læste et sted om verdens nyeste a-kraftværk, 1600MW i Finland, 35 mia kr, kr: 1000MW=21.9Mia, med afskrivning over 50år skulledet give 35øre/kwh.
Her er vi oppe på 30/22*35=47øre/kwh !

læste et sted om verdens nyeste a-kraftværk, 1600MW i Finland, 35 mia kr, kr: 1000MW=21.9Mia, med afskrivning over 50år skulledet give 35øre/kwh. Her er vi oppe på 30/22*35=47øre/kwh !

De meget klogere danskere drømmer om at lave strøm med træpiller til ihvertfald 50 øre per kWh og sikkert stigende.

@NA

Min træhøker kan skaffe dem for 23 øre per kWh, jf.

http://www.traebriketter.dk/

Mon ikke de store anlæg får en stor rabat?

Hvis billedet forestiller to nye kernekraftsblogge, har man måske taget lærdom efter Fokushima og bygger med redundans for kølingen, dvs. de fire køletårne.

Mvh Tyge

læste et sted om verdens nyeste a-kraftværk, 1600MW i Finland, 35 mia kr, kr: 1000MW=21.9Mia, med afskrivning over 50år skulledet give 35øre/kwh. Her er vi oppe på 30/22*35=47øre/kwh !

Det bliver interessant at se hvad Areva vil tilbyde EPR til efter erfaringerne fra Finland og fra Fukushima.

Det bliver også interresant at se om de vælger VVER-1200 og om den bliver billigere end EPR og AP1000

Hvis de kan sælge strømmen til Tyskland for 1kr/kWh er det rigtig smart.

Citat fra artiklen:
----"Mens flere lande søger at gøre sig uafhængige af atomkraft, udbygger Tjekkiet."------

I Temelin blev byggeriet startet med 4 kernkraftblokke i 1985 altså for 27 år siden.
Blokkene 1 og 2 gik endelig efter mange ændringer i drift i 2002 og 2003.
Blokkene 3 og 4 blev stoppet midt i byggeriet 1990. Det er disse blokke der skal erstattes med nye.
Så inden man flot regner på en kwh pris bør man vel tage alle omkostninger med, som denne uendelig lange historie har produceret.

Det bliver spændende at se, om tilbudsprisen igen overskrides med det dobbelte, som det er bleven tradition ved den slags byggerier..

A-kraft er dyrt, pris ca 47øre/kwh læste et sted om verdens nyeste a-kraftværk, 1600MW i Finland, 35 mia kr, kr: 1000MW=21.9Mia, med afskrivning over 50år skulledet give 35øre/kwh. Her er vi oppe på 30/22*35=47øre/kwh !

35 mia kr er et længe overskredet estimat. Foreløbig er byggeriet i Finland løbet op i 6,6 mia EUR = 49 mia kr, og idriftssættelsen er foreløbig forsinket i 5 år. Der er m.a.o. masser af tid til videre budgetoverskridelser og forsinkelser.

Din købmandsregning siger altså foreløbig 49 øre/kWh i Finland.

Men dertil skal du altså lægge mindst 15% return of investment + plus en solid margin til dækning af den økonomiske risiko ved at investere i noget med så stor tidshorisont.

Ikke mindst i lyset af alt det der pt sker som følge af Fukushima - herunder den voksende folkelige modstand mod at fortsætte med akraft.

Senest har EDF forlangt 7 mia £ = 66 mia kr, for at bygge en tilsvarende EP1600 i UK.

Citigroup har meldt ud at det vil kræve en pris på 166 £/MWh = 156 øre/kWh, inklusiv RoI.

http://uk.reuters.com/article/2012/05/08/u...

Flere her i debatten har ytret uenighed med Citigroup. Måske er disse personer selv parate til at låne EDF de 66 mia kr til lavere rente og højere risiko end Citigroup?

Når almindelige mennesker køber en bil, spørger de:
1) - banken hvor meget de skal betale for at låne pengene.
2) - forsikringsselskabet hvad den koster at forsikre.

Med de 156 øre/kWh slipper er EDF sluppet for pkt 2, da skatteyderne står med regningen for uheld, ud over den første mia £.

1 mia £ udgør ~0,4% af de estimerede omkostningerne for Fukushima-hændelsen. (og de havde da heldigvis ingen nabolande lige øst for Fukushima!)

Man kunne jo rimeligvis spørge forsikringsselskabet hvad præmien skulle være for at dække den fulde risiko ved at drive akraft, da det rent faktisk er den omkostning man sætter skatteyderne til at bære.

Så jeg er helt enig; akraft er dyrt!

rydde op efter sig, når anlægget er udtjent.
Det er jo ikke gratis at lukke et Atomkraft anlæg og fjerne det igen.
Den pris skal lægges til!
Komplet med driftsomkostninger, opbevaringe af brugt brændsel, afskrivning og nedbrydning, ryger vi vist pænt op på den forkerte side af en nutids-krone pr kwh.

Hej Søren
Ifølge wikien regner fukushima med at oprydningen koster i omegnen af 420 mia yen, eller cirka 3,5 mia pund.
Hvor skal de sidste 196,5 mia bruges henne?

Hej Søren Ifølge wikien regner fukushima med at oprydningen koster i omegnen af 420 mia yen, eller cirka 3,5 mia pund. Hvor skal de sidste 196,5 mia bruges henne?

Foreløbig 2 gange offentlig kapitalindsprøjtning á 12,5 mia $ til Tepco.
Erstatning til 160.000 evakuerede.
Tabte indtægter fra store landbrugsområder.
Tabte indtægter fra 50 andre akraftreaktorer.
Tabte indtægter for eksporterede fødevarer.
Tabte turistindtægter.
Ekstraomkostninger til dyrekøbte importerede brændsler.
Tabte indtægter fra industrier med nedsat produktion.
O.s.v., o.s.v., o.s.v....

Citat:
-------"Hvis billedet forestiller to nye kernekraftsblogge, har man måske taget lærdom efter Fokushima og bygger med redundans for kølingen, dvs. de fire køletårne."--------

Hej Tyge,
Det er ønsketænkning. Ser man oppefra på værksarealet kan man tydelig se noget der ligner fundamenterne af blok 3 og 4.
Køletårnene til de to blokke er bevaret og bare endnu ikke i drift.

For kraftværket Temelin oplyses at en bestående blok har en bruttoydelse af MWe= 1020
nettoydelse af MWe = 970
varmeydelse af MWt = 3000

Temelin (Groß Temelin) ligger 25 km nordvest for Cesce Budovice (Böhmisch Budweis) med 94.000 indbygger.
Tjeckerne kan altså drive deres kerne-kraftværk mere optimal end tyskerne.

Jeg tænker her også på det så ofte fremførte argument, at kerne-kraftværkerne ligger så langt fra byerne, at det ikke kan betales at transportere varmen over så lange afstande.

Det er måske ikke kendt, at det første par ledninger af fjernvarme transmissionsledning omkring Aarhus har en diameter af 1000 mm og er 15 km lang. En rørdimension som ikke findes indenfor fjernvarmen i hele Tyskland.

Det er måske ikke kendt, at det første par ledninger af fjernvarme transmissionsledning omkring Aarhus har en diameter af 1000 mm og er 15 km lang. En rørdimension som ikke findes indenfor fjernvarmen i hele Tyskland.

Tjaa - det burde ikke overraske. Som du selv har gjort opmærksom på, er den eneste og største fjernvarmeby, i Tyskland, Flensburg med 70.000 indbyggere.

@NA Min træhøker kan skaffe dem for 23 øre per kWh, jf. http://www.traebriketter.dk/ Mon ikke de store anlæg får en stor rabat?

Hallo Stig

Varme og el er ikke helt det samme.
Har Du hørt om elværkers virkningsgrad?

@NA

Nu kan varme også omsættes til damp/el, hvis man vil ...

Hvorfor denne antipati overfor andre energikilder end A-kraft - selv har jeg tidligere givet udtryk for, at jeg er for A-kraft, men jeg tvivler på den reelle pris for dette.!

Ingen på ing.dk har endnu ikke kunne give et troværdigt svar på den reelle kostpris for 1 kWh fra et A-kraftværk!

Kan du?

Nu er alle måske ikke lige faste i troen, men foretager nogle beregninger af hvad det ville koste at levere denne "gratis" fjernvarme.
Prisen for energi er jo i det væsentligste bestemt af investeringerne, og i mindre grad af de løbende omkostninger, måske med kul som en undtagelse.
Derfor er denne voldsomme skelnen mellem VE og fossil energi egentlig en pseudodiskussion. Indrømmet, fossil energi er til en vis grad geologisk begrænset, men VE kræver altså også fornyelse af produktionsapparatet, for stadig at kunne levere.
Det har vi ikke oplevet reelt med vindmøller, fordi udbygningstakten har været så meget større end nedslidningen, men når udbygningen når en mætning, så kommer vedligeholdelsen stormende som en flodbølge.
Selv fjernvarme på rent overskud (affaldsforbrænding) koster næsten det samme som privat fossil-varme.

Efter Fukushima har Sydkorea infört ett antal fler passiva säkerhetssystem på APR-1400 vilket dessutom sänkt både drift och bygg kostnader.

I början av maj startade bygget av två av de modernaste APR-1400 i Sydkorea, till totalkostnaden 2,2$/We.

Varför kostar det under hälften att bygga kärnkraft i Sydkorea mot ex. USA?

Svaret är att Sydkorea ständigt reformerar sina regelverk och lagar. Över 600 lagar har strukits utan ersättning de sista åren.

[Just det vet alla om EU, men ingen klarar att genomföra regelreformering i de svaga euroländerna som bäst behöver det, ironiskt nog är det Tyskland som reformerat sina regelverk mest de sista åren.]

USA insåg detta nyligen och inför förenklade regler för reaktorer under 300MWe, men de har en lång väg att gå.

De flesta som hänger med på kärnkraftsindustrins utveckling och potential, vet att produktionsländerna framför andra blir Kina och Indien med sina gigantiska hemmamarknader.

Indien gick nyligen ut med att de tillverkar GenIII till samma kostnad som kolkraftverk, 1,7$/We

Indien köpte nyligen sex EPR från AREVA, på ett bräde, det blir ett kärnkraftverk som kommer producera mer elenergi än Sveriges tre kärnkraftverk flera år före 2020.

Viktigare än säkerhetsutveckling och prissänkning på GenIII+ (alla som kan tänka inser att de två första EPR-prototyperna inte har något med kostnaden för masstillverkade att göra, bara de två i Kina byggs på halva tiden och använder 63%färre ingenjörstimmar) är GenIV ty det är det enda energisystem som nu fungerar och kan skapa en basal global välfärd till 2050 utan fossila energier.

Indien startar nu sin första "GenIV" i sitt andra av tre steg som ska göra att indier ska använda lika mycket energi/capita 2050 som Tyskland.

Den drivs av dagens kärnavfall och tillverkar samtidigt nytt bränsle av utarmat uran och eller torium, samt avsaltar vatten.

Den första civila indiska bridreaktorn producerar elektricitet för 5uscent/kWh, det duger inte långt.

Men som riktigt stora grävmaskiner är de i sig inte lönsamma men genom sina sidoeffekter är de det.

Nästa fyra indiska bridreaktorer kommer producera elektricitet för under 4uscent/kWh , det duger inte heller, Ryska BN-1200 kommer producera till kostnaden 2,2uscent/kWh runt 2020.

Indien går vidare med metalliskt bränsle och bridfaktor 1,4.

Indien planerar för att 40GWe LWR och HWR ska förse 440GWe fbr med plutonium för att skapa i det närmaste obegränsat med U233 från torium och Pu239 från utarmat uran, som i sin tur kommer driva mycket billiga reaktorer.

Globalt finns som jag ser det tre energier och system som kampen står mellan.

1. Naturgas, genom skiffergas och kanske metanhydrater.
2. Underjordisk förgasning av kol, som ligger runt tio år efter skiffergas i sin moderna version. (danskar bör resa till Polen och studera deras projekt).
3. Kärnkraft GenIV (som hotas ekonomiskt av det två ovan) som svårligen kan komma under 1,5uscent/kwh.

Därför bör alla danskar i energidebatten lära sig att energiomvandling kommer utvecklas som hemelektronik i pris då väl olja är utkonkurrerad.

Den nya energiekonomin startar nu med skiffergas.

Indrømmet, fossil energi er til en vis grad geologisk begrænset, men VE kræver altså også fornyelse af produktionsapparatet, for stadig at kunne levere.

Du sammenligner vedligehold af produktionsapparatet med tilgængelighed af energien. Hvis ikke jeg vidste hvor klog du er ville jeg tro du ikke fattede en brik. Men det gør du selvfølgelig. Du prøver bare at manipulere i håbet om at nogle naive sjæle falder for tricket.

Där har du fel Sören.

När det gäller fossila energier så räcker de i många hundra år redan med dagens bästa teknik, men priset på olja skulle stiga om inte nu först naturgas används för att tillverka syntetiska drivmedel och snart underjordisk förgasning av kol och inte minst kärnkraft (ditt favoritenergisystem).

Du måste ta med den totala kostnaden för energiomvandling, annars skulle vågkraft slå ut alla andra, ty vågor är ju gratis.

Sålunda är nu naturgas ofta det billigaste energisystemet då skiffergas sett till att priset i de mer extrema fallen ligger på 4öre/kWh.

Kärnkraft har i det närmaste noll i bränslekostnad och faktiskt en positiv bränslekostnad i alla länder som likt Sverige byggt upp kärnavfallsfonder.

Dessutom skapar mänskligheten 500miljoner ton kolaska vart år och den innehåller 175ppm uran som läcker ut i grundvattnet om den inte tas om hand (uran är ju till skillnad mot torium vattenlösligt).

[Modern kärnkraft kommer utföra ett miljöarbete där elektricitet och drivmedel är sidoprodukter, sug på den Sören.]

Jag hoppas att du Sören inser att alla kostnader måste tas med, då det gäller storskalig vindkraft borde den enbart producera H2, ty då belastar den inte elnätet.

Samhället varierar sitt behov av effekt, så att producera mängden elektrisk energi är ganska värdelöst. då den inte sker efter behovets variation.

Som exempel kan jag berätta lite från en artikel jag skrev.

Kina har ett eleffektunderskott på 30GW vilket beräknas stiga till 50GW i år och 70GW nästa år, trots en massiv utbyggnad av främst kolkraft.

Till stor del beror det på psykologiska effekter av Fukushimaolyckan, som gjort att Japan dammsuger världsmarknaden på fossila energier.

Kinas kolkraftverk som står för 85% av elproduktionen går med kraftig förlust, tack vare statlig prisreglering.

Bränslekostnaden har stigit med 40-50% efter Fukushimaolycken, men elpriset ligger still (det har höjts för industri och jordbruk med 1,7öre/kWh, men inte för hushåll och inflationen är så hög att Kina inte tänker höja priset mer i år).

Resultatet är att industrin tvingas stänga och permittera sin arbetskraft, i provinsen med störst eleffektunderskott stänger 68000 företag sin verksamhet av och till p.g.a. elbrist.

Vindkraft skulle för Kina leda till att industrin bara utnyttjas till max, 25% av sin kapacitet, vilket skulle sänka produktionen så att upprorsstämning skapas.

Min bäste Sören, för att mänskligheten ska kunna utvecklas vidare utan stora väpnade konflikter, krävs energisystem som inte bara är billiga att driva och underhålla och energi som är billig, utan även energisystem som kan variera efter behovet, som en bilmotor.

Eller hur?

Du sammenligner vedligehold af produktionsapparatet med tilgængelighed af energien. Hvis ikke jeg vidste hvor klog du er ville jeg tro du ikke fattede en brik. Men det gør du selvfølgelig. Du prøver bare at manipulere i håbet om at nogle naive sjæle falder for tricket.

Jeg prøver ikke at omvende eller manipulere, men kom bare til at tænke på, at når brønden er boret, så er energien derfra egentlig lige så "gratis" som den vindenergi der også lige kræver at du køber, opstiller og forbinder en vindmølle.
Det kræver et meget langt syn, at se de små forskelle, som selvfølgelig er der.
Tager man nu GW fortalerne for pålydende, så varmer polerne meget mere op end resten af Jorden, så temperaturforskellene der driver blæsten bliver mindre, og til sidst er der bare ikke noget tilbage. Så er der kun solceller, så alt går i stå når det bliver mørkt eller overskyet. Vandkraft kan vi sikkert også glemme, for klimaet bliver jo værre, så dem som satser på vandkraft vil få mindre, og dem som ikke gør det vil få oversvømmelser.
Er det ikke ligesom essensen af forudsigelserne, undskyld projektionerne?
Det kom lidt langt fra atomkraft, men skal vi ikke lade Tjekkiet selv afgøre den beslutning, ligesom Tyskland. Det er dem selv som skal leve med det.

I følge et uafhængigt rådgivningsfirma fra Prag (Condale) har CEZ ud fra sit engagement i andre projekter egentlig slet ikke råd til Temelin- udvidelsen. Projektet er ud fra ren markedsøkonomiske synspunkter heller ikke særlig logisk
Den tjekiske industriminister, Martin Kuba, sagde i forbindelse med udløbet af terminen for offertaflevering sidste mandag, at Temelin er et strategisk projekt, hvis betydning går langt over det rent økonomiske.

CEZ er en tjekisk, børsnoteret energikoncern i Prag og driver i Tjekiet, Bulgarien, Rumænien, Polen og Tyskland diverse kul-, vand-, vind-, og solarkraftværker sammen med partnerforetagener. CEZ har overtaget 50%
af Mitteldeutsche Braunkohlegesellschaft mbH.
Kilde Wiki og Neue Zürcher Zeitung.

Anmerkning: Bøhmen er en af Europas ældste og betydningsfulde maskinindustriområder. Landet var Ruslands vigtigste underleverandør for nuklearindustrien, som også omfattede en del af Skoda koncernen. som i dag er russisk domineret.

Det er på tide vi får lavet A-kraften billig. Det sker først når det bliver mere standard og nemmere at køre projekterne.

Måske skulle vi lave de samme tilskud som vindmøller får så strømmens pris blev mere attraktiv.

Hvis nogle af alle de piskeris kunne fjernes her i området og erstattes med et enkelt værk ville jeg da være glad, for jeg er godt nok træt af hvordan de skæmmer naturen.

Desværre er der religion i at gå i A-panik så det sker næppe i min levetid :(

Og nej Stig.. man kan ikke lave varme til el bare fordi man vil. Der sker altid et tab (og det er ret stort i dit pillefyr hvis du ville lave el af spildvarmen)

Er det ikke ligesom essensen af forudsigelserne, undskyld projektionerne?

Nej, det er det rene pip.

Nu har der været en biosfære på Jorden i 3 milliarder år - i tæt symbiose med Solen, og samarbejdet har fungeret udmærket, uden at gå i stå og i stadig udvikling og forandring på basis af solenergidrevne kredsløbsprocesser. Hvad får dig til at tro at det ikke kan fortsætte?

Det er rigtigt at vores energiforbrug per capita er vokset enormt er og at befolkningens størrelse ligeledes er vokser kolossalt. Det kræver industriel udnyttelse og produktion af energiformer som kan være til rådighed after behov.

Depotenergier som fossile brændsler eller uran har et stort potentiale for levering af brugbar energi, men de producerer:

a. Kemisk forurening (fossile) som forårsager ændringer i atmosfæren og havet som igen påvirker biosfæren og sætter biodiversiteten under pres. Dvs at produktionen af energi ledsages af reduktion i de økologiske ydelser.
b. Radioaktiv forurening - med potentielle trusler mod biosfæren
c. Varmforurening - som vi kan se bort fra - indtil videre.

Depotenergi som leverer direkte til samfundene repræsenterer under en 10 tusindedel af det samlede solindfald. På 10 timer falder der solenergi i Sahara svarende til vores samlede energiforbrug i et år. Opsamling af en promille af solindfaldet med 10% virkningsgrad vil svare til vort samlede "kunstige" energiforbrug. Til sammenligning bruger vi i dag 65% af Jordens areal til en eller anden for for menneskelige aktiviteter, landbrug, boliger, byer, infrastruktur, lossepladser, minedrift etc.

Depotenergier er lagret energi på kemisk form eller i atomkerner. Man kan derfor principielt bruge det i den takt man ønsker. Det er deres store fordel i forhold til industriel udnyttelse. Solenergi er fri energi som er der uanset man udnytter den eller ej og den kan ikke umiddelbar lagres. Det er dens store problem i forhold til industriel udnyttelse. Effektiv brug af solenergi - dvs solenergi som er til rådighed i forhold til behov - kræver at man kan lagre den i et vist omfang fordi solenergi varierer ude af takt med variationerne i behov. Der kræves et buffersystem som kan optage forskellene mellem produktion og efterspørgsel.

Det er imidlertid ikke et teknisk, men økonomisk problem. I et økonomisk system hvor forurening og tab af økologiske ydelser ikke tillægges økonomisk værdi og hvor pris regnes for prisen som kan tilbydes af den private investor uden hensyntagen til de omkostninger samfundet skal bære som resultat af forureningen - vil der ikke være økonomisk incitament til at stoppe forureningen som undergraver vores livgrundlag og ultimativt vil føre til økologisk og dermed økonomisk kollaps. Der er noget galt med et økonomiske system som ikke formår at afspejle dette forhold, men i stedet gør det økonomisk rentabelt at forurene og skabe en økonomisk og social katastrofe. Det er jo ikke optimalt.

For at få et optimalt energisystem, altså et system som ikke er tabsgivende i forhold til samfundet, bliver vi nødt til at inddrage og vurdere samfundsomkostningerne (alle samfundsomkostningerne) i vores invsteringsbeslutninger i stedet for som nu at basere vores investeringsbeslutninger på privatøkonomiske ovevejelser.

Det hjælper ikke på problemet at man - udover at lade det være gratis at forurene den fælles luft, vand og jord - giver enorme subsidier fra skatteyderne til de forurenende energiindustrier. Det viser bare at magten - på trods af demokrati og den slags - i virkeligheden stadig sidder hos kapitalejerne hvis beslutninger baserer sig på optimering af privat profit uden hensyn til tab for samfundet og naturen.

Det er problemet - ikke lagring af solenergi som er et rent ingeniørproblem.

Hvis nogle af alle de piskeris kunne fjernes her i området og erstattes med et enkelt værk ville jeg da være glad, for jeg er godt nok træt af hvordan de skæmmer naturen.

Var det så ikke enklere at stille de møller du ikke kan li' 20-30 km ud på havet?

Det er stadig langt billigere end akraft - også selvom de store elselskaber på det seneste har reddet sig nogle ret ublu return of investments, på baggrund af den stigende efterspørgsel på havvindmølleparker.

Tak Peter for flere lærerige henvisning; du skriver:

Anmerkning: Bøhmen er en af Europas ældste og betydningsfulde maskinindustriområder. Landet var Ruslands vigtigste underleverandør for nuklearindustrien, som også omfattede en del af Skoda koncernen. som i dag er russisk domineret.

• Også min erfaring; Den største og meget fine drejbænk på DtH var fra Skoda.
• Turbinerne på Svanemølleværket fejlede vist heller ikke noget. Det var i Skærbæk det gik galt, tror jeg?

I din henvisning:
http://en.wikipedia.org/wiki/Temel%C3%ADn_...
finder jeg om køling:
"The plant has 4 cooling towers (each reactor has 2 towers)"
- Måske den 'nye' sikkerhed man nu efterlyser i vest?

Et ander tjekkiskt kernskraftværk:
http://en.wikipedia.org/wiki/Dukovany_Nucl...
har 4 reaktorer og 8 køletårne:
"Dukovany Nuclear Power Station has 8 cooling towers"

Desuden skriver Wiki:
"Plant owner CEZ plans to install a district heating circuit to supply heat to homes and businesses in Brno. A pipeline over 40 kilometres in length could be installed after regional officials have considered CEZ's environmental impact statement for the project, submitted in July 2010."
- Pers bortforklaring om afstand mellem Kkraft og fjernvame holder nok heller ikke.
Mine gamle firmaer undersøgte seriøst disse forhold for:
Barsebæk -> København
Forsmark -> Stockholm
Ringhals -> Gøteborg
og konkluderede, at der manglede kompatibilitet eller sagt på en anden måde: Man kunne ikke enes, og som jeg husker og kan se på de forhåndenværede kraftvarmeværker, er disse byers fjernvarmenet for små for dagens reaktorer (~3000 MW), Avedøre II er 'kun' på 505 MW el og 565 MJ /s varme.

Mvh Tyge

Det er en udsøgt luksus, at drømme og plapre om a-kraftens velsignelser, når man lever i et land, som har holdt sig clean for nuklear belastning og forurening.

Når danskere kan tale afslappet om Temelin, så sker det også på basis af den heldige situation, at Greifswald blok 1-2-3-4-5-6-7-8 ikke eksisterer mere og Stendal 1-2-3-4 ikke blev færdigbygget (WWER 1000).

Den tyske udfasning kan vel bedst bedømmes af en mand som ikke var så konsekvent:
----"Wenn ich mir etwas als den größten Fehler vorwerfe, den ich in den zehn Jahren meiner Präsidentschaft gemacht habe, ist dies der, dass ich im Jahre 1990 nicht schärfer gegen den Bau Temelins vorgegangen bin."--
CZ-Präsident Vaclav Havel

Som jeg oversætter til
Hvis jeg bebrejder mig for noget som den største fejl i mit 10 årige præsidentskab, så er det, at jeg i året 1990 ikke mere konsekvent gik imod fortsættelsen af byggeriet i Temelin. (Tjekisk præsident Vaclav Havel)

"Temelin kann nie mehr etwas anderes sein als ein Monster, eine nationale Schande, ein Schreckgespenst."
Milos Kuzvart, CZ-Umweltminister

Temelin kan aldrig blive noget andet end et monster, en national skamplet, et rædslens spøgelse."(Milos Kuzvart Tjekisk miljøminister).

Nej, det er det rene pip. l emokrati og den slags - i virkeligheden stadig sidder hos kapitalejerne hvis beslutninger baserer sig på optimering af privat profit uden hensyn til tab for samfundet og naturen. Det er problemet - ikke lagring af solenergi som er et rent ingeniørproblem.

Etc,Etc

Mit problem med Sørens Sahara Fata Morgana er at jeg lige så nødig vil basere min strømforsyning på muslimsk velvilje som min sikkerhed på russisk eller amerikansk forgodtbefindende .
Så nej tak .
Næste

Mit problem med Sørens Sahara Fata Morgana er at jeg lige så nødig vil basere min strømforsyning på muslimsk velvilje som min sikkerhed på russisk eller amerikansk forgodtbefindende

Gætter på at du gennem årtier uden problemer har baseret energiforsyningen til bl.a. din bil og dit fyr på lige præcis ovennævnte.

Din strømforsyning i Danmark kommer næppe i nogen betydelig grad til at afhænge af strøm fra solceller Sahara.

Derimod er vindenergien i Danmark i høj grad genereret af solenergien over Sahara - og det har hverken muslimer, russere eller amerikanere viljekraft nok til at lave om på.

Mit problem med Sørens Sahara Fata Morgana er at jeg lige så nødig vil basere min strømforsyning på muslimsk velvilje som min sikkerhed på russisk eller amerikansk forgodtbefindende . Så nej tak . Næste

Nej tak til hvad Niels?

[quote]Mit problem med Sørens Sahara Fata Morgana er at jeg lige så nødig vil basere min strømforsyning på muslimsk velvilje som min sikkerhed på russisk eller amerikansk forgodtbefindende . Så nej tak . Næste

Nej tak til hvad Niels?[/quote]

Lad os lege at der stod solceller i Spanien og at vi og vore grise dør på en tre fem dage hvis strømmen derfra smutter.Ergo smutter strømmen ikke lige meget hvor vild Spaniens øvrige politik og krav måtte være.
Jeg vil ikke gerne være afhængig at el og gas i rør fra andre lande,ja så gar ikke fra Sjælland hvor befolkningen udviser begyndende tegn på tab af moralsk fiber.

Jeg vil ikke gerne være afhængig at el og gas i rør fra andre lande,ja så gar ikke fra Sjælland hvor befolkningen udviser begyndende tegn på tab af moralsk fiber.

Ønsker vi ikke alle tryghed Niels? Hvad kan få dig til at føle dig tryg?

Hej Sören.

Vad anser du om kärnkraft som bedrivet ett miljöarbete och som sidoprodukter producerar billigare syntetiska drivmedel än från olja och avsevärt billigare elektricitet än från kol?

Över 700miljoner ton kolaska produceras vart år, det innehåller betydande mängder uran, men dagens låga uranpriser gör det inte lönsamt att skilja ut uran från askan.

Tidigare på 60:talet utvanns uran kommersiellt ur kolaska i USA.

Upp till 400ppm uran innehåller kolaska om än de vanligaste halterna ligger runt 50ppm.

Att skilja ut uran med bakterier är en metod som börjar användas för att rena uranförorenat vatten, den metoden borde med kunna separera uran från kolaska med även mycket låga halter?

Uran är som du vet vattenlösligt till skillnad mot torium, så kolaska sprider uran i jordar och grundvatten.

Nästa miljöarbete för kärnkraft:

Vad anser du om walk away safty MSR som drivs av att destruera dagens kärnavfall?

Till sist bara måste jag kommentera Romklubbens idioti med att solceller i Nordafrika ska försörja Europa med elektricitet.

1. Sandstormar förstör storskaliga solkraftverk bums, småskaliga för beduiner som skyddas fungerar däremot bra. Ett solkraftverk byggdes i Egypten före WWI men det visade att naturen är för belastande.

2. Regionen präglas av instabilitet, kidnappningar och väpnade konflikter.

3. Bara överföringskostnaderna är även med HVDC dyrare än moderna energisystem.

4. Vill Europa av någon grönreligiös anledning bygga storskaliga solkraftverk så är det mer sol i Alperna, närmare kunderna, inga sandstormar och stabilare samhällen.

I Alperna skulle troligen solugnar som producerar vätgas vara det minst samhällsolönsamma, solceller för el till elnätet som varierar sin effekt är helt förkastligt.

Men att försörja Europa med fossilfria fordonsbränslen är ju inte lika häftigt som solceller i Sahara...

Solceller i Sahara för Nordeuropas befolkning.... My Ass

Eller hur Sören?

Inden man nu forvilder sig i forestillingen, at Tjekkien vil fortsætte byggeriet i Temlin ud fra ønsket om CO2 fri el, burde man lige mindes præsidentens holdning til emnet.

Citat Wikipedia:-----"Vaclav Klaus er kendt for at ikke at betragte den globale opvarmning som et problem. I flere taler foran EU Parlamentet og FN betvivlede Klaus menneskernes indflydelse på klimaforandringen. I sin bog -Den blå planet i grønne lænker- betegner han klimapolitikken som -øko-terrorisme."------

Inden man nu forvilder sig i forestillingen, at Tjekkien vil fortsætte byggeriet i Temlin ud fra ønsket om CO2 fri el, burde man lige mindes præsidentens holdning til emnet

• hvorfor dét?: Selv uden nøjere kendskab til republikkens forfatning vil jeg vove den påstand, at det næppe er [b]præsidenten[/b], der træffer sådanne beslutninger! :)

------" Inden man nu forvilder sig i forestillingen, at Tjekkien vil fortsætte byggeriet i Temlin ud fra ønsket om CO2 fri el, burde man lige mindes præsidentens holdning til emnet"------

Citat Hans Henrik Hansen:----"- hvorfor dét?: Selv uden nøjere kendskab til republikkens forfatning vil jeg vove den påstand, at det næppe er præsidenten, der træffer sådanne beslutninger! :)"----

Du har sikkert ret, at den slags afgørelser ikke hører med til præsidentens jobbeskrivelse, men Klaus er indflydelsesrig, økonom og ingen superdemokrat. Ministerpræsidenten og industriministeren er, så vidt jeg kan se, fra samme parti.

Projektet her er landets største eksterne ordre og der formodes at tjekkiske industri vil komme til at deltage med egne delprodukter i stort omfang.

[quote]Jeg vil ikke gerne være afhængig at el og gas i rør fra andre lande,ja så gar ikke fra Sjælland hvor befolkningen udviser begyndende tegn på tab af moralsk fiber.

Ønsker vi ikke alle tryghed Niels? Hvad kan få dig til at føle dig tryg? [/quote]

En halvtreds meter høj mur omkring Sjælland.Glimrende vindnølleenergilager.

Niels skriver:

En halvtreds meter høj mur omkring Sjælland.Glimrende vindnølleenergilager.

Et nødvendigt og tilstrækkeligt vindmølleenergilager for al dansk elforsyning anses ØSTERS at være.
Det er på 300 000 km^2 med højde 2 m og fald 20 m.
For at Sjælland på 7000 km^2 skulle give dette magasin behøvs en mur på 850 m højde.

Mvh Tyge

Til Peter Huber 08. jul 2012 kl 12:11 som skriver:

"Det er en udsøgt luksus, at drømme og plapre om a-kraftens velsignelser, når man lever i et land, som har holdt sig clean for nuklear belastning og forurening."

• Jeg forstår ikke hvilket land Peter tænker på?

• Peter kunne vel vise en smule glæde, hvis han nu har fundet, at Tjekkien har en løsning på redundans i den nødvendige Kk køling.

Stendals Kk ruiner er ikke et oplyftende syn, og Stendals centrum ser næsten ud som Braunschweig 1951.
Det er ikke alle deromkring (Arneburg), som velsigner "die Wende", hilser Tyge

PS: ZS har et enkelt køletårn efter sin 100 MW MAN turbine, trods Elben lige udenfor.

Citat:------"- Jeg forstår ikke hvilket land Peter tænker på?
- Peter kunne vel vise en smule glæde, hvis han nu har fundet, at Tjekkien har en løsning på redundans i den nødvendige Kk køling."------

Hej Tyge,

1. Jeg tænker på Danmark (hvor jeg i morgen tager til, for at holde ferie)
2. To køletårne pr. blok som nu er, meget positiv. Kan vi være sikker, at de bygger yderliger fire og at hver køletårn kan tage kølelasten fra en hel blok?

Såvel Östrig som Tyskland var imod Tjekkiets optagelse i EU ud fra kritikken om kernekraftværkTemelins tekniske standard, hvis byggeri Tjekkiet ikke ville stoppe total.

Man enedes om en kontrakt og i 2001 blev betingelserne formuleret som skulle overholdes ved fremtidig drift. I hovedsagen var det en Umweltverträglichkeitsanalyse (miljøanalyse) efter europæisk standard og en bedre information hen over grænsen ved uheld (særlig Ines 1 uheld).

Aftalen skulle være et tillægsprotokoll til optagelseskontrakten. På grund af Englands veto blev det ikke taget med. Derfor har Östrig og Bayern som naboer ingen klageret i dag, hvis Tjekkiet ikke holder sig til aftalen.

Den nu gennemførte miljøanalyse giver østriske og tyske borgere på den anden side af grænsen mulighed for indsigelser, men de har ingen klagemuligheder i Tjekkiet. Høringen er lige bleven gennemført.

Nu skal man ikke give ret meget for befolkningens emotionale følelser i den sag, men det er da bemærkelsesværdigt at Bayerisches Staatsministerium für Umwelt und Gesundheit , som også fører tilsyn med de bayeriske kernkraftværker føler sig røvrendt på den måde sagen bliver gennemført. Man skriver en masse papir på et tidspunkt, hvor der ren teknisk ikke er truffet nogen som helst afgørelser endnu.

Et civiliseret samarbejde myndighederne imellem hen over grænsen vil da bidrage voldsomt for at kunne berolige befolkningen.

Men A-kraft kan beklageligvis vel ikke tåle den transperence og oplysning som er nødvendigt i et demokrati.

Fra bayerisk statsministeriets side turer men endnu ikke hårdt frem, fordi man ikke er overbevist om, at Tjekkiet får skrabt pengen sammen til byggeriet.

Til Peter Huber 08. jul 2012 kl 12:11 som skriver: - Jeg forstår ikke hvilket land Peter tænker på? - Peter kunne vel vise en smule glæde, hvis han nu har fundet, at Tjekkien har en løsning på redundans i den nødvendige Kk køling. Stendals Kk ruiner er ikke et oplyftende syn, og Stendals centrum ser næsten ud som Braunschweig 1951. Det er ikke alle deromkring (Arneburg), som velsigner "die Wende", hilser Tyge PS: ZS har et enkelt køletårn efter sin 100 MW MAN turbine, trods Elben lige udenfor.

Tak til Tyge for en spændende indgang til KKW Stendal og Greifswalds historier.
Så vidt jeg kan se har de russisk designede reaktorer altid haft to køletårne
per reaktor.
Der dukkede også et paper op som påstår at det var systemets manglende evne til at skaffe strøm i de meget kolde midtfirsvintre der mere end noget andet fik DDR væk fra skærmen.
Hvis det er rigtigt, bør alle ordentlige mennesker glæde sig over vor nuværende energipolitik .Der er den hurtigste og ublodigste vej til at komme af med den siddende/nedarvede nomenklatura og deres afsindige energiforestillinger .

Når jeg læser artiklen, kan jeg ikke ladvær med at tænke på hvornår de første Thorium Reactors mon kommer frem?

http://www.youtube.com/watch?v=uK367T7h6ZY

Thorium Reactors burde være en mere langsigtet løsning og billigere?

Den första reaktorn som använde toriumcykeln startade i början av 50:talet.

Dagens svenska reaktorer skulle gå att bygga om för att få en stor del av sin effekt från torium.

Men det du kanske längtar efter är en saltsmältreaktor med toriumcykeln?

Det finns ett antal projekt där Kina officiellt gått ut med att de tänker starta en LFTR före 2015. Kina fick alla dokument från Oake Ridge och tillsatte en expertgrupp för att studera tekniken, redan efter ett halvår togs beslutet att bygga en LFTR.

Närmast Danmark är det ett för denna artikel aktuellt projekt vid Skoda Research som håller på att ta fram en LFTR, ett gruvföretag från Australien har nyligen köpt in sig.

Rosatom ökar för var dag sitt samarbete med Tjeckien just för att regionen alltid haft en unikt hög klass vad gäller teknikutveckling.

Kanske får jag möjlighet att besöka Skoda och skriva om detta projekt?

Peter Huber skriver 09. jul 2012 kl 10:23:

"1. Jeg tænker på Danmark (hvor jeg i morgen tager til, for at holde ferie)
2. To køletårne pr. blok som nu er, meget positiv. Kan vi være sikker, at de bygger yderliger fire og at hver køletårn kan tage kølelasten fra en hel blok?

Til 1: Danmark har også sit affaldsproblem, har jeg set i ing.
.......Det løses måske, hvis man fortsætter flere forskellige reaktorprojekt.

Til 2: Desværre kan vi ikke være sikre på noget, selv om både du og jeg forstår sikkerheden med to redundandte kølekredse.
..... Med Per A. Hansens beskrivning af kølefunktionen og 10 C opvarmning af kølevandet, kan man enkelt regne ud, at opvarmningen med fuld reaktoreffekt bliver 20 C med den halve kodensatorfunktion.

God ferie, ønsker Tyge

[quote][quote]Jeg vil ikke gerne være afhængig at el og gas i rør fra andre lande,ja så gar ikke fra Sjælland hvor befolkningen udviser begyndende tegn på tab af moralsk fiber.

Ønsker vi ikke alle tryghed Niels? Hvad kan få dig til at føle dig tryg? [/quote]

En halvtreds meter høj mur omkring Sjælland.Glimrende vindnølleenergilager.[/quote]
Det er da både lettere og mere effektivt at bygge en 50 m høj mur rundt om dig, Niels Abildgaard.

Selvfølgelig uden den slags forsyningslinier, hvis forsyninger måtte afhænge af naturens, teknikkens eller menneskers forgodtbefindende.

Så er du både fri for sjællændere, amerikanere, russere, muslimer vindmøllefortalere og de der er værre.

Altsammen for din tryghed!

"vindmøllefortalere"

Jag älskar vindkraftverk, räknade själv på hur jag skulle bygga ett på farsans villa vid oljekrisen 1973.

När det gavs ett tillfälligt byggtillstånd för ett vindkraftverk på Gärdet i Stockholm utanför tekniska museet kunde jag stå där och bara njuta av kraften.

Det vindkraftverlet tvingade politikerna bort...

När jag byggde om dåvarande FFA för utvecklingen av J39Gripen så mötte jag många mycket skickliga ingenjörer som då var världsledande på design av vindkraftverksvingar, men politikerna stoppade den utvecklingen, lät Vattenfall bygga två gigantverk i betong som alla insåg skulle bli stora förluster.

Det jag är emot är inte skattefinansierad forskning och utveckling av vindkraftverk, däremot stöd till drift i kombination med straffskatt på vatten och kärnkraft samt förbud för utbyggnad i Sveriges fall.

Alla energisystem ska för eller senare stå på egna ben i fri konkurrens, de som inte klarar det visar om de ändå byggs med statligt stöd och konkurrenshämning att de utarmar samhället.

Hur mycket anser du Sören att danska vindkraftverk ökat det danska välståndet, jämfört med fri konkurrens?

Går man ind på http://www.vattenfall.se/sv/ekonomi.htm?WT... ,
finder man tal, der gør det muligt at udregne, at under anvendelse af en vekselkurs på 0,86 DKK/SEK så producerede Forsmark kernekraftværk i 2011 strøm til en pris på 207 kr/MWh, inclusive henlæggelser til nedbrydning og slutdeponering.
Fratrækker man effektskat og afskrivninger bliver der 118 kr/MWh tilbage.

Deraf tør man slutte, at de variable driftsudgifter for et nyt KK værk ikke kan være højere end 118 kr/MWh.

Artiklen ovenfor nævner en byggepris på 60 milliarder DKK for to reaktorer med en kapacitet på 1000-1200 MW hver.

Regner man med en middelydelse på 1000 MW, en afskrivningsperiode på 30 år og en rente på henholdsvis 3% og 4% pa. bliver afskrivningen henholdsvis 178 og 195 kr/MWh.

Den samlede produktionsomkostning burde da blive mellem 306 og 317 kr/MWh.

Man kan så diskutere om man burde anvende en højere eller lavere rente og en kortere eller længere afskrivningsperiode, og om man bør indregne byggerenter i byggeperioden og hvor bekostelig den også for KK nødvendige back-up vil være.

Det korte af det lange er, at hvis man kan anvende en annuitetstabel eller husker annuitetsformlen, så har man mulighed for nøgternt at vurdere den resulterende strømpris. Og ellers ikke!

Det jag är emot är inte skattefinansierad forskning och utveckling av vindkraftverk, däremot stöd till drift i kombination med straffskatt på vatten och kärnkraft samt förbud för utbyggnad i Sveriges fall. Alla energisystem ska för eller senare stå på egna ben i fri konkurrens, de som inte klarar det visar om de ändå byggs med statligt stöd och konkurrenshämning att de utarmar samhället. Hur mycket anser du Sören att danska vindkraftverk ökat det danska välståndet, jämfört med fri konkurrens?

Danske vindmøller er IKKE skattefinansierede. De finansieres af en ydelse som enhver dansk elforbruger betaler, kaldet PSO (Public Service Obligations).

Beløbet reguleres af Energinet.dk og opkræves over elregningen pr forbrugt kWh.

Beløbet har i gennemsnit ligget ~10 øre/kWh siden det blev indført omkring år 2000.

Ca 60% af PSO går til vindmøllestøtten. Se specifikation:

http://energinet.dk/SiteCollectionDocument...

Vindmøllestøtten udgør altså ca 6 øre/kWh i snit. Til gengæld producerer de strøm til en marginalpris af 0-4 øre/kWh, og fortrænger derfor elprisen betydeligt mere end de 6 øre/kWh vi betaler i PSO.

Desuden indbringer vores vindmølleindustri mellem 20 og 40 milliarder kr i eksportindtægter.

(Sidstnævnte naturligvis kun fordi vi har været fremme i skoene hvad angår udvikling af vindkraft)

Jeg betaler naturligvis med glæde mine 270 kr/år, for min husstand, til gengæld for at strømmen i mit elområde (DK1) i dag er 40% dækket af vindkraft, og vores elpris derfor er langt under gennemsnittet i EU.

Med det nye energiforlig, bliver der endelig sat skub i udbygningen igen, og vi skulle dermed gerne komme op på mindst 50% på landsplan i 2020, sammen med at bioenergi videreudvikles.

Dermed forventes PSO at stige, så vi kommer op på at betale ~1300 kr/år i en årrække.

Vi kan sagtens blive enige om at elproducenterne burde konkurrere uden selektiv støtte. Men det ville jo kræve at de samfundsomkostninger der følger af fossil afbrænding, flyttes fra skatteyderne til forurenerne.

Fritagelsen fra at skulle erstatte de skader man pådrager samfundet og borgerne ved uforsvarlig elproduktion, er den største statsstøtte der findes indenfor elproduktion.

Men koncessioner af havmølleparker bør da heller ikke udbydes til energiselskaber under monopollignende vilkår.

Vi kan sagtens blive enige om at elproducenterne burde konkurrere uden selektiv støtte. Men det ville jo kræve at de samfundsomkostninger der følger af fossil afbrænding, flyttes fra skatteyderne til forurenerne. Fritagelsen fra at skulle erstatte de skader man pådrager samfundet og borgerne ved uforsvarlig elproduktion, er den største statsstøtte der findes indenfor elproduktion.

Af uforståelige grunde mener kapitalismens væbnere ude på højrefløjen at dette erhvervstilskud til de forurenende industrier er helt i orden. Man skulle ellers tro at den så fremragende kapitalisme ville kunne klare sig uden at grave dybt i skatteydernes lommer og uden at behøve at plyndre og forurene naturen.

Vad kostar det att låna en bok i Grekland?

För 20 år sedan beslutade en liten by nära min systers bostad att bygga ett bibliotek, det första de gjorde var att anställa två bibliotekarier.

Men de byggde aldrig något bibliotek, bibliotekarierna har fortfarande full lön, men inga arbetsuppgifter eller arbetsplats.

Liknande är det med kärnkraftsbyråkrati i många västländer, med ett lysande undantag.

Sydkorea. De inser till fullo att de måste ha världens bästa infrastruktur, effektivaste regelverk, högst utbildad och mest kreativ arbetskraft.

2009 tre dagar efter julafton undertecknades ett avtal mellan ett konsortie från Sydkorea och regimen för UAE, fyra APR-1400, aluminiumsmältverk, ställverk och kraftledningar över emiratet och till Saudi, såldes för drygt 20 miljarder dollars.

Allt utom reaktorerna går att räkna ut marknadspris för och då man drar ifrån det hamnar reaktorerna på 2,3$/We.

Efter Fukushimaolyckan modifierades APR-1400 som de flesta modeller, (olyckor gör tekniska system säkrare).

Detta resulterade i lägre kostnad och högre säkerhet, i början av maj startade Sydkorea bygget av två till APR-1400, nu till kostnaden 2,2$/We trots höjda råvarupriser.

http://english.yonhapnews.co.kr/business/2...

Nästan alla reaktorer livstidsförlängs nu till 60 år och de flesta nya byggs för 60+20 år.

Så om du vill jämföra kärnkraft med kolkraft för Danmarks del, bör du räkna på 4 års byggtid, 2,2$/We och 60+20 års drifttid.

Dessutom har Sydkoreas nuvarande 21 reaktorer en drifttillgänglighet på över 96%, Indien bygger reaktorer med 100 års livslängd, de tycks planera som de som byggde vattenkraft i Norge och Sverige.

Men skiffergas kostar som lägst 4öre/kWh och underjordisk förgasning av kol har potential att bli billigare, så Danmark bör kanske ta det lite lugnt och låta de energidesperata länderna gå före?

Hur som haver är subvention av vindkraft och förbud mot kärnkraft djupt samhällsdestruktivt för den danska befolkningen.

Givetvis hade ni tur att Sverige som var världsledande på vindkraft, lade ner all utveckling, samtidigt som klimatkrigare fick allt större makt och kunde bevilja subventioner till vindkraft.

Men nu håller Vestas saga på att ta slut, Vesta borde gå över till något nytt, varför inte småskaliga bränslefabriker, som utnyttjar sol och vindkraft?

Det kommer bli en succé i fattiga länder utan infrastruktur och i länder som våra med destruktivt höga skatter på elektricitet och drivmedel.

Jag kommer aldrig förstå varför elektricitet ska beskattas högre än ved, vill beslutsfattare att befolkningen ska gå tillbaka 100år i sin utveckling?

Allt utom reaktorerna går att räkna ut marknadspris för och då man drar ifrån det hamnar reaktorerna på 2,3$/We.

Hej Gunnar

Hvis man prøver at regne prisen ud for vindmøllebackup baseret på træ er det svært at finde marknadspris på kedler ,generatorer, transformatorer etc.
Kan Du anbefale en letforståelig kilde til sådanne oplysninger?

Men de byggde aldrig något bibliotek, bibliotekarierna har fortfarande full lön, men inga arbetsuppgifter eller arbetsplats.

Hvad skal man med alt dit ævl, Gunnar?

Da man startede byggeriet af Olkilouto 3, var prisen 2,5 mia EUR, d.v.s. under 2,0 $/We, og værket skulle have været i drift i 2009.

Som du ved, så er det foreløbig løbet op i 6,6 mia EUR = 5,1 $/We - og idriftftsættelsen er foreløbig udsat til 2014!

Enhver margin for dækning af økonomisk risiko og return of investment er for længst opbrugt.

På Olkilouto 3 har man ingen fuldt lønnede bibliotekarer gående, uden at arbejde. For at minimere omkostningerne har man derimod ansat en masse polske elektrikere, for 1,5 EUR i timen!

Præcis samme historie er ved at udspille sig i Flamanville. Selv Frankrig er i dag ved at gå kolde på akraft!

EDF har selvfølgelig lært af Olkilouto og Flamanville, og forlanger derfor 7 mia £ = 6,8 $/We - for at opføre en EPR 1600 - oven i købet på eksisterende sites!

Jeg giver derfor ikke en bønne for dine lyserøde estimater fra Korea. Lad os se hvad de har kostet, når de engang er sat i drift. Så kan vi tage diskussionen op igen.

Glemte jeg forresten at fortælle dig, at enhver vindmølle i Danmark er fuldt erstatningsansvarlig overfor tredje part, og derfor fuldt forsikrede ved helt normale forsikringsselskaber, som beregner forsikringspræmier på basis af statistikker og risikoanalyser?

Hvad mon atomkraftværker skulle betale, hvis man krævede det samme af dem i dag?

@Søren Holst Kjærsgård

Tak for et sagligt indlæg modsat de fleste i denne artikel, hvor der blot pøses ud med irrationelle følelser og finger-i-vejret holdninger.

Til andre interesserede i saglig information, kan man med fordel læse om økonomien bag KK:

http://www.world-nuclear.org/info/inf02.html

I prissammenligninger mellem KK og andre energikilder, f.eks. vind, "glemmes" tit at de viste "levelized costs" (OECD 2010) er UDEN udgifter til back-up elforsyning og transmissionsnet ved tilkobling af de nævnte energikilder (de er også fraregnet subsidier og skatter!).
Det gælder ISÆR for vindenergi (og andre ustabile kilder), hvor loadfaktoren er naturlig meget lav og forsyningen ret uforudsigelig. Reelt er f.eks. vindenergi derfor dyrere end de viste tal ude i den virkelige verden.

Se afsnittet "Calculating the costs of generating electricity" pp. 35 i rapporten:

http://www.iea.org/textbase/nppdf/free/201...

Så er det til gengæld rigtigt at Olkiluoto 3 ser ud til at blive meget dyrere end forventet. Om den bliver konkurrencedygtig nok må tiden vise.
Men det er den første af sin art, samt den i Flamanville, og der må naturligvis påregnes væsentlige meromkostninger, da det er nyudvikling og man står komplet uden erfaring med konstruktionen. Sådan er det jo med alt nyt.
Men det skal selvfølgelig ikke forhindre, at man bruger et kritisk øje på et design som måske er lidt for "tungt". Det må tiden vise efterhånden som der bliver bygget flere af dem.

Jeg er spændt på at se hvordan AP1000 performer økonomisk. Der er tilsyneladende fokuseret meget på bedre design, fabriksfremstillede komponenter og masseproduktion, hvilket er vejen frem inden for al produktion, og dermed også KK.
Det er en af fordelene ved at have et stort land som Kina, hvor de virkelig vinder enormt meget på storskala produktion.

God aften :o)
Mvh, Thomas

Om ni läser world nuclear ordentligt så finner ni mina siffror igen.
APR-1400 är den billigaste GenIII som byggs i västvärlden.

AREVA bygger två prototyper, där exempelvis den i Finland fick göra något av det dyraste två ggr p.g.a. för låg kvalitet på betongen.

Några år senare startade AREVA bygget av två till EPR i Kina, de går fram på halva tiden och till halva kostnaden och använder 63%färre ingenjörstimmar (alla vet hur svindyrt obegränsat med ingenjörstimmar är och hur mycket det försenar).

Nyligen köpte Indien sex EPR på ett bräde, tror ni att AREVA offererar 4$/We, med tanke på att Indien betalade 1,3$/We för de ryska som nu håller på att startas och att Indiens egen kärnkraftsindustri bygger HWR på 700MWe GenIII för 1,7$/We?

När det gäller driftkostnader så ligger Vattenfall med sina gamla reaktorer och en kraftig personalflykt inför det förväntade stoppet 2010 mycket dåligt till, dessutom kostar driften av moderna reaktorer mycket mindre, minst MSR som helt klarar sig utan driftpersonal, märk dessutom att Ringhals ständigt har flera tusen arbetare på kraftverket.

Vad gäller försäkringskostnad så är kärnkraften i Sverige den industriverksamhet som är högst försäkrad, till det betalas en straffskatt för att kärnkraft är så lönsamt på 5,5öre/kWh (egentligen en effektskatt så den varierar lite).

Efter Fukushimaolyckan kommer försäkringspremierna sjunka för ny kärnkraft, ty de blir än säkrare. Nu vet alla hur GenII kan skadas och hur begränsad den skadan blir, vad med GenII+ som har utsläppsfilter?
Eller GenIII+ som byggs för att klara en härdsmälta, eller den ryska GenIII+ som Bangladesh köpt, den byggs för att klara en direkt träff av en fulltankad A380, eller vad med GenIV som ligger långt ner i stabilt urberg och skulle tvingas bryta mot fysikens lagar för att drabbas av en härdsmälta?

Fundera på försäkringskostnaden för ett stort vattenverk, med tanke på skadan om en terroristgrupp förgiftade vattnet.

Eller försäkringskostnaden på den största vattenkraftsdammen i Sverige.

När kärnkraftsmotståndare tar till peakuran, ekonomi eller försäkringar, har de förlorat debatten.

Nu byggs över 60 reaktorer och många mycket spännande modeller utvecklas, det är bara att ta det lugnt och observera omvärlden.

Vi i norra Europa har ingen elbrist, värre är det för länder som Kina, dessutom räknar jag med att den finska reaktorn är i gång inom två år och då producerar den ensamt nästan lika mycket som all vindkraft på Nordpool och 24/7.

Jag räknar med att elpriserna kommer vara låga ett bra tag till, här i Norge byggs dessutom vattenkraften ut.

När ni ändå är inne på world nuclear så passa på att kolla hur många ryska reaktorer som kommer starta mot Nordpool till 2017.

Jag hoppas att inte du Sören Lund blir bitter på ålderns höst om kärnkraft skapar en basal global välfärd, ty trots allt har redan dagens kärnkraft skapat välfärd för hundratals miljoner människor och räddat livet på miljontals cancerpatienter.

God natt Sören Lund (och alla andra) sov gott och dröm vackra drömmar.

Jag svårt att sätta mig in i hur de som har ett religiöst motstånd mot kärnkraft tänker.

Jag tvivlar på att de är seriösa ingenjörer, ty ingenjörer argumenterar med fakta och inte känslor om än vi alla vet att de viktigaste besluten i livet, som vem vi blir kär i och skaffar barn med, baseras på 100% känslor (förutom för vissa i främmande kulturer och våra förfäder).

När det gäller Tjeckiens kärnkraft är det intressant att läsa en intervju jag översatta och kommenterade i våras, i sitt original:

http://www.rosatom.ru/wps/wcm/connect/rosa...

Där framträder varför Ryssland ökar sitt kärntekniska samarbete med Tjeckien och mycket viktigare, den ryska långsiktiga maktstrategin.

Ryssland är tacksamma för att kärnkraft inte faller i god jord i hela Europa.

Tyvärr för ryssen så tycks Storbritannien gå vidare och bli först i västvärlden med äkta kommersiell GenIV i form av S-PRISM.

http://www.businessgreen.com/bg/news/21903...

http://www.guardian.co.uk/environment/2012...

I Storbritannien är det den gröna rörelsen som driver på för GenIV och även den GenIV som är mest spännande LFTR.

George Monbiot skrev en bra artikel den 5 dec förra året om just S-PRISM och hur destruktiv den gröna rörelsen ofta är och nästan alltid varit i energifrågor. (jag ska inte länka till den artikeln igen, så slipper vissa "Sörar" gå upp i limningen).

För oss skandinaver är den ryska långsiktiga maktstrategin viktig att förstå.

Ryssland meddelade för snart två år sedan att de hade världens första kärnbränslebank i Sibirien, till IAEA.

Ni som orkat läsa intervjun ovan ser hur rysk kärnkraftsexport ökat bara efter Fukushimaolyckan.

Affärsmodellen att bygga kärnkraftverk i regioner med potentiellt hög tillväxt, så sälja elektricitet för marknadspris, därefter låta regimen i mottagarlandet överta kraftverken utan kostnad, är genialisk.

För det första görs de största vinsterna på efterförsäljning, för det andra är kärnkraft så högteknologiskt att fattiga länder med stark tillväxt knyts till rysk expertis, vilket även kommer spilla över på andra områden som vapensystem och mycket mer.

Storbritannien ser ganska klart i denna fråga så de är mycket reserverade nu då rysk kärnkraftsindustri vill bygga kärnkraftverk i Storbritannien, men övriga Europa verkar inte fatta ett dugg.

Se bara Tyskland som låter Ryssland bygga ännu en gasledning genom Östersjön, den första klarar över 500TWh/år om jag mins rätt.

Till det drar Ryssland kraftledningar genom Östersjön till Tyskland för att kunna sälja kärnkraftsel, Tyskland tackar och bockar, förhindrar egen skiffergasutvnning eller bromsar i var fall maximalt politiskt.

Jag är inte personligen oroad, jag anser att Sverige borde utnyttja landets Goodwill och samarbeta med ryska blykylda GenIV och BN-programmet i stället för med Frankrike om Astrid och kanske starta en egen blykyld GenIV 2023, men förfan vara medvetna om den maktuppbyggnad som sker.

Många i Ryssland kände sig förnedrade då muren föll och landet krisade senare, från att känt sig som jämbördiga med USA till platt fall.

Nu byggs det upp.

USA sade på Jimmy Carters tid, Vetebulle är starkare än Vätebomb.

På den tiden kunde Ryssland inte brödföda sin befolkning så de var beroende av vete från USA.

Nu är jag säker på att Ryssland kör lite av det samma men på området energi.

Energipolitik är det viktigaste politikområdet, överskuggar nästa alla andra.

Det hævdes ovenfor, at VK er billigere end KK.

Jeg forstår, at det er en stor fejl, at Frankrig i årene ca. 1965 til ca. 1990 opbyggede en KK kapacitet på ca. 60 GW.

Man havde i 2011 VK kapacitet til at fremstille i gennemsnit 1284 MW varierende mellem 4434 og 180 MW.

Hvor ville franskmændene dog have været meget lykkeligere med i gennemsnit 60 MW vindkraftproduktion varierende mellem ca. 9 og ca. 240 GW.

Den franske britiske og danske VK ydelse lå i 2011 på i gennemsnit 1284,1109 og 1114 MW-
Den summerede max værdi var 10408 MW og minimumværdien 397 MW. Så det blæser ganske rigtigt altid et eller andet sted.
Middelforbruget i de tre lande er af størrelsesordenen 100 GW
vindkraften skal bare multipliceres med ca. 25 for at skaffe vindel nok.
Elforsyningen vil så variere mellem ca.10 GW og ca. 250 GW.

Velkommen smart grid!

Jeg vil ikke anfægte dine tal men kan se at du forudsætter at man opererer med VE uden lager kapacitet. Det er der vist ikke nogen der forestiller sig - udover

Hvis du gav et bud på hvor meget lagerkapacitet i et VE system du mener der er brug for for at sikre "dispatchable" forsyning, så er der noget konkret at snakke om. Ellers er det jo bare usagligt pjat og det er faktisk trættende at akrafttilhængere som dig hele tiden diskuterer på et teknoideologisk i stedet for sagligt grundlag og stiller nogle helt usandsynlige tekniske scenarier op for derpå at kunne skyde dem ned.

Ved du hvor meget lager capacitet der er brug for - under nærmere bekrevne forudsætninger (beskriv selv) så sig det. Hvis ikke, så find ud af det. Men stop propagandaen.

J Ved du hvor meget lager capacitet der er brug for - under nærmere bekrevne forudsætninger (beskriv selv) så sig det. Hvis ikke, så find ud af det. Men stop propagandaen.

Hej Søren

Er det Dig der betaler og dermed befaler her?

Jeg vil ikke anfægte dine tal men kan se at du forudsætter at man opererer med VE uden lager kapacitet. Det er der vist ikke nogen der forestiller sig - udover

Roolig nu, Søren, ikke alle de negative vibrationer. Se lidt positivt på denne mulighed for at demonstrere din viden på området.

Prøv f.eks. at beskrive de kendte og implementerbare lagermetoder, deres anlægspriser og driftsomkostninger. Et scenaire med 2-3 ugers næsten vindstille, overskyet samt vinter i europa kunne være et godt udgangspunkt.

M

Jeg har intet imod lagring af energi. Så vidt jeg husker har jeg oven i købet på disse sider foreslået, at man anvendte overskydende elektricitet til fremstilling af brint, der kunne mellemlagres i salthorste og at man efterfølgende lod brinten reagere med biomasse til dannelse af kulbrinter.

Det danske biomassepotentiale er iflg. et 3-4 år gammelt tal fra energistyrelsen 165 PJ/år. Ved udskiftning af biomassens ilt med brint vil brændværdien per kulstofatom stige med ca. 40%, så i princippet vil de 5 GW biomasse kunne blive til 7 GW olie og benzin netop svarende til det danske nuværende forbrug.

Projektet forudsætter naturligvis en tilforladelig elforsyning. Skønsmæssigt ca. 3 GW. Men elforbruget svinger jo som bekendt i løbet af døgnet. Så forudsat en stabil elproduktion er mit forslag måske ikke helt åndssvagt. Og i hvert fald mindre åndssvagt end hvad en flok ansvarsfri EU bureaukrater siddder og strikker sammen af luftkasteller, der kan behage deres politiske herrer.

Ovenstående kommenterer jeg blot fremkomsten af et nyt ord - BIOMETHAN.

Jeg har bestemt ikke læst hele den 205 sider lange rapport. Men måske min ærede navnebror kan henvise mig til det sted i raporten, hvor der står noget konkret om kravene til energilagring og om hvorledes man har tænkt sig disse krav opfyldt?

Min ærede navnebror er formodentlig bekendt med at jeg i en på REO.s hjemmeside liggende rapport har funderet over det danske back-up behov ved fuld vinddækning og har fundet, at det næppe vil overstige kapaciteten i de skandinaviske vandmagasiner, men at problemet vil være kraftværks- og transmissionskapacitet. For slet ikke at tale om, hvad der sker, når også tyskere, franskmænd m.fl. skal have back-up samme steds fra.

Men jeg lader mig gerne belære, hvis der i den af Søren Fosberg nævnte rapport står noget konkret om back-up krav og muligheder.

Jeg har intet imod lagring af energi. Så vidt jeg husker har jeg oven i købet på disse sider foreslået, at man anvendte overskydende elektricitet til fremstilling af brint, der kunne mellemlagres i salthorste og at man efterfølgende lod brinten reagere med biomasse til dannelse af kulbrinter.

Men dit indlæg handlede om et VE system uden lagring - som argument for at akraft er sagen. Og det reagerede jeg på. Og så blev du nedladende. Du er helt sikkert teknisk mere inde i sagerne end jeg. Men jeg tror du regner forkert. For du accepterer kun en løsning og bruger tricks for at få det resultat du ønsker. Det er tydeligt.

At du så har brugt 5 minutter på en tilfældig rapport - som jeg heller ikke har læst - siger ikke noget om hvorvidt VE i kombination med energilagring og nye distributionsnet er en bæredygtig løsning. Men det er helt sikkert er vigtigt emne. Det er den vej alle investeringerne går. Akraft har kun skatteyderne at hælde sit hoved til. Tror du du kan ændre det ved at opstille irrelevante scenarier og bruge en hoven tone?

Men sådan taler akraftens fortalere jo altid. Måske har I ret, men I får aldrig min sympati.

Jeg beklager, at jeg ikke kan undskylde, at jeg ser med kold foragt på rapportskrivere, der foreslår at løse en del af problemet med vindkraftens variation, ved at afbrænde BIOMETHAN i gasturbiner, samtidig med at de ikke skriver noget om, hvor dette hidtil ukendte produkt skal komme fra.

Iøvrigt finder jeg det dybt forstemmende, at europæerne åbenbart har mistet evnen til at realisere store projekter. Uanset om man nu kan lide KK eller ej er det jo en endsgerning, at bl.a Frankrig i årene ca. 1965 til 1990 kunne omstille deres elforsyning til 75¨- 80% KK, medens det i dag varer evigheder at bygge et KKværk.

Men vi kan jo heller ikke mere hverken producere vore egne skibe eller soldaterstøvler. Der må være noget rivende galt.

Der må være noget rivende galt.

Her er vi i hvert tilfælde enige.

Som du ved, så er [Olkilouto 3] foreløbig løbet op i 6,6 mia EUR = 5,1 $/We - og idriftftsættelsen er foreløbig udsat til 2014!

Og den holdt så heller ikke!

http://www.reuters.com/article/2012/07/16/...

Derefter følger som regel en ny budgetoverskridelse. Hvad mon det så løber op i?

Mht til scenarier tror jeg du er gal på den. Man skal da ikke basere sine energiplanlægning på fiktive vejrbegivenheder, men på erfaring og statistik.

Pudsigt. Jeg ville da ellers have troet at du var den sidste der mente at man skulle dimensionere kraftværker (incl. lager) ud fra tommelfingerberegninger og gennemsnitsbetragtninger. Det sker jo ind i mellem at naturen arter sig anderledes end man forudser og dimensionerer for.

M

Det sker jo ind i mellem at naturen arter sig anderledes end man forudser og dimensionerer for.

Ih dog. Du troede du roede, men så sejlede du.

Det er ikke usædvanligt at afveje sikkerhedsmargin mod risiko og pris. Det kunne man måske også gøre her. Man projekterede i de gode gamle dage på grundlag af fortidens vejr (statistik og erfaring - 100 års events), nu korrigerer man projekteringsgrundlaget i forhold klimascenarier (se Skrift 29).

[quote]Som du ved, så er [Olkilouto 3] foreløbig løbet op i 6,6 mia EUR = 5,1 $/We - og idriftftsættelsen er foreløbig udsat til 2014!

Og den holdt så heller ikke!

http://www.reuters.com/article/2012/07/16/...

Derefter følger som regel en ny budgetoverskridelse. Hvad mon det så løber op i?

[/quote]
Lidt mere her:

http://phys.org/news/2012-07-finland-tvo-n...

Her er en interessant og uromantisk artikel om akraft i Kina:

http://www.globalasia.org/V7N1_Spring_2012...

Hvis akraftfolket her omkring kunne adoptere samme klarhed i sin tilgang til emnet kunne det være man gad høre på dem. Men det skal jo være så sværmerisk og højstemt det hele. "Hvis bare" sige man. "Hvis bare" drømmer man. Åh ja, "hvis bare" og øjnene dugger. Akraft er Gud og dem der ikke er med i menigheden er ubegavede, frygtsomme, religiøse, hysteriske hippier.

Det er rent utroligt.

Hvis akraftfolket her omkring kunne adoptere samme klarhed i sin tilgang til emnet kunne det være man gad høre på dem.

Jamen det er da en interessant artikel du har fundet, selvom den måske ikke er særlig overraskende:

Wind capacity also expanded rapidly, from 2.7GW in 2006 to 31.1GW in 2010, but this has not been translated into electricity production

Det har vist også været nævnt i den hjemlige debat, så det burde vel ikke komme bag på nogen?

High reliance on coal presents two serious challenges. The first is the unequal allocation of coal supplies, meaning that provinces without coal reserves have greater difficulty securing energy. This is one of the reasons why nuclear power plants are located in provinces with limited energy resources, Zhejiang and Guangdong in particular. Coal-fired power plants also contribute more than half of the country’s carbon emissions. According to some estimates, without its current 10.8GWe of nuclear generation capacity, China would have emitted an extra 67 million tonnes of CO2, which is equivalent to the current CO2 emissions of Chile. In 2009, the government set a target of reducing emissions per unit of GDP by 40-50 percent by 2020. It also set emission targets for each industry and province. These targets are among the main motivations for nuclear expansion.

Svarer meget godt til at jeg nævnte tallet 50 mio tons om året fra de nye tyske kulkraftværker som man bliver nødt til at sætte i gang nu til erstatning for atomkraften!

The good news is that the nuclear industry in China is very much part of the international industry, and those involved, from government agencies to nuclear companies, are willing to work with the international community. The major Chinese companies and their subsidiaries are members of the World Association of Nuclear Operators; China is a member of the IAEA and the World Nuclear Association. The IAEA and many OECD countries offer frequent training courses for Chinese personnel. China welcomes international inspectors to ensure the quality and safety of its nuclear power plants. In July 2010, for example, an IAEA team of 23 experts from 15 countries carried out a two-week Integrated Regulatory Review Service mission to review China’s regulatory framework. The agency’s list of suggestions and recommendations ”provides important guidance in promoting the overall performance of China’s regulatory system and safety culture development,” according to the deputy industry minister, writing in his capacity as head of the China Atomic Energy Authority.

Naturligvis er der gode grunde til bekymring, og det står der også noget om, det må blot konstateres at kineserne ikke tager disse bekymringer så tungt som vi måske ville gøre!

Det har vist også været nævnt i den hjemlige debat, så det burde vel ikke komme bag på nogen?

Jeg tror du overvurderer informationsniveauet . Men det rigtigt at der verserer historier som denne:

In 2010, China became the largest wind energy provider worldwide, with the installed wind power capacity reaching 41.8 GW at the end of 2010, but about a quarter of this was not connected to the grid. http://en.wikipedia.org/wiki/Wind_power_in...

Det stinker af korruption. Offentlige institutioner kan få penge for at købe og installere møllerne - og mister så interessen. (Min fortolkning)

Kære alle

Den ellers meget spændende tråd blev temmeligt forplumret af en række private skænderier - dem har jeg prøvet at rydde ud i nu. Husk nu at gå efter bolden og ikke manden;)

Bedste hilsner, Julie - ing.dk