Svensk a-våben-brændstof sendt til USA i hemmelighed

Mellem en sending af ti meter høje beholdere har Sverige i al hemmelighed sendt plutonium og uran fra sit 25 år lange atomvåbenprogram til USA.

På et ukendt tidspunkt i slutningen af februar lagde et skib fra kaj i Sverige med kurs mod South Carolina og markerede dermed et afgørende punktum for et 25 år langt atomvåbenprogram i Sverige.

Mellem ti meter høje beholdere var der også lastet 3,3 kilo plutonium og ni kilo uran, som nu skal slutopbevares i USA eller eventuelt laves til mox-brændsel til atomkraftværker, skriver Ny Teknik.

Tidspunktet for sendingen af det svenske atomvåben-brændsel blev holdt hemmeligt, men udenrigsminister Carl Bildt har nu fortalt om forsendelsen på et topmøde vedrørende nuklear sikkerhed i Seoul den 27. marts, skriver svenske Strålsäkerhetsmyndigheten.

Siden har udenrigsministeren også i en debatartikel i Dagens Nyheter fortalt om afsendingen og forklaret, at regeringen stoler på, at USA ikke anvender brændslet til våbenformål.

Den svenske regering tog endelig beslutning om at sende brændslet mod USA den 2. februar og med sendingen er det første gang, et land afleverer plutonium som led i det amerikanske Globale Trussels Reduktions Initiativ (GTRI).
Initiativet blev iværksat i 2004 og har fået nyt liv og penge under Obama-administrationen. GTRI er nedsat som en organisation under det amerikanske energiministerium og arbejder for at indsamle højt beriget uran over hele verden. Rusland har et lignende program og har modtaget atomvåben-brændsel fra Ukraine.

En dråbe i et hav af 13.000 kilo plutonium

En del af det svenske atomvåben-brændsel har i virkeligheden taget turen over Atlanterhavet en gang før. Det er nemlig oprindelig købt af USA. Andre rester er købt af Storbritannien, mens 2,6 kilo plutonium er oparbejdet brændsel fra Ågestaværket uden for Stockholm, der var i drift mellem 1963 og 1974.

Ifølge teknisk chef på AB Svafo, Lennart Gustafson, har svenskerne længe undersøgt muligheden for at omdanne plutoniummet til mox-brændsel til brug i Belgien og Storbritannien, men mængderne var for små til, at det gav mening.

Beslutningen om at sende brændslet til USA var en afvejning af to argumenter. På den ene side har Sverige i mange år stået stejlt på en holdning om, at ethvert land selv må tage hånd om atom-brændsel. Men omvendt er Sverige også omfattet af ikkesprednings-aftaler, der forpligter dem til at opbevare brændsel, så det er bedst muligt sikret mod at ende i 'forkerte hænder', som direktøren for Strålsäkerhetsmyndigheten, Johan Anderberg, udtrykker det i en pressemeddelelse.

AB Svafo har stået for opbevaringen af det svenske uran og plutoniumog byggede et særligt laboratorium til at bearbejde og pakke materialet til transporten over Atlanterhavet.

Ved ankomsten til South Carolina skal brændslet til Savannah River Site, hvor USA i forvejen opbevarer 13.000 kilo plutonium.

Kommentarer (9)

Historien er skam sand nok og bekræftet af de svenske myndigheder. Baggrundshistorien om det svenske atomvåbenprogram blev første gang beskrevet af Ny Teknik, som jeg også har brugt som hovedkilde, men flere myndigheder i Sverige, herunder AB Svajo har ved flere lejligheder fortalt om atomvåbenprogrammet, ligesom de har billeder fra både dengang og afsendingen af materiale til USA. Desværre har jeg endnu ikke modtaget billeder derfra, men vil se på dem mandag og bedømme, om de er værd at bringe.
Mhv Thomas Djursing.

  • 0
  • 0

Jag hävdar att laseranrikning slår undan argumenten för ickespridningsavtalet och redogör varför i debatten:

http://www.nyteknik.se/nyheter/energi_milj...

Jag hävdar att Kina har rätt som anser att ickespridningsavtalet inte hindrat något land från att skaffa kärnvapen, men nu hindrar GenIV.

Så kombinerar jag energipolitiken med säkerhetspolitiken.

Det skulle vara mycket nyttigt att få motargument även från tänkande danska ingeniører.

Energipolitik är numer det viktigaste politikområdet och överskuggar klimatpolitik, ekonomi och som jag anser även säkerhetspolitik.

Unga läsare ska kanske starta med en historisk genomgång av Sveriges atombomsbprogram:

http://www.nyteknik.se/nyheter/energi_milj...

  • 0
  • 0

Åbentbart udviklede selv svenskerne atomkraft, med våben for øje.

Man kan spørge, om der virkeligt findes bare et land i verden, der har udviklet atomkraft, alene med fredeligt formål. Naturligvis, er der mange der hævder det - men hvad er virkeligheden? Er enhver forskningsmæssig investering i atomkraft i verden, gjort oprindeligt på grund af millitære formål?

  • 0
  • 0

Hej

Umiddelbart vil jeg som minimum svare Japan, der må have udviklet a-kraft pga landet store problemer med at skaffe energi til sin industrialisering.

Japan har i sin forfatning et forbud mod offensive militære styrker og iøvrigt en - meget forståelig - modvilje mod a-våben.

  • 0
  • 0

Umiddelbart vil jeg som minimum svare Japan, der må have udviklet a-kraft pga landet store problemer med at skaffe energi til sin industrialisering.

Japan har i sin forfatning et forbud mod offensive militære styrker og iøvrigt en - meget forståelig - modvilje mod a-våben.

Japan er da et klart eksempel på det modsatte - så vidt jeg ved. Japan skulle allerede for længe siden være kommet så langt i udviklingen af atomvåben at de kan lave en bombe inde for meget kort tid. Med eftersom de aldrig har gjort det har de ikke overtrådt nogen traktat.

Det viser også utilstrækkeligheden af ikke-sprednings-aftalen.

Mvh.

  • 0
  • 0

Sjovt hvordan hver gang noget handler om a-våben, så er billedet af Castle Romeo (11 Mt thermonuklearbombe) et must.
Det er blevet til et mem...

Bent.

  • 0
  • 0

Jag är förvånad över att danska ingenjörer funderar än mindre än svenska på konsekvensen av laseranrikning:

http://www.abc.net.au/news/2010-04-13/aust...

Jag hävdar att teknikutvecklingen gör att vi bör snabba på än mer med masstillverkningen av GenIV som växlar mellan produktion av vätgas och elektricitet.

För att den mest konfliktminskade utvecklingen är att även de fattigaste folken kan öka sin energianvändning och därigenom få ett framtidshopp så att de inte vill riskera sina livssituationer.

  • 0
  • 0