Det ville være rigtig fint, hvis også journalister kunne skrive korrekt...

Bomben sprænges (aktivt af nogen eller noget)
Bomben springer (effekten af at den sprænges)

http://www.youtube.com/watch?v=CmvjS-k1hHs

Det er rettet! :-)
VH
Caroline

Man har for meget tid og for lidt liv, hvis man har overskud til at reflektere over en stavebæ, og hvis det var det mest fornuftige du havde at sige, sååååå......

Jeg var også meget skuffet over at jeg ikke fik set ridebanesprænging under OL ;-).

Det er i øvrigt ikke rettet i fjerde afsnit.

Bydelen hedder Schwabing, ikke Schwabingen.

Bortset fra det, grunden til at hustagene brød i brand var, at man havde inddæmmet bomben med bl.a. store halmballer, som blev antændt og slynget op i luften ved sprængningen.

Bomben var af en type hvor man ikke kan skrue tændsatsen ud uden at detonere den.
Sueddeutsche har en udmærket beskrivelse her:
http://www.sueddeutsche.de/muenchen/bomben...

Billedserie:
http://www.sueddeutsche.de/muenchen/bomben...

MvH,

Bent.

Hvis i brugte lige så megen tid på at udvikle nye ideer som i bruger på at finde stavefejl osv. ville Danmark sgu slå alt og alle !!!

Bortset fra det, grunden til at hustagene brød i brand var, at man havde inddæmmet bomben med bl.a. store halmballer, som blev antændt og slynget op i luften ved sprængningen.

Doh! Så har de jo begået en ægte mr. Bean ;-)

Doh! Så har de jo begået en ægte mr. Bean ;-)

Jeg bor og arbejder for tiden i München, og min tyske kollega (som bor og arbejder i Århus) havde følgende reaktion på, at jeg var blevet evakueret: "Well I guess You [sic] get the unique German experience then." Med andre ord: Tyskerne er eksperter på området, og faktisk var landets bedste på området hidkaldt fra Oranienburg. Det virker umiddelbart tåbeligt at pakke sin WWII-bombe ind i letantændeligt halm (og sandsække i 1000-tal), men jeg tror bestemt, at de vidste, hvad de gjorde.

On a side-note: springe/sprænge-distinktionen ryger nok desværre snart ud af det danske sprog jf. brinne/brænde o.lign. Her er svenskerne bedre til at bevare aktiv/passiv-distinktioner...

[quote]Doh! Så har de jo begået en ægte mr. Bean ;-)

Det virker umiddelbart tåbeligt at pakke sin WWII-bombe ind i letantændeligt halm (og sandsække i 1000-tal), men jeg tror bestemt, at de vidste, hvad de gjorde.[/quote]

Tjah, man kunne måske have brugt sjaskvådt halm - det brænder ikke så let. Eller det var måske det man gjorde, og derfor var skaden ikke værre end det var tilfældet?

/
Rasmus

.

Man har for meget tid og for lidt liv, hvis man har overskud til at reflektere over en stavebæ, og hvis det var det mest fornuftige du havde at sige, sååååå......

Det har du maaske ret i, men hvis man som journalist har besluttet sig for at arbejde professionelt med det danske sprog, saa synes jeg aerlig talt ikke der er nogen som helst undskyldning for ikke at kunne sit eget modersmaal.
Det gaelder jo inden for ethvert fag; det forventes at man rent faktisk kan sine ting....

[quote]Man har for meget tid og for lidt liv, hvis man har overskud til at reflektere over en stavebæ, og hvis det var det mest fornuftige du havde at sige, sååååå......

Det har du maaske ret i, men hvis man som journalist har besluttet sig for at arbejde professionelt med det danske sprog, saa synes jeg aerlig talt ikke der er nogen som helst undskyldning for ikke at kunne sit eget modersmaal.
Det gaelder jo inden for ethvert fag; det forventes at man rent faktisk kan sine ting....[/quote]

Så kan vi vel også forvente at du er i stand til at få din computer til at skrive æ, ø og å ?

Journalister er vel primært uddannet til at finde og fortælle historier og nyheder. Hvis det var sproget der var det primære skulle de vel have en cand. mag. i dansk, før de kunne optages på journalistuddannelsen. At journalister, som de fleste andre danskere, af og til bøffer lidt rundt i de intransitive og transitive verber er vel ikke noget bemærkelsesværdigt.

På en måde kan man vel bare sige at de er på forkant med at få dem afskaffet, som er den vej udviklingen i sproget med stor sikkerhed er på vej. Ligesom stærk bøjning af mange verber i tidens løb er gået i glemmebogen. Der er fx ingen der siger "jeg grov et hul" længere. Der har helt sikkert også en overgang været mange der har syntes at "gravede" skurrede fælt i ørerne. Hvis det samme skete med mere almindeligt brugte verber og folk begyndte at sige "spisede", "sovede" "gåede" og "talede", ville det heller ikke kunne få mig til at blinke med øjnene. Sproget er lige som demokratiet: Det er ikke altid de kyndigste der bestemmer..

(Jeg undskylder på forhånd eventuelle uopdagede stave- , taste- og grammatiske fejl!)

Med venlig hilsen, den anden René Hansen (med accent aigu)

"Tjah, man kunne måske have brugt sjaskvådt halm - det brænder ikke så let."

Jeg hørte et interview med sprængmesteren i radioen (Bayern 1).
Han fortalte, at halm er fremragende til at bremse sprængstykker og dæmpe trykbølgen, faktisk det bedste han kendte (i sammenhæng med sandsække).
I visse tilfælde kan man bruge våde halmballer, men her ville det gøre dem for tunge, således at mure evt. kunne beskadiges når de blev slynget væk.

MvH,

Bent.

[quote][quote]Man har for meget tid og for lidt liv, hvis man har overskud til at reflektere over en stavebæ, og hvis det var det mest fornuftige du havde at sige, sååååå......

Det har du maaske ret i, men hvis man som journalist har besluttet sig for at arbejde professionelt med det danske sprog, saa synes jeg aerlig talt ikke der er nogen som helst undskyldning for ikke at kunne sit eget modersmaal.

Det gaelder jo inden for ethvert fag; det forventes at man rent faktisk kan sine ting....[/quote]

Så kan vi vel også forvente at du er i stand til at få din computer til at skrive æ, ø og å ?

Journalister er vel primært uddannet til at finde og fortælle historier og nyheder. Hvis det var sproget der var det primære skulle de vel have en cand. mag. i dansk, før de kunne optages på journalistuddannelsen. At journalister, som de fleste andre danskere, af og til bøffer lidt rundt i de intransitive og transitive verber er vel ikke noget bemærkelsesværdigt.

På en måde kan man vel bare sige at de er på forkant med at få dem afskaffet, som er den vej udviklingen i sproget med stor sikkerhed er på vej. Ligesom stærk bøjning af mange verber i tidens løb er gået i glemmebogen. Der er fx ingen der siger "jeg grov et hul" længere. Der har helt sikkert også en overgang været mange der har syntes at "gravede" skurrede fælt i ørerne. Hvis det samme skete med mere almindeligt brugte verber og folk begyndte at sige "spisede", "sovede" "gåede" og "talede", ville det heller ikke kunne få mig til at blinke med øjnene. Sproget er lige som demokratiet: Det er ikke altid de kyndigste der bestemmer..

(Jeg undskylder på forhånd eventuelle uopdagede stave- , taste- og grammatiske fejl!)

Med venlig hilsen, den anden René Hansen (med accent aigu)[/quote]

For det foerste er jeg netop ikke journalist, og derfor synes jeg ikke at jeg som saadan har pligt til at kunne formulere mig uden stave- og grammatikfejl....
Derudover arbejder jeg paa engelske skibe, og jeg har endnu ikke formaaet at faa min engelske arbejdsgiver til at indse det formaalstjenstlige i, at indfoere danske keyboards ombord; jeg er trods alt den eneste dansker i firmaet.
Desvaerre er jeg ikke anset som vaerdig til at kunne logge ind som administrator paa vores computere, saa jeg kan ikke bare lige aendre opsaetning naar jeg har brug for det, og jeg indroemmer blankt at jeg er for doven til at bruge ASCI-koder...

Vi er paa mange punkter enige om at sproget ikke er en statisk ting, og at det konstant udvikler sig.
Men netop journalister har i min bog en pligt til at kunne deres haandvaerk, og en meget vigtig ting er jo netop at kunne udtrykke sig paa sprog som nu en gang er vedtaget som vaerende korrekt dansk.
Jeg forventer som sagt at hvis man har brugt tid paa at uddanne sig til et eller andet, saa kan man rent faktisk de ting som uddannelsen faktisk gaar ud paa.

Og saa undskylder jeg denne lange off-topic smore, skal vi proeve at traekke den tilbage til emnet...

Vi staver ioevrigt vores navn paa samme maade, men du kom aabenbart foer mig, da du oprettede din konto. Jeg fik ihvert fald ikke lov til registrere mig med den lille med accent aigu.

Citat:--------""Tjah, man kunne måske have brugt sjaskvådt halm - det brænder ikke så let."------

Sprængninger af en bombe er en meget kompliceret sag i dag. Der er mange ting der skal tages hensyn til. Over alt svæver forsikringsspørgsmålet. Sprængningseksperterne er ansat i et privatfirma, hvis ansvarsforsikring hæfter for skaderne. I dette tilfælde ville sjaskvådt halm kunne have beskadiget bygninger i nærheden, som Bent Andersen skriver. Men mest bange var man for at få en for stor trykbølge i undergrunden, som kunne have beskadiget undergrundsbanen, siger fagfolkene i München.

Jeg spekulerer på om der aldrig er nogen der har prøvet at tømme bomber for sprængstof ved at vaske det ud? Man kunne måske påspænde eller punktsvejse en lille rørflange fast på den, hvorigennem der forsigtigt kan bores et hul. Det kan vel gøres af en fjernstyret robot. Derefter monteres et lille dobbeltvægget rør, hvor man pumper et passende opløsningsmiddel ind, som løber ud gennem det ydre rør, som en mere eller mindre mættet opløsning eller suspension af sprængstoffet, der kan føres med slange til en opsamlingsbeholder i sikker afstand og fjernes i passende små portioner ad gangen. Jeg formoder at en opløsning af de fleste sprængstoffer ikke kan detonere, men det kræver selvfølgelig at min formodning er rigtig, før idéen er brugbar. Skulle uheldet være ude og detonatoren brager af i utide, er resultatet i værste fald det samme som at sprænge bomben på stedet.

Jeg gad vide, om man ikke kunne have dybfrosset bomben med flydende helium ved en temperatur af -269°C og så have borttransporteret bomben i dybfrossen stand.

Citat:-------"Jeg spekulerer på om der aldrig er nogen der har prøvet at tømme bomber for sprængstof ved at vaske det ud?"-------

Bomber med forsinket tænding har flere sikringer mod at blive uskadeliggjort.

Bomben er udstyret med en forsinket tændsats - og det fik mandag aften det tilkaldte bombehold til at opgive at fjerne tændsatsen. »Der er en kemisk forsinket tændsats. Den vil jeg ikke desarmere. Jeg er ikke selvmorderisk anlagt,« forklarede bystyrets bombeekspert Diethard Posorski til avisen Münchner Zeitung. I 2010 tog den samme type bombe livet af tre medlemmer af et bombehold i Göttingen og sårede seks, så frygten er ikke ubegrundet. De kemiske tændsatser blev flittigt brugt under krigen, fordi man så kunne forhindre de overlevende efter et bombeangreb i at vende tilbage til deres hjem eller de ramte fabrikker. De kunne nemlig ikke vide sig sikre på, hvornår bomberne ville gå af.

Så vidt jeg blev informeret af et familiemedlem, blev der hen over bomben oprettet en efterkrigsbyggning af ruinesten (Trümmerbau). "Schwabing 7" var en kneipe og et danselokale, et rocklokale.

Man kan sige, at gererationer af unge mennesker virkelig har "danset på bomben".Under Google kan ses billeder af den gamle efterkrigsbygning, som hele München var fyldt med.