Sygdom, der giver deformt afkom, fundet hos danske kvæg

Der er for første gang fundet to tilfælde af antistoffer hos husdyr i Danmark fra et virus, der i værste fald resulterer i deformt og dødfødt afkom. Virusset var en epidemi i sommer, men har muligvis ikke overlevet vinteren.

Af Christian Loiborg 4. jun 2012 kl. 11.05

To danske kreaturer har været udsat for den såkaldte Schmallenberg-virus, der har spredt sig i Europa siden sommeren 2011. Det er første gang, der er påvist antistoffer mod Schmallenberg-virus i danske kvæg. Sådan lyder det fra DTU Veterinærinstituttet, der har foretaget en række undersøgelser for antistoffer, men som endnu ikke ved, om virusset har overlevet vinteren.

Læs også: Sygdom, der giver deforme lam, banker på døren til Danmark

Det smittede kvæg stammer fra den samme kvægbesætning i Sønderjylland og er blevet testet for virusset, der som epidemi har resulteret i mere end tusinde dødfødte lam, kalve og gedekid i Europa, fortæller sektionsleder og dyrlæge ved DTU Veterinærinstituttet, Anette Bøtner.

Billedet her stammer fra et belgisk laboratorium, der lige før nytår fandt syv tilfælde af Schmallenberg-virus fra fem forskellige gårde i Flanderen.

»Vi har efter anmodning testet 23 dyr for virusset af hensyn til eksport og har fundet antistoffer i prøver fra to kreaturer, hvilket betyder, at de på et tidspunkt har været sygdomsbærere,« siger Anette Bøtner til Ingeniøren.

Dyrene testes ved at tage en blodprøve fra et dyr, som herefter hældes i plastbakker og tilsættes reagenser, der vil reagere med antistoffer i blodprøven og som giver en visuel indikation af antistoffets tilstedeværelse.

Antistofferne, som dannes af immunforsvaret, kan spores i blodet i flere måneder efter en infektion med Schmallenberg-virus, som er opkaldt efter den tyske by, hvor de første tilfælde af sygdommen blev påvist. Får, kvæg og geder smittes via mitter, der er små stikmyg på 2-3 mm.

Virusramte dyr kan sandsynligvis ikke smitte hinanden direkte og alt tyder på, at mennesker heller ikke kan blive smittet af sygdommen, fortæller Anette Bøtner.

Konsekvensen for voksne husdyr er feber i smitteperioden, der varer omkring to uger, og eventuelt diarré og nedsat mælkeproduktion i et par dage. Herefter udvikles antistoffer, som man formoder gør dyret immunt over for gentagen smitte. Det sker nemlig i tilfældet med Akabane-virus, der også er mittebåren og nært beslægtet til Schmallenberg-virusset.

Konsekvenserne for dyrenes afkom er dog langt værre. Smittes et husdyr under drægtighed i den periode, hvor virus kan overføres til afkommet, kan det resultere i misdannet og/eller dødfødt afkom.

Schmallenberg-virus er formentlig opstået ved mutation af nært beslægtede vira eller en blanding af flere nært beslægtede vira, såkaldt reassortment. Reassortment kan forekomme, når virus har et segmenteret genom og et dyr er smittet af disse nært beslægtede vira. Herved kan genom-segmenter fra disse vira udveksles, hvorved der opstår en ny virus-reassortant.

»Det er ikke usædvanligt, at der forekommer reassortment for virus med et segmenteret genom. Reassorment er også kendt for eksempelvis influenza- og bluetongue-virus, der også har segmenterede genomer,« siger Anette Bøtner.

Schmallenberg-virus er en såkaldt Orthobunya-virus, der kendetegnes ved at smitte via flyvende insekter og særligt ramme kvæg og andre drøvtyggere.

Uvist om epidemi fortsætter

I sommeren og efteråret 2011 hærgede virusset som en epidemi og forårsagede mere end tusinde dødfødte dyr.

Dyrene blev smittet i perioden august-oktober sidste år, da mitterne var aktive, og det misdannede afkom var altså blevet smittet under drægtigheden, og født fra december 2011 hen mod foråret, og er ifølge Anette Bøtner stort set overstået for i år.

Smitten tog af, da vinteren nærmede sig, fordi mitternes aktivitet her aftager. Men nu, hvor vejret er blevet bedre, begynder mitterne igen at være aktive, og det er derfor endnu uvist, hvorvidt dette virus har været i stand til at overvintre og således kan forårsage en ny epidemi i år.

Lignende vira har overlevet i regioner som eksempelvis Australien, hvor mitterne har kunnet overleve i varmere områder vinteren over. Dermed er det altså uvist om smitten, som er fundet i store dele af Europa, fortsat vil være et problem.

Men husdyrene kan altså ikke smitte hinanden, mennesker ej heller, og det er ikke farligt eller skadeligt i forhold til kødproduktion eller andre animalske varer, at et kreatur eksempelvis har været smittet med dette virus. Risikoen ligger simpelthen i, at afkom kan være dødfødt, hvilket altså giver direkte økonomiske tab for landmændene.

De testede kreaturer blev testet for dette virus, da modtagerlandet havde anmodet om testen. Og det er da også denne frygt for fund af antistoffer hos kreaturer, som kan være den store økonomiske faktor for landmændene, hvis andre lande ikke ønsker import af eksempelvis kvæg, der har haft dette virus - på trods af, at det altså ikke er noget, der smitter andre dyr i besætningen eller mennesker.

Ifølge Anette Bøtner er flere virksomheder allerede i gang med at udvikle vacciner mod Schmallenberg-virus, selv om det endnu er ukendt, hvorvidt virusset også vil udgøre et problem fremadrettet.

Omfattende indsamling og test af blodprøver er ifølge Anette Bøtner meget dyre, og derfor ser hun gerne, at DTU får midler til at forske i udbredelsen af Schmallenberg-virus i Danmark.