Storebæltsbro nær påsejlet af fragtskib
Lige efter klokken 8 i morges var Storebæltsbroen tæt på at blive påsejlet af et fragtskib på 27.000 tons dødvægt. Slagelse politi lukkede broen for al trafik i ti minutter, mens man forsøgte at få kontakt med skibet, der havde kurs direkte mod en af Østbroens ankerblokke ved Sprogø.
Jørgen Brandt, chef for overvågningscenteret på Storebælt, beskriver situationen som farlig.
»Ellers havde vi ikke stoppet trafikken,« siger han.
Situationen opstod, da fragtskibet ikke som påkrævet meldte sig over radioen til VTS-centret (Vessel-Traffic-Service), der er placeret på taget af Flådestation Korsør, og som overvåger trafikken i Storebælt.
Skibet overskred den sydlige meldegrænse ved Hov, og derfor sendte flådestationen straks det afviserfartøj ud mod skibet, som stationen råder over.
Afviserfartøjet er en stor motorbåd bemandet af flåden, som er udstyret med blandt andet kraftige blinklys beregnet til at opnå kontakt med skibe, der ikke melder sig på radioen.
»De får så kontakt med skibet over radioen, og i første omgang sejler han efter os, men da vi kommer op til trafiksepareringen, da gør han det ikke. Han sejler uden for og kommer på den forkerte side og kan gøre skade på broen. Så vi alarmerer derfor trafikken klokken ti minutter over otte."
Risiko for at finde nåleøje
Beslutningen om at lukke broen blev taget, selv om der er lavet kunstige øer, som er beregnet til at vildfarne skibe går på grund, før de rammer broen.
»Men der er en risiko for, at han finder et nåleøje, så han sejler ind i broen. Den chance tager vi ikke, for der ligger en procedure for, at vi skal lukke broen, hvis der er fare for påsejling,« siger Jørgen Brandt.
Mest kritisk er to brostrækninger på Østbroen over tilslutningsfagene til ankerblokkene. Her er broen sårbar, og der er ikke etableret kunstige øer. Men disse zoner ligger ifølge Jørgen Brandt, hvor der er mindre end ti meter vand. Og da Bella har en dybgang på ti meter skulle det være umuligt for skibet at ramme broen. Men en sådan sikkerhed fungerer kun teoretisk.
»En ti-meter kurve kan godt svinge lidt. Det kan vi aldrig være helt sikre på, og derfor er der en fare for, at han kan gå ind og rave nogle brofag ned,« siger Jørgen Brandt.
Storebæltsbroen er dimensioneret, så de store pyloner kan klare en påsejling, men den sikkerhed gælder ikke for de almindelige bropiller, oplyser Jørgen Brandt.
Fragtskibets kaptajn har efterfølgende oplyst, at skibet havde problemer med styremaskinen og derfor havde svært ved at manøvrere. Det er ifølge Jørgen Brandt første gang, at Storebæltsbroen har været så tæt på at blive påsejlet.
Fakta om fragtskibet:
Fragtskibet Bella er cambodiansk og var på vej fra Tallin i Estland til Brasilien med foderstoffer. Det er en såkaldt bulkcarrier med en dybgang på 10 meter og en dødvægt på 27.000 tons.
Pyloner tåler påsejling
Østerrenden gennem Storebælt er internationalt farvand, og derfor skal selv de største skibe kunne sejle under broen. De 254 meter høje pyloner er derfor dimensioneret, så de skulle kunne tåle påsejling af tankskibe på 250.000 ton dødvægt (DWT) med en fart på 10 knob. Kunstige øer beskytter ankerblokkene samt de tre yderste piller på Sjællandssiden og de to yderste på Sprogøsiden.
Fire minutters varslingstid:
VTS-systemet (Vessel Traffic Service) skal overvåge og vejlede skibene, således at påsejling af Vestbroen og dele af Østbroen kan undgås. I tilfælde af fare for påsejling af broerne skal navigatørerne udløse en alarm efter nærmere fastsatte regler.
Mest kritisk er to brostrækninger på Østbroen over tilslutningsfagene til ankerblokkene (á 1-2 kilometer). Hvis et skib er på vej derind - hvor der ingen kunstige øer er - skal alarmen gives fire minutter før påsejling - for at brostykket kan nå at blive ryddet.
På Vestbroen er varslingstiden ikke så kritisk, idet man der i god tid kan se, hvis et skib er på gale veje.
Systemet opererer ved hjælp af tre radarer, to infrarøde videokameraer og to lysfølsomme ditto plus et almindeligt VHF-antennesystem (se grafik). Stationen er løbende i kontakt med alle skibe over 50 brutto-ton og med over 15 meters mastehøjde. Skibenes kaldenummer, navn, last, destination, dybgang, mastehøjde osv. registreres ved ankomst til meldelinierne, og ved kontakten mellem skib og station på VHF-kanal 11 bliver skibet automatisk markeret (tracket) og forsynet med kaldenummer, kurs og fart. Samtidig går computeren ind og regner kurs og fart ud for de næste 10 minutter, som kan ses som en gul streg foran radarsignalet, som har form som en uldtot.
Hvis et skib ikke vil melde sig, kommer på afveje eller nægter at følge VTS-navigatørens vejledning, råder VTS-stationen over ét af flådens afviserfartøjer, som har myndighed til at give de fremmede skibsførere ordrer.

Kommentarer (0)