Hvis Dansk Energis medlemmer fik strømmen før den gik tilbage til husstanden(mod et lille vederlag selvfølgelig), var der nok ingen ko på isen!

Der glemmes vel samtidigt at regne med at opsætning af solceller nedsætter forbruget af kul og olie, og når vi ikke skal importere kul og olie (eller bruge vores eget), så kan det ikke være andet end godt for samfundsøkonomien og derfor godt for statskassen.

For når jeg nu har skiftet alt lys i huset til LED, og dermed reduceret med mit el-forbrug med 90%, så mener Danske Energi vel også at jeg har "snydt" statskassen?

Nu har man i 10 år bedt forbrugerne om at reducere forbruget, og når de så gør det, hyler Dansk Energi op.

Sagen er vel nærmere, at medlemmerne af Dansk Energi kommer til at skrue ned for deres anlæg, mens solcellerne producerer max, og derved får et provenuetab.

De bryder sig pr. definition ikke om decentral energiproduktion uden for deres kontrol. Det er vel dette som det her i virkeligheden handler om.

Hvem skal skrue ned for produktionen, når hhv. møller og solceller producerer max, som de f.eks. begge gør lige netop i dag.....

Som det er nu, er der jo INGEN der skruer ned, og derfor forærer vi strøm i stor til væk gratis til udlandet. Men før eller siden må Dansk Energi's medlemmer se i øjenene, at de skal leverer regulerkraft, som der skrues ned for når VE'en leverer størstedelen - og lige netop det bryder de sig ikke om.

Velkommen til slagsmålet om hvem, der skal levere hvad hvornår....

Så det er vel, ifølge Tekniq, 625 mio. i plus det ene år, og 135 mio. i minus hvert af de efterfølgende 20?

Det giver stadig staten et underskud på 2 mia. over de 20 år? Eller i snit 100 mio. mindre om året?

jooo,men det er vel kun de allermest naive 179 politikere der havde forestillet sig at al deres snak om begrænse energiforbruget og spare på ressourcerne ved at slukke lyset, isolere boligen, spare på vandet osv. ville kunne gøres uden at der blev solgt mindre el, mindre fjernvarme/fyringsolie, mindre vand osv. og derfor indtjent færre afgifter til statskassen.

Det er måske fair nok at politikerne ikke kan tænke så langt, men jeg er egentlig lidt skuffet over at ingeniører heller ikke kan se det naturlige i den udvikling.

2 mia. over 20 år = 100 mill om året.
Som det er nævnt i en anden tråd om emnet så spildes der langt flere penge på utallige håbløse projekter og manglende indsatser.
I det mindste får vi da noget af det "grønne" som politikerne prædiker om for disse 100 mill.

Den sikreste måde at øge omsætningen på er da at satse på at øge efterspørgslen af el på andre fossile brændstoffers bekostning.

Gå på Energywise.dk de handler med wise energiløsninger, varmepumper i kombination med solceller og solvarmepaneler. Alle husejer med plads til solceller, paneler og jordvarme kan i princippet selv bestemme, hvor stor deres varmeregning skal være. 0 kroner kan godt nås, men så skal der optages lån, der som regel kan afdrages på mindre end 10 år uden at den samlede boligøkonomi forringes.

Den løsning passer som fod i hose til Povl's konstatering af at Dansk Energi's medlemmers fremtid bliver at levere reguleringskraft til når VE energien svigter.

Iøvrigt tjener Dansk Energi også en del på at solcellerne skærer peak power toppe af i dagtimerne om sommeren, hvor el er dyr, fordi man ikke kan sælge fjernvarme. Om vinteren når solcelleejeren vil købe sin el tilbage, så er el til gengæld billigere, for nu skal der også levere fjernvarme og om vinteren producerer vindmøllerne også mere.

Den største post på budgettet som Dansk Energi helt udelader er at kulkraft har meget store eksternaliserede udgifter. Det holder jo ikke når man vil lave et provenu regnestykke. Regeringen vil være meget tilfreds med mindre sundhedsudgifter og mindre omkostninger til investeringer i arbejdsløshedsbekæmpelse og færre omkostninger til at sikre at Danmark lever op til sine Kyoto forpligtelser etc. - alt sammen konsekvenser af at bruge mindre kulkraft.

Michaels super enkle regnestykke og lakoniske kommentar siger vel egentligt hvad der skal siges. Skal vi gøre noget, så lad os gøre noget med et rimeligt sikkert resultat.

Det svarer helt til det provenutab, som staten får, når boligejere skifter fra glødepærer til sparepærer, oliefyr til fjernvarme eller blot udskifter et gammelt oliefyr med et nyt kondenserende gasfyr og dermed skal betale mindre i forbrugsafgifter,« siger han

Det er ikke en fair sammenligning. Energibesparelser reducerer behov for distributionskapacitet og produktionskapacitet. Solceller på nettomåleordningen udvider behovet for distributionskapacitet og giver ikke en reduktion i behov for produktionskapacitet/regulering i elsystemet.

Solcelleejere der mener jeg har uret kan jo bare klippe stikledningen og mærke efter om de får leveret en ydelse fra nettet.

Det kan da godt være at der i beregningerne fra Dansk Energi er smurt lige tykt nok på, men det er da også slemt nok hvis provenutabet for staten er 2,5 mia.

1 stk 3 MW vindmøller koster installeret 27 mio.
Kan producerer omkring 8 mio KWH om året.
Tilskud via PSO 16,5 mio som betales af alle elforbrugere

Tilsvarende minisolcelleanlæg koster 160 mio at installerer basis 1333 anlæg a 120000.
Tilskud for 20 år. unden inflation 216 mio som betales af alle uden anlæg
Hertil kommer provenuetab for staten grundet afskrivning.

Det er da fuldstændig totalt tåbeligt af give tilskud til minianlæg. Fint med tilskud til VE, men lad os da få mest mulig for pengene.

Nu skal 2,5 mia over 20 år ses i forhold til resten af statens indtægter:

866mia i skatter og afgifter i 2012 (forventet)
heraf 292mia i afgifter alene
hvoraf 11,6mia i elafgifter

så er 125mio/år jo ikke meget.

Og så kan man altid more sig med at dividere med befolkningstallet (5,585mio) for at få lidt mere håndgribelige tal:

skatter&afgifter : 155.058kr pr. person pr. år.
afgifter alene: 52.283kr.
elafgifter: 2077kr.
tabt provenu: 23kr.

kilder:
http://www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og...
http://www.skm.dk/tal_statistik/provenuove...
http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befol...

tabt provenu: 23kr.

Og så har du endda ikke modregnet hvad det ville koste "systemet" at nedbringe CO2 udledningen tilsvarende for offentlige midler.

Det kan godt være, at man får "mere for pengene" med vindmøller. Men lad os se det i øjnene. At satse på en enkelt energikilde er ikke det rigtige valg. For hvis vi kun har vindmøller, og det så ikke blæser. Så skal vi pludselig fyre op for kulkraftværkerne alligevel. Fremtidens elsystem er ikke et sats på en enkelt kilde, men ja, vindmøller bliver en stor del og er effektive til pengene.

Det er da fuldstændig totalt tåbeligt af give tilskud til minianlæg. Fint med tilskud til VE, men lad os da få mest mulig for pengene.

Hvis du istedet for prisen på et par landvinmøller ser på hvad politikkeren har akcepteret som prisen for vindmølleparken ved anholdt så er individuelle solcelleanlæg pludseligt ikke længere særligt dyre.

Der er stadig små vindmøllelav rundt omkring der har en ganske god forrentning ud af at gå sammen om nogle store (i forhold til den enkeltes forbrug) vindmøller, men det er lyder ikke til at det er særlig nemt at få tilladelse til møller op på nye placeringer.

Mindre husstandsmøller er så småt ved at være rentable igen (som de var det for 20år siden) men kun pga skattereglerne og nettomålerordningen.

Et solcelleanlæg er derimod nede i en fysisk og økonomisk størrelse hvor den enkelte familie kan være med. Og selvom det ikke er rationelt ligger selv ingeniører under får at det er nemmere at forholde sig til at investere 100.000kr i teknik på egen matrikkel end at købe vindmølleanparter for de samme penge. Også selvom sidstnævnte historisk har været en meget bedre forretning ...

Men det er ikke kun private der plastrer alt til i solceller. Viborg nye rådhus er projekteret med 800m2 solceller. Nok mest for at holde energirammen for et lavenergi byggeri da solceller må modregnes i forbruget men nok også for den grønne profil ...http://www.cowi.dk/menu/project/Byggeri/Ba...

Det er da fuldstændig totalt tåbeligt af give tilskud til minianlæg. Fint med tilskud til VE, men lad os da få mest mulig for pengene.

Du kan da være ligeglad. Det er private anlægskroner der bruges. Så du hellere dem spildt på nye samtalekøkkener? De gamle nærmer sig jo 6-7 år... Eller er det de 23kr/år/person du hidser dig op over?

Garantiprisen på Anholt er 1,05/kwh det svare til ca. 70 øre/kwh i tilskud indtil 50000 fuldlasttimer pr. møller. svarende til 126 mio/mølle over hele levetiden
Lad os sætte levetiden til 20 år. Det svarer til 6,3 mio om året.

Selv med dette tilskud, så er tilskuddet til solceller totalt ude i hampen

Anholt forventes at kunne producerer 20 mia kwh om året. Ca 18 mio kwh/mølle. Totalen bliver 0,35 kr/kwh i tilskud. Det skal holdes op imod tilskuddet til minisolceller på 1,35 kr/kwh.

Skulle der installeres tilsvarende minisolcelleanlæg ville regnestykket være flg.

333000 anlæg a 120000 det giver en investering på omkring 40 mia mod Anholts 14 mia.

Dertil ville kommer et gigantisk provenuetab for staten grundet manglende afgifter

Så kan man jo selv afgøre om 1 kr er en lille eller stor forskel. I min verden er det en forskel på 300%

jeg kan netop ikke være ligeglad fordi alt andet lige, så skal staten kræve disse manglende afgifter op andre steder.

Tilskuddet til VE bør finansieres af PSO midlerne.

Hvor mange ville investerer i solceller uden det gigantiske tilskud ???

Gør evt. regnestykker med 500000 solcelle anlæg

Per Nielsen skriver

"Tilskuddet til VE bør finansieres af PSO midlerne."

Var det ikke også meningen afgiften blev indført?

"Hvor mange ville investerer i solceller uden det gigantiske tilskud ???

Gør evt. regnestykker med 500000 solcelle anlæg"

Kom lige ned på jorden, hvor vil du anbringe EN HALV MILION solcelleanlæg?

jeg kan ikke forstå at i snakker så meget om at afskrive der er ingen af mine kunder der har valgt afskrivnings metoden de har valgt den almindelige model
da der kun er Ca. 30.000 Kr. at tjene ekstra på 30 år

og som det står højere oppe der er mange momspenge i det her og nu
plus en masse ekstra sparet penge i dagpenge da det er mange menesker der får arbejde grundet solceller både i finansverdenen forsikringen ingeniøre håndværkere transport og hos elselskaberne også videre plus besparelse på co2 og så glemmer dem der snakker for vindmøller at vindmøller kræver megen vedligehold og det er ikke billigt solceller kræver ingen vedligehold i 30 år

@per nielsen. Jeg tror der er røget en sikring i din lommeregner:

"Anholt forventes at kunne producerer 20 mia kwh om året. Ca 18 mio kwh/mølle. Totalen bliver 0,35 kr/kwh i tilskud. Det skal holdes op imod tilskuddet til minisolceller på 1,35 kr/kwh."

De 20 mia kWh er snarere 1,5 mia kWh. Jeg ved ikke om der også er fejl på dine andre tal, men jeg holdt op med at læse videre, da jeg nåede dertil.
Har jeg ikke ret i at der er noget helt galt med mindst et af dine tal?

Glemte lige at skrive at der skal betales skat af strømmen hvis man afskriver og det er Ca 11 procent så hvis man sparre 12.000 Kr i strøm om året skal man betale Ca 1320 kr om året

@Christian Sørensen.

500000 hustage. Hvor mange m2 tag er der i DK ??

Til Kai Birger. 2 mia kwh. hvis man baserer det på 400000 husstande med 5000 kwn i snitforbrug. My bad med de 20 mia.
De andre tal skulle passe

Til Roland.
Jeg vil meget gerne se det regnestykke, som gør det til en bedre samfundsøkonomisk forretning at give tilskud til minisolceller ifht. store vindmøller. Moms, skatter og sparede dagpenge er en engangsforteelse. De manglende afgifter igennem hele anlæggets levetid.

Hvad angår service på vindmøllerne, så er det jo inkluderet i tilskudet. Derudover er servicen jo en blivende forretning igennem helle møllens levetid. Derved opnås blivende arbejdspladser.

Arbejdspladserne inden for udvikling, finansiering, etc. Co2 besprelsen er alt andet lige meget større for de same penge, er alt andet lige også tilstede indenfor vind.

@ per nielsen

Du skriver
Til Kai Birger. 2 mia kwh. hvis man baserer det på 400000 husstande med 5000 kwn i snitforbrug.

Til mig skriver du at du ikke mener at 500.000 solcelleanlæg er i overkanten.

Det synes jeg det er.

@ sanne wittrup

Du skriver

"Pr. 16. april havde Energinet.dk registreret 5.600 solcelleanlæg med en samlet effekt på 25 MW."

Spørgsmål: Hvor mange af disse 5600 anlæg er under 6 KW og kan komme under nettomålerordningen?

Man skal åbenbart være noget ved musikken for at få tal ud af Energinet.
Jeg kan ikke finde nogen oplysninger, men måske du kan give mig et link.

Jeg tror at de 1000 største anlæg tegner sig for over halvdelen af de 25 MW. Så taler vi om 4.600 anlæg med tilsammen 12 MW der kommer under nettomålerordningen.

Jeg tror du overvurderer "problemets" omfang en hel del.

Du er velkommen til at komme med de faktiske tal, så du kan bevise jeg tager fejl.

Hvordan kan man finde på at sammenligne garantibetaling med afgiftsbesparelse?

@Povl E. Petersen
Hvad er det for en masse strøm vi forærer væk i stor stil?
Såvidt jeg ved, er der en masse kontrakter, både korte og lange på levering af strøm. Og det hele bliver handlet hele tiden. Jeg er ret sikker på at der ikke er nogen i det marked, der giver ved dørene.

Har du nogen tal på hvordan "forærer væk" og "i stor stil" skal forstås?

Jeg tror den samfundsøkonomiske fordel ved at installere solceller på denne måde, hovedsageligt skal findes i at det for en stor dels vedkommende er privat personers midler som der bruges. (Lavere opsparing = højere forbrug = vækst). I forhold til hvis investeringerne kun kom fra det offentlige og større virksomheder (Offentlig forbrug = højere skatter = lavere vækst) (Store virksomheder (Investering i solceller/vindmøller = lavere investeringer i alt andet = ingen indflydelse på væksten, meget forsimplet opstillet).

Ydermere er det aspektet med at solceller stadig er en teknologi som modnes og her må det forventes at en stor privat efterspørgsler (eller efterspørgsel generelt, hvor privat gerne er en af dem) er med til at drive udviklingen frem.

Så alt i alt mener jeg at denne investering i solceller (sammenkoblet med offentlig investering i alt mulig anden VE) er ganske gavnligt for samfundsøkonomien.

Og en slutnote, at tale om provenutab over en tidshorisont på 20 år, er fuldstændig og komplet nonsens. Der skal laves så mange alt andet lige antagelser at det aldrig kommer til at give mening.
Hvad ved vi om energipriser/forbrugsniveau/teknologi udvikling/afgiftsniveauer/etc. over en periode på 20 år? Sådan cirka intet!
Og vi kan se at der på kort sigt er bonus i kassen ved det nuværende indkøb af solceller og det er vist lige præcist det vi har at forholde os til, alt hvad der sker på lang sigt er gætterier på lottotals niveau. (Der er ganske sandsynligt tale om et provenutab, men om det er 20 mio eller 20 mia, kan vi ikke sige så meget om).

Jeg tror den samfundsøkonomiske fordel ved at installere solceller på denne måde, hovedsageligt skal findes i at det for en stor dels vedkommende er privat personers midler som der bruges. (Lavere opsparing = højere forbrug = vækst). I forhold til hvis investeringerne kun kom fra det offentlige og større virksomheder (Offentlig forbrug = højere skatter = lavere vækst) (Store virksomheder (Investering i solceller/vindmøller = lavere investeringer i alt andet = ingen indflydelse på væksten, meget forsimplet opstillet).

Jeg ved knap nok hvor jeg skal begynde… Der er desværre utroligt meget vrøvl i ovenstående.

Bare for at tage det centrale: Det offentlige investerer ikke skattekroner i produktionskapacitet, så den del er irrelevant. At store virksomheders investeringer i kapitalapparatet skulle nedsætte væksten i forhold til private ditto er virkelig langt ude.

Hvis du endelig vil begive dig ud i spekulationer, så spørg dig selv hvad der giver mest vækst: Solpaneler produceret i østen, opsat enten af ejeren selv, udløsende den højeste betaling af nogen energiform, som skal dækkes ind af resten af landets forbrugere, inklusiv dansk industri. Eller møller udviklet på dansk grund, produceret på danske fabrikker (havmøller som opsættes i nordeuropa produceres næsten udelukkende på Siemens fabrikker i Danmark. Selv USAs første havmøllepark vil bestå af Siemensmøller produceret i Danmark), opsat for en stor dels vedkommende af dansk arbejdskraft.

Der er ingen sammenligning om hvad der vil igangsætte mest vækst af den danske økonomi.

Klokken er midt om natten og jeg har haft en frygtelig lang dag på arbejde, så jeg undskylder hvis jeg har forklaret mig utydeligt.

"Bare for at tage det centrale: Det offentlige investerer ikke skattekroner i produktionskapacitet, så den del er irrelevant."

Tror jeg ikke jeg har givet udtryk for. Det jeg mener er at der, at det offentlige medfinancierer de forskellige VE tiltag.

"At store virksomheders investeringer i kapitalapparatet skulle nedsætte væksten i forhold til private ditto er virkelig langt ude."

Mener jeg heller ikke; det jeg (forsøger) at sige er; at der ikke er tale om en enten eller situation, i det at en stor del af finansiering stammer fra privatpersoner, så er investeringer i solceller et ekstra indspark til væksten. I forhold til hvis de likvider der var til rådighed udelukkende stammer fra virksomhederne (Jf. tanken om at en stor del af de midler som der bliver købt solceller for ellers ville være røget til opsparing).

Angående spekulationen; giver det så ikke mere vækst hvis vi BÅDE opsætter vindmøller OG solceller (uanset hvor de er blevet produceret)?
Hvilket der jo netop er ressourcer til da befolkningens likvider pludselig også er stillet til rådighed. Så vidt jeg forstår, så har der aldrig været tale om at skære i volumen af opsatte vindmøller som en følge af opsættelsen af solceller, har der?

P.s. Hvis det stadig er fuldstændig usammenhængende, så prøver jeg gerne igen i morgen :)

P.s.s. "Store virksomheder (Investering i solceller/vindmøller = lavere investeringer i alt andet = ingen indflydelse på væksten, meget forsimplet opstillet)"
Med ingen indflydelse på væksten, menes der at, investeringer i vindmøller kommer fra et finit økonomisk råderum. Hvor en tænk investering af denne sum danne grundlag for en hvis vækst, hvis denne sum så bliver investeret anderledes resulterer det i en lignende vækst. Altså giver investeringen under alle omstændigheder vækst, at der flyttes rundt på denne investering har ingen indflydelse på den genererede vækst (meget meget forsimplet)

I regnestyykkerne glemmer vist, at anlægget kan afskrives over skattebiletten, det provenutab kan jeg ikke se medtages i regnestykkerne.
Det var da ellers et tema i en informationsaften i den stedlige bank, der gerne ville ordne både financieringen og hjælpe med udfyldelsen af selvangivelsen.
På mødet blev der nævnt mulighed for at opsætte mere end et sæt 6 kW-anlæg. Vejen er banet for et nyt eventyr som i Tyskland, der nu betaler rekordhøje priser på el - og det første firma er krakket pga. øgede energiomkostninger.

Dansk Energi synes at det er problematisk at man ikke bruger strøm.
At man ved at benytte solen sparer på CO2 udledningen, ikke betaler for vedligeholdelsen af elnettet og diverse afgifter.
Men bruger jeg stearinlys, laver maden på min brændeovn - ja så er det tilsyneladende ligeglade.
I bund og grund er det misundelse og manglende "omsætning".
Og det kan man ikke gøre meget ved udover at afsløre disse halvdårlige forklaringer som brancheforeningen Dansk Energi forsøger at bilde naive journalister ind. Desværre lykkes det sidste nok.

@ Per Hansen.

Man kan ikke både afskrive og deltage i nettoafregningen. Så gavmildt er systemet heller ikke.

@ Per Hansen. Man kan ikke både afskrive og deltage i nettoafregningen. Så gavmildt er systemet heller ikke.

Jo det kan jeg da lige love for man kan. Derfor er solceller så god en forretning pt. netop fordi afskrivninger sammen med nettoafregningsordningen kan få tilbagebetalingstiden ned på 7-8 år. Men selvom du afskriver anlægget kommer en del af pengene jo tilbage til SKAT igen i form af beskatning af egen el-produktion * 60 / 40 øre over hele anlæggets levetid.

Glemmer man desuden ikke i ovennævnte regnstykker at om 7-8 år når vores folks anlæg er tilbagebetalt så har folk 12-15.000 kr til øget forbrug til gavn for samfundet?? Alternativt var de bare røget i lommen på energiselskaberne.

Efter regeringens vedtagelse af at investeringer foretaget i resten af 2012 og i 2013 kan der nu foretages afskrivninger på anskaffelsessummen af solcelleanlægget + 15 %. Samtidig med nettoafregningsordningen. :-)

http://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser...øge%20og%20fremrykke%20ervhervsinvesteringer.ashx

http://www.solcelledebat.dk/showthread.php...

Allan

Allan, drøm du bare videre.

Det bliver det desværre ikke rigtigt af.

Gå ind på Energinets hjemmeside og bliv klogere.

[quote]Det svarer helt til det provenutab, som staten får, når boligejere skifter fra glødepærer til sparepærer, oliefyr til fjernvarme eller blot udskifter et gammelt oliefyr med et nyt kondenserende gasfyr og dermed skal betale mindre i forbrugsafgifter,« siger han

Det er ikke en fair sammenligning. Energibesparelser reducerer behov for distributionskapacitet og produktionskapacitet. Solceller på nettomåleordningen udvider behovet for distributionskapacitet og giver ikke en reduktion i behov for produktionskapacitet/regulering i elsystemet.

Solcelleejere der mener jeg har uret kan jo bare klippe stikledningen og mærke efter om de får leveret en ydelse fra nettet.

Det kan da godt være at der i beregningerne fra Dansk Energi er smurt lige tykt nok på, men det er da også slemt nok hvis provenutabet for staten er 2,5 mia.[/quote]

Hvad har distributionsnettet med statskassen at gøre?

• Solcelleejere betaler for at være tilsluttet nettet, nøjagtig lige som alle andre.
• Det enkelte selskab kan kræve betaling for produktionen i henhold til loven, men ingen har valgt at gøre det endnu. Det kommer når antallet af solcelleanlæg bliver så stort at de udgøre en omkostning for distributionsselskaberne...

Link tak

til energinets hjemmeside hvor der står at begge ordninger ikke kan benyttes.

http://www.tekniq.dk/PresseOgNyheder/Nyhed...

Ikke energinet, skat. Undskyld.

http://skat.dk/SKAT.aspx?oId=1946761&vId=0...åler*

Linket overleved ikke, jeg prøver igen

"http://skat.dk/SKAT.aspx?oId=
1946761&vId=0&search=nettomåler*

mvh

Træk solcelleanlægget fra på selvangivelsen

Solcelleanlæg har aldrig været en bedre investering. En hidtil ikke særlig anvendt mulighed for at lave en 25-procent afskrivning på et solcelleanlæg giver nemlig danske boligejere mulighed for årligt at spare op til 16.000 kroner i skat de første to år af anlæggets levetid. Det viser nye beregninger som Revisionsfirmaet Ernst & Young har lavet for TEKNIQ.

Skatteteknisk sker der nemlig følgende, når Hr. og Fru Jensen vælger at installere et solcelleanlæg: Familien investerer i et solcelleanlæg til 140.000 kroner og tilslutter det elnettet. I det øjeblik anlægget tilsluttes elnettet – og anlægget registreres hos Energinet.dk – opfattes solcelleanlægget i skattelovgivningen som et produktionsanlæg. Og på et produktionsanlæg kan Familien Jensen årligt afskrive op til 25 procent. Det er denne afskrivning, som skattemæssigt vil betyde at Hr. Jensen årligt sparer op til 16.000 kroner på sin skattebillet.

– Installatørerne har indtil nu været meget tilbageholdende med at oplyse kunderne om disse skattetekniske forhold, fordi der har været usikkerhed om reglerne. Men den usikkerhed skulle nu være bragt ud af verden, siger Søren Rise, chefkonsulent i TEKNIQ.

Han henviser til notatet ”Skattemæssige forhold for solcelleanlæg under nettomålings-/tilbageløbsordningen” som Revisionsfirmaet Ernst & Young har udarbejdet for TEKNIQ. Af notatet fremgår det blandt andet, at det netop er denne skattetekniske opfattelse af solcelleanlægget som et produktionsanlæg, der er med til at gøre anlægget til en god forretning.

Forudsætningerne for skattefradraget
En forudsætning for, at solcelleanlægget giver ret til 25-procent-afskrivning, er, at anlægget højst må have en effekt på 6 kW. Samtidig skal anlægget være tilsluttet elnettet, og derfor med årlig nettoopgørelse (tilbageløbsordningen). Anlæg, der kun producerer til eget forbrug, kan ikke trækkes fra.

– Derudover er der flere andre betingelser, som man skal være opmærksom på. For det første må solcelleanlægget ikke være en integreret del af bygningen. I så fald, vil det skatteteknisk blive anset for at være en del af bygningen og ikke et produktionsanlæg, og så gælder afskrivningsreglerne ikke. Derudover skal man huske, at anlæggets stamoplysninger skal være registreret hos Energinet.dk, og kunden skal være tildelt et GSRN-nummer, siger Søren Rise.

Ifølge Ernst & Young kan en gruppe af husstande også få skatterabatten. Det kræver dog, at solcelleanlægget er tilsluttet forbrugsinstallationen, og forbruget afregnes individuelt via måler. Husstanden skal være direkte medejer af anlægget, og andelen af et samlet skattefradrag skal svare til ejerandelen.

Reglerne gælder tilsvarende for små husstandsvindmøller.

BoligJobfradraget giver yderligere besparelse
Ud over skattefradraget på de cirka 16.000 kroner, er der også mulighed for at udnytte det BoligJobfradrag, som blev indført før sommerferien.

– BoligJobfradraget udgør 15.000 kroner per voksen over 18 år i hustanden. Maksimum for dette fradrag er den arbejdsløn, der udbetales i forbindelse med installationen af solcelleanlægget. Dermed falder prisen for solcelleanlægget yderligere. Det burde alt andet lige gøre interessen for solceller endnu større, siger Søren Rise.

Ud over den direkte skattebesparelse opnås der en sparet udgift på elregningen og i bedste fald en overproduktion til årlig afregning til ejeren via nettomålingsordningen.

Samtidig er priserne på solceller faldet dramatisk i de senere år, og det gør økonomien i et solcelleanlæg endnu bedre.

– Ifølge Energistyrelsens beregninger er prisen på solceller næsten halveret over de seneste ti år, og det vil naturligvis få langt flere til at interessere sig for netop den løsning, siger Søren Rise.

Træk solcelleanlægget fra på selvangivelsen

Solcelleanlæg har aldrig været en bedre investering. En hidtil ikke særlig anvendt mulighed for at lave en 25-procent afskrivning på et solcelleanlæg giver nemlig danske boligejere mulighed for årligt at spare op til 16.000 kroner i skat de første to år af anlæggets levetid. Det viser nye beregninger som Revisionsfirmaet Ernst & Young har lavet for TEKNIQ.

Skatteteknisk sker der nemlig følgende, når Hr. og Fru Jensen vælger at installere et solcelleanlæg: Familien investerer i et solcelleanlæg til 140.000 kroner og tilslutter det elnettet. I det øjeblik anlægget tilsluttes elnettet – og anlægget registreres hos Energinet.dk – opfattes solcelleanlægget i skattelovgivningen som et produktionsanlæg. Og på et produktionsanlæg kan Familien Jensen årligt afskrive op til 25 procent. Det er denne afskrivning, som skattemæssigt vil betyde at Hr. Jensen årligt sparer op til 16.000 kroner på sin skattebillet.

– Installatørerne har indtil nu været meget tilbageholdende med at oplyse kunderne om disse skattetekniske forhold, fordi der har været usikkerhed om reglerne. Men den usikkerhed skulle nu være bragt ud af verden, siger Søren Rise, chefkonsulent i TEKNIQ.

Han henviser til notatet ”Skattemæssige forhold for solcelleanlæg under nettomålings-/tilbageløbsordningen” som Revisionsfirmaet Ernst & Young har udarbejdet for TEKNIQ. Af notatet fremgår det blandt andet, at det netop er denne skattetekniske opfattelse af solcelleanlægget som et produktionsanlæg, der er med til at gøre anlægget til en god forretning.

Forudsætningerne for skattefradraget
En forudsætning for, at solcelleanlægget giver ret til 25-procent-afskrivning, er, at anlægget højst må have en effekt på 6 kW. Samtidig skal anlægget være tilsluttet elnettet, og derfor med årlig nettoopgørelse (tilbageløbsordningen). Anlæg, der kun producerer til eget forbrug, kan ikke trækkes fra.

– Derudover er der flere andre betingelser, som man skal være opmærksom på. For det første må solcelleanlægget ikke være en integreret del af bygningen. I så fald, vil det skatteteknisk blive anset for at være en del af bygningen og ikke et produktionsanlæg, og så gælder afskrivningsreglerne ikke. Derudover skal man huske, at anlæggets stamoplysninger skal være registreret hos Energinet.dk, og kunden skal være tildelt et GSRN-nummer, siger Søren Rise.

Ifølge Ernst & Young kan en gruppe af husstande også få skatterabatten. Det kræver dog, at solcelleanlægget er tilsluttet forbrugsinstallationen, og forbruget afregnes individuelt via måler. Husstanden skal være direkte medejer af anlægget, og andelen af et samlet skattefradrag skal svare til ejerandelen.

Reglerne gælder tilsvarende for små husstandsvindmøller.

BoligJobfradraget giver yderligere besparelse
Ud over skattefradraget på de cirka 16.000 kroner, er der også mulighed for at udnytte det BoligJobfradrag, som blev indført før sommerferien.

– BoligJobfradraget udgør 15.000 kroner per voksen over 18 år i hustanden. Maksimum for dette fradrag er den arbejdsløn, der udbetales i forbindelse med installationen af solcelleanlægget. Dermed falder prisen for solcelleanlægget yderligere. Det burde alt andet lige gøre interessen for solceller endnu større, siger Søren Rise.

Ud over den direkte skattebesparelse opnås der en sparet udgift på elregningen og i bedste fald en overproduktion til årlig afregning til ejeren via nettomålingsordningen.

Samtidig er priserne på solceller faldet dramatisk i de senere år, og det gør økonomien i et solcelleanlæg endnu bedre.

– Ifølge Energistyrelsens beregninger er prisen på solceller næsten halveret over de seneste ti år, og det vil naturligvis få langt flere til at interessere sig for netop den løsning, siger Søren Rise.

Forudsætningerne for skattefradraget

En forudsætning for, at solcelleanlægget giver ret til 25-procent-afskrivning, er, at anlægget højst må have en effekt på 6 kW. Samtidig skal anlægget være tilsluttet elnettet, og derfor med årlig nettoopgørelse (tilbageløbsordningen). Anlæg, der kun producerer til eget forbrug, kan ikke trækkes fra.

Husk nu i jeres beregninger at der altså skal betales skat af sparet strøm hvis man afskriver Ca 11 procent og det skal man resten af levetiden
da man ikke kan springe fra firma ordningen igen hvis man først har valgt den
hvis el priserne stiger med 6 procent som de har gjort de sidste 30 år så kan i selv regne ud hvad i skal betale de næste 30 år
som jeg har skrevet tidligere er det kun 30.000 Kr man spare på 30 år
og der er ingen af mine kunder der har valgt den ordning
nogle er endda blevet frarådet det af deres revisor så lad nu være med at gå så meget og i den afskrivning den er ikke lige god for alle

Ja der skal betales skat af produktionen * 60 øre de første 10 år, og efterfølgende 40 øre * produktionen.

Der vil eksempelvis være fradrag for skift af inverter i anlæggets levetid (måske 15-20000 hvert 12-13 år). Og skatteværdien af det man får tilbage i Skat de første 1-5 år er noget større end den skat der skal betales af produktionen i år 20-25.

har du et anlæg på 6 KWp som producere for 11.700 Kr i sparet strøm skal du betale 11 prosendt af din besparelse plus de 6 procent mere eller mindre som strømmen vil stige i frem tiden så hvis tendensen fortsætter med el stigning vil du skulle betale mere i skat for hvert år
og ja du kan afskrive invertere der skal skiftes i fremtiden
men derfor skal du betale skat af din strøm aligevel

I dette link:

http://skat.dk/SKAT.aspx?oID=1966910&chk=2...

er følgende tekst fundet:

Den private andel opgøres efter principperne i SKM2010.744.SKAT om værdiansættelse af forskellige skønsposter for erhvervsdrivende. Efter lov om vedvarende energi er afregningsprisen for el fra solcelleanlæg fastsat til 60 øre pr. kWh i 10 år efter nettilslutning og 40 øre i de følgende 10 år.

Efter år 20 0 øre ????

Hvor har du de 11 procent fra?

Efter regeringens vedtagelse af at investeringer foretaget i resten af 2012 og i 2013 kan der nu foretages afskrivninger på anskaffelsessummen af solcelleanlægget + 15 %. Samtidig med nettoafregningsordningen. :-) http://www.fm.dk/nyheder/press...ashx

Mange foreslår at man kan straksafskrive sit solcelleanlæg med 115%, og samtidig benytte nettomålerordningen.

Af linket fremgår det imidlertid at straksafskrivningsordningen kun gælder for virksomheder - også når det gælder afskrivning af vindmøller og solceller.

Nettomålerordningen gælder mig bekendt kun for private husstande.

Så glem alt om at benytte begge ordninger sammen.

de 11 procent har jeg fra vores egne likviditet beregninger
jeg kan godt sende dig en hvis du vil se den

efter de 20 år vil den fortsat være 40 øre hvis ikke de ændre den
eller el prisen stiger

Jo begge ordninger kan benyttes samtidig. Læs nu de links jeg har sat ind.

Umiddelbart er det 60 øre de første 10 år. Derefter 40 øre i de efterfølgende år. Der er mange forslag om hvad der sker efter år 20. Men hvis du læser det jeg linkede til står der ikke noget efter år 20. Nogen mener så at det er 40 øre stadigvæk, andre mener det falder til 0 øre og igen nogen mener at det vil være til den faktiske elpris (ren el-pris uden afgifter osv).

Men begge ordningen kan benyttes samtidig. Men trækker mig fra tråden.

Den fede fidus ved nettomålerordningen er jo det man sparer - altså får ca. 2kr./kWh for. Det man sælger ud over det er der ikke meget fidus i. Og ja - man skal så betale skat af det 60/40øre produceret strøm, men ikke de fulde 2kr. (som så også vil stige efterhånden).

Men som med næsten al skat, så er det godt nok indviklet at hitte hoved og hale i. Som jeg har læst det, så kan man IKKE benytte håndværkerfradrag sammen med afskrivning. Det kan man kun med den skematiske ordning.

Men igen - jeg er ikke 100% sikker - det er meget forskelligt som det bliver tolket.

Nej det er rigtig. Der kan ikke benyttes håndværkerfradrag sammen med afskrivningsordningen. Men det ville også være dumt at benytte håndværkerfradraget da skatteværdien kun er cirka 33 % mens afskrivninger kan give helt op til 51,50 % i skatteværdi hvis der betales topskat.

Nej det er rigtig. Der kan ikke benyttes håndværkerfradrag sammen med afskrivningsordningen. Men det ville også være dumt at benytte håndværkerfradraget da skatteværdien kun er cirka 33 % mens afskrivninger kan give helt op til 51,50 % i skatteværdi hvis der betales topskat.

Jo begge ordninger kan benyttes samtidig. Læs nu de links jeg har sat ind. Umiddelbart er det 60 øre de første 10 år. Derefter 40 øre i de efterfølgende år. Der er mange forslag om hvad der sker efter år 20. Men hvis du læser det jeg linkede til står der ikke noget efter år 20. Nogen mener så at det er 40 øre stadigvæk, andre mener det falder til 0 øre og igen nogen mener at det vil være til den faktiske elpris (ren el-pris uden afgifter osv). Men begge ordningen kan benyttes samtidig. Men trækker mig fra tråden.

Du er helt galt afmarcheret, Allan.

De tal du nævner, er de afregningspriser, som KUN gælder for erhvervsanlæg, og som samtidig er den værdi pr. kWh du skal BETALE skat af, hvis du henter strøm ud til privat forbrug, fra et erhvervsanlæg.

Nettomålerordningen er ikke nævnt med et ord i dit link, og er overhovedet heller ikke relevant i den sammenhæng, da der er tale om et erhvervsanlæg.

Der skelnes i dit link til tre forskellige elproducerende nettilsluttede VE-anlæg (de private anlæg der ikke er nettilsluttet, blander hverken skattevæsnet eller nettomålerordningen sig i):

1) Anlæg der udelukkende benyttes til erhverv.

2) Anlæg der udelukkende benyttes privat.

3) Anlæg der er registreret som og benyttes til erhverv, men hvor ejeren trækker en del af strømmen ud til privat forbrug.

Både 1) og 3) kan afskrives, og alle omkostningerne fradrages, som ethvert andet erhvervsmæssigt produktionsmiddel.

Til gengæld gælder nettomålerordningen ikke for erhvervsanlæg, og ejeren skal betale skat af værdien af den strøm han bruger privat.

Nettomålerordningen kan derfor KUN anvendes til 2), og som dit link udtrykkeligt siger, kan disse ikke afskrives.

det er fuldstændig korrekt

Tror de danske solcelleforhandlere godt kan se sig om efter et erstatningskrav fra 20.000 ejer af solcelleanlæg til næste år. For det er netop denne ide med både nettoafregningsordning og afskrivninger mange anlæg bliver solgt med i dag. Jeg holder stadig på mit men gider ikke skrive mere.

Henviser brugerne på solcelledebat.dk til denne debat. Måske der er nogen der der bedre kan forklare reglerne end mig.

Allan har ret. Selvfølgelig kan man som privat både bruge nettomålerordning og afskrivninger via virksomhedsmodellen. Prøv at se mere på solcelledebat.dk.

Jeg har bla. en kollega som har gjort dette. Da han købte et solcelleanlæg fulgte der revisorbistand med i købet og efter dette valgte han virksomhedsmodellen som privat.

Der er flere beregnere på nettet som indeholder begge elementer på samme tid. Bla: http://revisionlimfjord.dk/online-beregning/

Allan har ret og ikke ret
virksomheder kan ikke gøre brug af nettomåle ordningen

Jeg tror forhandlerne har garderet sig i de kontrakter de laver med kunderne.

Et er brochurer et andet er kontrakter.

I brochuremateriale jeg har set `garanterer´ nogle sælgere at et 6 KW anlæg producerer 6.000 KWh pr. år, og bruger disse tal i deres regneark.

Det er ikke lykkedes mig at få lov til at se den kontrakt som køber skal underskrive.

Hvordan garanterer man, at vi ikke får en sommer, hvor det står ned i 8 uger i træk og årsproduktionen ender på et katastrofalt lavt tal?

Det du opgiver på din selvangivelse, er altid på eget ansvar. Får du en restskat fordi du trækker for meget fra i f.eks. kørselsfradrag nytter det ikke en pot at du hævder at du har set det i avisen.

Får man afregnet sit elforbrug efter nettomålerordningen, betyder det at skat giver dig rabat på den co2 afgift og elafgift som du som person skal betale for dit energiforbrug. Dette er en sag direkte mellem dig (cpr) og skat, selvom skat foretager opkrævningen gennem elselskabet.

Kommer du i karambolage med skat fordi de opdager at du trækker udgifter til et privat anlæg fra i skat, så bliver det helt din egen sag. Jeg er sikker på at sælger har garderet sig med småt bagerst i kontrakten.

Hermed har jeg også medgivet dig at du måske slipper godt fra at gøre det, men med al den opmærksomhed emnet efterhånden har fået, kunne det jo være skat kigger på sagen og justerer et par vejledninger.

...kan den skattemæssige fortjeneste ved et solcelleanlæg anføres vha. enten "Den skematiske ordning" eller "Virksomhedsordningen" sålænge anlægget er under 6 kWp. Håndværkerfradraget kan dog ikke anvendes sammen med "Virksomhedsordningen" (mig bekendt).

Synes SKAT's svar i følgende link burde være overbevisende:

http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=1966910

(Under beskrivelsen af de faktiske forhold står der at anlægget forudsættes tilsluttet nettomålerordningen)

Mvh

Det er korrekt at virksomheder i modsætning til private IKKE kan benytte nettomålerordningen. Når man om privat benytter nettomålerordningen (og lever op til gældende krav med 6 kWp osv.) kan man enten vælge skattemæssigt at bruge den skematiske model eller virksomhedsmodellen. Bruger man sidstnævnte kan man afskrive solcelleanlægget fuldt ud med 25% af restværdien årligt. Med den nye aftale kan man faktisk afskrive 115% af købssummen. Dog stadigvæk kun med 25% årligt af restværdien. Restværdien er købssum minus det man allerede har afskrevet.

Perfekt

Tak for det. Det er faktsik så vidt jeg husker det første svar hvor det netop blev bekræftet at begge ordninger kan benyttes.

Vi da også undre mig hvis alle de store revisionsfirmaer (PriceWaterhouseCoopers, Ernst & Young osv) skulle ha taget fejl i de skriv de har udgivet om emnet. Yderligere skal 100 solcelleforhandlere også ha taget fejl af reglerne. Det kunne jo også tænkes at der var et par stykker på ing.dk der har taget fejl af reglerne :-(.

Ps. er selv uddannet revisor og den lykkelige ejer af et 7.050 kwpeak solcelleanlæg monteret primo maj 2012.