Teknikere dræbt under brand i Vestas-vindmølle

To unge teknikere blev dræbt, mens de udførte service på en hollandsk Vestas-mølle, da møllen brød i brand. Kortslutning mistænkt som årsag.

To hollandske serviceteknikere på 19 og 21 år blev dræbt tirsdag eftermiddag, da en V66-vindmølle fra Vestas brød i brand under vedligehold af møllen.

Vindmøllen er en af 12, der er opstillet i vindparken Piet de Wit, der ligger midt mellem Rotterdam og Antwerpen.

Vindmøllerne bliver vedligeholdt af det hollandske firma Bettink Service Team. Virksomheden skriver i en meddelelse, at årsagen til ulykken er ukendt, men at der kan være tale om en kortslutning i en motor.

Bettink har haft opgaven med vedligehold siden 2008 og har arbejdet med service på møller siden 1996. Virksomheden skriver at,at man ikke ved præcist, hvilke opgaver de to teknikere udførte, da ulykken indtraf.

Hollandsk politi efterforsker nu ulykken. Politiet oplyser, at et af ofrene faldt ned fra nacellen, der er placeret i 67 meters højde. Det andet lig blev første lokaliseret, da et særlig brandslukningsteam ved hjælp af en kran kunne komme op til nacellen for slukke ilden.

Vindparken er ejet af virksomhederne Delta Wind og Promill.

Se video fra branden

Kommentarer (26)

Hej Michael.
Uddyb gerne? Hvad mener du? Ved du hvad der er foregået? Del gerne!
Uheld sker overalt!

  • 10
  • 1

Sammenligne med hvad?

Har du en opgørelse over tabte liv som følge af arbejde med byggeri, nedrivning, service, transport, brændeselsudvinding osv, relateret til diverse el-teknologoer?

Mine tanker går til de to unge mænds pårørende, og ikke mindst deres to kollegaer, der kun kunne se hjælpeløst til!

  • 11
  • 2

Har du en opgørelse over tabte liv som følge af arbejde med byggeri, nedrivning, service, transport, brændeselsudvinding osv, relateret til diverse el-teknologoer?

Hej Søren

De har været vist her på ing.dk (selvfølgelig med alle mulige forbehold for det umulige i at få alt med), og vind er ikke den sikreste - men også langt fra den farligste.
Så vidt jeg husker var KK en klar vinder (ca. en faktor 10 under vind) på det område, mens kul var taberen (en faktor mindst 100 over vind) - igen med forbehold for, at jeg piller "data" ud af min hukommelse ;o)

Men: Næppe et et tema, der er særligt relevant for ovenstående artikel - enig.

mvh Flemming

  • 11
  • 2

De har været vist her på ing.dk (selvfølgelig med alle mulige forbehold for det umulige i at få alt med), og vind er ikke den sikreste...


Om vind er det sikreste, ved jeg ikke, men jeg har tilgode at se et rimeligt bevis her på ing.dk, på at det ikke er.

Man kan gang på gang læse noget i retning af at de eneste der er døde af atomkraft, er de 35 (?) stk der ikke kan bortforklares i Tjernobyl plus en enkelt i Fukushima.

De der måtte have mistet livet blandt de mange tusinder, der har arbejdet med byggeri af atomkraftværker, samt alle de der arbejder i uranminer i Afrika osv, er som regel ikke at tælle i den slags sammenligninger.

De usædvanligt mange i Ukraine og omegn (som WHO nævner) der måtte lide en for tidligt død, pga kræft i bugspytkirtlen, tæller naturligvis heller ikke, så længe der ikke er 100% uomgængelige beviser for at hvert tilfælde har noget med Tjernobyl at gøre.

Hvis man derimod skønner at 4.000 mennesker dør pga luftforurening, så behøves ingen rygende pistol for at kæde det sammen med kulkraft.

Naturligvis skal "alle mulige forbehold for det umulige i at få alt med" suverænt komme atomkraften tilgode, hvis det er det der skal til for at atomkraft kan fremstå som det sikreste.

Og skulle en tekniker få en tagsten i hovedet, på vej hen til vindmøllen - så skal det da også med i atomkraft-brochuren. ;-)

Er det faktum at vindmøller bliver større og større, mere og mere effektive, og antallet nu vokser med 40-50 GW om året, samtidig med at antallet af tilskadekomne i den danske vindmølleindustri er reduceret til 1/4 på kun 5 år, så nøjes man da bare med at henvise til antallet af døde pr kWh frem til omkring 1990.

  • 7
  • 4

samtidig med at antallet af tilskadekomne i den danske vindmølleindustri er reduceret til 1/4 på kun 5 år, så nøjes man da bare med at henvise til antallet af døde pr kWh frem til omkring 1990.

Man skal så også huske at regne produktionen med... Incl. underleverandører...!

  • 1
  • 0

I forbindelse med drift af KK, inkl. behandling af såkaldt affald har der ikke været et eneste dødsfald ved vestlige kernekraftværker.
I forbindelse med langtidsskader, specielt ved Tjernobyl, er farerne vildt overdrevne, hvis overhovedet eksisterende.
Se http://wp.me/s1RKWc-386

  • 3
  • 10

Har bilens fabrikat så meget relevans at den bør omtales i overskriften - Nej.
På samme måde er det i denne artikel hvor journalist Erik Holm får givet artiklen en forkert fokus.
Når denne irrelevante information pointeres i overskriften giver det artiklen et forkert fokus.
Denne information kunne passende omtales i selve artiklens tekst, hvor det er relevant.

  • 1
  • 0

Nu har vi da hørt det hele tre gange mere. ;-)

Det er jo også pudsigt at alle hører om det hver eneste gang der går ild i én elbil, men ikke om de hundredvis af konventionelle biler der går ild i hver dag, rundt omkring i verden.

Møllen på Horns Rev har dog været omtalt i mange medier, og også her var det åbenbart vigtigt at det var en Vestas mølle og ikke en hvilken som helst anden vindmølle.

Der var dog ingen der kom tilskade. Det betød bare at Horns Rev 1 mistede 1,2% af sin kapacitet, indtil Vestas formentligt har installeret en ny nacelle på forsikringsselskabets regning.

Derfor var nyheden ikke stor, og havde hverken indflydelse på aktiekurser eller noget.

Af de over 200.000 vindmøller i verden, hvoraf Vestas har installeret over 50.000, sker det at der går ild i en enkelt, engang imellem, især blandt de lidt ældre modeller. Du kan sandsynligvis google dig til mange af disse tilfælde, evt på vindmølle-hadernes hjemmesider. ;-)

Brandene opstår som regel mens møllen er i drift, ofte som følge af mekaniske fejl på bremser o.l., og jeg ved producenterne gør meget for at analysere disse fejl, for at minimere antallet af brande og strukturelle nedbrud på de næste modeller, på baggrund af disse erfaringer.

Det er dog helt exceptionelt, og meget tragisk, at der går ild i en vindmølle, mens den er sat ud af drift, og der er folk oppe i den.

Om det var en fejl i selve møllen, der forårsagede branden, eller om det var teknikerne selv der begik en fejl, ved vi heller ikke endnu.

Jeg håber ing.dk følger op, når man ved mere om brandårsagen.

  • 6
  • 3

Lige så overflødigt og tragisk som når der kommer døde hjem fra vore krige.
I dette tilfælde er der forhåbentlig ikke en klam politiker/præst,der siger ord som ærens mark ,højeste pris etc.
Svineri er det.

  • 0
  • 3

Om vind er det sikreste, ved jeg ikke, men jeg har tilgode at se et rimeligt bevis her på ing.dk, på at det ikke er.


Det er da fordi vindmøllerelaterede uheld ikke dækkes tæt nok. I julen 2012 døde der en udsendt dansker, ligesom i 2010 hvor en blev klemt. En uheldig, men banal ulykke grundet stor faldhøjde. Det dækkede Ingeniøren ikke.
http://www.a2sea.com/work-accident-in-holl...
Så ryger der en mølle på Horns Rev. Det dækkes heller ikke.

Da der døde en franskmand i en eksplosionsbrand ved en smelteovn til lavradioaktivt metal, så LIVE-opdaterede Ingeniøren om det.
http://ing.dk/artikel/edf-eksplosion-i-fra...
Det var åbenbart så vigtigt, at de hundrede der døde i en anden eksplosionsbrand samme dag ikke var et skriv værd.
http://photoblog.nbcnews.com/_news/2011/09...

Hvad er det præcis du vi bruge Ingeniøren til? Ser man bort fra ulykker i landbrug og skovbrug, så er det næsten altid transportulykker, truckulykker, faldulykker eller forbrændinger. De sidste par ulykker fra kernekraft, som jeg kan huske har været: En truck-ulykke fra ONKALO, 2 døde efter et fald fra et stillads ved malearbejde og en der blev klemt ved turbinearbejde hos OKG. Altså dødsfald af samme art som vi normalt ser, ikke stråling uanset hvor mange gode historier I finder på om neutrinoer eller "cæsium-partikler i lungerne".

Det der skaber ulykkerne er dårlig kultur, og det er du fortaler for, når du tror møller kan køre længere end designlevetiden. Det er ikke mange dage siden du ignorerede "Så det er noget af en kontrast til dig og Stig der vil have havmøllerne til at køre længere end designtiden. Ja man skulle jo tro en ingeniør ville sige stop når en struktur som et vindmøllefundment er udtrættet og møllen fuld af alt det der giver rynker i panden. Kondensatorbanke, høje kortslutningsniveauer efter generator og konverter, hydraulik, rotorinerti, mekaniske bremser, udveksling, slæberinge, uventet korrosion på lejder osv."

Denne her ulykke ville være undgået ved et krav om en effektiv bremse og et faldnet under nacellen så teknikerne altid var sikret en flugtvej.

  • 4
  • 3

I kulminerne dør sådan et par tusind per år.
Det hævdes at en million dør på grund af luftforurening og det skal nok passe.
Ved vestlige kernekraftværker har det ikke været en eneste personskade på grund af radioaktivitet i de 40 de har været i brug.

  • 3
  • 1

Kære Lars
Vil du ikke godt dele nogle detajler omkring denne ulykke?
Du skriver at "denne ulykke ville være undgået med krav on effektiv bremse og faldnet under nacelle".
Hvor er RCA analysen? Jeg ville meget gerne se den?
Pitch-reguleret møller har ,såvidt jeg har forstået, en ret effektiv aerodynamiske bremse. Var denne ulykke relateret til fejl på denne?
I gamle dage var Henrik Stiesdal på det her forum. Jeg ville ønske han stadig var her.
Forresten, når nu teknikerne er hoppet ned i et faldnet (udspændt under en brændende nacelle), hvad havde du så tænkt dig de skulle lave der? Vente på "bedre vejr"? Eller skulle faldnettet også have en ~70 meter stige?

  • 1
  • 0

Hvor er RCA analysen? Jeg ville meget gerne se den?
Pitch-reguleret møller har ,såvidt jeg har forstået, en ret effektiv aerodynamiske bremse. Var denne ulykke relateret til fejl på denne?


Mere dårlig sikkerhedskultur. Sikkerhedslæring alene fra RCA er et udtryk for en top-down tilgang, hvor kun den ved alt må have en mening. Google fortæller os at der var 4 mand i den mølle. 2 kommer ned, 1 falder og 1 kommer slet ikke ud. Uanset hvad der er root cause, så var der ikke evakueringsmulighed til alle mand eller mulighed for makkerhjælp. Ja et øjenvidne udtaler endda at de skulle igennem ild for at komme ud. Med et faldnet under nacellen ville der være flere veje ud og ingen fald på 60-70 meter.
https://www.wind-watch.org/news/2013/10/30...

Der brændte en lignende V66-1,6MW i Tyskland pga. stormen, så det er ingen undskyldning at sådan en servicekrævende mølle kan bryde i brand.
https://www.wind-watch.org/news/2013/10/31...

Den danske vindmølleforening har ikke officielt kommenteret på de nylige sager i egne presseklip, så de må jo stå inde for deres holdning fra 2008. Jeg vil nu mene at en bændende teenagetekniker fanget i en nacelle er en fantastisk god grund til at ændre holdning. "»I virkeligheden er ét havari jo et for meget, men jeg vil vente på havarirapporten, før vi tager nærmere stilling til, om der er grund til en stramning af reglerne,« siger Asbjørn Bjerre."
http://ing.dk/artikel/vindmolleforening-ul...

Hvad mener du selv om sagen Jens Pedersen? Mener du ligesom Søren Lund at de møller sagtens kan køre ud over designlevetiden, og der bare kan hejses en ny nacelle op på udbrændte møller osv.?

  • 0
  • 2

Lars, du har selvfølgelig grundlæggende helt ret, og jeg er enig i næsten alt du siger (bortset fra at "der er ingen undskyldning for, at X kan bryde i brand." Det er meget få ting, der ikke kan bryde i brand under uheldige omstændigheder. Det gælder også en del installationer på et KK-værk. Men selvfølgelig skal både sandsynlighed og konsekvens minimeres mest muligt, så risikoen bliver acceptabel).

Når det er sagt, så er min erfaring, at vindmøllebranchen (og måske specielt Vestas?) faktisk er meget sikkerhedsfokuserede.
Jeg tror de er ganske bevidste om hvor svært det er, at få en uheld statistik der er lige så god som kernekraft, og at de arbejder kraftigt på at komme dernedad. I betragtning af hvor lille produktionen på en vindmølle er ifht. et KK-værk, er jeg ikke sikker på at det kan lade sig gøre, men de stræber tydeligvis efter det, og hatten af for dét.

Jeg har som bibeskæftigelse ansvaret for en Vestas V80, der bliver serviceret af Vestas selv, og det er mit indtryk, at de har en meget stærk sikkerhedskultur. Jeg kender naturligvis ikke det Hollandske servicefirma, og ved heller ikke nok om ulykken til at kunne sige hvad den skyldtes eller hvad der kunne have afværget den.
Uden at være uenig i dine betragninger generelt vil jeg blot nævne:

Uanset hvad der er root cause, så var der ikke evakueringsmulighed til alle mand eller mulighed for makkerhjælp. Ja et øjenvidne udtaler endda at de skulle igennem ild for at komme ud. Med et faldnet under nacellen ville der være flere veje ud og ingen fald på 60-70 meter.


Hvis den har udstyr som en V80, så er der faktisk evakueringsmulighed/flere veje ud fra nacellen, idet der i nacellen ligger et nød-nedfiringsudstyr, der bl.a. kan benyttes i tilfælde af, at en teknikker får et ildebefindende (som forhindrer brug af stigen), eller at den normale adgangsvej ikke kan benyttes, f.eks. ved brand.
Det består simpelthen af et reb der løber igennem en blok med indbygget bremse. Blokken sættes op i loftet over bundlugen i nacellen, så man ved blot at springe ud med rebet fastgjort til klatreselen, vil blive firet kontrolleret til jorden (hvorefter næste mand kan hoppe ud, fastgjort til den modsatte ende af rebet osv.)
Men det kræver selvfølgelig, at man finder det frem og sætter det op, før man springer ud, og er dermed ikke så hurtigt at anvende, som et permanent monteret faldnet.
Efter at have set et par nacelle-brande på youtube, tvivler jeg dog på, at man vil overleve i et faldnet, hvis nacellen brænder over en. Formentlig vil det regne med smeltet plastik.
Vestas sikkerhedsregler kræver, at teknikeren er trænet i brugen af nedfiringsudstyret (både for teknikkeren selv, og for en bevistløs makker), samt at han bærer en klatresele når han færdes i tårnet/nacellen, netop for at kunne benytte nedfiringsudstyret.
Måske ville det give mening, at udvide kravet til, at udstyret skal monteres over lemmen, før man påbegynder andet arbejde, så det kan benyttes hurtigere, og man i en nødsituation ikke skal starte med at lede efter det. Det vil så betyde, at man ikke længere kan kræve, at udstyret ligger i en blomberet kiste, og at blomben skal kontroleres årligt. Ikke et problem i min optik.

Derudover har du sikkert ret i, at det var fornuftigt at have en mere effektiv backup-nødbremse.
I normal drift nedbremses ved at pitche vingerne ud, og den fysiske nødbremse (der sidder på højhastighedsudgangen af gearkassen, og ligner en skivebremse fra en lastbil) bliver kun brugt ved service og til nødstop.
Det er dog tydeligt, at kombinationen i sjældne tilfælde kan fejle (formentlig kun i forbindelse med, at et andet undersystem fejler). F.eks. har pitch-bremsning formentlig reduceret effektivitet, hvis vindmøllen ikke er i stand til at krøje op i vinden, så sikkerhedsmarginerne er utivlsomt reduceret når en mølle med defekt krøjesystemet bliver udsat for en orkan.
I betragning af, at en backup-nødbremse kun skulle bruges når den anden fejlede (f.eks. udløst af overtemperatur i den normale nødbremse, eller ved detektion af stigende hastighed selvom den normale nødbremse er aktiveret), så kunne det jo være en engangs-indretning, hvilket åbner muligheder for simplere og mere effekfulde/fejlsikkere designs. For lige at vise hvor mange muligheder der er, kunne man forestille sig, at en trykpatron fyldte generatoren op med hurtigstørknende epoxy-skum. Det vil være dyrt, at få en ny generator - men billigere end en udbrændt nacelle. Og størrelsen af generatoren betyder, at varmeudviklingen under nedbremsningen/hærdningen næppe vil være problematisk. Og det ville være en billig komponent.

Om noget af ovenstående ville have hjulpet på ulykken i Holland er naturligvis gætværk. Men det havde næppe skadet.

  • 1
  • 0

Lars, du har selvfølgelig grundlæggende helt ret, og jeg er enig i næsten alt du siger (bortset fra at "der er ingen undskyldning for, at X kan bryde i brand." Det er meget få ting, der ikke kan bryde i brand under uheldige omstændigheder. Det gælder også en del installationer på et KK-værk. Men selvfølgelig skal både sandsynlighed og konsekvens minimeres mest muligt, så risikoen bliver acceptabel).


Det skulle ikke forstås som et krav om om fejlfri teknik. Mere at ansvaret aldrig kan være teknikernes alene, uanset om de har overtrådt procedurerne. En mølle magen til var lige brændt af pga. samme storm. noget så aktuelt kan umuligt være gemt eller glemt under briefingen af et så risikofyldt stykke arbejde.

Jeg har som bibeskæftigelse ansvaret for en Vestas V80, der bliver serviceret af Vestas selv, og det er mit indtryk, at de har en meget stærk sikkerhedskultur. Jeg kender naturligvis ikke det Hollandske servicefirma, og ved heller ikke nok om ulykken til at kunne sige hvad den skyldtes eller hvad der kunne have afværget den.


Dette er abslut ikke en anklage mod Vestas eller deres drift-team, og jeg synes heller ikke de skal klandres for at det ofte er deres lidt ældre landmøller der ender i overskrifterne. Det er O&M og en fodslæbende mølleejerforening der er problemet. Selvom mølleejerforening i mit link prøver at gøre Vestaas til syndebukken, så er jeg virkelig træt af en forening der mener at sikkerhedtjek skal skippes, bare fordi det er svært (læs:dyrt).
»Det kan ikke fungere på møller. Eksempelvis vil det slet ikke være muligt at opdage, om møllevingerne er efterspændt ordentligt. Og det vil være helt ude af proportioner at indføre den slags på baggrund af to ulykker,«

Vil man møller, så skal O&M dække hele møllens koncentrat af faremomenter.

Hvis den har udstyr som en V80, så er der faktisk evakueringsmulighed/flere veje ud fra nacellen, idet der i nacellen ligger et nød-nedfiringsudstyr, der bl.a. kan benyttes i tilfælde af, at en teknikker får et ildebefindende (som forhindrer brug af stigen), eller at den normale adgangsvej ikke kan benyttes, f.eks. ved brand.
Det består simpelthen af et reb der løber igennem en blok med indbygget bremse. Blokken sættes op i loftet over bundlugen i nacellen, så man ved blot at springe ud med rebet fastgjort til klatreselen, vil blive firet kontrolleret til jorden (hvorefter næste mand kan hoppe ud, fastgjort til den modsatte ende af rebet osv.)
Men det kræver selvfølgelig, at man finder det frem og sætter det op, før man springer ud, og er dermed ikke så hurtigt at anvende, som et permanent monteret faldnet.
Efter at have set et par nacelle-brande på youtube, tvivler jeg dog på, at man vil overleve i et faldnet, hvis nacellen brænder over en. Formentlig vil det regne med smeltet plastik.


Jeg ved heller ikke om et faldnet kan redde ret mange, er du først røget over kanten, så kan du nemt være for skadet til hurtig nedfiring eller brug af net-trappe. Men tekninkerne skal have den mulighed og sikkerhed at de altid kan hoppe.

  • 0
  • 2

Alle kan hoppe, der er kun et trin ned !!, jeg synes det er lidt trist at kunne læse i denne tråd hvor få der tænker på de to knægte der er brændt ihjel, ukendt af hvilken årsag har de ikke anvendt det i møllen eksisterende nedfiringsudstyr, fakta er at 2 drenge er brændt ihjel, det er bare rigtig sørgeligt.

  • 1
  • 0

En tragisk ulykke,jeg mener ikke at et menneskeliv kan gøres op i produceret Kwh.jeg er ikke enig i at danmarksmølleforening er en fodslæbende forening men en forening der upolitisk tager vindmølleejernes interesse, problemet med denne ulykke er efter min mening et design problem ,møllerne er først designet herefter må vore montører kravle og skræve over div forhindringer ,der er ikke taget højde for de store kortslutningsstrømme der kan forekomme i nacellerne
jeg har altid lært at hvis der er risico for en kortslutning skal der være udblæsnings mulig herfor, der findes mange muligheder sker udblæsningen til det fri nedsættes brandudbredelsen betragtelig ,derfor må transformere ,tavler ,generatorer alle have sprængkapsler til det fri,og arbejdsområderne for vore montører må friholder for disse ex områder.
Med venlig hilsen
Per Therkildsen Vindmølleservice firma Per & Jærgen Therkildsen A/S

  • 0
  • 0