Ubehageligt
Det er vanvittigt ubehageligt når ens kolleger svindler. Jeg har selv afsløret en "tung" østeuropæisk seniorforsker i at konstruere spektre med copy-paste. Det gav en modbydelig stemning og samarbejdsprojektet faldt fra hinanden.
Et af Europas førende tekniske universiteter, ETH i Zürich, er ramt af en skandale om forskerfusk, der har fået Peter Chen til at trække sig fra stillingen som universitets forskningschef.
Sagen drejer sig om spektroskopiske undersøgelse af kulbrinte-radikaler med en teknik, der kendes som "zeo-kinetic-energy photoelectron spectroscopy", der er udført omkring år 2000 i Peter Chens forskningsgruppe.
Da andre forskningsgrupper efterfølgende havde svært ved at eftergøre eksperimenterne, begyndte Peter Chen selv at undersøge detaljerne. Det førte ham til at formode, at der var tale om fusk.
I januar i år bad han universitetet om at nedsætte en kommission til at undersøge sagen - og samtidig trak han en videnskabelig publikation tilbage, som var offentliggjort i Journal of Chemical Physics i 2000.
ETH udpegede en kommission på fem medlemmer med professor Andreas Pfaltz fra Basel som formand. Kommissionen har konkluderet, at data i yderligere en artikel og en doktorafhandling er forfalskede.
Hvem der har forfalsket data, er ikke opklaret, og sagen kompliceres af, at alle involverede forskere accepterer, at data er forfalskede, men at de hver især kategorisk afviser at have ansvaret for forfalskningen.
De falske data kan blandt andet ses i støjen i målinger, som i flere tilfælde er fuldstændig ens. Det er stort set utænkeligt, konkluderer kommissionen, og tyder på, at støj efterfølgende er tilføjet til diagrammerne.
Det var et lignende tilfælde af identiske data i vidt forskellige eksperimenter, der viste, at Jan Hendrik Schön i årene 1999-2001 havde lavet markant svindel ved Bell Labs i USA - et af forskningsverdenens mest spektakulære tilfælde af svindel de seneste ti år.
Opklaringen af sagen er yderligere kompliceret af, at de relevante laboratoriebøger og de fleste rådata fra eksperimenter mangler. Det er med ETH's egne ord »meget usædvanligt«.
Peter Chens forskergruppe omfattede Ingo Fischer, Thomas Gilbert og Robert Pfab, som er forfatterne bag to artikler i Journal of Chemical Physics. De er alle tre og Peter Chen blevet interviewet af kommissionen.
ETH offentliggør ikke navnet på doktoranden, men en søgning på samtlige doktorafhandlinger fra ETH viser, at det kun kan være Thomas Gilbert, der i 2000 indleverede og forsvarede sin afhandling om højopløselig fotonelektron spektroskopi for kulbrinteradikaler.
Ingo Fischer er i dag professor i fysisk kemi ved Universität Würzburg. Robert Pfab er ansat ved et britisk forskningscenter. Det er ikke muligt at identificere, hvor tyskfødte Thomas Gilbert i dag arbejder.
ETH oplyser, at doktoranden, som altså må være Thomas Gilbert, i første omgang også selv trak sin afhandling tilbage, men senere trak han tilbagetrækningen tilbage. Af juridiske hensyn har ETH's bestyrelse på denne baggrund valgt foreløbigt at udsætte offentliggørelsen af kommissionens rapport.
Ralf Eichler, præsident for ETH, accepterer Peter Chens ønske om at træde tilbage og roser ham for hans store indsats for ETH gennem årene.
»Jeg er sikker på, at Peter Chen fortsat vil være en drivkraft for ETH som forsker og underviser,« siger Ralf Eichler.
Det er vanvittigt ubehageligt når ens kolleger svindler. Jeg har selv afsløret en "tung" østeuropæisk seniorforsker i at konstruere spektre med copy-paste. Det gav en modbydelig stemning og samarbejdsprojektet faldt fra hinanden.
Fik engang lavet en mindre undersøgelse hos en samarbejdspartner. PhD ihændehaveren som udførte undersøgelsen afdækkede at der var tale om en "lineær sammenhæng", da han fremviste grafen der understøttede denne konklusion var det relativt tydeligt han kun havde TO datapunkter! Jeg har ingen PhD og har aldrig været stiv til matematik, men den der den så jeg godt nok med det samme ;-)
Tak og lov for videnskaben, for videnskabens styrke er at man kontroller om påstande er korrekte. Og selv da, sørger andre i videnskaben for at verificere med uafhængige test. At der kommer en sag, nu og da, kan ikke undre, for nu og da er der mennesker der ikke forstår hvad videnskab er.
Inden for budgetøkonomi og administration, anvender man præcis de samme værktøjer: regneark, databaser, modeller og så videre, men ingen kontrollerer om påstande er korrekte. Som gør det let for bureaukrater at beslutte sig for noget, og manipulere tallene indtil de ligner at undersøtte en nødvendighed af en given anbefaling om en beslutning. Man kan spørge: Hvornår har vi nogensinde haft en sag om en embedsmand eller en politiker der har fusket med budgettal? Magten ligger hos den, der er dygtig til tal i kombination med løgnens talegaver. Outsourcing er også en faktor, til spindoktorer, som er helt uden for enhver kontrol.
Har I i øvrigt set filmen "In the Loop"?
... af at der stilles stadig større krav til resultater indenfor forskning.
Man kan ikke trylle sig til gode resultater, den slags skal man lade komme af sig selv ellers kommer de aldrig.
Så længe politikerne ikke forstår det, så fortjener de heller ikke nogen resultater !.
... Så længe politikerne ikke forstår det, så fortjener de heller ikke nogen resultater !.
Så du mener at hvis politikerne (samfundet=os alle) ikke bare lukker op for posen og derefter lader forskerne passe sig selv og deres til de går på pension, så har de (igen: samfundet=os alle) "fortjent" forfalskede forskningsresulater...
:-/
Så du mener at hvis politikerne (samfundet=os alle) ikke bare lukker op for posen og derefter lader forskerne passe sig selv og deres til de går på pension, så har de (igen: samfundet=os alle) "fortjent" forfalskede forskningsresulater...
Jeg synes slet ikke de fortjener nogen resultater, men når man er forsker og gerne vil beholde sit job, så kan jeg godt forstå at nogen vælger at forfalske deres resultater når resultaterne ikke må have lov til at komme af sig selv. Det er en naturlig konsekvens af det præstations- og konkurrence ræs som forskerne oplever.
Kære Jon
Du glemmer at dem der står op kl. 5 om morgenen for at vaske gulv og toiletter på KU, RUC og DTU sammen med en hulens masse andre er med til at betale for livstidsforskeren der går og venter på at "resultaterne kommer af sig selv" - som du formulerer det.
Og så er der de 1000'er af håbefulde musikere/kunstnere der mener at hvis de bare får lov til at passe sig selv (gerne på livstids-legat) så bliver DE det nye Aqua eller den nye Per Kirkeby som så vil skrabe milliarder hjem til den kasse de lige skulle låne lidt af de første år! Dem skal førstomtalte OGSÅ betale til/for.
Du glemmer at dem der står op kl. 5 om morgenen for at vaske gulv og toiletter på KU, RUC og DTU sammen med en hulens masse andre er med til at betale for livstidsforskeren der går og venter på at "resultaterne kommer af sig selv" - som du formulerer det.
Jeg har ikke brug for, at der kommer nogen og vasker mit kontorgulv, det kan jeg godt selv klare og meget grundigere end rengøringspersonalet, som jo også skal ræse afsted !.
...vasker mit kontorgulv, det kan jeg godt selv klare og meget grundigere end rengøringspersonalet,
Jamen den er da fin Jon. Du går og vasker dit gulv alt imens du går og "venter på at dine forskningsresultater kommer af sig selv"
Måske netop du skulle finde dig en anden beskæftigelse end (resultatløs) forskning...og det lyder endda som om du allerede HAR fundet den ;-)
Jamen den er da fin Jon. Du går og vasker dit gulv alt imens du går og "venter på at dine forskningsresultater kommer af sig selv"
Det giver da lidt motion og nogen gange kommer ideerne netop som man er i gang med at vaske gulv.
Måske netop du skulle finde dig en anden beskæftigelse end (resultatløs) forskning...og det lyder endda som om du allerede HAR fundet den ;-)
En ond og utro generation bliver ved med at kræve resultater, men der vil ikke blive givet dem noget som helst, ud over at et andet folk kommer til at høste resultaterne.
Du sagde måske noget fornuftigt.
Men resten hallo
Hihi
Verden er sjælden kun sort og hvid; de store forskningsresultater - nogle må man pænt vente på, andre er forceret frem, tænk bare på de mange resultater fra 2.verdenskrig, der af omstændighederne blev presset frem, ofte uden af "prøvekøre" dem først.
tænk bare på de mange resultater fra 2.verdenskrig
Tank bare på Albert Einstein som fandt frem til relativitetsteorien mens han var ansat på et patentbureau.
Der var ingen der pressede ham, heller ikke ham selv !.

Kommentarer (13)