Tændingsproblem på raket løst: VHF forstyrrer og antenne er vendt forkert

En skuffelse ser ud til at blive vendt til vigtig lærdom, da elektronikfolkene i CS skulle finde årsagen til, hvorfor raketten Smaragd 1 ikke tændte. Nu har de formentlig også forklaringen på, hvorfor Heat 1X ikke affyrede ved første forsøg sidste år.

Et nyt forsøg på opsendelsen af den danske raket Smaragd er på vej, efter elektronikfolkene har fundet årsagen til, at raketten ikke tændte. Og faktisk forklarer det også, hvorfor sidste års raket Heat 1X ikke tændte ved første nedtælling.

Det viser sig, at samtalerne på arbejdskanalen 72 på VHF forstyrrer det VHF-signal, som CS bruger til at tænde raketten.

Det blev afsløret, efter gentagne test og samtaler mellem Thomas Scherrer på Mission Control og Niels Foldager på Sputnik.

Nu har CS valgt at sende tændingssignalet til UHF.

Opdateret 12.25: problemet er dog ikke det eneste. Noget tyder på, at signalet er for svagt, og det kan forklares ved, at antennen på Hjortø er vendt vandret, mens antennen i raketten er vendt lodret.

Nu skiller Thomas Scherrer antennen på Hjortø ad for at se, om det vil virke at anbringe den lodret.

Opsendelsen sker cirka klokken 12.50.

Kommentarer (6)

Skriv det til journalisten så han kan rette det - det er ikke interessant i en debat.

... og det gør du ved at klikke på hans navn oppe under rubrikken.

  • 0
  • 0

[quote]Skriv det til journalisten så han kan rette det - det er ikke interessant i en debat.

... og det gør du ved at klikke på hans navn oppe under rubrikken.[/quote]Nej, nej og atter nej. Den primitive mailto: løsning er komplet ubrugelig for masser af mennesker. Den kræver rundt regnet at man sidder ved en gammeldags PC, der er ens egen og konfigureret herefter. Masser af os kan/vil/må ikke ikke knytte web browser til mailkonto. Det kan ikke være så svært at forstå. Mailto: er en dybt primitiv løsning fra 1990'erne.

Desuden har denne artikel end ikke en direkte kontakt til journalisten... Den skal man åbenbart selv ud og jagte...

  • 0
  • 0

Man kunne også ændre indstillingene sin browser så den automatisk åbner Outlook og starter en ny mail med modtageren sat ind i stedet for at irritere sig over dette.

At forfatteren ikke har sin mail linket til artiklen er en anden ting, som selvfølgelig gør det noget sværere. ;-)

  • 0
  • 0

Man kunne også ændre indstillingene sin browser så den automatisk åbner Outlook og starter en ny mail med modtageren sat ind i stedet for at irritere sig over dette.

Nej, det kræver stadig du "ejer" pågældende terminal/arbejdsstation for at kunne/må/ville rekonfigurere den. Det kan ikke være så svært at forstå. Og masser af folk er vokset fra banale windows PC'er og kommet videre.

Hvis Ingeniøren gad gøre det mindste ud af deres web-system (hvilket de tydeligvis ikke gør - så havde fx. citat funktionen i fora fungeret bare rudimentært) havde de en direkte web-adgang til at skrive til journalisten uden at involvere tredieparts programmer.

  • 0
  • 0