Svar fra Højteknologifonden: Derfor giver vi penge til kinesisk produktudvikling

Højteknologifondens beslutning om at bevilge offentlig støtte til et ph.d.-projekt, hvor DTU og en kinesisk virksomhed skal udvikle en generator til vindmøller, har skabt heftig debat på ing.dk. Direktør for Højteknologifonden Carsten Orth Gaarn-Larsen svarede 16. januar på læserspørgsmål. Læs hans svar her.

Ing.dk skrev den 5. januar, at Højteknologifonden støtter et erhvervs-ph.d.-projekt, hvor DTU og en kinesisk ejet virksomhed, Envision Energy, sammen skal udvikle en billig, superledende generator til vindmøller.

Det skabte stor debat i spalterne, hvor en del læsere undrede sig over, hvorfor en kinesisk virksomheds udvikling skulle støttes med danske skattekroner.

»Måske er jeg bare paranoid, men jeg kan ikke se, at det skaber danske arbejdspladser ud over de få i projektet, hvorefter kineserne vil producere i Kina,« skriver Henrik Andresen i et indlæg.

Sådan ser den færdige vindmølle ud - i stille vejr. (Foto: Dong Energy)

En anden debattør, Ken Helle Jensen, supplerer:

»Det er uendeligt naivt at tro, at Kina vil skabe nogen som helst arbejdspladser i Danmark, der kan bare tilnærmelsesvis udligne tabet.«

Højteknologifondens direktør, Carsten Orth Gaarn-Larsen, svarede 16. januar på spørgsmål om projektet og begrundelsen for støtte. Du kan læse hans svar nedenfor.

Kommentarer (2)

Kina svømmer i penge

De har råd til at købe alt den knowhow de ønsker

Hvorfor i guder skal Danmark betale, for at få øget konkurrance

De dumme Daanen

  • 0
  • 0