nulfaretolerance
Ja så kom en ny problemstilling på bordet.
Det lyder dog ret voldsomt, at det skulle dreje sig om halvdelen af jordoverfladen i Sverige.
Men godt nok en ny nulfaretolerance.
Det svenske forsvars krav om at stoppe udbygningen af vindkraft i Sydsverige ser ud til at få politisk flertal, vurderer den mangeårige konsulent i vindkraftspørgsmål Staffan Engström.
Sker det, vil det fordyre svensk udbygning af vindkraft med 18 milliarder svenske kroner. Og det vil ske, for Moderaterne, hos hvem afgørelsen ligger, vil efter alt at dømme gøre, som forsvaret siger, fastslår Engström i et debatindlæg på Byggindustrin.se.
For to år siden indrettede Försvarsmakten (det svenske forsvar) stopområder omkring de tilbageværende militære flyvepladser i landet. Der blev truffet en principbeslutning om, at der ikke må være vindmøller i en radius af 40 kilometer fra banernes midtpunkt uanset højde.
For ifølge forsvaret udgør vindmøller tæt på baserne en stor flysikkerhedsrisiko. Forklaringen er, at Gripen-flyenes radar er en dopplerradar, der måler hastigheder, og normalt indstilles de til ikke at videregive bevægelser over en given hastighed til piloten.
Det sker for at reducere informationsniveauet for piloten, der ellers skulle forholde sig til billeder af eksempelvis hurtige biler på vejene. Men vingetipperne på vindmøllerne kan opnå så store hastigheder, at de blander sig i pilotens radarinformationer.
Det bliver især farligt, når flere fly starter på samme tid i dårlig sigtbarhed. Her låser flyenes radar på hinanden, for at de enkelte fly kender de øvriges position, så de ikke flyver ind i hinanden. Men de signaler kan forvirres af vindmøllernes vinger, og så opstår der pludselig et potentielt stort sikkerhedsproblem.
Forsvarets beslutning fik regeringen til at bede Totalförsvarets Forskningsinstitut (FOI) undersøge, om der fandtes noget, der ligner de svenske bestemmelser i nabolandene.
Selv om resultatet viste, at nabolandene ikke kender til princippet om at fritage store områder, valgte Forsvarsmakten at udvide restriktionerne.
'Det blev rent praktisk gjort ved ikke at ville acceptere, at vindmøller forhøjer de såkaldte MSA-overflader, Minimum Sector Altitude (dvs. den højde, på hvilken flyene skal påbegynde den sidste del af indflyvningen. red.), som omgiver alle større flyvepladser,' skriver Staffan Engström i debatindlægget.
'Sammenlagt svarer disse og andre militære restriktioner til mere end halvdelen af jordoverfladen i Sverige,' tilføjer han.
Men da vindkraften i forvejen er belagt med restriktioner, medfører de militære restriktioner i Sydsverige, at vindudbygningen forskydes mod nord. Og det vil ifølge Svenska Kraftnät koste 18 milliarder svenske kroner, hvis 22 af de 30 TWh vindkraft, som indgår i regeringens målsætning, skal bygges i Nordsverige.
10 af milliarderne går til nye kraftledninger, resten udgøres af den kapitaliserede værdi af øgede tab, som den længere overførings-strækning medfører.
'I den nærmeste tid ventes regeringen at træffe et antal vindkraftbeslutninger, som på grund af Försvarsmaktens modstand er havnet på regeringens bord. Efter hvad vi har erfaret, bliver resultatet, at regeringen stopper projekterne trods grundige undersøgelser, som viser, at værkerne ikke påvirker brug af flypladserne, hvilket er den interesse, som miljøloven skal beskytte,' skriver Staffan Engström.
Ja så kom en ny problemstilling på bordet.
Det lyder dog ret voldsomt, at det skulle dreje sig om halvdelen af jordoverfladen i Sverige.
Men godt nok en ny nulfaretolerance.
Det lyder dog ret voldsomt, at det skulle dreje sig om halvdelen af jordoverfladen i Sverige.
Hvis de medtager alle de "flyvepladser" de har på de alm landeveje, så skal det nok passe
mvh Thomas
Så røg Gripen som kandidat til erstatningen for F16 i DK... Kan godt være den er billig, men det nytter ikke nogt hvis det koster spidsen af en jetjager at lukke alverdens vindmøller ned for at Grippen kan lette...
... mod angreb fra svenske kampfly. Og andre lande kan tilsvarende sikre sig mod Gripen ved at opstille vindmøller. Til gengæld bør Danmark nok undlade selv at købe denne flytype, for så får vi plads til vindmølleparker i stedet for klampfly.
Nu er jeg ikke på nogen måde ekspert i radarer, men jeg fik den tanke, om man ikke kan indstille en radar til at blokere for modtagelse af visse radarsignaler.
Med det mener jeg at alle vindmøller der er placeret indenfor de nævnte 40 kilometer fra flyvepladserne kodes ind i radarsystemet med deres geografiske position, og sættes til at blive 'fravalgt' af radaren, således at de ikke optræder på monitoren. Er det en mulighed?
Tænk at være svensk politikker og kunne stoppe den dødssejler vindkraft er så elegant.
Man må så håbe de ikke får ideer af den art angående indvandring.
Det kan det godt.Problemet er bare at vindmøllen kan dreje 360 grader i Az.og derfor præsenterer forskellige aspects.Dette giver forskellige dobler- hastigheder afhængig af af møllens vinkel i forhold til flyveretningen.Der er ikke nok computerkraft om bord til at holde disse filtre vedlige når flyet bevæger sig.Der er tale om måske 100 møller inden for 40 km fra banen, medmindre at hele området udelades fra radaren, og dette vil så give nogle huller i dækningen hvor andre fly heller ikke vil kunne ses.
Så røg Gripen som kandidat til erstatningen for F16 i DK... Kan godt være den er billig, men det nytter ikke nogt hvis det koster spidsen af en jetjager at lukke alverdens vindmøller ned for at Grippen kan lette...
Man kan så financiere jetjageren med det man sparer ved at undvære vindmøllerne. Svenskerne har fundet løsningen på vindenergiens økonomiske og landskabsmæssige slagside: lad være med overhovedet at stille dem op.
[quote]Så røg Gripen som kandidat til erstatningen for F16 i DK... Kan godt være den er billig, men det nytter ikke nogt hvis det koster spidsen af en jetjager at lukke alverdens vindmøller ned for at Grippen kan lette...
Man kan så financiere jetjageren med det man sparer ved at undvære vindmøllerne. Svenskerne har fundet løsningen på vindenergiens økonomiske og landskabsmæssige slagside: lad være med overhovedet at stille dem op.[/quote]
Det vil godt nok blive nogen billige jetjagere, vindmøllerne er jo netop en af grundene til at vi har billig strøm i Danmark (se venligst bort fra skat på el).Men man kan spare meget på pensionen hvis vi alle undlader at rense røgen fra vores kulkraftværker, både billig el og laver offentlige udgifter til ældrebyrden, det må da være en win-win...
Jeg forstår simpelhen ikke, at der skulle være et problem !!
Man må jo antage at vindmøllernes placering er kendte og stabile. Så hvorfor kan fabrikanten af Gripen-flyenes radar ikke blot filtrere "støjen" fra, udfra disse oplysninger !!
Sammantaget motsvarar dessa och andra militära restriktioner mer än halva landytan i Sydsverige.
Betyder at landområdet i Sydsverige bliver halveret. Umiddelbart nævnes der ikke noget om hverken Gripen eller at det totale område bliver halveret.
Til den dovne er linket her, så du slipper for at scrolle op og klikke på linket under punktet "Dokumentation":
http://www.byggindustrin.com/regeringen-st...
Anyways, så er det en anden og nyere radar, der er i den Gripen model vi har fået tilbudt til Danmark, end den der er i operativ tjeneste i Sverige på nuværende tidspunkt og udover det, havde F-16's dopplerradar lignende problemer da de kom til Europa og jeg tror ikke det er et problem SAAB ikke kan løse:
http://www.defense-aerospace.com/articles-...
Mvh.
En urimelig logik, som politikerne ikke bør bøje sig for. Generelt er det noget vrøvl at der skulle så store problemer med radarer, som militæret/artiklen giver udtryk for. I årevis har militæret også stoppet/forsinket vindmølleprojekter i England. Radarudfordringen kan langt hen ad vejen løses ved at radarstationerne indstiller deres systemer så de tager højde for vindmøllerne. Det ved jeg positivt er sket i Danmark og her har de civile luftfartsmyndigheder været rimelige at forhandle med. Det sket på Middelgrunden som jo ligger ganske få km fra Kastrup. Militæret var meget forbeholdne da vi opstillede møllerne på Middelgrunden og hvis de fik magt som i Sverige og England ville det skabe tilsvarende begrænsninger i Danmark. Hvis problemet var så fysisk som beskrevet, hvordan kan systemerne så virke i dag ? I USA bremser Obama også nogle vindmølleplaner med sikkerhedspolitiske argumenter. Hvis svenskerne vælger at støtte militærets logik vil det være en forkert afvejning af samfundsinteresser. Så kære kollegaer – der er teknik i sagen – men politikerne bør ikke bøje sig for militærets logik.
Forklaringen er, at Gripen-flyenes radar er en dopplerradar, der måler hastigheder, og normalt indstilles de til ikke at videregive bevægelser over en given hastighed til piloten
...og normalt indstilles de til ikke at videregive bevægelser [b]under[/b] en given hastighed til piloten
??
Elles giver det efterfølgende udsagn:
Det sker for at reducere informationsniveauet for piloten, der ellers skulle forholde sig til billeder af eksempelvis hurtige biler på vejene
(Jeg spekulerer forresten over, om man så også vil bandlyse [b]helikoptere[/b] over Sydsverige?).
Og det vil ifølge Svenska Kraftnät koste 18 milliarder svenske kroner, hvis 22 af de 30 TWh vindkraft, som indgår i regeringens målsætning, skal bygges i Nordsverige.
Sverige kan vel stadig nå at være med i Krigers Flak samarbejdet, det ligger ret sydligt?
Hvorfor får jeg en fornemmelse af at der ligge andet bag, om det er kabelfabrikkerne, vindkraft modstanderne, eller regioner der kæmper om at investeringerne skal ske i deres område, fremgår jo ikke, men der lugter af politik og lobbyisme her kort før de mange penge skal fordeles.
Mon ikke det kan tage rigtig lang tid at få moderniseret den radar :-)
Tror ikke det kun drejer sig om gripen h.h.v. radar, men også i høj grad om, at samtlige svenske vindkraft-firmaer konstant snyder med: Støjmålinger ,
fotomontager og afstande, ja selv mølle-højden har de snydt med, ved forhånds-præsentationerne overfor beboerne.!!
Mange svenskere er kommet i klemme på denne måde, og det er næsten umuligt, at få stoppet et påbegyndt byggeri.
Dette har svensk luftvåben erkendt - derfor er der kommet mange "forbud" omkring opførelsen af vindkraftparker omkring landingsbaner - indflyvningsområder og øvelsesområder.
vindmøllerne er jo netop en af grundene til at vi har billig strøm i Danmark (se venligst bort fra skat på el).
Vi har billig strømproduktion fordi vi producerer næsten halvdelen ved kulkraft. Hvordan tror du det påvirker regnskabet i et elselskab, at skulle aftage fra en producent der hvert øjeblik efter forgodtbefindende kan indstile produktionen i dagevis? Eller omvendt, som producent: ville du stadig garantere en Lav pris, hvis aftageren ikke gad aftage regelmæssigt, men bare kom daldrende når vindenergien strejkede?
Summa summarum: industrien flygter fra Danmark, Det hotteste politiske tema er overførselsindkomster - nok fordi arbejdspladserne er flyttet ud af landet.
Jeg synes, det passer fint sammen.
Vindkraft er kun acceptabel i lande med vandkraft, der kan "gemme" el-energi fra vindperioder til stille vejr. - Altså vind og vand i Nordsverige.
Kernekraft fra de 10 værker i Sydsverige kan levere el, når der er brug for den. Altså til Sydsverige + Bornholm - og det øvrige Danmark.
Vindkraft er kun acceptabel i lande med vandkraft, der kan "gemme" el-energi fra vindperioder til stille vejr. - Altså vind og vand i Nordsverige.
Så længe områderne er kabelforbundne uden store tab, er det mest logiske vel at placere vindmøllerne der hvor de producerer mest.
Synes du ikke?
Og så kan jeg jo forstå på ovenstående, at du ikke finder vindkraft acceptabel i Danmark, da vi ikke har vandkraft.
Mon ikke kablerne har samme ledeevne, selvom de passerer en landegrænse?

Kommentarer (19)