Mens Banedanmark arbejder på at forberede overgangen til digitaliseret signalteknologi på hele fjernbanen, har to private infrastrukturejere på fjernbanen allerede taget hul på de fremtidige signalteknologier.

Man skal således besøge to vidt forskellige jernbanestrækninger, hvis man ønsker at finde den mest moderne signalteknologi i Danmark.

Jernbanen på Storebæltsforbindelsen er for ganske nylig blevet opgraderet til den nyeste generation af det computerstyrede sikringsanlæg EbiLock 950 R4. Og samme system ligger til grund for et elektronisk sikringsanlæg, som har været i drift på Lollandsbanen i flere år. Her er der tale om en teknologi, der er mere end 20 år foran de signalanlæg, man ellers finder i Danmark. Fælles for de to strækninger er, at infrastrukturen ejes af en privat operatør: Lollandsbanens skinner ejes af selskabet Regionstog, og skinnerne over og under Storebælt ejes af Sund & Bælt.

Lavere HW-omkostninger

Med indkøbet af EbiLock 950 R4 har de to selskaber taget hul på en fremtid, hvor grundstammen i signalteknologien består af standardindustricomputere, hvilket medfører langt lavere HW-omkostninger end de systemer, som branchen ellers benytter.

På Storebæltsforbindelsen er de eksisterende signaler endda ikke engang særlig gamle.

»Det system, som blev etableret op til åbningen af broen, var udviklet i begyndelsen af 1990'erne, og der begynder at opstå problemer med, at leverandøren kan garantere levering af den indgående hardware i den centrale del af sikringsanlægget,« siger driftsleder Søren Horsted Berg fra Sund & Bælt og fortsætter:

»Computerdelene var ved at være gamle, og det begyndte at blive problematisk at skaffe dele. Men det er jo heller ikke mange, der har en 20 år gammel computer stående derhjemme.«

Flere fordele ved udskiftning

Ifølge Søren Horsted Berg giver udskiftningen flere fordele:

• Mere driftsikker og standardiseret hardware.

• Eliminering af generende småfejl ved det gamle system.

• Muligheden for at etablere flere signaler på Sprogø, som igen gør det lettere og hurtigere at foretage togkrydsninger på Sprogø, som teknisk set har status som en station, selvom der aldrig er nogen passagerer.

Dette er navnlig en fordel om natten, hvor det ene tunnelrør typisk bliver lukket i cirka seks timer på grund af vedligeholdsarbejder, for eksempel når rørets ventilatorer skal efterses. I disse timer, hvor der kun kan benyttes ét tunnelrør, skal trafikken krydse. Ved at etablere nye signaler på Sprogø vil det være muligt for togene at krydse tilbage på det rigtige spor noget tidligere, hvorved der spares tid, og kapaciteten på Sprogø øges til cirka to-tre minutter hurtigere krydsning pr. tog.

• På længere sigt mulighed for at integrere linjeblokken mellem Korsør og Sprogø samt Sprogø og Nyborg i sikringsanlægget. Når sikringsanlægget kan klare blokkene, vil det være muligt at skotte det eksisterende relæ-anlæg og forældet FST-udstyr.

»Ligesom et nyt styresystem til computeren som regel sørger for at eliminere småfejl ved det gamle system, således sikrer vores nye system også, at vi får bugt med nogle fejl. Der har været nogle mindre gener i grænsefladen til Banedanmarks fjernstyringscentral i Roskilde, og det nye system giver en mere driftsikker afvikling af trafikken, blandt andet ved en bedre håndtering af magasinering (afvikling af tog i køkørsel, red.),« siger Søren Horsted Berg.

Opgradering til ERTMS-standard

Han oplyser, at opgraderingen til det nye system har kostet cirka 35 millioner kroner. Hvis hele sikringsanlægget skulle have været skiftet ud, ville det have krævet en investering mindst seks-otte gange større.

EbiLock 950 R4 leveres af Bombardier.

En anden feature ved systemet er, at de centrale dele kan opgraderes til den fremtidige ERTMS-standard, som Banedanmark omkring 2020/2021 etablerer på fjernbanen før og efter Storebæltsbroen.

»Men om denne opgradering rent faktisk kommer til at ske, er det helt umuligt at spå om. Det kommer helt an på, hvilken leverandør der vinder ordren, og hvordan ERTMS-teknologien vil udvikle sig i de kommende år,« siger Søren Horsted Berg.