Idéen lyder kanon godt, og jo de svensker kan nogle ting, men desværre er der ret mange begrænsninger for luftskibe, tidsforbrug osv. osv.

For som hvad professor Lars Damkilde, leder af Sektionen for Bygningsmekanik, Institut for Byggeri og Anlæg ved Aalborg Universitets afdeling i Esbjerg, fortæller. Den anden som siger rent ud hvad, problemet er på tysk det er hus zeppelin nt (www.zeppelinflug.de) det korte og det lange der er vind og vejrlige forhold der kan sammen lignes med dem som er gældende for svæveflyv. På Balackwater Airships hjemme side bliver der talt i pounds, men er det engelsk eller amerikansk SI der bruges fremgår ingen steder! Derimod hus Lindstand (www.lindstandtech.com) vises der med en mini film, at i speciale områder kan luftskib noget ingen andre kan på sådanne en miljøvenlig måde til regnskov. Ja på filmen er der regnskov, og i Europa der findes ingen regnskov, ok vi har Urskoven i Polen, Ukraine, HvideRusland.

Derfor vil luftskibet få en extremt hårt arbejde med at vinde sådanne indpas som det, de svenske ide folk skrive på deres hjemme side. For lastbiler og kraner kan holde på arbejdets stedet til de kan komme i gang, mens luftskibet først skal lades og først da kan flye ud til stedet. Og på havet, der kan skibene vente til vinden har lagt sig, og igen det samme for luftskibet kan vejret stoppe den.

Luftskib har til denne stramme tidsplan der bliver lagt af kunden svært med, at overholde tiden. Det er noget som ej bliver holdt skjuldt af Zeppelin NT.

Det er helt utroligt så meget krudt ing.dk bruger på vindenergi og elbiler. Det er som om de to områder har en ekstra status og at bare nogen har forestillet sig noget, kommer det på som en nyhed.

Det er helt utroligt så meget krudt ing.dk bruger på vindenergi og elbiler.

Transport af gods til uvejsomme placeringer, her el-master, det har ikke meget med vindenergi og el-biler at gøre.

Ja med mindre altså, at du forbinder masterne med kabler og forestiller dig vindmøller i den ene ende og el-biler under opladning i den anden ende.

Der er væsentlig forskel på Sverige og Danmark. I Sverige har de store, uvejsomme områder uden bebyggelse af nogen art (bortset fra højspændingsmaster). Hvis noget skulle falde ned er risikoen ikke voldsomt stor. Desuden er særtransport af møllevinger i Sverige stærkt begrænset af vejnettets dimensioner.

Så ja, zeppelinere er en god ide, men bedre i Sverige end i Danmark.

De har skam også urskov i Sverige (det har vi også i Danmark, men i stærkt begrænset omfang). Opsætning af vindmøller i urskovsområder vil nu nok støde på stor modstand i naturbeskyttelsekredse.

Oplever vindene mindre voldsomme end vi gør i Vestjylland og på havet.
Derfor ser vi forslag som kan være gode nok østpå, men næppe brugbare i Vesterhavet og Vestjylland.
I forvejen er der ofte voldsomme problemer med at få tilstrækkeligt vindstille til at montere havmøllerne med nuværende teknik, så skibene må vente i dagevis på passende vejr.

Jeg synes det er en fantastisk interessant ide, og tror bestemt den har en fremtid. Det vil givetvis (ligesom idag iøvrigt) brede sig fra specialiserede til mere generelle transport/opgavetyper. Præcis som med lastbiler i sin tid. I starten havde de pga dårligt udviklet teknologi svært at konkurrere med fx. jernbanetransport, og flodpramme, men alt eftersom både lastbilerne og vejnettet blev bedre har de taget mere og mere over.

Det er helt givet et spørgsmål om at udvikle luftskibsteknologien, og også andre arbejdsprocesser så de inrettes efter luftskibe.

Det sker næppe imorgen, og næppe for alle typoer opgaver, eller i alle situationer, eller alle steder på jorden....

Men som så mange gnage før er Svenskerne måske blot lidt mere visionære...

• Jesper

Derfor ser vi forslag som kan være gode nok østpå, men næppe brugbare i Vesterhavet og Vestjylland. I forvejen er der ofte voldsomme problemer med at få tilstrækkeligt vindstille til at montere havmøllerne med nuværende teknik, så skibene må vente i dagevis på passende vejr.

Lav vind eller lav bølgehøjde? Vinden rejser sig hurtigere men lægger sig også hurtigere end bølgerne, og et luftskib kan komme frem meget hurtigere end et skib.

Det som måske egentligt er den største hurdle her, er at tårne mv, skal skæres i mindre stykker, samt at nacellevægten på møller over 2-3MW vil overstige de 75 tons, og dermed vil disse skibe ikke have den store effekt før de kan løfte mere.

På landjorden vil de kunne få den betydning at man kommer ud over transportbegrænsningerne i infrastrukturen. Vestas V112 har vinger på 54-55m og så kan det blive et problem at få den transporteret. Ligeledes for områder hvor vejene ikke kan holde til den høje vægt, for transportvægten på nacellen er alene 75tons og hertil skal så lægges vægten på køretøj og transportbeslag.

Vh Troels

Også jeg synes. det virkelig er en mulighed. Allerbedst er jo, at energiforbruget til transporten er lille sammenlignet med vist alt andet.
Og fra "sproghjørnet": Der står skrevet:
"Lars Damkilde er også skeptisk, når det gælder opførsel af vindmøller til havs". Øh, vil det sige, at vindmøller på land opfører sig bedre???-!
Det hedder: "opførelse"!