Den såkaldte Tirpitz bunker?
Mig bekendt består Tirpitz stillingen af 2 bunkere??
Atlanterhavsvolden kommer til at spille en fremtrædende rolle i nyt museumsprojekt, som Varde Kommune planlægger at opføre i klitterne ved Blåvand.
Centralt står den såkaldte Tirpitz-bunker, der skal udstyres med to gigantiske kanonløb i glas.
'Bunkerens kanon genskabes som et spøgelse eller en spejling af den krigsmaskine, den var tænkt som. Som et glaskrystal i 'wireframe' genskabes kanonen i stålrammer og glas og udgør et ovenlys over bunkerens rå rammer, hvor besøgende kan opleve, hvilken strategisk position kanonen ville have udspillet i Atlanterhavsvoldens fæstnings anlæg', hedder det fra arkitekten bag projektet Bjarke Ingels i en meddelelse.
Det er hans tegnestue BIG, der på foranledning af Museet for Varde By og Omegn, er fremkommet med det nye forslag museumsbyggeri, der skal rumme fire museumsudstillinger i én bygning: en ny og bedre udstilling om Tirpitz-bunkeren, Danmarks Ravmuseum, Histolarium Blåvand og rum til særudstillinger og kunstudstillinger.
Endnu mangler Varde Kommune at godkende lokalplanen for byggeriet, og så skal museet hente de nødvendige midler til at gå i gang med byggeriet.
Mig bekendt består Tirpitz stillingen af 2 bunkere??
Mindes kun, at der var en af dem var udtænkt til holde en kanon.
Det var tyskernesplan tilbage i 1940erne, at kunne skyde til England med kanonen. Den blev aldrig færdig før krigen var slut.
Der er også langt fra kanonstillingen til England. Det er ikke en genopførelse, når kanonen aldrig blev monteret eller bygget.
Udfra et ing synspunkt synes jeg det kunne være interessant at vide mere om tyskernes kvalitetssikring af betonen. Bunkerne er jo legendariske pga betonen, hvordan kvalitetssikrede tyskerne betonen så den kunne holde evigt?
Jeg kører ofte mellem Köln og Bruxelles. I Tyskland på en tyst og flot betonvej. I Belgien på en ry, larmende og ujævn asfaltvej. Hvad er det tyskerne kan (og kunne) som det, selv nuomstunder, ikke lykkes for andre?
genopføres af nye galninge
forstår det ikke
Det er for besværligt og dyrt at sprænge betonklodserne og tyskerne kommer i hobetal til Blåvand for at se deres forfædres efteladenskaber.......som er bygget af danske ingeniører entreprenører og arbejdskraft for penge stjålet fra nationalbanken.....så jo det med beton kunne vi også dengang :o)
En nabo i min plattyske landsby på Lüneburg Hede hørte, at vi holdt sommerferie i Blåvand,
" Nee, door will ik nich meer hen. Ik hev door as jungen Kerl legen mit achtein Joarn. De harn all en an de pan to de tid. Wi hep immer op de Tommy töft. De kem aber nich. Jede Morgen kun wi den wedder de schiit Sand ut de Grov klein twischen de Bunkers.
As de Tommys un den de Amis in Fankrig an Land güngen, wulln en del fun uns dor hen, um nu endlich to kämpen. Unse Hauptmann, de har nur noch en Arm un kun nich mer schüten, käm uns in de möt un hät den segt, wen en fun ju Morslökkers up de ide kümt, en dummen Heldendod to starven in Frankrig, den kümmt ji better all to samen an de Ostfront.
So hep wi överlewt. Un later sin wi den to hus gaan."
Dansk:
Nej der vil jeg ikke mer hen, Jeg har ligget der som ung karl med atten år. De havde dengang allesammen en på knolden. Vi har altid ventet på englænderne, Men de kom ikke, Hver morgen kunne vi så igen smide den skide sand ud af løbegravene mellem bunkerne.
Da englænderne og amerikanerne gik i land i Frankrig ville en del af os derhen.for nu endelig at kunne kæmpe. Vores kaptejn, han havde kun en arm og kunne ikke skyde mere, kom os i møde og sagde så: "Hvis en af jer røvhuller kommer på ideen at ville dø en heltedød i Frankrig, så kommer i alle bedre til østfronten.
Sådan har vi overlevet. Og senere gik vi hjem."
Jeg har som tysker meget blandede følelse ved projektet.
Jeg har som tysker meget blandede følelse ved projektet
Derudover mener jeg, der i forvejen findes et museum på stedet, så der er vel reelt blot tale om at 'opgradere' noget i forvejen eksisterende?:
http://www.visitwestdenmark.com/danmark/da...
Iøvrigt interessant mål, din nabo anvender! Bliver den slags tekstet, hvis det tales i tysk fjernsyn??
Jeg har som tysker meget blandede følelse ved projektet.
Jeg har nævnt det før, i og med den generation der oplevede disse ting er på vej ud, synes det dansk-tyske forhold under hastig ændring!
Man kan kalde det en normalisering, hvor den tidligere hensynsfuldhed og forsigtighed med hvordan man omgikkes er på vej ud.
Det forekommer mig at der er sket et markant skifte i tyske erhvervsvirksomheder optræden udenlands og senest har man hørt at det danske mindretalsparti i Slesvig er blevet svinet til af modstanderne på lige fod med alle andre partier.
Her er det så at det kan være ret ligemeget hvad danskerne gør pga. vor beskedne størrelse, mens tyskernes ageren vanskeligt kan ignoreres på grund af deres størrelse!
Jeg tror ikke man vil se det gamle tyskerhad blomstre op igen, snarere vil der brede sig et nyt had-kærlighedsforhold, ligesom mellem lillebror og storebror, lidt i stil med det forhold der eksisterer mellem Portugal og Spanien.
Med andre ord tror jeg at man skal betragte de gamle kanoner som den kuriositet de er, og i stedet fokusere på nutiden hvor globaliseringen bringer os alle tættere på hinanden og her kan det af og til blive ubehageligt at være den lille!
Att.: Hans Henrik Hansen
Citat: -----"Iøvrigt interessant mål, din nabo anvender! Bliver den slags tekstet, hvis det tales i tysk fjernsyn??"-----
Nej !!
Med en del specielle, lokale variationer tales sproget -plattysk- i hele Nordtyskland (den nordiske kulturkreds). Sproget har i sin grammatik, i forskel til højtysk med tre artikler, kun to artikler som i det danske sprog (intetkøn og fælleskøn). -Mi- svarer til -mig-, hvor højtysk skelner mellem -mir- und -mich-.Plattysk var det fremherskende sprog i de danske hertugdømmer, Slesvig, Holsten og Lauenburg,.
Sproget tales meget indenfor det danske mindretal i Sydslesvig, men man ser desværre ingen grund til at gøre reklame for sproget. Det mest fornemme man her kan tale er dansk på københavner niveau.
Det var tyskernesplan tilbage i 1940erne, at kunne skyde til England med kanonen.
Vås. Den havde en max skudvidde på 55 km.
Det hedder Tirpitz stillingen, fordi kanonerne til den oprindeligt var tiltænkt slagskibet Tirpitz. Et af kanonløbene står i dag ved Museumscenter Hanstholm.
http://www.museumscenterhanstholm.dk/oplev...
Data om kanonen:
http://www.museumscenterhanstholm.dk/nyhed...
mvh Thomas
Klog kaptajn.
Som indfødt Fannik, med tilhørende fredelig invasion af tyskerne gennem sommertiden, læste jeg din historie uden at tænke over, det ikke var rigstysk. Havde det bare som Hollandsk i tankerne...
Området tiltrækker i forvejen den største koncentration af turister i Danmark.
Der er ikke behov for at bruge penge på de i forvejen skæmmende bunkers.
Det er mig bekendt ikke undersøgt, hvad projektet vil give af yderligere skæmme-effekt, eller påvirkninger på natur og miljø. Fx kræver det meget gode argumenter, hvis man som insektsamler vil have lov til at lokke insekter med lys i det pågældende område. Det her kommer til at kunne ses milevidt omkring, vurderet ud fra den visualisering, der ligger her på siden.
Fy Fan.
Der er vist nogle projektmagere i kommunen, der har for meget tid og og for mange penge. Tankevækkende, når kommunens skoler forfalder, og der ikke er penge til ordentlige cykelstier eller ældrecentre.
Så brug dog vores sparsomme skattepenge fornuftigt.
Nej !! Med en del specielle, lokale variationer tales sproget -plattysk- i hele Nordtyskland (den nordiske kulturkreds)
Egentligt lidt underligt, at bunkeren kaldes Tirpitz-stillingen - kanonerne har aldrig været tiltænkt Tirpitz, heller ikke som reservekanoner.
Kanonerne er oprindeligt produceret til Gneisenau og skulle anvendes i forbindelse med en ombygning, som dog blev opgivet da Gneisenau blev alvorligt skadet under et luftangreb.
@ Martin og Lars
Anlægget består af 2 bunkere, hvoraf kun den ene er åbnet for publikum. Begge bunkere var tiltænkt bestykning med en dobbeltaffuttage (altså totalt 4 kanonløb).
Ingen af kanonerne nåede nogensinde til Blåvand, men henlå ved Guldager Station helt frem til begyndelsen af 1950'erne, hvor de blev skåret op.
. . . . . . . der er nok en logistikker, som har fået røde ører, idet ingen af broerne over Varde å, som skulle krydses, var tilstrækkeligt stærke til at kunne bære den videre transport fra Guldager til Blåvand. Derfor var kanonerne "strandet" i Guldager.
Hvor stålet efterfølgende er blevet af melder historien intet om, men måske er det gået til det nærvedliggende/daværende Varde Stålværk.
Att: Hans Henrik Hansen
Citat: ------"- OK; af ren nysgerrighed: Ville det også være forståeligt for en 'indfødt' fra fx. München?"-----
Nej, bayrisk og plattysk er alt for forskelligt.
Jeg har somme tider hørt nogle indslag på plattysk her på min foretrukne pop-kanal (husker ikke om det var lørdag formiddag):
http://www.ndr.de/wellenord/index.html
http://www.ndr.de/wellenord/onaircenter111...
Kan høres på nettet men jeg har mest hørt den via TDC-kabel.
Kan minde lidt om grønlandsk: Man hører en masse danske ord men forstår ingenting :-)
@ Henning
Jeg tror nu ikke de røde ører har været noget problem. Der er masser af eksempler på at broer blev midlertidigt forstærket for tunge særtransporter. Bl.a. blev fire tilsvarende kanoner fragtet til Hanstholm. Men efterhånden som tyskene måtte indse, at den massive invasion af "Festung Europa" havde fundet sted i Normandiet faldt den strategiske betydning af Tirpitz-stillingen. Ressourcerne er nok blevet omdirigeret til Ardenner-offensiven.
Men de allierede forsøgte at gennemføre flere afledningsmanøvre i forbindelse med D-dag. Fx et massivt bombardement af flyvepladsen i Esbjerg den 6. juni 44. Her blev så vidt jeg husker kastet 200 500-punds bomber ...
Der er ikke behov for at bruge penge på de i forvejen skæmmende bunkers.
Nå, nå - Jeg synes godt om dem, hvis de ikke var der ville der kun være grimme, eens, sommerhuse i lige rækker* og plasticaffald at kigge på langs hele vestkysten. Jeg voksede op der, så måske er jeg miljøskadet.
*) At dømme efter mængden af weber-grills og designer-haveornamenter fra byggemarkedet i kinesisk beton, så er der en vis overvægt af den slags feriegæster hvor udfordringen er at, selv om man er i vildmarken og blandt ucivilisererede folk, skal tingene være præcis som de er hjemme i parcelhuset ;-)
@ Jens
Værnemagtens vanskeligheder f.s.v. angår transporten af kanonerne fra Guldager Station til stillingen syd for Blåvand fremgår jfr. historikerne af deres efterladte papirer hhv. papirer fundet i Generaldirektoratet for Statsbanerne.
Byggeriet af stillingen fortsatte (også jfr. historikerne) helt frem til kapitulationen.
Hej Henning
Jeg er sådan set enig med dig i at Varde Å blev en uovervindelig hindring for kanonernes placering i Oksbøl, men med "røde ører" tænker jeg at de lige pludselig stod med et uforudset problem - og det tvivler jeg på - især med de historier, jeg har hørt om den tyske grundighed mht. spionage før krigsudbruddet og systematiske dataindsamling under krigen.
Men da Tirpitz-stillingen blev planlagt, var tyskernes skræk-scenarie et D-dags angreb på Jyllands vestkyst med Esbjerg som invasionens første store forsyningshavn. Og jeg er ret sikker på at den nødvendige forstærkning af broen over Varde Å ville være blevet gennemført ret hurtigt, hvis kanonerne var ankommet i den situation.
Da kanonerne når frem står de allierede imidlertid solidt i Frankrig. En landsætning på vestkysten er stadig en mulighed, men ikke den, der vender krigens gang.
At bunkerbyggeriet fortsatte vil jeg i den forbindelse tilskrive, at det kunne foretages med danske materialer og for danske penge, mens broforstærkningen ville kræve stål fra Tyskland, der jo som mod krigens slutning var en meget mangelfuld ressource.
De tyske ingeniører på vestkysten har selvfølgelig forsøgt at finde alternative metoder til at klare problemet - de beretninger, jeg har læst, fortæller i hvert fald, at de soldater, der havnede på vestkysten havde god tid ...
Og indtil bunkerne var bygget færdige var Guldager Station vel egentligt et ganske godt sted. Der skete ingenting. I de sidste krigsår og første efterkrigsår blev Guldager Station brugt til rigtig mange krydsninger, idet jernbaneanlægget var intakt i modsætning til fx Esbjerg, der blev hårdt medtaget af bombninger og sabbotage ...

Kommentarer (22)