Sverige oprustede til atomkrig gennem 25 år

En paddehattesky over det nordlige Sverige i 1957 var det mest synlige bevis på, at vores nordiske nabo gennem 25 år smed et ticifret milliardbeløb i udviklingen af atomvåben. I 1965 var svenskerne i stand til at producere bomber med kort varsel.

En trykbølge spredte sig 28. august 1957 flere kilometer hen over den nordsvenske ødemark, ødelagde elektronik og rystede bygninger. En paddehattesky på sensommerhimlen afslørede formålet: at gøre Sverige til et land med hundredvis af atomvåben.

Sprængningen havde kodenavnet Vega og var den anden af to sprængninger, der skulle bane vejen for et svensk atomvåbenarsenal, skriver Ny Teknik i en grundig gennemgang af historien bag 'den svenske atombombe'.

I dag er de politiske ambitioner forduftet, og de sidste rester af nukleart materiale er netop blevet sendt til USA med skib. Men historien fortæller om et land, der efter anden verdenskrig satsede milliarder på at blive en atomvåbenmagt og byggede fabrikker og værker fra nord til syd i et forsøg på at udvinde og forarbejde uran.

Ræsonnementet efter anden verdenskrig var enkelt: A-bomben var det mest frygtede våben, og uden bomben var man som en kylling i en hundegård. Samtidig sad Sverige på massive forekomster af uran, en stor teknisk kompetence og en industri og infrastruktur, der var upåvirket af krigen. Det var bare om at komme i gang.

Tog sagen i egen hånd

I første omgang forsøgte Sverige at købe atomvåben og beriget uran fra USA. Salget af atomvåben krævede dog, at amerikanerne fik kontrol over, hvordan våbnene blev anvendt. Og salg af beriget uran krævede, at det skete gennem præsident Eisenhowers program 'Atoms for Peace', der kun omfattede uran til civilt brug. Med det fulgte krav om inspektioner fra amerikanere.

Ingen af mulighederne huede de svenske socialdemokrater, der besluttede at tage sagen i egen hånd og igangsætte atomvåbenprogrammet 'Den svenske linje', hvor planen var egen uranbrydning og bygning af en atombombe.

Udviklingen startede langt før Rigsdagens beslutning

I 1956 blev 'Den svenske linje' besluttet i rigsdagen, men på det tidspunkt havde arbejdet med en atombombe allerede været i gang så længe, at Försvarets forskningsanstalt Foa og AB Atomenergi var klar til at lave en primitiv bombe.

Samme år gennemførte Sverige den første prøvesprængning af en bombe med konventionelt sprængstof ved Jokkmokk. Og siden 1954 havde en reaktor snurret 30 meter under den tekniske højskole i Stockholm for at oparbejde uran til plutonium.

Før beslutningen i rigsdagen havde flere værker, herunder Alfred Nobels gamle svovlsyrefabrik i Vinterviken i Stockholm, i lang tid produceret uran til atomvåbenproduktion. Så på mange måder lignede rigsdagens beslutning blot et anerkendende nik til noget, som havde været hemmeligholdt længe.

Klar til bombeproduktion i 1965

Arbejdet med at omdanne uran til plutonium skabte dog problemer for svenskerne, og flere planer for fabrikker med reaktorer til udvinding blev droppet. Det lykkedes dog teknikere hos AB Atomenergi at udvinde de første gram plutonium i 1954, men først flere år efter havde svenskerne nok plutonium til at lave egentlige eksperimenter.

På samme tidspunkt havde bombebyggerne oparbejdet så stor viden om atombomben, at de var klar til at producere en primitiv bombe med kort varsel, og i 1965 var de klar med alle dele og al viden til at lave en stor avanceret bombe.

Hos Försvarets forskningsanstalt Foa i Ursvik og Grindsjön var stort set alt klar til at sætte gang i produktion af bomber. Faktisk er teknikerne så langt, at de gennem teoretiske beregninger, simuleringer og modelprøver var så klar til at producere en bombe, at de slet ikke behøvede at foretage prøvesprængninger. Det eneste der manglede var en politisk beslutning og ti kilo plutonium.

Hvad skete mellem USA og Sverige?

I midten af 1960'erne nåede det svenske atomvåbenprogram sit højdepunkt men tabte så pusten i takt med en stigende folkelig og politisk modstand mod atomkraft.

Det tyder på, at noget skete i 1964, der fik Sverige til at forlade satsning på egne atomvåben. Ifølge Ny Teknik er et gæt, at USA udvidede sit atomvåbenskjold til at omfatte Sverige og tilbød at beskytte landet i tilfælde af en atomkrig. En række hændelser bekræfter i hvert fald den tese.

For eksempel begyndte Sverige samme år en pludselig udbygning af baser på land, der blev udvidet til at modtage store strategiske bombefly fra eksempelvis USA. Studserne på brændstofslangerne fra de flyvende optankningsfly blev også skiftet til Nato-standard. Og de amerikanske efterretningsrapporter, der tidligere havde advaret mod Sveriges atomvåbenprogram, begyndte i samme periode at nedtone risikoen.

I februar 1972 brugte Sverige resterne af sin plutonium-produktion til en serie prøvesprængninger, der skulle give en sidste indsigt i, hvordan plutoniummet opførte sig og herefter blev det meste svenske plutonium sendt til Storbritannien, skriver Ny Teknik.

Og i slutningen af februar i år forlod de sidste rester altså Sverige med kurs mod USA.

Kommentarer (20)

Når i nu endelig skal lave en aprilsnar.
Så lav dog en som der bare er en der hopper på .)
Detkan da højst være de tosser fra økologisk råd der hopper på den.

  • 0
  • 0

Det er da alligevel et grundigt stykke arbejde - Ingeniøren har lavet en hjemmeside i Ny Tekniks navn, som oven i købet er dateret 27. marts og har 20 kommentarer.

Selv Wikipedia er med på spøgen. Jeg tror nu, den er god nok, men jeg er jo heller ikke ingeniør :-)

  • 0
  • 0

En trykbølge spredte sig 28. august 1957 flere kilometer hen over den nordsvenske ødemark, ødelagde elektronik og rystede bygninger. En paddehattesky på sensommerhimlen afslørede formålet: at gøre Sverige til et land med hundredvis af atomvåben.

Denne indledning på artiklen efterlader den uvidende læser med det indtryk, at der blev foretaget en prøvesprængning med et A-våben.

Det var imidlertid ikke tilfældet. Der blev sprængt i alt tre konventionelle ladninger på henholdsvis 600 kg, 6 tons og 60 tons af det konventionelle sprængstof Bonyl.

Formålet var at teste hvilken indflydelse så store eksplosioner havde på natur og dyreliv.

Men resten af historien er vist god nok, svenskerne var parate til at gå i gang med en egentlig bombeproduktion. Det blev så heldigvis ikke til noget.

  • 0
  • 0

Når i nu endelig skal lave en aprilsnar.
Så lav dog en som der bare er en der hopper på .)

Eller lav en historie der hidser akraftilhængerne op i stedet. De er nemmere at narre. ;-)

  • 0
  • 0

Selv Wikipedia er med på spøgen. Jeg tror nu, den er god nok, men jeg er jo heller ikke ingeniør :-)

Thomas Djursings anden artikkel linker Strålsäkerhetsmyndigheten, der ligeledes er dateret 27. marts, om plutoniumtransporten.
http://www.stralsakerhetsmyndigheten.se/In...

Så hvis det er en aprilsnar, så er den grundigt gennemført. Eller nyheden lækkes med vilje op til 1. april... Så er der jo ingen der tror på den.
Dobbelt april april.. :-)

  • 0
  • 0

Historien er skam sand nok og bekræftet af de svenske myndigheder. Baggrundshistorien om det svenske atomvåbenprogram blev første gang beskrevet af Ny Teknik, som jeg også har brugt som hovedkilde, men flere myndigheder i Sverige, herunder AB Svajo har ved flere lejligheder fortalt om atomvåbenprogrammet, ligesom de har billeder fra både dengang og afsendingen af materiale til USA. Desværre har jeg endnu ikke modtaget billeder derfra, men vil se på dem mandag og bedømme, om de er værd at bringe.
Mhv Thomas Djursing.

  • 0
  • 0

For eksempel begyndte Sverige samme år en pludselig udbygning af baser på land, der blev udvidet til at modtage store strategiske bombefly fra eksempelvis USA. Studserne på brændstofslangerne fra de flyvende optankningsfly blev også skiftet til Nato-standard

  • det lyder mindre sandsynligt, at en USAnsk \'atomparaply\' skulle nødvendiggøre operationer med SAC fly fra svensk område!? Og hvilke \'flyvende optankningsfly\' er der mon tale om??
  • 0
  • 0

Der antydes åbenbart en eller anden form for EMP, siden elektronik specifikt nævnes.

Det er vel ikke muligt at generere med en konventionel ladning, selv én på 36t TNT-ækvivalent?

  • 0
  • 0

Den svenske historie forlod ganske rigtigt rygtestadiet i 1985, da den blev endeligt bekræftet, selv om artiklens paddehattesky kun var af konventionel art. Oplysningerne om Ågesta-reaktoren dybt under den tekniske højskole i Stockholm, fik en snurrig dansk forsker til at kikke gamle danske papirer grundigt igennem.

I februar 1952 fik Institut for Teoretisk Fysik (det senere Niels Bohr Institut) nemlig et større beløb \"beregnet til bygning af underjordiske laboratorier på et ... areal i Fælledparken\". Disse installationer skulle være underjordiske af hensyn til \"den med apparaternes brug forbundne stråling\".

Det fremgår dog ingen steder, at sådant underjordiske anlæg nogen sinde blev etableret - eller at de rent faktisk skulle være beregnet til en lignende dansk udvikling af atomvåben, som det var forskerens mistanke. I følge papirerne var det i øvrigt danskeren Erling Højgaard, der byggede den svenske militære reaktor. Jeg har papirerne liggende, men blev ikke selv overbevist af dem...

  • 0
  • 0

Jeg mener at have læst, at der findes noget a la det du henviser til under rigshospitalet, som bekendt ligger lige ved siden af fælledparken. Der laves der radioaktive \'lægemidler\' til medicinsk brug.

Det skulle iøvrigt være til gene for Niels Bohr Instituttet, som jo ligge ved siden af, fordi de der kan måle, når der er gang i produktionen over på Riget.

Men derudover findes der vist en masse ting under jorden i det område. Hospitalet er også underjordisk forbundet med Panum Instituttet under den lille park, der ligger på den anden side af hospitalet.

Det kunne være sjovt at se en tegning af hvor dybt ned kældrene går - jeg synes at have hørt, at det stikker fem etager ned.

Hvis man så også regner frimurelogen med, som ligger ved siden af NBI, så er det sikkert et temmeligt indviklet billede man ville få, hvis man kunne se hele det område med røgntenbriller på :)

  • 0
  • 0

Jeg venter også på svar på det der med elektronikken.
Men det kan selvfølgelig være faldet ned af hylderne pga. de nævnte rystelser.

  • 0
  • 0

[quote]For eksempel begyndte Sverige samme år en pludselig udbygning af baser på land, der blev udvidet til at modtage store strategiske bombefly fra eksempelvis USA. Studserne på brændstofslangerne fra de flyvende optankningsfly blev også skiftet til Nato-standard

  • det lyder mindre sandsynligt, at en USAnsk \\'atomparaply\\' skulle nødvendiggøre operationer med SAC fly fra svensk område!? Og hvilke \\'flyvende optankningsfly\\' er der mon tale om??[/quote]

Noget for noget .. Hans Henrik!

Det er ganske rigtigt ikke sandsynligt at optankning af NATO ville være nødvendigt \'an sich\' for at beskytte Sverige.

Men man kan sagtens tænke at USA har stillet krav om at Sverige i tilfælle af krig med USSR, skulle stille sig på NATOs side, med fly baser og hvad dertil hører. Og for at det skulle være realistisk måtte teknikken på forhånd tilpasses \'befintlig\' NATO standard.

mvh Jens

  • 0
  • 0

Og for at det skulle være realistisk måtte teknikken på forhånd tilpasses \\'befintlig\\' NATO standard

  • javist, det kunne man mene; men at sådan \'befintlighet\' skulle omfatte basering af SAC-fly på svensk område vil jeg trods alt betvivle! ;)
    Det står mig ligeledes uklart, hvilke (svenske?) optankningsfly, der skulle modificeres(?)

Faktisk var det ikke engang helt problemfrit at få en dansk Draken \'serviceret\' i Sverige, bla. fordi de svenske fly havde anden fasefølge på AC-siden!

  • 0
  • 0

Det svenska atomvapenprogrammet är väl dokumenterat, bland annat av professor Wilhelm Agrell vid Lunds universitet. I "Alliansfrihet och atombomber. Kontinuitet och förändring i den svenska försvarsdoktrinen 1945-1982" - Agrells ph d-thesis från 1985 - beskrivs de bakomliggande motiven för svenska atomvapen, utvecklingsprocessen och avvecklingsprocessen med militär och politisk doktrin som utgångspunkt.

I den mer populärt hållna "Svenska förintelsevapen. Utveckling av kemiska och nukleära stridsmedel 1928-70" beskriver Agrell, utifrån bland annat tidigare hemligt material, det militära och politiska spelet bakom de svenska atomvapnen.

All in all: artikeln är inte ett aprilskämt.

  • 0
  • 0