Teknisk direktør: »Produktion i Danmark er en kamp, vi ikke kan vinde«

Danske virksomheder skal satse på prototypeproduktion og ikke forpasse tidspunktet til at trække sig ud af områder, der er blevet teknologisk modne.

Af Jens Ramskov

Høje afgifter, høj arbejdsløn og strenge miljøkrav skaber dårlige rammebetingelser for produktion i Danmark. Derfor skal danske produktionsvirksomheder altid arbejde inden for teknologiområder, hvor videnindholdet er højt.

Sådan lyder det fra Ole Mørk Lauridsen, der er afgående formand for Danish Advanced Manufacturing and Research Centre (DAMRC), som er oprettet af industrivirksomheder og organisationer, der primært kommer fra det midtjyske område.

Centeret arbejder med at udvikle nye fremstillingsteknikker og nye materialer til metalforarbejdning og komposit-industrien og er kraftigt inspireret af et tilsvarende center ved Sheffield University i England.

Bølgeenergi som satsning

Ole Mørk Lauridsen argumenterer også for, at mens vi i Danmark kunne producere vindmøller rentabelt, da de var et nyt teknologiområde, er dette ikke længere muligt. I stedet bør vi eksempelvis satse på bølgeenergi eller komponenter til atomkraftværker.

Hvordan viser de dårlige rammebetingelser sig?

»Jeg har kendskab til, at en virksomhed kunne spare 40 pct. af sine basisomkostninger ved at flytte produktionen til USA. Et andet eksempel på, at rammebetingelserne er et problem i store dele af Europa, er, at vi hos DAMRC har en ung spansk civilingeniør ansat - 40 pct. af hans årgang er arbejdsløse. Den meget høje akademikerarbejdsløshed er et udtryk for, at det er lykkedes at uddanne ungdommen, men det er ikke lykkedes at lave rammebetingelser, der gør, at landene kan udnytte, at de har en veluddannet befolkning. Det er dødfarligt.«

Rammebetingelserne udelukker vel ikke fuldstændigt, at virksomheder kan vokse sig store?

»I Danmark har vi meget få industrielle kapitalister, der virkelig kan flytte noget og som føler et særligt ansvar over for Danmark. Det ender næsten altid med, at man sælger, når nogle store fra udlandet kommer - tænk på NKT og det, der nu er ved at ske med Thrane & Thrane.«

Vi har trods alt store produktionsvirksomheder i Danmark?

»Der er jo stort set kun de store familieejede virksomheder tilbage. Jeg kommer eksempelvis en del hos Grundfos, og det er dejligt, for det er en virksomhed, som tjener penge. De har råd til selv at vælge deres fremtid og gøre tingene rigtigt. Andre virksomheder er så undertrykte, at selv om de kunne få statstilskud til projekter, har de ikke råd til at gennemføre dem alligevel.«

Hvad er løsningen på det problem?

»Der skal være offentlige støttemidler, som er industridefinerede. Projekter fra Højteknologifonden kræver, at der et universitet involveret, men mange projekter ville fungere bedre, hvis det udelukkede var tre-fire-fem virksomheder, som slog sig sammen.«

Det er vel heller ikke universiteternes opgave at gå ind i direkte produktudvikling?

»Det kunne det godt være. Sheffield Hallam University i England arbejder eksempelvis målrettet med procesteknologi og har bl.a. udviklet belægninger, der gør det muligt at fræse i støbejern uden smøremidler. Jeg vil være lidt hård og sige, at de danske universiteter ikke har koncentreret sig meget om, hvad der sker i industrien.«

****## Industrien heller ikke for god
Virksomhederne har vel også selv et ansvar?

»Det er rigtigt, at industrien heller ikke er for god. Virksomhederne kræver, at den visionære og dygtige udviklingschef også stiller op, når virksomhedens dygtighed skal demonstreres over for nye kunder. Så bliver møder, der har været aftalt med universiteter aflyst, for holdningen er, at den næste ordre alligevel er det vigtigste. Ulykken er, at hvis du ikke i din produktion til dagligt tjener penge, så falder det langsigtede altid for kniven først. Der mangler økonomisk støtte til langsigtede programmer, der skaber bedre betingelser i form af projektledelse for at skabe kontinuitet i samarbejdet mellem virksomheder og universiteter.«

Du har sagt, at prototypeproduktion er det eneste, der generelt egner sig for danske virksomheder. Hvad forstår du ved det?

»Man producerer på et tidspunkt, hvor man anvender nye teknologier og viden. Når volumenerne bliver meget store, må virksomhederne erkende, at rammebetingelserne i det danske samfund er sådan, at de ikke kan være konkurrencedygtige på prisen, med mindre de er verdensledende, som det eksempelvis gælder for Grundfos og Danfoss.«

»Vi skal også være klar over, at det nye bliver gammelt. Vi har været verdensledende inden for vindmøller. Derfor har vi kunnet opretholde en stor produktion i Danmark, så længe vi var foran og kendte alle trickene bedre end andre. Nu kan vindmøller laves over hele verden. Når man når et tidspunkt, hvor der ikke er meget mere at hente i forbedringer, og teknologien er meget moden, må man indse, at det er de rå rammebetingelser, der afgør, hvor tingene bliver lavet. Det glemmer mange.«

Så er tiden kommet til gå i gang med nye ting?

»Ja.«

Er vi gode til det?

»Ja, det mener jeg.«

Hvor ser du et potentiale?

»Jeg tror, det er meget vigtigt, at Danmark prøver at forstå, at energisektoren i disse CO2-tider bevæger sig hen mod, at atomkraftværker i civiliserede lande leverer grundlasten i et 'smart grid-netværk'. Der vil være mange muligheder for at udvikle komponenter eller delsystemet til moderne atomkraftværker.«

Til trods for at mange politikere rundt omkring i verden i disse tider lægger afstand til atomkraftværker?

»De moderne atomkraftværker kan udnytte brændstoffet meget bedre end tidligere. I Sheffield har man allerede taget konsekvensen heraf og etableret et nyt center, der skal se på materialer, komponenter, svejseteknikker og kvalitetssystemer af interesse for nukleare installationer. Der vil også være mange muligheder for danske virksomheder for at udvikle komponenter eller delsystemer til moderne atomkraftværker, men bølgeenergi kunne også være et interessant område.«

Produktiviteten kan forbedres

Allerede for næsten 25 år siden sagde du i et interview i Ingeniøren, at produktionssiden af dansk elektronik ikke ville være konkurrencedygtig - og du fik ret. Kan vi i det hele taget opretholde mekanisk produktion i Danmark?

»Situationen for den mekaniske industri i dag ligner meget den, som elektronikindustrien befandt sig i dengang, men det er alligevel et andet game. Elektronikproduktion er karakteriseret ved, at 80-90 pct. af de variable omkostninger er indkøb af komponenter. Den mekaniske produktion er stort set præget af, at man laver det hele selv, og virksomhederne derfor har hele værdiskabelsen fra råvarer til færdigt produkt. Vi har i DAMRC vist, at der muligt at opnå produktivitetsforbedringer på 40 pct. for mekanisk produktion. Vi skal dog være klar over, at dansk produktion ikke er en kamp, vi kan vinde. Men vi kan sørge for hele tiden at blive i kampen.«

Emner Produktudvikling Samfundsøkonomi Erhvervsøkonomi

Se også

Læs også

Analyse: Iværksættere udfordrer Vækstfondens strategi
Fødevareteknologi er Danmarks ukendte vækstsucces
Dansk direktør for britisk succes: »Vi er en handletank - ikke en tænketank«

Kommentarer (19)

Henning Larsen

Mange firmaer er aktieselskaber, hvor der skal præsteres omsætning og overskud, i årsregnskabet.
Bestyrelsen bliver fyret, og firmaet mister værdi, hvis der ikke kommer $$ på bordet en gang om året.
Der går penge i det for regnskabets skyld.
En famileejet virkesomhed kan træffe nogle svære valg, kan bedre planlægge efter produktionen, og nogle ting som ikke umiddelbart giver overskud.

Der er set enkelte virksomheder hvor der har været en stærk leder eller bestyrelse som har kunnet slå bordet og sige sådan gør vi.
De klarer sig fint.
Man kan nævne et rederi med mange blå skibe.

En mand kan lave revolutioner, en organisation kun små ændringer.

  • 3
  • 0
Oluf Bagger

Hvis ikke man kan producere i Europa er det enten mangel paa vilje eller mangel paa talent. Alle de entreprenoerer der saelger deres virksomhed til en stoerre koncern har mangel paa vilje eller er sig bevidst om deres mangel paa talent.

Naar man kan producere daaseoel og foliebakker til leverpostej i dk er det en daarlig undskyldning at sige at loenninger og miljoekrav er grunden til at man ikke kan producere mobiltelefoner eller vindmoeller. Der er ikke stoerre videnindhold i en liter maelk end der er i en iPhone.

Det der er forskellen er at firmaer med success goer sig klart at de skal overleve paa et globalt marked i global konkurrence. Saa er det ligemeget om de skal producere pilsneroel, cirkulationspumper eller forbrugerelektronik.

Naar Carlsberg, Arla, Grundfos, Lego og de andre kan overleve er det ikke fordi det er nemt, det er fordi de vil.

  • 2
  • 0
Peter Hansen

...Danmark prøver at forstå, at energisektoren i disse CO2-tider bevæger sig hen mod, at atomkraftværker i civiliserede lande leverer grundlasten

Det mest rigtige sagt herinde i lang tid.

Lad os bygge et EPR og kigge finnerne over skulderen. De er pionerer og har taget first-move risikoen. Markedet er enormt og vi kan opbygge ekspertisen. Vind-energi er for lav-teknologisk til vi kan konkurrere, Vestas synger på sidste strofe.

  • 0
  • 0
Kristian Glejbøl

Prototypeproduktionen flytter vel 8-10år efter produktionen og så kan vi jo se om vi kan leve af at rende rundt og klippe hinandens hår.

Min pointe er: Produktionen er det vækstlag hvori mange ideer og produktforbedringer (i virkeligheden) opstår og kommer fra. Dropper vi produktionen i DK kan vi lige så godt sætte resten af Danmark til salg med det samme.

  • 2
  • 0
Bjarne Drews

Jeg syntes at der er for mange der tænker ud af landet med produktionen, og det er sørgeligt. Hvorfor tænker vi ikke ind i landet, og fjerner nogle af alle de omkostninger der er med til at blokere for at vi kan være konkurrancedygtige, får flere i arbejde, flere skattekroner i kassen. Fjern AER, kompetancefonde og alt det der belaster produktionsomkostningerne, sænk momsen, lad os generelt gå lidt ned i løn, og lad os så bruge vores know how til at skabe arbejdspladser, som vi også kan beholde i DK.
Skal der skabes arbejdspladser nytter det ikke noget at produkterne ikke kan realiseres i DK, vi skal have sænket produktionsomkostningerne. Det er en dårlig ide at lægge flere omkostninger på lønnen for at der er flere der kan komme på kursus når der derefter ikke er arbejde til dem. der er alt for meget snak, og ingen handling, der kan hjælpe DK i den rigtige retning.

  • 1
  • 0
Morten Munk

Det er livsbekræftende endelig at få en mere nuanceret tilgang til placeringen af produktion.

En ting ligger fast. Geografi er den faktor, der har størst indflydelse på omkostningerne, og er samtidig en konkurrencefaktor, der ikke er flygtig som en google-søgning.
Faktum er, at alt arbejde, der ikke behøver at blive udført i Danmark vil være under pres for at flytte – eller blive udkonkurreret. Danmark er et dejligt land, men dyrt og placeret langt væk fra de store markeder. Kun få opgaver kan udføres bedre i udlandet end i Danmark. Til gengæld kan mange opgaver udføres billigere i udlandet end i Danmark. Ikke fordi udenlandske virksomheder er mere effektive, men alene fordi de befinder sig i en anden omkostningsstruktur, bestemt af deres geografiske placering.
Den geografiske fordel er ikke er permanent, men den skaber det forspring, der giver nye muligheder og et nyt råderum. Med viden om, at intet er langtidsholdbart, bliver beslutningsprocesserne også enklere og hurtigere.
Alt arbejde, der ikke behøver at blive udført i Danmark vil være under pres for at flytte – eller blive udkonkurreret.
Ja, det er altid svært at acceptere, at brystbarnet nu er blevet voksent.
Men ret beset har vi jo en række brancher, hvor produktmodningen har medført betydelige strukturtilpasninger, og her er tekstil og skibsteknologi gode eksempler. Sektorer, hvor vi har grebet udfordringen og redefineret virksomhedsmodellen – med succes. Andre sektorer er gang med denne proces, f.eks. vindmøllesektoren, svineproduktion og pleje/sundhedssektoren.
Så læringen må være, at den danske erhvervs- og vidensstruktur må være velegnet til at realisere ideer og funktionsteste disse indenfor veldefinerede samfundsrammer, så resultaterne er pålidelige og troværdige.
Tyngden i den danske struktur er SME segmentet med selvstændige og opfindsomme medarbejdere, der ud fra simple skitser og kort beskrivelser kan skabe funktionsdygtige produkter. Produkter, der efterfølgende kan testes og modnes i et veldefineret samfund.
Når kommende vækstområder skal prioriteres, springer to områder i øjnene. Energiforbruget til opvarmning og afkøling og pleje/sundhed.
På begge områder har Danmark et godt udgangspunkt; begge er politiske fokusområder, udgangspunktet er veldefineret, efterspørgselspres og rammebegrænsninger sikrer en kommerciel tilgang og stimulerende lovgivning er på plads.
Så med lidt politisk stimuli skulle der være gode muligheder for at modne og afprøve/verificere en række teknologiske løsninger, som så kan gøres flyvefærdige og bringes ud i verden.
Den slags produktion har gode vilkår i Danmark
Men der er jo en anden historie.
Morten Munk

  • 0
  • 1
Eckhard Patzlaff

Vores problem med høje produktionsomkostninger sta´mmer fra for høje lønninger og afgifter.
Disse for høje lønninger kan kun reduceres ved at vi reducer det store hær af offentlige ansætte, som får alt for høje lønninger i relation, hvad de præsterer og alt for høje lønninger ( inkl. pension) i relation til det private arbejdsmarket. Afskaf de forrykte orlovordninger for de ansætte i den offentlige sektor, afskaf deres fredags-mandags syge, pjeksyge m.m.
Danmark med en befolkning af 5.300.000 mennesker har ikke råd til 800.000 ansætte i den offentlige sektor,- og det er ikke i sundhedssystemet og ældreplejen , hvor der kan spares mest !
Også i politiet og kommuner får stadig tilført flere penge, som ikke bliver brugt til det, som de skal bruges til.
men det kloge mennesker i indsutrien tør ikke sige, at det offentlige lønningssystem er galt. I andre europæiske lande nedsætter man lønninger og pensioner til de offetnlige ansætte.
De vil have med mennesker at gøre, siger de, fordi effektiviteten der ikke kan måles !
Hvorfor kan en kammeradvokat, som gennemgår statens kontrakter ikke sørge for at de kontrakter er iorden ?
Fyr dem !
Vi køber droner i Frankrig, som ikke kan bruges, vi køber helikopter, som ikke kan flyve, eller skal repareres det meste af tiden, vi køber lokomotiver i Italien, som ikke er leveret, eller ikke kan køre og erstatningen på 400.000.000 går måske også tabt ?
De ældre kan ikke får gjortrent mere en 1 timer hver 14. dag.
det offentlige laver en retssag helt til højsteret vedr. 40 sec. manglende hviiletid ? lever vi i en bananrepublik ???
Vores politiker skal virkeligt i arbejdstøjet og beskæftige sig med noget, som gavner samfundet og ikke dem selv ! Tak.
M.v.h. Eckhard Patzlaff

  • 3
  • 0
Oluf Bagger

Vores problem med høje produktionsomkostninger sta´mmer fra for høje lønninger og afgifter.

Snup en tudekiks.

Industrien i Tyskland buldrer fremad. De har hoejere skat paa arbejde der end vi har i DK, de har et mindre fleksibelt arbejdsmarked de har ikke boernehaver og vuggestuer der goer det muligt for unge foraeldre at passe deres arbejde.

Vores problem, i det omfang vi har et problem, er mangel paa talent.

Det goer ikke at man ikke ogsaa skal se paa strukturerne men det maa ikke blive den sovepude det er i dag.

  • 0
  • 1
Pierre Debié

I andre europæiske lande nedsætter man lønninger og pensioner til de offetnlige ansætte.

Det er nok ikke uden grund, at Danmark er helt i top vedr. ikke-korruption, når vi sammenlignes med andre vestlige lande.

  • 2
  • 1
Frithiof Andreas Jensen

Det der er forskellen er at firmaer med success goer sig klart at de skal overleve paa et globalt marked i global konkurrence.

Der er ikke noget skal involveret - det er en situation som er opstået på grund af en række politiske og ideologiske beslutninger. Kina ser ganske anderledes på de sager - med en vis succes også.

Naar Carlsberg, Arla, Grundfos, Lego og de andre kan overleve er det ikke fordi det er nemt, det er fordi de vil.

Det kan også være at det dels skyldes at disse virksomheder simpelthen nåede at blive store inden overformynderiet for alvor slog rod, dels at de på grund af deres størrelse, stadigvæk kan diktere betingelser til lovgivningen som gør livet nemmere for dem (og sværere for andre).

For mange år siden læste jeg energibeskatningsloven - man kunne sådan cirka gætte hvilken større dansk virksomhed hver undtagelse og sær-regel henviste til. Jeg er bare ikke sikker på den går længere - når man læser nyere love, f.eks. loven bag fedtskatten, er det en lov som maksimerer besværet for alle (undtagen Skat, som lever af at kontrollere og registrere)!

Noget tyder på at DJØF'eriet vil vinde i længden.

  • 0
  • 0
Eckhard Patzlaff

Til Hr. Bagger.
oplysningerne er ikke korrekte.
Der er laver skat og færre afgifter i Tyskland,- det må jeg vel vide, som tysk borger ?
Hvorfor mon vores slagterier slagter der, i stedet for i DK.

  • 1
  • 0
Kristian Glejbøl

Der er laver skat og færre afgifter i Tyskland,- det må jeg vel vide, som tysk borger ?

Jeg tror at du har overset den del af din løn din arbejdsgiver betaler direkte til staten. Du ser aldrig den del, men det er stadigvæk en del af omkostningen for din arbejdsgiver.

  • 2
  • 0
Peter Huber

Citat Ole Mørk Lauridsen:-----"Derfor skal danske produktionsvirksomheder altid arbejde inden for teknologiområder, hvor videnindholdet er højt."------

"Viden" betyder vel også at man følger sit produkt og løbende tager hensyn til kundernes reaktioner. Konstruktioner skal følges op og forbedres permanent ud fra markedserfaringerne og konkurrenternes reaktioner. Denne form for viden kan universiteter ikke byde.

Danmark har i dag et "hjemme marked" som omfatter hele EU. For at kunne udnytte det, kræver det også, at man ikke vrager det tyske sprog i ingeniørsuddannelsen.

Jeg er overbevist om, at Danfoss' grundlægger Mads Clausen ikke ville have haft samme succes, hvis han havde startet fra København af. En stor resurce var hans, og hans medarbejderes flerkulturelle uddannelse.

  • 1
  • 0
Peter Hansen

mangel paa talent

Oluf, jeg tror faktisk vi har begge problemer i DK: vi er for dyre OG for dårlige.
Nu bor jeg selv i Tyskland, og tyskerne er jo gode til at starte og drive virksomheder. Samtidig har de løntilbageholdenhed.

  • 2
  • 0
Jørgen Rasmussen

Du tager fejl.
Der er så meget skjult korruption. Hver gang der bygges offentlige projekter, går opgaven til den leverandør, der giver de bedste rester eller bygger noget for den projekt ansatte offentligt ansatte.
Så at der ikke er korruption i Danmark er noget vrøvl.
Hvis der ikke var korruption, ville vi se, at alle de projekter der ikke bliver leveret til tiden og som ønsket, ville forblive ubetalte. Men her er tale om vennetjenester på allerhøjeste plan. For ellers ville diverse IT projekter aldrig være betalt eller leverandørerne ville være blevet sagsøgt, så de var lukket og ikke kunne starte nye selskaber.
Hvorfor ellers lave helt nye projekter, i stedet for at købe programmer der allerede virker i England (POL sagen) eller købe helikoptere fra USA, der endnu kun er i projektfasen og hvor der går 4 år, inden der findes reservedele.

  • 1
  • 0
Andy Fischer

Hvis ikke man kan producere i Europa er det enten mangel paa vilje eller mangel paa talent.


Langt de fleste danske produktionsvirksomheder har udviklet sig til kolosser på lerfødder, hvor shareholder value er eneste ledelsesfokus. De er blevet afhængige af statslig støtte, og kan ikke se anden mulighed end at flytte produktionen udenlands for at skære omkostninger.

Det er i udpræget grad manglende talent med at drive en virksomhed som er årsagen. Talent på optimering af shareholder value har de til gengæld rigeligt af. At levere et godt regnskab, forveksles desværre stort set konsekvent med god virksomhedsledelse.

  • 2
  • 0

Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten

Relaterede job

Velux Gruppen A/S
Materialespecialist
Vestas Wind Systems A/S
Business Partner, HSE
Sauer-Danfoss ApS
Kvalitetsingeniør
FLSmidth A/S
International Sales Manager - Africa & Europe
Sensu A/S
Design of cooling for Data Centers in Europe
VEKS
Driftsleder, fjernvarme
HMN Naturgas I/S
Maskinmester/ingeniør til biogas og gas til transport
Flere job

Forsiden lige nu

Nasa vil sende spionteleskop til Mars

Experimentarium udstiller hverdagsløsninger der ændrede verden

Her er raketten, der skal skyde Peter Madsen ud i rummet

Sådan overlever du som introvert i et ekstrovert miljø

Solcelle-projekt går konkurs trods politikernes feberredning

Professor: Mobilantenner er endnu værre end i discount-test

Kommissionen skærer igennem og forbyder bidræberpesticider

Læs 31-årig Haldor Topsøes artikel i Ingeniøren om ‘Danmarks produktionsliv’
Flere nyheder