Senest i 2015 vil det svenske elselskab Vattenfall gå i gang med at rense røgen fra et af sine tre danske kulkraftværker, Amagerværket, Fynsværket eller Nordjyllandsværket, for CO2 og lagre den i undergrunden.
»Vi har en ambition om, at Vattenfalls elproduktion i Norden skal være CO2-neutral i 2030. Hvis det skal lykkes, er CO2-lagring en helt nødvendig løsning,« siger kommunikationschef Marianne Grydgaard fra Vattenfall.
I første omgang bliver der tale om et demonstrationsanlæg, men det kan også være en bekostelig affære. Vattenfall planlægger at udskille CO2 fra kraftværksrøgen på et nyt værk på 30 MW i Tyskland. Det koster 575 millioner kroner at opføre.
Også Dong Energy vil inden 2015 tage et nyt demonstrationsanlæg i brug, men det er endnu ikke afgjort, om det skal ligge i Danmark, Norge eller Tyskland. Dong investerer et trecifret millionbeløb i at udvikle den nødvendige teknologi.
Dong satser på at rense røgen fra kulkraftværket, efter kullene er brændt af. Det sker ved hjælp af en såkaldt absorbent, der opsuger CO2 ved én temperatur og frigiver den ved en anden.
De fleste amerikanske investeringer går til forgasning af kullene, så kuldioxid kan udskilles, inden gassen bliver brændt af. Men i USA er der også tale om nye værker og ikke eksisterende kulkraft som i Danmark.
Vattenfall holder dørene åbne for alle teknologier. Det tyske værk bygger på et princip, hvor forbrændingen tilføres ren ilt i stedet for atmosfærisk luft. Derfor dannes der kun kuldioxid og vand.
Endnu er prisen for at udskille og lagre CO2 for høj, til at det kan betale sig kommercielt. Det internationale energiagentur (IEA) anslår den til mellem 200 og 450 kroner per tons CO2, men håber, at forskningen i teknologien kan bringe den ned på 125 kroner per ton.
Men frem for alt er CO2-lagring under kritik, fordi det er ekstremt energikrævende. På Dongs forsøgsanlæg i Esbjerg bliver der brugt op mod 30 procent ekstra energi til at rense røgen for CO2. Kulforbruget skal øges tilsvarende.
»CO2-lagring er jo ikke engang en fugl på taget! Hvis vi sætter vores lid til en så dyr og usikker teknik, er det lig med grønt lys til nye kulværker i mange år fremover, og så bliver der ikke penge til at bygge og udvikle teknologierne til vedvarende energi,« siger professor Henrik Lund, Aalborg Universitet.
Omvendt mener professor og centerleder på DTU Erling Stenby, at CO2-lagring er umulig at komme udenom for at reducere CO2-udslippet drastisk inden 2050.
»Energibehovet stiger både i Europa og resten af verden, og det er ikke realistisk at omstille sig til en meget stor andel af vedvarende energi på forholdsvis kort sigt. Derfor er CO2-lagring en af de få teknologiske muligheder,« siger Erling Stenby og understreger behovet for at forbedre teknologien.
Citat: "De fleste amerikanske investeringer går til forgasning af kullene, så kuldioxid kan udskilles, inden gassen bliver brændt af. Men i USA er der også tale om nye værker og ikke eksisterende kulkraft som i Danmark."
CO2 kommer dels fra afbrændingen af pyrolysegassen og dels fra afbrænding af de tilbageblivende koks. Så hvad menes der med dette
afsnit?
I artiklen skives om CO2-tilbageholdelse og deponering, at teknikken er
"Energikrævende, men har vi et alternativ?"
Må jeg foreslå alternativet A-kraft. Det er meget billigere end kulkraft med CO-tilbageholdelse. Ved både A-kraft og kulkraft med CO2-tilbageholdelse fremkommer der et affaldsprodukt, der skal deponeres sikkert dybt nede i jorden.
Fra et stort A-kraftværk kommer der 5-8 ton højaktivt affald pr. år og fra et stort kulkraftværk 3-4 mill. ton CO2 pr. år. Metoder og teknik for en sikker deponering af A-affaldet er klart, og mon ikke også forskere, geologer og ingeniører kan udvikle metoder for en sikker deponering af CO2 i undergrunden.
Med begge kraftværkstyper kan vi få en stabil el-forsyning til en rimelig/overkommelig pris uden behov for en dyr energilagring .
Det bør så være økonomien og den øvrige miljøbelastning, der afgør, hvor meget hver af de to muligheder - A-kraft og kulkraft - skal bidrage med.
Kommentarer (2)