocrates Magazine på http://www.hippocratesinst.org/Hippocrates...
God fornøjelse

  • 0
  • 0
Gert Bo Thorgersen

Netop, altså at modermælk er for spædbørn. Måske er det Walter Willett der selv medtager det i sin bog "Eat, Drink, and Be Healthy", som jeg læste for et år siden. Men ihvertfald oplyses det i flere bøger hvilke skader der kan ske hvis spædbørn ikke under de første 3 - 6 mdr. får mordermælk.

Men vedrørende mælk mindes jeg at vi jo i Danmark fik lært at vi hele livet igennem dagligt skulle drikke en halv litter mælk. Men så da vi sidst i 60erne begyndte at få fremmedarbejdere til Danmark opdagedes det at nogle af disse, som startede på at leve som danskerne, altså drikke mælk, blev syge. Og det viste sig af mange af disse ikke kunne tåle mælk fordi de ikke havde fået mælk efter at de var blevet en cirka 5 år gamle. I bøger læst inden for de sidste 2 år, blandt andet WWs, skrives der at 10 % af tyrkerne ikke kan tåle (ikke har godt af)mælk, og at her i Asien, hvor jeg nu bor, kan 90 % ikke tåle mælk!

Og i mange bøger skrives det at reklamen for mælken skyldes at man har en varer og så søger at sælge den. Om der er et kundebehov kommer i anden række!

  • 0
  • 0
Carsten Thomsen

Nu er vi jo nok et par stykker, som elsker mælk og mælkeprodukter - økologiske, naturligvis.
Man må da håbe, at det for kostprædikanterne stadig er OK at træffe sit eget valg på et informeret grundlag, selvom det måske ikke lige følger det, som de prædiker - og at det stadig er OK, når/hvis mælk og mælkeprodukter om 3 måneder eller lignende pludselig erklæres sunde igen.
Og hvilke råvarer kan de så kaste sig over i stedet for ?. Kartofler ?. Gulerødder ?. Rødbeder ?. Auberginer ?. Jordbær ?. Ærter ?.
Igen: Brug hellere krudtet på forskning i hærdet fedtstof, kunstigt sukker og kunstige tilsætningsstoffer, og hvad disse betyder for vores sundhed - og få gjort noget ved den øgede udbredelse af disse.
Og kig også gerne på afsmitningen af hormonlignende og hormonforstyrrende stoffer fra de overflader, som vores mad kommer i berøring med: Plasticfilm, plasticbakker, papir/pap/karton emballage med plastic-coating, styroporbakker, Tupperware-bøtter, "Teflon"-belægninger på stegepander, kødpålægsemballage, dybfrostposer, etc. etc.
Det er måske et af stederne, hvor årsagerne til barnløshed, brystkræft, prostatakræft, samt misdannede kønsorganer hos drengebørn, og den øgede hyppighed af ovennævnte skal søges.
Og læg dertil de stoffer, der findes i kosmetik, parfume og sæbe, for ikke at tale om blødgørere i vinylgulve, regntøj, osv. osv.
Det er åbenbart kommet som et chok, at der i den forbindelse kan være en cocktail-effekt når man udsættes for flere af disse risici samtidigt.
Lur mig, om ikke der med tiden kan opstilles et ækvivalens-forhold mellem de forskellige forstyrrende stoffer, sådan som det kendes fra udregningen af chrom-ækvivalensen for rustfrit stål, hvor de enkelte legeringsstoffer hver yder deres bidrag til materialets samlede "rustfrihed".
Men dette ville måske i højere grad kræve et nyt paradigme - det bio-psyko-sociale paradigme - frem for det nuværende biomedicinske paradigme, for at få alle sårbarhedsfaktorerne med...

  • 0
  • 0
Bent Andersen

Man må da håbe, at det for kostprædikanterne stadig er OK at træffe sit eget valg på et informeret grundlag, selvom det måske ikke lige følger det, som de prædiker

Det er ikke OK. Spørg bare Mette Wier og tænk på "fedtskatten". Du tror da vel ikke på at "do-good'erne" (Kræftens Bekæmpelse, Forebyggelseskommisionen etc.) vil lade folk finde ud af noget selv?

Bent.

  • 0
  • 0
Allan Olsen

Har ALDRIG brudt mig om MÆLK. Drak det ALDRIG i skolen og kun sjældent, når jeg ville have Guldkorn som morgenmad. Det smagte dejligt - honning og mælk - men gav mig altid dårlig mave. Og har løbet masser af Marathon løb UDEN knoglebrud.
Mælk er for pattebørn og komælk for køer. Mælk er TOTAL opreklameret af Mejeri branchen og selvfølgelig må man IKKE sige at mælk ikke er usundt. Så mister ARLA jo markedsandele. Mælk er IKKE sundere end noget andet. Kalk mangel ? - ha - danskerne drikker masser af mælk og har masser af knogleskørhed. Det hænger ikke sammen. Spis varieret og drik mælk til hvis du synes det smager godt, KKE fordi det er sundt.

  • 0
  • 0
Gert Bo Thorgersen

Megen nyere forskning har vist at det ikke er godt blot at få mere calcium. Altså målt indtaget calcium og derefter uninen og set at det meste kom ud igen. Kontra dette så at give personer calcium og så samtidig 50% så meget magnesium, hvorved så calcium optages.

Desuden har D vitamin, som vi jo forbinder med solen, også betydning for knoglerne. Jeg har selv for godt og vel et år siden konkluderet at det var mangel af D vitamin der var skyld i at min brækkede højre overarm var utrolig længe om at knoglen på røntgentbilleder viste at det brækkede sted fik den rette farve, og begyndte så igen at komme i solen.

  • 0
  • 0
Thomas Arildsen

[quote]Man må da håbe, at det for kostprædikanterne stadig er OK at træffe sit eget valg på et informeret grundlag, selvom det måske ikke lige følger det, som de prædiker

Det er ikke OK. Spørg bare Mette Wier og tænk på "fedtskatten". Du tror da vel ikke på at "do-good'erne" (Kræftens Bekæmpelse, Forebyggelseskommisionen etc.) vil lade folk finde ud af noget selv?

Bent.
[/quote]

Så længe vi går rundt og forventer, at staten skal betale for vores behandling, når vi har spist os syge af et eller andet, må det vel også være rimeligt, at staten skaber sig en indtægt fra de fødevarer, som beviseligt kan forvolde sygdom, til at dække udgiften til behandling. Samtidig kan man så håbe, at skatten skærer ned på forbruget og dermed reducerer det fremtidige behov for behandling. Det står da stadig folk frit for at vælge det usunde; de må bare have pengepungen frem.
At den fedtskat, der har været debatteret på det seneste, så måske er tåbeligt skruet sammen er selvfølgelig heller ikke hensigtsmæssigt.

  • 0
  • 0
Per A. Hansen

@Allan,

Mælk er for pattebørn og komælk for køer. Mælk er TOTAL opreklameret af Mejeri branchen og selvfølgelig må man IKKE sige at mælk ikke er usundt. Så mister ARLA jo markedsandele. Mælk er IKKE sundere end noget andet.

selvfælgelig kan man undvære mælk, det skal blot erstattes af noget andet.
Der er enkelte, der ikke kan omsætte laktose, de har ikke godt af mælk. Det gælder enkelte her i landet, og det gælder generelt i f.eks. Indien.
Det er en udokumenteret påstand, at postulere at mælk ikke er sundere end noget andet - hvad andet forresten?
Svaret på mælks sundhed er forlængst kortlagt - nemlig i fordringsforsøg af svin. Her har fodring med mælk givet en meget betydelig forbedring af tilvækst og sundhed.
Fysiologisk set er der ikke den store forskel på svin og mennesket. Hvis vore "ernæringseksperter" havde set på danske fodringsforsøg med svin, ville de ikke være 30 år bagefter - og man kunne have undgået den fortsatte rotation af kostpyramiden.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0
Jan Ulrich Jensen

Hvor er alle konspirationsteoretikerne henne, når de ikke kan kritisere danske landbrugsprodukter?

Forfatterne til de mange bøger om "raw food" har da vist også store økonomiske interesser.

Hver gang en "topforsker" anbefaler, at vi spiser piller i stedet for mad, bliver jeg skeptisk.

Indtil videre spiser og drikker jeg lidt af det hele - alt efter årstiden. Det må være det, vi er skabt til.

  • 0
  • 0
Janos Winter

@ Claus Birger Hernriksen

Hej, har kigget på de links som du har angivet, men blev hurtig træt af den intetsigende overflodiske beskrivelse.
Jeg citere en:
"Let me share my vision with you: I see the world without sickness, sorrow or mental disturbances in which we are living in perfect balance and abundant health and harmony."
– Dr. Ann Wigmore"
Hun må være omme fra sindet. Skal vi heller ikke dø efter hendes vision?

mvh.

  • 0
  • 0
Albert Nielsen

(A) The Japanese eat very little fat and suffer fewer heart attacks than the British or Americans.

(B) On the other hand, the French eat a lot of fat and also suffer fewer heart attacks than the British or Americans.

(C) The Japanese drink very little red wine and suffer fewer heart attacks than the British or Americans.

(D) The Italians drink excessive amounts of red wine and also suffer fewer heart attacks than the British or Americans.

(E) Conclusion: Eat & drink what you like. It's speaking English that kills you.

  • 0
  • 0

Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten

Relaterede job

Haldor Topsøe
Procesingeniør
Sensu A/S
Dygtig ingeniør som kan konstruere
Haldor Topsøe
General Manager of Catalyst Production Technology, Chemicals R&D
Radiometer Medical ApS
R&D Chemical Specialist for ABL90 Point Of Care
Novozymes A/S
Manager, Group Leader
Teknologisk Institut
Projektleder med erfaring fra fødevareindustrien
HOFOR A/S
Vil du bygge Danmarks største vandværk ?
Flere job

Forsiden lige nu

Lufthavn tjener millioner ved at lagre varme og kulde

Teknologi tømmer forsvarets pengekasse

Gigabit-rekord for trådløs overførsel af data

Nasa vil 3D-printe mad til astronauter på langfart

Grønlands råstofminister: Vi får snart fem kæmpe-miner

Kronik: Batteritog - en billig men overset mulighed

AMD-processor til PS4 og Xbox One skal give superkraft til din nye bærbare eller tablet

Harvard-professor: Teknologien ødelægger din søvn
Flere nyheder