Termitter giver den australske didjeridoo dens fantastiske lyd

En israels forsker har fundet ud af at didjeridooens frekvenskarakteristik, skyldes at den fremstilles af træstykker, der er udhulede af termitter.

De australske aboriginals spiller på didjeridoo, et ca. 1,3 meter langt blæseinstrument, udskåret af en gren eller stamme fra eucalyptustræet. Hvis jorden havde en stemme, ville den lyde som en didjeridoo, skriver en webside om dette horn eller fløjte med en droneagtig lyd. Det er muligvis verdens ældste musikinstrument.

En israels forsker har nu undersøgt dette instruments frekvenskarakteristik, og han konkluderer, at det er helt essentielt for dets karakteristiske klang, at det fremstilles af træstykker, der er udhulede af termitter.

Udboringen, som disse træædende dyr udfører, er nemlig ikke pænt kegleformet eller følgende en eksponentialkurve, som man ellers kender det fra træblæsere i vestlig musik. Det har den vigtige konsekvens, og det bliver muligt at blæse i didjeridooen, så der ikke dannes lige så mange overtoner som i f.eks. en klarinet eller en obo.

Anden til ottende harmoniske overtone er væk. Der er simpelthen et »gab« i frekvensspektret, man lytter til. Grundtonen og niende overtone sammen lyder som lyden fra to separate instrumenter på grund af dette gab, skriver Noam Amir fra universitetet i Tel aviv.

Når den øvede didjeridoo-musiker kan efterligne lyden af flaprende fuglevinger, susende vinde, tordenbrag, knagende træstammer, rindende vand, og andre lyde fra naturen, skyldes det, at de termitter, der lever i denne natur, har hjulpet til ved konstruktionen af instrumentet.

Kilder:

Artiklen "Some insight into the acoustics of the didjeridu" i tidsskriftet Applied Acoustics, Vol.65, p.1181-1196, 2004.

Dette nr. af tidsskriftet (nr.12, december 2004) er et særnummer om musikinstrumenters akustik. Foruden didjeriduen omtales klarinet, violin, guitar, harpe, piano og carribiske "olietønder".

Kommentarer (0)