Det er ikke hensigtsmæssigt, men myndighederne har ingen forklaring på, hvorfor de laboratorier, der skal opspore bakterier i danskernes drikkevand, har så svingende fundprocenter.

Den øverste myndighed, Naturstyrelsen, har ikke grundlag til at gribe ind på baggrund af den undersøgelse, som et af laboratoriefirmaerne, Eurofins Miljø, har gennemført. Den viser, at andelen af positive prøver for coliforme bakterier varierer fra godt 1 til knap 16 procent hos forskellige laboratoriefirmaer. De coliforme bakterier kan være varsel om, at drikkevandet kan give diarré.

Selv mellem laboratorier, som benytter samme målemetode, svinger fundprocenterne voldsomt. Men den opgørelsen siger intet om årsagen til forskellene, understreger kontorchef Inger Bergmann fra Naturstyrelsen.

»Vi kan kun se på de tal, at ét laboratorium falder anderledes ud,« siger hun med henvisning til Nørresundby-virksomheden Analytech.

Den finder væsentlig færre tilfælde af coliforme bakterier end de øvrige laboratorier, der benytter den nyeste Colilert-målemetode. Analytech har selv påpeget over for Ingeniøren, at udviklingen er anderledes, hvis man tager flere år med end 2010 og 2011, som Eurofins Miljø har kigget på.

Naturstyrelsen har drøftet resultaterne med Danak, som på statens vegne akkrediterer de danske laboratorier, der har lov til at måle bakterier i drikkevandet. Naturstyrelsen har opfordret Danak til at lade undersøgelsen og de svingende fundprocenter indgå i forbindelse med tilsynene af laboratorierne.

Danak-undersøgelse har ikke givet nogen forklaring

Danak har allerede iværksæt en bedømmelse af laboratoriernes 'procedure for prøveudtagning', skriver direktør Jesper Høy i en mail til Ingeniøren. Det har dog ikke givet nogen forklaring på forskellene.

'Under forudsætning af, at de observerede forskelle skyldes variation hidrørende fra prøvetagning eller analyse (og ikke andre variationer), er det ikke hensigtsmæssigt med store forskelle. Vi er dog ikke vidende om at forskellene giver anledning til forskellige afgørelser om, hvorvidt vandet kan anvendes,' skriver Jesper Høy.

'Danak har gennem egne bedømmelser og undersøgelser ikke kunnet påvise årsagen til de forskellige fundniveauer, og vil derfor nødigt gætte på årsagen,' tilføjer han.

Danak har heller ikke mulighed for at vurdere, om de høje fundniveauer eller de lave er tættest på at være korrekte.

Ingen forskel, når laboratorierne bliver testet

Jesper Høy påpeger, at målegrænsen på én coliform bakterier pr. 100 ml vand er den samme som detektionsgrænsen, altså hvad det er teknisk muligt for laboratorierne at måle.

'Den relative måleusikkerhed er større her end højere oppe i måleområdet. Men der er, så vidt vi er orienteret, ikke bedre metoder til rådighed,' understreger han.

'I kontrollerede sammenligninger, hvor laboratorierne analyserer identiske prøver, normalt med en noget højere koncentration end detektionsgrænsen, har Danak ikke kunnet konstatere afvigelser mellem laboratorierne,' lyder det fra Jesper Høy.