Men plutonium kan også anvendes som en slags kemisk giftstof til ’beskidte bomber’, der slet ikke kræver samme højteknologiske viden at fremstille.
Dette er ren wikipedia (den danske version!), kig selv:
http://da.wikipedia.org/wiki/Plutonium
Samme artikel på Engelsk eller Tysk nævner ikke Plutonium som middel til en "beskidt bombe".
Alle radioaktive stoffer egner sig glimrende til en "beskidt bombe"
Artiklen har tydeligvis valgt ukritisk afskrift. Den nævner slet ikke, at reactor grade plutonium, som der kommer ud af reaktoren, kun er anvendeligt hvis man råder over avanceret kernevåbendesign og teknologi som fusionsboosting. Ydermere er plutonium ikke særligt anvendeligt til beskidte bomber, da det ikke er særligt radioaktivt. Så er fissionsprodukter som Cs-137, Sr-90 langt, langt mere almindeligt. Tydeligvis en artikel skrevet af en der ikke har forstand på det.
[...]reactor grade plutonium, som der kommer ud af reaktoren, kun er anvendeligt hvis man råder over avanceret kernevåbendesign og teknologi som fusionsboosting.
s/kun er anvendeligt/kun er MILITÆRT anvendeligt/
Terrorister vil være fint tilfredse med Pu240.
Poul-Henning
Terrorister vil være fint tilfredse med Pu240.
Ja, hvis de vil være tilfredse med at kigge på det og sige: Ih hvor er det kønt! Så, ja!
Synes faktisk det er en fyldestgørende artikel som beskriver meget godt om fakta omkring plutonium våben, netop hvor teknisk krævende det er(det er ikke noget en terrororganisation mestrer, ej heller slyngelstater, derfor de satser på uran centrifuger), men lige det med den beskidte bombe er selv amerikaske eksperter uenige med. Faktisk har man over there prøvet at lave en beskidt bombe med plutonium, for at se om partiklerne kunne blive små nok til at blive optaget af lungevævet, hvilket det viste sig ikke kunne lade sig gøre. Så det eneste en beskidt bombe med plutonium ville bidraget til var panik i offentligheden men det er så også det.
Formålet med terror er faktisk :
Så det eneste en beskidt bombe med plutonium ville bidraget til var [b]panik i offentligheden[/b]
Hvis nogle vantro dør er det bare et plus.
M
Der bør klart forskes mere i de her ting. KK har potentialet til at sikre vores energiforsyning så det er positivt at man forsøger sig med en reaktor som også kan brænde affald.
Mvh
Thomas
Man behøver i dag ikke mere end en økse for at blive terrorist.
Tag en tur i et hvilket som helst storcenter og du vil kunne finde materialer til at slå folk ihjel.
For at begå terrorisme behøver du jo kun at skræmme folk til at tage dit budskab seriøst, så jeg tror allerede at de er fint tilfredse.
(quote]Projektet har dog en kontroversiel bagside, fordi plutonium kan bruges til at producere kernevåben med. At fremstille kernevåben er teknisk krævende, og derfor er der få lande, der mestrer teknologien. Men plutonium kan også anvendes som en slags kemisk giftstof til ’beskidte bomber’, der slet ikke kræver samme højteknologiske viden at fremstille
[/quote]
Jeg er enig med Jesper, der er ingen, der anvender den type plutonium til at fremstille bomber - det eneste holdepunkt i denne skrøne er et forsøg i USA i 1960-erne viste at man med højteknologi lykkedes at få en a-bombe til sprængning, men ingen oplysninger om sprængkraft, antal fusere inden det lykkedes og ingen oplysninger om Pu-240 indholdet.
At denne hændelse samtidig var UCSs bidrag til at køre USA agterud indenfor den nukleare teknologi (med hjælp fra Jorden venner o.a.) er måske knap så velkendt.
Trods gentagne opfordringer er det ikke lykkedes at få Poul-Henning til at nævne en eneste stat, der fremstiller a-bomber af materiale fra den civile udnyttelse af atomenergi - hans forslag om Israel og Indien var en fuser, idet ingen af disse har atomkraftværker i drift.
Det ville da også være tåbeligt, da det er 100 gange lettere at fremstille a-våben ved uranberigning, som bl.a. Pakistan (og Iran?) gør og har gjort.
Enhver kan derimod lave alle de "beskidte" bomber, de har lyst til uden at bruge de sindsyge dyre plutonium. En langt mere afskrækkende radioisotop til dette projekt er at benytte Co-60, der med en halveringstid på ca. 60 år er så højaktiv, at 0.1 gram svarer til ca. 1 kg plutonium.
Co-60 benyttes at private til at undersøge konstruktioner for fejl etc., så det er rimelig let at få fat på - hvorimod der er 100% kontrol med det brugte brændsel.
En "beskidt" bombe med radioaktivt materiale er overvurderet som skræmmemiddel. Man evakuerer selvfølgelig folk i det pågældende område og lader en robot samle det radioaktive materiale op. Dyrt og tidskrævende, men effektivt, da radioaktivitet er let at måle og finde.
Blot befolkningen holder sig 100 m fra nærmeste radioaktive kilde, er de i total sikkerhed - al stråling (99.99%) løber farten af sig i 100 m luft.
Den største fare stammer fra dagspressen, Tv, visse bloggere o.lign. kilder, der nok skal sørge for at panikken breder sig, så et vist antal kører sig ihjel i panikken.
Jeg er enig med Jesper, der er ingen, der anvender den type plutonium til at fremstille bomber - [...]
... hvis de kan få fat i noget der er bedre til formålet.
Det forandrer ikke på at Pu240 er på IAEAs "hotlist" fordi det kan bruges til atombomber.
Husk: I har lov til at have jeres egen meninger, men ikke jeres egne fakta.
Poul-Henning
Er det let for svenske terrorister at fjerne noget fra en fransk forsøgsreaktor?
Alle og enhver kan jo brygge lidt acetone og brintoverilte sammen i dag. Lidt pulveriseret rust, blandet med pulveriseret aluminiums-gardinskinne kan - hvis man kan få det antændt - brænde sig igennem en motorblok ... Terrorisme drejer sig om frygt, og på dén måde har terroristerne allerede vundet, idet de har fået millioner af flypassagerer til at smide skoene mv til ære for dem og deres gerninger.
Lad bare svenskerne lave plutonium. Det er helt ligegyldigt ifht terrorisme.
Det forandrer ikke på at Pu240 er på IAEAs "hotlist" fordi det kan bruges til atombomber.
Det er et politisk spørgsmål hvad der kan bruges til kernevåben. Den politik IAEA fører i dag, når det gælder plutonium, siger, at al plutonium, men undtagelse af Pu-238 med en renhed på mindst 80% er våbenegnet materiale. Og det er antageligvis kun undtaget, fordi det bruges til RTGer og det ville være utroligt vanskeligt og kompliceret, hvis ren Pu-238 var på IAEAs "hotlist".
Det er paragrafrytteri.
Én ting er hvad der er teknisk mulig, hvis du har forskere med de rette kvalifikationer, designs der er tilstrækkeligt sofistikerede, laboratorier der er tilstrækkeligt avancerede osv.
Problemet er, at der er ingen vordende atommagter der råder over et tilstrækkeligt avanceret setup til at fremstille bomber ud af reactor grade plutonium (>19% Pu-240).
Det svare til at sige at K2 kan bestiges. Ja det kan det. Men ikke af plejehjemsbeboere, der på en god dag med medvind og tilstrækkeligt mange hjælpsomme plejehjemsansatte kan bestige Himmelbjerget.
Og påstanden om at terrorister kan anvende Pu-240 til kernevåbensfremstilling er helt ud i den grønne skov. Terrorister er temmeligt usofistikerede. Når Nordkorea laver atombomber med fizzle effekt ud af weapons grade plutonium, så siger det mig, at det at fremstille kernevåben af plutonium ikke er ligetil.
Husk: Du har lov til at have dine egen meninger, men ikke dine egne fakta.
[quote] Det forandrer ikke på at Pu240 er på IAEAs "hotlist" fordi det kan bruges til atombomber.
Det er et politisk spørgsmål hvad der kan bruges til kernevåben.
[/quote]
Ja, jeg er helt sikker på at alle plutoniumkernerne læser Wall Street Journal inden de tillader nogen neutroner adgang.
Not.
Poul-Henning
Ja, jeg er helt sikker på at alle plutoniumkernerne læser Wall Street Journal inden de tillader nogen neutroner adgang. Not. Poul-Henning
De læser sikkert heller ikke Phloggen på ing.dk, ellers ville de ROTFL ;-)
1) Der er intet kontroversielt i ASTRID-reaktoren. Den er ikke en forskningsreaktor i den forstand at den er en lille "plutoniumsmaskine". Det er en demonstrationsreaktor for Gen4 SFR, der netop bygges på kriterier om proliferationssikring. Grunden til til det her plutoniumshysteri er reaktorens evne til at have en høj conversion ratio.
2) Frankrigs og Sveriges samarbejde er en bytter. Frankrig får investering i ASTRID, og Sverige får investering i ESS. ESS er et meget ambitiøst forskningsprojekt med neutronbombardement skabt ved kollisioner fra en alm. accelerator. Danmark deltager også kraftigt i ESS, men selve anlægget ligger ikke her, for vi er officielt et atom-fobisk land der værner om sin uvidenhed på området uagtet tidligere meritter. ESS er vel samlet set 11 milliarder kroners internationalt multidisciplinær materialeforskning, der ligeså godt kunne ligge i Risø.
3) ASTRID skal ikke nødvendigvis køre på MOX der et brændsel der kan anvendes i Gen3+ LWR. det interessante er at ASTRID kan køre på brugt MOX, inklusive de minor actinides der ellers skulle deponeres.
4) Sveriges involvering i en reaktor der er er designet til lukket brændselscyklus egner sig langt bedre med deres nye kernekraftpolitik. Det er ikke utænkeligt at de svenske deponiplaner allerede nu er så overdimensionerede at de også kan opbevare dansk affald, såfremt begge lande blev enige om at drive kernekraftværker med reprocessering og gennemløb i de kommercielle reaktorer der bygges efter ASTRID.
Det forandrer ikke på at Pu240 er på IAEAs "hotlist" fordi det kan bruges til atombomber. Husk: I har lov til at have jeres egen meninger, men ikke jeres egne fakta
Pu-240 er ikke våbenegnet materiale, men det er jo ikke let at komme videre i debatten, når du ikke vil forklare, hvorledes det rent fysisk kan lade sig gøre, at udenforstående skal kunne bemægtige sig brugt brændsel, udvinde det fra den keramikstruktur i brændslet - og adskille de enkelte isotoper. Kan du ikke det må man betegne dine indlæg som det rene nonsens - og at du ser helt væk fra, at den letteste og billigste vej til en a-bombe er at berige uran.
Hvior mange atombomber er det nu lige, der er sprængt mod civile siden 1945?
Hvor mange har Pakistan fyret af? Du ved vel, at det er uranbomber - ikke?
Glem al den bekymring om plutonium, der er et værdifuldt brændsel - og harmløst at omgås - blot man ikke spiser eller indånder det. Det sidste er en lige så stor opgave som at fremstille en U-235 bombe.
Den eneste forgiftning man kender er Karen Silkwood, der stjal det på arbejdspladsen og blev kontamineret.
Men i hvert fald er jeg dybt iponeret af, at du læser Wall Street, men hvorfor ikke udvide horizontebn lidt og læse fagblade?
Kommentarer (17)