Test af hypersonisk jet mislykkedes

CNN Testen af Boeings superhurtige eksperimentalfly X-51A Waverider mislykkedes. Flyet fløj kun i 16 sekunder.

Det amerikanske militær testede natten til onsdag, dansk tid, en ny, superhurtig flytype med navnet X-51A Waverider. Testen mislykkedes og flyet styrtede i havet kort tid efter afsendelse, skriver amerikanske CNN.

Målet er, at det 8 meter lange fly skal nå Mach 6 med en hastighed på 5.765 km/h i en højde af 21,3 km. Det er et af projekterne, der skal bidrage til skabelsen af et hypersonisk fly, der skal være klar i 2050.

Men den tredje test af Waverider fejlede altså. Ifølge CNN skyldes fejlen, der altså fik flyet til at styrte i havet, et problem med halefinnen på det missillignende fly. Dette fik flyet til at miste kontrollen, inden hovedmotoren kunne tændes.

Læs også: Se Waverider blive fyret af fra et B-52 bombefly

Det amerikanske militær har fire Waveriders og har altså indtil nu testet tre. Det er endnu uvist, hvornår den fjerde vil blive testet.

Til OL på 20 minutter

Det bringer minder om Concorden, når man hører om de korte rejsetider. Men mens Concorden fløj med en hastighed på to gange lydens hastighed, Mach 2, skal flyet her altså rejse med en hastighed på Mach 6. Det vil betyde rejsetider på blot 20 minutter fra København til London eller København til New York på blot 75 minutter.

Flyet ligner et missil, og blev smidt fra et B-52 bombefly og skulle holde sig i luften i fem minutter, men faldt altså i havet kort tid efter afsendelse.

»Udfordringen ved at få en jetmotor til at arbejde ved 7.000 kilometer i timen er næsten lige så svær som at få et stearinlys til at brænde, når det blæser en storm med 7.000 kilometer i timen,« fortæller den danske raketbygger Peter Madsen til TV Avisen.

Læs mere på cnn.com og dr.dk

Kommentarer (8)

Helt ærligt, er det waverider ikke en ikke-historie? Det projekt er så langt fra at være færdigt og praktisk anvendeligt at historier om at "vi" skal flyve til New York på 75 er totalt irrelevante.

Det er sådan en WAP historie. Med fin video der ikke viser andet end simulation og ikke engang besvarer hvordan man lander sådan et missil.

"Ingen bevægelige dele" - fint, det er der sgu da heller ikke på et atommissil....

Er der nogen der vil forklare mig hvorfor vi skal læse om det i alle landets medier?

  • 0
  • 0

Selvom jeg ikke levede i den tid, kunne jeg forestille mig at arbejdet med at bryde lydmuren, komme over Mach 2 og 3 og bryde klare grænser for, hvad vi kunne gøre i Jordens atmosfære, var meget inspirerende for tidens ingeniører og piloter, på samme måde som det blev at flyve til Månen.

Det har på sin vis heller ikke været praktisk anvendeligt i sig selv ud over det bjerg af viden, vi har fået om at flyve hurtigt og ud i rummet.

Nu får jeg lyst til at se The Right Stuff igen...

  • 0
  • 0

Nu var det ikke selve forskningen en målet om at udvikle noget nyt, men mere hele fortællingen om at flyve til OL på 20 minutter. Den er latterlig, men hvis den driver projektet eller vores forestilling om teknologien muligheder og derved berettigelsen, så fint for mig.
Jeg synes bare det er en pudsig og ret ligegyldig argurkeagtig fremstilling der lugter af pressemeddelelse og nyhedsbureau.

  • 0
  • 0