Regeringens telemedicinske handlingsplan, som sundhedsminister Astrid Kragh (SF) lancerede i går, er langtfra tilstrækkelig, mener ph.d. Christian Nøhr, professor ved Aalborg Universitets center for sundhedsinformatik. Han kritiserer udspillet for hverken at gå i clinch med sektorgrænser eller forholde sig til det svulmende antal sengepladser i regionernes udbygning af sygehusene.

»I betragtning af, at sygehusene er planlagt til om ti år, og det overvejes, hvordan telemedicin kan udbygges over de ti år, er det ikke tænkt ret meget med i planlægningen. For med en udbygning af telemedicin, hvad er der så tilbage af supersygehusene,« undrer Christian Nøhr sig.

Handlingsplanen, som sundhedsministeren selv betegnede som ambitiøs, kommer til at koste 80 millioner kroner, hvoraf 30 millioner kroner skal gå til et initiativ vedrørende national udbredelse af telemedicinsk sårbehandling.

Ud over at øge anvendelsen af telemedicin skal planen levere evalueringer, som politikerne efter fem år kan bruge som grundlag til at træffe beslutning om national udbredelse af telemedicin.

Planen mangler konkrete mål

Christian Nøhr kritiserer også, at de evalueringer, som handlingsplanen flittigt omtaler, ikke er konkretiseret. Planen har hverken et mål om f.eks. at behandle 25 procent af alle kronikere via telemedicin i 2020, at spare et nærmere specificeret antal sengepladser i sygehusudbygningen eller at nedbryde sektorgrænser. Og det er en basal mangel, vurderer han:

»For selv om det er ubehageligt, er det ikke besøget på hospitalet, der er problemet. De store problemer ligger i sektorovergangene. Det er dér, folk bliver endnu mere syge. Det er dér, man taber behandlingsforløb på gulvet og begår fejl. Det ved man. Det ville være et meget kraftigt mål at opnå sektorneutralitet. Faktisk skulle det stå med flammeskrift på evalueringsdagsordenen,« fastslår han og tilføjer:

»Alle undersøgelser viser, at det er, når patienterne bliver sendt igennem systemet fra f.eks. sygehuset og hjem, at fejlene sker. Hjemmehjælperen får ikke besked om at møde op. Sygehuslægen tror, at patientens praktiserende læge kan se alle de informationer, han selv kan se på sin pc. Den, der sender patienten et nyt sted hen, ved intet om det nye steds videngrundlag. Og det nye sted kender meget lidt til videngrundlaget det sted, hvor patienten kommer fra. Og så videre. Den slags er farligt og resulterer i mange fejl.«

Når det er vigtigt at evaluere efter sektorneutralitet, skyldes det også, at modstanderne af telemedicin - og de er ifølge Christian Nøhr mange - altid vil så tvivl om evalueringer, der eksempelvis halverer kronikeres dødelighed, hvis sygehusbehandling udskiftes med telemedicin.

»Evalueringen af telemedicin har de sidste mange år befundet sig i en retorisk Catch-22, fordi man ikke ville gøre noget, hvis man ikke vidste, at det var godt. Og når resultaterne så viser sig, betvivler man rigtigheden,« påpeger Christian Nøhr.

I betragtning af, hvor udbredt telemedicin er i f.eks. Storbritannien og USA, finder han det lidt selvfedt, at sundhedsministeriet selv udråber Danmark til et af verdens førende på telemedicin, når det faktisk er meget svært at finde gode indikatorer. Selv sidder han i en arbejdsgruppe, der bidrager til OECD's målsætning om at finde indikatorer på landenes anvendelse af e-sundhed til de årlige opgørelser.

1,8 millioner kronikere i dag

Regeringens telemedicinske handlingsplan skal ses på baggrund af, at kronisk sygdom, der allerede i dag lægger beslag på 70-80 procent af udgifterne til sundhedsvæsenet, vurderes at vokse, i trit med at gruppen af ældre, som får kroniske sygdomme, vil vokse ud over de knap 1,8 millioner danskere, som i dag har en eller flere kroniske sygdomme. F.eks. ventes antallet af diabetikere at stige med knap 51.000 personer, eller 25 pct. i perioden 2010-2020.

I betragtning af, at det første gang, der kommer et samlet udspil fra Sundhedsministeriet, regionerne og landets kommuner, som indtil forsommeren lå i en tilsyneladende endeløs interessestrid, finder Christian Nøhr alligevel udspillet positivt:

»Vi har at gøre med hele den administrative og politiske magtbastion, der har sat sig for at styre praktikerne ude i det traditionelle sundhedsvæsen. Det er fantastisk vanskeligt. Nye initiativer som telemedicin bliver mødt med kolossal skepsis. Det kan man altid kritisere for manglende ambitioner, men planen er måske bare udtryk for det muliges kunst.«

Det er ikke lykkedes ing.dk at få en kommentar fra sundhedsminister Astrid Kragh.

Dokumentation

Læs rapporten: