Spild af penge
Trist at se skatteydernes penge forsvinde med vinden som blade i en efterårsstorm.
Dyrene i Givskud Zoo kan inden for en kort årrække holde sig lune med varme fra undergrunden. Ministeren for klima, energi og bygninger, Martin Lidegaard (R), har nemlig netop besluttet, at den zoologiske have i Midtjylland kan gå i gang med at indvinde varme fra undergrunden - såkaldt geotermisk varme.
I en orientering til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget skriver ministeren, at han vil give både Givskud Zoo, Struer Forsyning Fjernvarme A/S, Hjørring Varmeforsyning og Farum Fjernvarme A.m.b.a. tilladelse til at lave efterforskningsboringer og udvinde varme fra undergrunden.
I dag findes der kun to fungerende geotermi-anlæg i Danmark: Et i Thisted og et på Amagerværket i København, men der er givet tilladelse til efterforskning og indvinding i Sønderborg, Skive, Tønder, Aabenraa-Rødekro, Viborg og Rønne.
Tilladelserne er dog ikke ensbetydende med, at anlæggene bliver til noget i alle byerne, for det er de lokale kommuner, der i sidste ende skal sige ja til projekterne, herunder skal de blandt andet vurdere, om økonomien i projekterne hænger sammen. Det gør de imidlertid langtfra altid.
Det projekt, der er længst fremme er i Sønderborg, hvor man efter at have kæmpet gevaldigt med at finde gode vandførende lag nu er i gang med at bygge overfladeanlægget. Den næste i rækken er Viborg, hvor man i disse dage er inde i en afgørende fase. Det fortæller Lars Andersen, der er direktør for Ross Engineering og drilling supervisor på prøveboringen i Viborg:
»Den her brønd kan være afgørende for, hvad andre kommer til at gøre fremover. Mit indtryk er, at man mange andre steder venter på, hvor godt det går her, før man vil gå videre med sine egne projekter.«
Det store problem med geotermi er nemlig at det er dyrt at bore, og at der ikke er nogen garanti for, at man finder noget. Skrækeksemplet over dem alle er en boring som Dansk Olie og Naturgas - som Dong hed dengang - lavede ved Aars i starten af 1980'erne.
»Aars er katastrofebrønden, som alle gerne vil glemme. Boringen tog 330 dage, og man fandt ikke noget, man kunne bruge,« siger Lars Andersen.
Ud af de tre steder, Dong borede fra 1978 til 1982, kom kun et enkelt - det i Thisted - i produktion, og det var ikke før 2001, at Dong sammen med en række energiselskaber i hovedstaden prøvede igen. Denne gang med mere held, og geotermiværket på Margretheholm har været i produktion siden.
De færreste fjernvarmeselskaber kan dog holde til at miste flere hundrede millioner kroner, som et fejlslagent geotermiprojekt let kan koste. Derfor var interessen fra fjernvarmeværkernes side stærkt begrænset indtil Sønderborg Fjernvarme, først sammen med Dong og siden 2010 alene, fik startet et nyt projekt op.
Siden har udsigten til uforudsigelige - men formentlig stigende - brændselspriser fået flere og flere fjernvarmeværker til at undersøge, om de skulle sidde oven på en varmekilde, som det kan betale sig at udnytte.
Lars Andersen, som er involveret i projekterne i Viborg og Skive, advarer dog både mod overdreven pessimisme og urealistisk optimisme:
»Det der kendetegner mange projekter er, at fjernvarmeværkerne og kommunerne slet ikke kan forestille sig alle de komplikationer, der kan opstå, når man borer. Vi borer ned i lag, der 150 millioner år gamle, og det giver altså nogle usikkerheder.«
En af udfordringerne er, at man i geotermiboringerne bruger vandbaseret boremudder for ikke at forurene grundvand og området omkring boringerne, mens man til havs bruger oliebaseret boremudder.
»Det vandbaserede boremudder er mere ustabilt, og det giver problemer. Vi har fået nogle meget vigtige erfaringer her i Viborg, men dem får det lokale værk jo først glæde af på langt sigt,« forklarer Lars Andersen.
Planen er nu at pumpe vand op på prøvebasis og i løbet af en måneds tid har man forhåbentlig data nok til at afgøre, om man skal gå videre med projektet. Problemerne bør dog ikke få andre til at droppe geotermiprojekter, mener han:
»Denne brønd har været problematisk på grund af boremudderet og på grund af nogle geologiske forhold, som ikke nødvendigvis kan overføres til andre steder, så denne brønd og dens omkostninger bør ikke regnes som en standardbrønd i forhold til at vurdere andre projekter. Man skal bare huske at forberede sig rigtig godt og få sat et rigtig godt rådgiverhold sammen. Det kan man virkelig spare mange millioner på.«
På trods af interessen for geotermi vil Energistyrelsen aflyse den næste ansøgningsrunde, der skulle have fundet sted til september. Styrelsen er nemlig i gang med at lave en strategisk miljøvurdering af geotermi, som tidligst bliver klar til foråret. Derfor kan man først ansøge om nye tilladelser i februar næste år.
Geotermisk energi er varme fra jordens indre. I Danmark kan man udnytte denne vedvarende energi ved at pumpe geotermisk varmt vand op fra 1,5-3 km dybde og derefter overføre varmen til fjernvarmenettet gennem varmevekslere og varmepumper. Det geotermiske vand returneres herefter til det lag i jorden, hvorfra det blev hentet. Mulighederne for at udnytte den geotermiske energi afhænger bl.a. af de geologiske strukturer og temperaturen på vandet i undergrunden.
Trist at se skatteydernes penge forsvinde med vinden som blade i en efterårsstorm.
Nu er det jo nemt at skylde skylden på boremudderet. Samme boremudder bruges med success i olie og gas boringer i tilsvarende geologiske lag.
Her har man fra en start valgt, at alt skal gøres billigst muligt. Det har nu vist sig at være en dyr løsning. Til glæde bl.a. for de folk der har projekteret brøndene, men nok ikke for befolkningen i området.
Man har valgt den dårligste løsning til retningsboring og hulrensning. En motor der roterer borekronen, men ikke bore strengen er en gammeldags måde at bore på. Man får flere "doglegs" og man bliver nemt deflektet i hårde dele af formationen. Det vanskeligør køring af foringsrør.
Havde man valgt den gængse standard, med roterende streng havde brønden for længst været færdig.
Boremudderet kan holde denne type formation stabil i 8-10 dage. Så skal man have sat sin foring. Lykkes det ikke, må man bore sektionen igen. Det viser erfaringerne fra offshore boringer.
Man må sige at et projekt der er planlagt ud fra laveste tekniske fællesnævner ikke har de store chancer for success. Det koster penge at bore effektivt. De penger er hurtigt sparet ved en kortere bore process og hurtigere færdiggørelse. Det har man fravalgt her, og så kan man jo gisne om hvem der tjener på det og efterfølgende skal ud og forsvare det ved at kritisere en underleverandør som har leveret hvad der er bestilt.

Kommentarer (2)