Suger PCB ud af forurenet beton med akvariepumpe

Et lille vakuum og et kulfilter er nok til at suge miljøgiften PCB ud af beton og træværk, viser forsøg på Teknologisk Institut. Metoden kan betyde, at man kan tage forurenede boliger og kontorer i brug igen efter uger - ikke måneder.

Af Ulrik Andersen 10. okt 2012 kl. 05.27

En pumpe fra et akvarium, tynde drænrør, plastikslanger, alutape og et kulfilter. Det er komponenterne i en løsning, der de seneste måneder har suget PCB ud af forurenede betonvægge på Teknologisk Institut (TI) i Taastrup.

Et af de største problemer ved PCB-forurenede bygninger er nemlig ikke de PCB-forurenede fuger - de er relativt nemme at fjerne - men de byggematerialer, der har været i berøring med fugen. PCB kan nemlig migrere fra fugen og flere centimeter ind i de tilstødende materialer, som er meget sværere - og nogle gange endda umulige - at fjerne.

»I dag skærer man ofte det beton og træ væk, der er blevet forurenet. Men nogle steder kan det ikke lade sig gøre, fordi konstruktionen ikke kan bære, at man fjerner flere centimeter af betonen. Andre steder kan man godt, men arbejdsmiljøhensyn betyder, at man skal pakke hele området, hvor man arbejder, ind i et miljøtelt, og alt støv skal opsamles. Desuden står man bagefter med store mængder beton, der skal destrueres som farligt affald,« siger TI's teamleder, Kathrine Birkemark Olesen.

Katrine Birkemark Olesen fra Teknologisk Institut tilser luftpumpe og filter, der trækker PCB-forurenet luft ud af hulrummet bag den nye fuge. Luftpumpen er i højre hånd og filter i venstre hånd. (Foto: Teknologisk Institut)

Læs også: Sådan hiver minipumpe PCB ud af beton

Kan spare store beløb på genhusning

Desuden tager det meget lang tid at flytte medarbejdere/beboere ud, rydde lokalerne, bygge lufttætte telte op, tilslutte udsugningsanlæg, bortskære forurenede materialer, rengøre og reetablere området og flytte folk tilbage. Og genhusningsudgifterne er meget store. Derfor vil det være en stor økonomisk gevinst for virksomheder, boligforeninger og ejendomsselskaber, hvis deres PCB-forurenede bygninger kan blive taget hurtigere i brug igen end med de metoder, der bruges i dag.

Løsningen er udviklet og testet på Teknologisk Institut og går i al sin enkelhed ud på, at man fjerner de PCB-holdige fuger og lægger en ny fuge med en drænkanal bag ved. Den nye fuge dækkes med en forsegling, så der ikke kan trænge luft ind, og der sættes en studs i den ene ende af kanalen og en pumpe i den anden. Den PCB, der er migreret ind i betonen, afgasser til luften i drænkanalen, og når de ansatte er gået hjem, sætter pumpen i gang og suger luften fra drænkanalen ud gennem et kulfilter, der fanger PCB'en.

Metoden er stampet op af jord(forurening)

Ideen til løsningen kommer fra centerchef Jørgen Baadsgaard-Jensen:

»Vi ville gerne prøve at imødegå, at man endte med så meget farligt affald, og så kom jeg i tanke om en metode, der blev testet i forbindelse med oprydningen efter Grindstedsværkets forurening. Man testede, om man kunne fange forureningen i jorden ved at anlægge et drænsystem under og pumpe nedsivende vand ud af det. Dermed kunne man suge forureningen ud af jorden og så bare rense vandet. Alternativet var at grave jorden op og rense den. Det er den samme tankegang, vi har her,« forklarer Jørgen Baadsgaard-Jensen.

Forkastet af PCB-eksperter

I første omgang troede TI's PCB-eksperter dog ikke på ideen. Men det blev alligevel besluttet at teste metoden i TI's bygninger i Taastrup, hvor der er fundet PCB i nogle fuger.

»Vi opdagede, at vi havde en ret stor PCB-mængde i fugerne i nogle af vores kontorer. Der er omkring 200.000 mg/kg i fugerne - men heldigvis er der primært tale om tungtflygtige congener, så luftkoncentrationen kom ikke over 300 ng/m3 luft,« fortæller Kathrine Birkemark Olesen.

Myndighedernes aktionsværdi for, hvornår en PCB-forurening kan have helbredseffekter, er netop 300 ng/m3 indeluft. Hvis koncentrationen er højere, skal en bygningsejer lave en plan for at bringe PCB-koncentrationen ned på sigt.

PCB-koncentration i luft tredoblet

I maj skar håndværkerne fem fuger væk på et udvalgt kontor og rensede de betonflader, der stødte op til fugerne. Derefter lagde de ny isolering i fugen og etablerede en ny fuge med en drænkanal bag, en studs i bunden og en slange ud i toppen. Slangen blev sluttet til et filter og en ombygget akvariepumpe, der blev skjult over de nedhængte lofter. Derefter blev fugen dækket med alu-tape for at gøre den lufttæt.

Umiddelbart efter renoveringen steg koncentrationen af PCB i indeluften til 808 ng/m3 - næsten en tredobling i forhold til før ombygningen. Men siden er koncentrationen faldet - dog med store udsving, fordi sommervarmen fik PCB-afdampningen til at accellerere - så den seneste måling fra 1. september viser en koncentration på 551 ng/m3.

PCB-indhold skal ned fra 200.000 til 50 mg/kg

PCB koncentrationen i betonen er endnu ikke undersøgt for et evt. fald, men TI undersøger for tiden muligheder for støtte for at kunne fortsætte med udviklingen og foretage yderligere målinger.

»Vi håber, at vi kan få koncentrationen i betonen ned under 50 mg/kg, så det ikke skal behandles som farligt affald, men det er en metode, der kræver en lang driftsperiode efter renoveringen. Vi kan dog se, at koncentrationen i den luft, vi trækker gennem drænkanalen, ligger på 3.000-13.000 ng/m3, så der bliver hevet noget ud.«

Tilbage efter 14 dage

For TI har metoden dog allerede haft den fordel, at renoveringen gik hurtigt.

»Folk var tilbage på deres kontorer efter 14 dage, så der er blevet sparet meget på genhusning,« siger Kathrine Birkemark Olesen.

Metoden vil dog ikke være tilstrækkelig ved meget slemme forureninger som Farum Midtpunkt, hvor PCB både er migreret over i det beton og træ, der var i direkte berøring med fugerne, og hvor miljøgiften på grund af årtiers afgasning også har sat sig på gulvene og i malingen på lofter og vægge.

»Det afgørende er, om din luftkoncentration kan tåle, at du kommer op i højere bidragsniveauer. Man ville ikke kunne bruge denne metode i Farum Midtpunkt, for selv når man fjerner fugerne, vil afgasningen fra de andre kilder stadig være for høj (i forhold til myndighedernes grænseværdier, red.).«

Skal testes på andre betoner

Et andet spørgsmål er, om metoden virker på alle typer beton og med alle kombinationer af de 209 forskellige PCB-kongenere.

»Vi har kun prøvet metoden på én betontype og én type kongen-fordeling. Nu skal vi teste metoden andre steder og lave en kvalitetssikringsprogram for håndværkerudførelsen, så man er sikker på, at alle fugerester kommer helt væk, inden man etablerer en ny fuge. Ellers kan man blive ved med at suge i meget lang tid. Vi vil også gerne have specialfremstillet nogle pumper til installationen med indbygget filter og timerfunktion,« siger Kathrine Birkemark Olesen.

SBi-forsker: Interessant løsning

Metoden er en interessant løsning, vurderer professor Lars Gunnarsen fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi). Han er i gang med at lave en vurdering af forskellige saneringsmetoder for PCB-forureninger, der skal munde ud i en SBi-anvisning i 2013.

»I dag skærer man fugen og tilstødende materialer væk og prøver at accelerere afdampningsprocessen ved at varme hele bygningen op. Men det er meget dyrt. Derfor er det interessant, hvis der kommer en anden metode, der kan mobilisere PCB'en og fremskynde afdampningen.«

TI har lavet en aftale med Hillerød Kommune om at teste metoden i kommunens bygninger og har desuden søgt om internationalt patent på metoden.

Emner Affald Forurening Indeklima Kemikalier Sundhedsskadelige stoffer