Sluk helt
Det havde været smartere at have slukket helt for strømmen nogle timer da orkanen var værst. Så havde der ikke været så mange kortslutningsskader.
600.000 indbyggere i New York mistede strømmen, da en transformator på et kraftværk på Manhattan mandag kl. 20.30 lokal tid eksploderede.
Men de var ikke alene, og i dag er flere end seks mio. amerikanere på østkysten uden strøm - selv efter at stormen er løjet lidt af.
Op til en uge, regner elselskabet Con Edison med, at der vil gå, før alle kan tænde køleskabet igen, og før hospitalerne kan holde de livsvigtige maskiner kørende uden batterier og generatorer.

»Det er lige til rekordbøgerne og den største orkanrelaterede strømafbrydelse i vores historie,« siger John Miksad, vicedirektør i Con Edison, som leverer el til flere end 3 millioner newyorkere ifølge Daily Mail.
Han hentyder til, at 'blot' 200.000 kunder mistede strømmen under orkanen Irene i 2011.
En del af strømafbrydelserne er imidlertid planlagte, fortæller han videre. Dette er blevet gjort for at skåne installationerne, som kan kortslutte og blive endnu vanskeligere at rette op på. Derfor har selskabet et beredskab, som de kalder Storm Riders, som simpelthen slukker for strømmen, når vandstanden når et vist punkt.
Reparationerne efter eksplosionen mener han dog vil tage en uges tid at få styr på. Årsagen er, at saltvandet, som er skyllet ind fra Atlanten, skal fjernes helt og aldeles fra alle komponenterne, og det betyder, at de skal renses, tørres og testes, før elselskabet trykker på knappen.
Ud over optørringen af alt vandet skal der samles elledninger op over hele området, der er faldet ned på grund af den kraftige vind.
Det havde været smartere at have slukket helt for strømmen nogle timer da orkanen var værst. Så havde der ikke været så mange kortslutningsskader.

Kommentarer (1)