Dejlig artikel!
Tak for denne artikel der giver råd og vejledning som vi - også herhjemme - kan overveje om vi kunne lære noget af:-)
Kvinderne fra Middelhavets kyster går lige i hjertekulen på mandlige danske ingeniører. I hvert fald hvis man skal tro en endnu ikke udgivet spørgeskemaundersøgelse, som IDA har foretaget.
IDA har spurgt de medlemmer, som arbejder i udlandet om, hvorvidt de regner med at vende tilbage til Danmark. Til det svarer henholdsvis 44 procent og 60 procent af de danske ingeniører, der arbejder i Frankrig og Spanien nej, og det er markant flere i forhold til danske ingeniører, der arbejder i andre lande. Gennemsnitligt svarer 27,3 procent af de 769 danske ingeniører, der har svaret på undersøgelsen nej til at vende hjem til Danmark.
En af forklaringerne er, at mange af de danske ingeniører, der arbejder i Frankrig og Spanien er lokalt gift.

»Det kan jeg godt forstå. De høje, lyshårede nordiske mænd er jo også eksotiske og spændende under sydlige himmelstrøg,« siger formand for IDA, Frida Frost, med et glimt i øjet.
Hun slår dog samtidig fast, at man ikke skal overfortolke tallene. Det statiske grundlag er ikke stort nok til at slå endegyldigt fast, at der skulle være tale om en decideret 'braindrain', hvor danske ingeniørhjerner bliver indfanget i syden af vilde middelhavshjerter.
Frida Frost tror, der i nogle tilfælde kan være tale om, at de mandlige ingeniører i de sydlige lande i langt højere grad kommer til at arbejde sammen med kvindelige kolleger.
»Vi møder jo ofte vores partnere, der hvor vi arbejder, og der er langt flere kvindelige ingeniører i for eksempel Frankrig eller Spanien, end der er herhjemme,« siger hun.
En af de danske ingeniører, som har fundet sin udkårne i syden er akademiingeniør Erik Juel-Grønbjerg. Han mødte sin franske kone, Marie, mens han i 1991 arbejdede i La Rochelle.
»Hun kom ind på salgskontoret, og jeg kan stadig huske lyden af hendes hæle mod gulvet. Da jeg kiggede op, så jeg en kvinde med mørkt hår, en høj pande, et smukt ansigt og en helt speciel aura omkring sig,« erindrer han og fortsætter:
»Hun er den eneste kvinde, jeg aktivt har jagtet, og det gjorde jeg ret i. Hun er det kærligste og mest generøse menneske, jeg kender, med en integritet og hjerte som ingen anden.«
Allerede før han mødte sin kone, havde Erik Juel-Grønbjerg en stor plads til Frankrig i hjertet. Efter endt uddannelse arbejdede han en god snes år som blandt andet bygningsinspektør i forskellige kommuner herhjemme, før han i 1988 tog springet til La Rochelle i Frankrig. Han havde læst om et projekt i byen og skrev til ejeren, at han ville være den bedste til at styre det. Ejeren blev overbevist, og Erik Juel-Grønbjerg flyttede til Frankrig.
»Det franske sprog er et flot og varmt sprog, og der er en grad af frihed, som jeg har været tiltrukket af,« fortæller Erik Juel-Grønbjerg, som ingen planer har om at vende hjem til Danmark.
Han er i dag taknemmelig over den baggrund og ballast, som en dansk uddannelse og profession har givet ham.
»Simpelt sagt er den uddannelse jeg fik mig i 1973 et fantastisk grundlag for at rejse ud i verden. Det eneste, der måske har manglet på studiet, har været introduktion til andre sprog,« siger Erik Juel-Grønbjerg og fortsætter:
»Noget jeg tror, man tager med sig til Frankrig fra Danmark er en analytiske tilgang, hvor der er plads til at tænke frit og kreativt, når et problem skal løses. Da jeg kom til Frankrig, var jeg ofte forbavset over, hvor kompliceret de gjorde tingene, og hvor bureaukratisk tingene foregik - og sådan er det stadigvæk.«
Efter årene i udlandet er der også ting ved Danmark, som han godt kan savne.
»I Frankrig er man er født ind i et klassesystem, hvor det er sådan, at hvis dine forældre har penge, så har du det også, og det er svært at bevæge sig ud af den klasse. Du skal også være meget opmærksom på, at mange folk er venlige, fordi de gerne vil vide det, du ved«.
Erik Juel-Grønbjerg har følgende råd, hvis man som ung ingeniør falder for en fransk kvinde og følger hende til hjemlandet:
»Klæd dig ordentligt: Få dig nogle blå velpressede bukser og hvide skjorter. I det franske samfund er påklædningen utrolig forankret og konservativ«.
»Lyt mere end du taler: Når du begynder din tid i Frankrig er det vigtigt at du observerer de lokale skikke. Høflighed og dannethed er vigtige, og som ny i landet skal du passe på med vittigheder, som kan ryge lige hen over hovedet på franskmændene. Lær at konversere ved først at observere.«
»Hold på formerne: Frankrig er i mange sammenhænge et langt mere hierarkisk og formelt samfund end det danske.«
»Vær galant: På det personlige plan betyder det meget for de fleste franske kvinder, at man er galant. Hav blomster med hjem, køb tøj til hende og husk komplimenterne.«
Tak for denne artikel der giver råd og vejledning som vi - også herhjemme - kan overveje om vi kunne lære noget af:-)
faget?
»Vi møder jo ofte vores partnere, der hvor vi arbejder, og der er langt flere kvindelige ingeniører i for eksempel Frankrig eller Spanien, end der er herhjemme,« siger hun.
Er der nogen der har et bud på årsagerne til dette fænomen?
Danmark er som bekendt ellers et af det mest ligestillet lande i verden, dog kniber det når det kommer højt op til direktørkontorerne...
Som Erik Juel-Grønbjerg siger
"Hun er det kærligste og mest generøse menneske, jeg kender, med en integritet og hjerte som ingen anden."
En udenlandske kvinde behandler desuden sin mænd med respekt og værdighed så længe du selv behandler hende med respekt og værdighed, Noget der desværre er en sjældenhed hos Danske kvinder, man bliver i stedet trådt på og nedgjort af hende og hendes veninder.
Du virker til at være en bitre mand, med nogle dårlige erfaringer.
jeg vil langt fra sige det er den generelle tendens.
men det er klart at hvis vi snakker de personer som er 16-18år i dag så bliver det helt anderledes, der er kvinder jo nærmest noget man "køber" fordi de er fodret med reality tv og andet dårlig tv.
Jeg er også faldet for en sydeuropæisk kvinde, og vi har besluttet for nu at slå os ned her i Danmark - vi er begge PhD'er og kemiingeniører, så der jo altså også noget "brain-in-drain" til Danmark :)
Men jo generelt kan man vel godt sige at de sydeuropæiske kvinder er lidt imponerede over hvor meget husligt en nordeuropæisk mand kan, og vi nordeuropæiske mænd er vel så ditto glade for en kvinde der ikke partout skal bevise at hun kan gøre alting selv...
Det kan der være mange årsager til. En er nok, at de tekniske fag har lavere status i Danmark end i sydeuropa. "Det er kun noget for drenge med langt hår og usunde spisevaner" er lidt holdningen herhjemme. Det betyder dels, at færre piger vælger tekniske fag og dels, at mænd i de tekniske fag ikke kan bruge deres fag til at tiltrække kvinder -- snarere tværtimod.
Det er nok ikke så meget, at lyshårede danskere er eksotiske nede sydpå eller at de er bedre til huslige pligter, der gør de danske ingeniører mere attraktive sydpå end i Danmark -- alle mænd med en længerevarende teknisk uddannelse er mere attraktive sydpå end her.
Det virker også omvendt - jeg er selv dansk gift (arbejder på DTU), og andre kolleger fra de varme lande (altså længere syd end Hamborg...) har også fundet en dansk kæreste / kone her, og blev hængende. Så om der per saldo er en brain drain eller en brain gain, er svært at afgøre.
Jeg selv kælder fænomenet for Venus Trap. ;)
Er Venus Trap beslægtet med Dionaea muscipula? (http://www.koedaedendeplanter.dk/Dionea.html)
Opkaldt efter den græske gudinde for kærlighed og skønhed, Diana.
De sydeuropæiske kvinder falder ikke nødvendigvis for det eksotiske i de høje lyshårede, men da de er pragmatikere, ved de at disse lyshårede er normalt veluddannede, vant til at arbejde og tjene penge. Det, sammen med den status det giver, at have en nordeuropæisk mand, gør at nogen af os er i høj kurs.
Men der er en lang række specielle koder i forholdet som er svære at læse, fordi den typiske dansker også er vant til at man bekender sine emotioner og det så er ret ligetil for resten. I Spanien er der et kompliceret spil hvor meget interesse man viser og hvem der trækker først. Kvinder kommer gerne mindst en time for sent til aftaler i starten, så det kræver at man væbner sig med tålmod.
At der flere kvindelige ingeniører i et land som Spanien må tilskrives det forhold at for at få stipendium skal man have høje karakterer. Det får pigerne typisk i den alder omkring den videregående uddannelse, da de er bedre studenter.
Til detaljen om hvem der tager hvorhen for at finde sig en mage, kan tilføjes en anden variant. Jeg drog til Spanien i forbindelse med OL, for, udover et job, også at finde en spansk kvinde som orkede at stryge mine skjorter. Endte dog med at møde en dansk pige og gæt hvem der stryger skjorterne?
Og det har han gjort i over 22 år ;-)
Danmark er som bekendt ellers et af det mest ligestillet lande i verden, dog kniber det når det kommer højt op til direktørkontorerne...
At der ikke er en 50/50 fordeling på et eller andet område, er ikke det samme som manglende ligestilling. Det er i højere grad et udtryk for forskellige præferencer kønnene imellem.
Nej jeg er ikke bitter, heldigvis. Jeg havde lidt travlt, jeg skulle til en jobsamtale
Men jeg rammer ikke helt ved siden af, men andre senere opslag af bla. Rasmus Lundsgaard beskriver mere dybt noget af det jeg blandt andet mener.
Og mit hastige indlæg skal ikke forstås som et had til Danske kvinder.
Da jeg da holder af danske kvinder.
du skriver at "At der ikke er en 50/50 fordeling på et eller andet område, er ikke det samme som manglende ligestilling. Det er i højere grad et udtryk for forskellige præferencer kønnene imellem."
Sammenhængen er måske ikke direkte, men i min optik vil man forvente at i et samfund hvod kvinderen er mere ligestillet, skulle man forvente at kvinder ikke er blege for at kaste sig ude efter "mandefag"...
Nej, det er en forventning du kan have, hvis mænd og kvinder har samme præferencer. Og det er det, de ikke har.

Kommentarer (13)