Tilskud til biogas får forskere til at frygte dansk majs-ørken

Der er store miljøfordele ved at producere biogas af gylle - men det er vanskeligt og dyrt. Nu begynder landmændene at blande majs i gassen, men sporene fra Tyskland skræmmer.

Af Magnus Bredsdorff

En majsørken. Sådan betegner Uffe Bie, formand for Økologisektionen i landbrugets erhvervsorganisation Landbrug & Fødevarer, store dele af Tyskland og Sønderjylland.

Her afløser den ene majsmark den anden, næret af de høje priser, som tusindvis af tyske biogasanlæg giver for majsen med tyske støtte-euro i ryggen. Alene i Sønderjylland står 180 kvadratkilometer majs, som bliver eksporteret til de tyske anlæg.

Det hånlige ørkenudtryk dækker ikke blot over den monokultur, som majsen fremmer. Det skyldes også, at majsmarker kun giver plads til få dyr og planter, ligesom udsynet ganske enkelt er blokeret af de høje majs.

Med det forhøjede tilskud til biogas, som alle partier undtagen Liberal Alliance enedes om, bliver det attraktivt at hælde majs ned i de danske biogasanlæg. Det ansporer frygten for, at den sønderjyske majsørken skal sprede sig til andre dele af landet.

Gyllen er fyldt med vand

For der er et problem med politikernes ambition om at firedoble produktionen af biogas, så den kan levere strøm og varme til en kvart million danske husstande. Det kan ikke lade sig gøre med den type biomasse, vi har til rådighed i dag.

Den vigtigste af dem er gylle. Vi udnytter kun en brøkdel af de cirka 36 millioner tons gylle, som danske grise og køer hvert år sender ud i omgivelserne, til gas. Problemet med gyllen er, at den er fyldt med op til 98 procent vand. Det kan der ikke laves meget biogas af, og det er dyrt - både økonomisk og i et energiregnskab - at transportere så meget vand.

Derfor smider de fleste biogasanlæg i dag energipiller ned i gyllen. De består hovedsageligt af affald fra mejerier, slagterier og fiskeindustri. Men nye anlæg skal ikke sætte næsen op efter at få del i den kage. Alt affald er aftaget, og der kommer ikke mere, før vi begynder at sortere køkkenaffaldet. Og selv det er ifølge flere kilder utilstrækkeligt til at levere krudt til gyllen i den danske biogasudbygning.

Landmændene har en interesse i at få behandlet gyllen på et biogasanlæg. Restproduktet er gødning, som er lettere at fordele end gyllen, og kvælstoffet bliver lettere optaget i planterne og er ikke så tilbøjeligt til at blive skyllet ud i vandmiljøet, som hvis det kommer direkte fra gyllen.

Branchen advarer selv

Når politikerne samtidig vifter dem om næsen med højere tilskud, end selv Dong får for sine havmøller, er majsen nærliggende, også selv om det ikke skorter på advarsler. Heller ikke fra kollegerne i branchen.

»Vi har fået et godt energiforlig. Nu skal vi også opføre os ordentligt. Vi skal bevare den husdyrproduktion, vi har i Danmark. Biogas gør det enklere for landmændene at holde styr på lugtgener og næringsstoffer. Og hvis vi beholder husdyrproduktionen, så får vi også eksportindtægter til den slunkne statskasse. Det får vi ikke ved at dyrke majs,« siger formanden for Foreningen for Danske Biogasanlæg, Aksel Buchholt.

Også han advarer mod, at 'det sønderjyske er ved at blive ødelagt af majs', og han tror ikke på majs i længden, ganske enkelt fordi prisen vil stige i takt med kornpriserne.

»Vi skal have husholdningsaffald i biogassen, og så skal vi holde op med at sprede slam på markerne, når den kan bruges til biogas. Vi skal bevare fosforen i vores kredsløb og kulstoffet i jorden, så vi kan aflevere vores jord bedre, end da vi selv overtog den,« siger han.

Ingen grydeklare alternativer

Men hvis majs ikke er svaret, hvad skal biogas-anlæggene så gøre? Professor Henrik Wenzel fra Syddansk Universitet, som er ekspert i livscyklusanalyser, har i et brev direkte advaret klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) mod at støtte biogas af majs.

Han ser helst forskellige typer af affald, blandt andet husholdnings- og haveaffald, blandet med gyllen. Det meste af kulstoffet fra vores haveaffald damper alligevel af til atmosfæren, når vi komposterer det.

Seniorforsker Henrik B. Møller fra Aarhus Universitet, som har specialiseret sig i biomasse til biogas, finder det dog ikke realistisk, at vi udelukkende benytter affald til biogas. Han peger i stedet på potentialet i halm.

»Halm er langt det største biprodukt i vores samfund,« konstaterer han.

Halm skal dog være længere tid i biogasanlægget, end gyllen i dag får lov til, inden energien bliver frigjort - og den teknologi, som gør det rentabelt, er endnu kun under udvikling.

Alger bliver ofte nævnt som fremtidens energiafgrøde, fordi de ikke tager areal fra produktionen af fødevarer.

»Men der går mange år, før vi kan regne med alger som ressource i større stil. De alger, der bliver dyrket i dag, bruges til fødevarer. De er så dyre, at vi godt kan glemme alt om dem. Der er et stort stykke udviklingsarbejde i at gøre dyrkningen billigere,« konstaterer Henrik B. Møller.

Tilbage er planter dyrket på land. Skal det endelig være på en almindelig mark, så burde danske landmænd dyrke græs eller gå tilbage til roer, som giver en større CO2-fortrængning end majs.

»Men vi har mistet traditionen for at dyrke roer,« siger Henrik B. Møller.

Han vil ikke kritisere, at politikerne vil støtte biogas af majs i en overgangsperiode:

»Det kan være et nødvendigt onde for at få gang i produktionen fra husdyrgødning. Så må vi senere finde en mere miljøvenlig erstatning.«

Andre forskere er uenige. De arbejder på at optimere landbrugets udbytte, så energiregnskaberne bliver positive i stedet for negative med majsen. En oplagt mulighed er at høste flerårige græsarter og andet grønt fra eksempelvis kanter af vandløb og jorder, som giver for lavt udbytte til at blive dyrket intensivt.

Hvis kornmarkerne skal inddrages til at dyrke energiafgrøder skal de give et langt højere udbytte end kornet og sikre en større fortrængning af drivhusgas. Seniorforsker Uffe Jørgensen og professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet har eksempelvis beregnet drivhusgasfortrængningen af energipil til at være to en halv gang større end fra majs. Pil egner sig ikke til biogas, men det gør elefantgræs formentlig, og det giver endnu højere udbytte. Samtidig lagrer begge afgrøder kulstof i jorden.

Desuden reducerer de to energiafgrøder udvaskning af kvælstof til vandmiljøet med mindst 70 pct., hvilket majs ikke gør.

»Det duer ikke, at vi løser vandplanerne ved at tage jord ud af produktion i ét område og løser energiproblematikken ved at dyrke majs til biogas i et andet område. Vi er nødt til at koordinere,« siger Uffe Jørgensen.

Han løfter samtidig en finger over for biogas, selv om den bliver fremstillet af energiafgrøder, på grund af udslippet af methan, som meget hurtigt ødelægger miljøregnskabet. Samtidig giver det ingen produktion af foder.

I stedet kan vi udnytte afgrøderne i hvad Uffe Jørgensen og andre forskere inden for feltet kalder 'bioraffinaderier'. De brygger flydende biobrændstoffer - vel at mærke uden at lække methan - og samtidig kan restproduktet benyttes som foder.

»Det betyder, at vi kan erstatte noget af den hvede, vi ellers ville have dyrket,« siger Uffe Jørgensen. Han tilføjer dog, at der er lang vej, inden forskerne har afklaret, om det kan blive tilstrækkeligt effektivt.

Uffe Jørgensen finder det helt forkert, at regeringen gennemfører en så stor reform af tilskuddet til biogas uden at have analyseret, hvad det betyder for miljøet.

Endnu værre end biobrændstoffer

Også Jørgen Henningsen, tidligere rådgiver for EU-Kommissionen og medlem af Klimakommissionen, efterlyser beregninger af miljøkonsekvenserne ved at støtte biogas.

Han pointerer, at problematikken ikke er ny. Miljøregnskabet for biogas af majs minder om regnskaberne for de mest kritiserede typer biobrændstof til biler, der også produceres af almindelige landbrugsafgrøder.

»Al biobrændstof baseret på hvede, majs og rapsolie viser sig i stigende grad at være problematisk,« siger han.

I Jørgen Henningsens øjne er majs til biogas bare værre. Tæppet er, vurderer han, trukket væk under EU's biobrændstofstrategi, som var baseret på at udnytte braklagte arealer, der ikke findes i Danmark længere.

De skrumpende olielagre er ifølge den tidligere toprådgiver det eneste argument for at benytte korn og majs til bioenergi. Men den danske majsgas skal netop ikke benyttes til vores biler, hvor vi har så svært ved at erstatte olien, fremhæver Jørgen Henningsen.

Han konkluderer derfor, at biogas af majs ikke blot er en molbohistorie, men en af de mere overbevisende af slagsen. Han mener, at politikerne simpelthen må hæve glemt at vedtage regler mod at give tilskud til majsgas.

Emner Biogas

Se også

Læs også

Køkkenkværne langt dårligere for klimaet end både forbrænding og biogas
Odense tillader køkkenkværne
Kommission: Sådan skaffer landbruget os et bedre miljø

Kommentarer (13)

Peter Hansen

Man kan kun konstatere, at et enkelt atomkraftværk kan redde store arealer natur og biodiversitet.

Hvis vi i stedet fulgte finnerne og byggede nye EPR værker, ville CO2-lagrende skov kunne erstatte de triste majsmarker. Hvis vi lærte andre lande at bygge sikker atomkraft, ville vi kunne forhindre den triste reducering af naturen.

Majsdyrkning er ikke vedvarende; der forbruges fosfat som er begrænset.

  • 0
  • 0
Henning Sørensen

Men den danske majsgas skal netop ikke benyttes til vores biler, hvor vi har så svært ved at erstatte olien,

En ren politisk beslutning. For mange år siden kørte der mange biler rundt på naturgas. Så blev afgifterne ændret, så det ikke længere kunne betale sig. Dengang osede benzin- og dieselbiler luften tyk af pertikler, mens gas gav en ren forbrænding. Det er mig uforståeligt, hvorfor man ikke fremmer brugen af gasbiler.

Derudover er jeg enig i, at vi skal have atomkraft.

  • 0
  • 0
Jens Nørgaard

Jeg ved meget lidt om atomkraft, så deraf spørgsmålet.

Hvis verden skulle dække sit energibehov (undtaget transport) med atomkraft, til hvor mange år har vi stadig Uran til rådighed? Eller hvad der nu kan fyldes på processen.

Synes bare at have læst, at hvis atomkraft skulle trække hele læsset, så vil der også opstå en knaphed på den front.

Er det en langtidsholdbar løsning (udover affaldsproblematikken)?

  • 0
  • 0
Peter Hansen

Er der Uran nok?

Er der fosfat nok til at dyrke majs?

Der er sandsynligvis Uran og andre brændsler til fission indtil fusion tager over. Derfor vil atomkraft kunne vare evigt.

Der er derimod et stort problem med biogas fra affald eller afgrøder fra landbrug, da vi sandsynligvis i dette århundrede vil løbe tør for fosfat, foruden at moderne landbrug jo forbruger fossiler til at drive maskiner, men også til fremstillingen af handelsgødning.

Prøv at google 'phosphate shortage'. Dyrkning af majs er mindre bæredygtigt end det gamle oliefyr med 1000liter tanken.

  • 0
  • 0
Niels Abildgaard

[quote]Er der Uran nok?

Er der fosfat nok til at dyrke majs?

Der er sandsynligvis Uran og andre brændsler til fission indtil fusion tager over. Derfor vil atomkraft kunne vare evigt.

Der er derimod et stort problem med biogas fra affald eller afgrøder fra landbrug, da vi sandsynligvis i dette århundrede vil løbe tør for fosfat, foruden at moderne landbrug jo forbruger fossiler til at drive maskiner, men også til fremstillingen af handelsgødning.

Prøv at google 'phosphate shortage'. Dyrkning af majs er mindre bæredygtigt end det gamle oliefyr med 1000liter tanken.[/quote]

Det bliver morsomt ,at de ,som har benægtet uran fra havet, om kort tid vil fortælle at bio og fosfat fra havet er forever.

  • 0
  • 0
Martin Jørgensen

... I at anvende gylle. At der er 98% vand i gylle kan da ikke være et problem. Det er jo utroligt simpelt at separer væske og faststof i gylle.
Har set flere gylle centrifugere fungerer fint. Og der er vel også andre mekaniske muligheder for at separer væske og faststof.

  • 0
  • 0
nils ravn rasmussen

På mit arbejde er vi ved at lave en gylle seperator og en forgasser, det vil sige at når den tid kommer kan vi separere den afgassede gylle, og forgasse den sammen med andre former for biomesse, så det skulde være muligt at trække gas ud af biomassen to gange, hvis det er ønsket

  • 0
  • 0
Thorkil Søe

Fremtidens atomkraft vil ikke være baseret på Uran men på Thorium. Og det er nok af til de første par tusind år.
For øvrigt kan uran udvindes fra havvand. Men med de nuværende priser er det ikke økonomisk.
Hvis vi ønsker at reducere vort udslip af CO2 ville normale mennesker starte med ’de lavest hængende frugter’.

På grund af årtiers misinformation har vi fravalgt atomkraft og fortsætter med at opføre os som Molboerne da de skulle jage storken ud af marken.
Enhver der ønsker at sætte sig ind i realiteterne, vil se hvorledes atomkraft med ’vestlig sikkerhed’ er uden forurening og mere ’grøn’ end majsmarker. Og suverænt det billigste.

  • 0
  • 0
Knud Haugmark

Der findes ingen teknik til at forgasse græs eller halm. Imbicon fiaskoen er et entydigt bevis herpå. Og selvom det med kogning enzymer, knusning og hvad ved jeg skulle lykkes, er processerne så energikrævende, at gevinsten fordufter. At brænde disse ligninholdige vegetabilier er meget mere effektivt. At prøve at forgasse svarer til at først at løbe over åen og derefter et Marathon løb efter vand. Biogas er simpelthen og ene og alene endnu en sugesnabel med den ene ende i statskassen og den anden i bøndernes hårdtpumpede lommer.

  • 0
  • 0
Claus Felby

Knud:

Ked af at måtte sige det, men du vrøvler.
Inbicon processen er ike så energikrævende at gevinsten fordufter og man kan sagtens forgasse græs og halm. Pyroner forgasseren har vist dette til fulde.
Lidt almindelig søgning på nettet efter viden vil vise dette, ovenikøbet får man så udfordret sine fordomme :)

  • 0
  • 0
Jesper Ørsted

Jeg ved meget lidt om atomkraft, så deraf spørgsmålet. Hvis verden skulle dække sit energibehov (undtaget transport) med atomkraft, til hvor mange år har vi stadig Uran til rådighed? Eller hvad der nu kan fyldes på processen.

Uran er et forholdsvist almindeligt grundstof: Det er ligeså hyppigt forkommende i jordskorpen som bly.
Der er 4,5 mia t i havvand og der tilføres 32.000 t hvert år ved udvaskning fra verdens floder OG japanerne har gennem praktiske forsøg dokumenteret at det kan udvindes. Det er bare ikke det billigste uran i dag.

Er det en langtidsholdbar løsning (udover affaldsproblematikken)?

Det er en holdebar løsning, der er uran og thorium nok til mange tusind år. Og uran i havvand løber ikke tør, så længe floderne løber.
Det brugte brændsel kan genanvendes: Brugt brændsel fra en letvandsreaktor indeholder typisk 95% U-238, 1% U-235, 1% Pu (diverse isotoper), ca 3% fissile produkter og ca 0,1% mindre aktinider. Det er kun de fissile produkter, der ikke kan genanvendes. Heldigvis stabiliseres 87% af disse over en 10 årig periode, så det reelt kun er 0,4% af det brugte brændsel der er uanvendeligt og skal deponeres, men det er kun farligt i 300-600 år, dvs mere radioaktivt end naturligt uranmalm.

  • 0
  • 0
Anders Juhl Jensen

[quote] Jeg ved meget lidt om atomkraft, så deraf spørgsmålet. Hvis verden skulle dække sit energibehov (undtaget transport) med atomkraft, til hvor mange år har vi stadig Uran til rådighed? Eller hvad der nu kan fyldes på processen.

Uran er et forholdsvist almindeligt grundstof: Det er ligeså hyppigt forkommende i jordskorpen som bly.

Der er 4,5 mia t i havvand og der tilføres 32.000 t hvert år ved udvaskning fra verdens floder OG japanerne har gennem praktiske forsøg dokumenteret at det kan udvindes. Det er bare ikke det billigste uran i dag.

Er det en langtidsholdbar løsning (udover affaldsproblematikken)?

Det er en holdebar løsning, der er uran og thorium nok til mange tusind år. Og uran i havvand løber ikke tør, så længe floderne løber.

Det brugte brændsel kan genanvendes: Brugt brændsel fra en letvandsreaktor indeholder typisk 95% U-238, 1% U-235, 1% Pu (diverse isotoper), ca 3% fissile produkter og ca 0,1% mindre aktinider. Det er kun de fissile produkter, der ikke kan genanvendes. Heldigvis stabiliseres 87% af disse over en 10 årig periode, så det reelt kun er 0,4% af det brugte brændsel der er uanvendeligt og skal deponeres, men det er kun farligt i 300-600 år, dvs mere radioaktivt end naturligt uranmalm.[/quote]

Jeg kan anbefale at læse

“Energy as an Ultimate Raw Material”, Weinberg, 1959
ENERGY as an ultimate raw material, or problems of burning the sea and burning the rocks By Alvin M. Weinberg

"The energy content of this “easily” recoverable uranium and thorium is equivalent to about 10 tons of coal or 260 GJ heat per ton of granite." http://energyfromthorium.com/energy-weinbe...

  • 0
  • 0
Anker Jacobsen

Som optakt til nordens største biogaskonference i Bella Centeret, og i kølvandet på et af de mest visionære energiforlig Danmark har set, citerer Ingeniøren 20. april nogle professorer for meget reaktionære holdninger til biogas og majsmarker.

Som begrundelse nævnes, at der spildes metan under gasproduktionen. Tja! Det gør der vel. Men det er godt nok minimale mængder, for det dannes med en iblanding af 1000 ppm svovlbrinte, så selv den mindste utæthed i gasrørene kan meget let spores. Og hvad med alternativet - udspredning med gyllespreder ! Alle undersøgelser viser, at der tabes langt mere af alle drivhusgasser ved lagring og udspredning. For slet ikke at tale om hvad der dannes af metan hvis majsen går igennem en ko først. Argumenter er således på alle måder uholdbart.

Det er også fint nok at have en drøm om Danmark som naturhistorisk nationalpark, men for de fleste nuværende og kommende borgere i Danmark, er energi i forskellige former lige så vigtig som mad. Men heldigvis har vi nogle politikere, der tør tage pejling af den globale klimaudvikling og Danmarks forsyningssikkerhed, og prøver at vise rettidig omhu.

Både den tidligere og den nuværende regering har således som mål sat, at de fossile energikilder skal udfases, og da et stort flertal heller ikke ønsker atomkraft, er der i praksis kun vind, sol og bioenergi tilbage. Og da både vinden og solen er fluktuerende , er bioenergien det uundværlige kit, der kan få hele energiforsyningen til at hænge sammen. Som den ædleste bioenergi fremstår opgraderet biogas, idet det kan lagres, bruges til næsten alt, incl. transport, og allerede har et finmasket fordelingsnet over hele landet. Og netop fordi naturgassen har denne vigtige rolle, er det helt rimeligt, at støtten hertil også er nogle procent større end til vindenergi.

Om biogas kan man sige, at vi er så svine-heldige, at der i dag findes meget store ressourcer af uudnyttet gylle, og da denne samtidig har en negativ pris, er – og vil den altid være hovedbestanddelen i input til alle biogasanlæg.

For at få mest mulig gas ud af en given investering i et biogasanlæg, hvilket er i hele samfundets interesse, vil iblanding af andet affald eller biomasse imidlertid være en fordel. I mangel på egnet bioaffald, vil vi muligvis i en periode se forskellige bioafgrøder som majs, roer og græs m.v. blive anvendt, hvorved en lille del af det danske land således kommer til at blive anvendt til produktion af energi og ikke mad.

Det er der imidlertid ikke noget ny i. Man kan bare tænke på de fine rapsmarker til biodiesel og bræde fra skoven.

Da der allerede i lande som USA er en kraftig link mellem anvendelse af jorden til energi og mad ( her hovedsagelig majs til bioætanol), kan vi på sigt være ret sikre på, at priserne vil regulerer sig sådan, at det altid vil være optimalt, primært at bruge en råvare til det mest ædle formål først. Vi vil således i den kommende tid, i kølvandet på det nye forlig, se en masse teknologier udvikle sig i retning af at udnytte gyllen bedre, samt udnytte andre affaldsprodukter så som våd halm. Hvorimod vi på danske jorder nok kun i begrænset omfang vil komme til at se energiafgrøder i større stil. Derimod vil Danmark i betydeligt omfang komme til at foranledige energi-afgrødedyrkning i andre lande, hvor jorden ikke er velegnet til fødevaredyrkning. F. eks. importerer vi allerede 1 mill. ton træpiller / år hovedsagelig fra de kanadiske skove, og den trafik vi vokse efterhånden som man, forskellige steder i verden, finder ud af, at mange jorder godt kan bruges til energiafgrøder selv om de ikke duer til mad.

Men til dem der i Ingeniøren tilkendegiver, at de ikke kan lide majsmarker, er der ikke meget trøst forude, for nye sorter af majs kan simpelthen give et 30% større udbytte af foderenheder/ha til kvægfoder end korn, så da Danmarks – og den enkelte landmands arealer er begrænset, vil man jo dyrke det der giver mest, så majsmarkerne er kommet for at blive, indtil man kommer på afgrøder der giver endnu mere.

A. Jacobsen, dir. civ.ing.

  • 0
  • 0

Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten

Relaterede job

PlanEnergi
Projektleder til vedvarende energi og fjernvarme
LiqTech International A/S
Process Engineer
DONG Energy A/S
Senior Structural Engineer for offshore jackets and topsides
Vestas Wind Systems A/S
System Support HSE Engineer
Solrød Kommune
Teknisk chef
Novo Nordisk A/S
Ingeniør til koordinering af maskin- og el-sikkerhed
Københavns Erhvervsakademi
Københavns Erhvervsakademi, KEA søger underviser til konstruktion
Flere job

Forsiden lige nu

Privat SpaceX-konkurrent tester bremser i ørkenen

Eks-Nokia-folk laver ny type mobil med udskiftelig hardware

JSF-gennembrud: Letter lodret for første gang

Oslo siger stop: Skrotter 32 sporvogne fra Ansaldobreda

Haldor Topsøes liv i billeder

DAB-sendere forstyrrer Yousee-kunders tv-signal

Novo køber norsk biotekselskab for fire milliarder kroner

Sådan bliver det nye DTU Compute
Flere nyheder