Stolelegen om det danske atomskrot

Borgmestre fra fem kommuner kæmper imod, at deres kommuner skal lægge jord til slutdeponering af det danske atomaffald. Meget tyder på, at indsatsen er forgæves.

  1. marts 2013 vil det være præcis 10 år siden, Folketinget besluttede at afvikle de nukleare anlæg på Risø og starte forberedelserne til et slutdepot for affaldet.

Men som vi nærmer os 10-årsdagen, er sagen i fuld gang med at udvikle sig til en klassisk konflikt mellem eksperter og deres faglige anbefalinger på den ene side og lokalpolitiske hensyn på den anden side - flankeret af en 'ikke i min baghave'-tilgang i de kommuner, som er bedst egnede til at varetage opgaven.

Det er ikke første gang, den konflikt optræder. Det gjorde den også i sagen om bisphenol A i sutteflasker, hvor et enigt folketing gik imod eksperter fra det europæiske fødevaresikkerhedsorgan Efsa og krævede et forbud, der endte med at give flere problemer, end det løste.

Læs også: Her er seks mulige placeringer for dansk atomskrot

Meget tyder dog på, at politikerne denne gang får svært ved at omgå eksperternes vurdering og den beslutning om slutdeponering af affaldet, de selv har truffet én gang og bekræftet i maj 2011, da resultaterne af forstudierne blev præsenteret.

Læs også: Geus: Risøs lerlag er for tynde til atomaffald

Seks placeringer i fem kommuner er udpeget som bedst egnede til at opbevare affaldet (se kort). I løbet af efteråret skal de seks reduceres yderligere til to eller tre, når geologer fra Geus har analyseret resultater fra prøveboringer, der skal bekræfte viden om undergrundens beskaffenhed.

Men i de fem kommuner vrider man sig som ål i en spand ved tanken om at skulle huse et slutdepot.

Alt tænkeligt er blevet til våben i kampen mod eksperternes vurdering lige fra en bekymret muslingeeksportør ved Hvidbjerg over frygt for turistflugt fra Kerteminde til hensynet til Bornholms image som 'grøn ø'.

På mandag tager kommunerne så næste skridt i kampen mod den ekspertbaserede proces ved at holde en høring i Børssalen, der ligger lige op ad Christiansborg.

Balladen har allerede haft en vis effekt. 13. september stod en række politikere fra et flertal af Folketingets partier frem blandt andet på Ingeniøren online, hvor de argumenterede for, at affaldet burde blive på Risø, hvor det ligger i dag. Det inkluderede blandt andet den tidligere minister Henrik Høegh fra Venstre.

Læs også: Politikerne spises af med gentagelse af rapport om Risøs atomskrot

Udviklingen fik sundhedsminister Astrid Krag (SF) til at bestille et hastenotat hos Geus om Risøs egnethed. Det slog endnu en gang fast, at Risø ikke er egnet som slutdepot.

Lerlagene er ikke gode nok, der er i et dansk perspektiv stor risiko for jordskælv, og området ligger for lavt i forhold til stigende vandstand som følge af klimaforandringer.

Endelig betyder to store drikkevandsboringer øst for Roskilde, at drikkevand til over 65.000 københavnere vil være truet i tilfælde af radioaktive udslip.

Når der alligevel er opstået tvivl om, hvorvidt man skal fravige ekspertanbefalingerne og deponere affaldet ved Risø, skyldes det, at beslutningen i sidste ende er politisk, ikke faglig.

Et alternativ til at fortsætte den nuværende proces er med andre ord, at politikerne beder eksperterne tage Risø med blandt de placeringer, hvor man i øjeblikket laver forundersøgelser.

Læs også: Eksperter: Risø er skidt depot til opbevaring af a-skrot

Det vil naturligvis ikke ændre på halvøens geologi - til gengæld vil man pludselig have seks borgmestre i kamp mod affaldet i stedet for fem, for heller ikke Roskilde ønsker at være hjemsted for atomskrottet.

Risø har da heller aldrig været tænkt som slutdepot. Tværtimod står det klokkeklart i folketingsbeslutningen, at Risø skal være ryddet inden for 20 år fra beslutningen om afvikling af de nukleare anlæg, hvilket vil sige 2023.

Teknikaliteter og ekspertanbefalinger kan naturligvis overtrumfes politisk. Løsningen kunne så være at bygge et overfladedepot ved Risø, der har den fordel, at man let vil kunne komme til affaldet, hvis der opstår problemer, eller hvis affaldet på et tidspunkt skal flyttes.

Ulempen er blandt andet, at det kræver en bemandet organisation i århundreder at beskytte depotet og holde øje med affaldet og eventuelle udslip til omgivelserne - det vil med andre ord være både dyrt og besværligt.

I dag fungerer Risø som mellemlager, hvor man i en overskuelig årrække kan opbevare affaldet under forhold, der gør, at tønder, kasser og containere fysisk kontrolleres af personale, som kan pakke affaldet om, hvis en tønde eksempelvis korroderer. Tilgangen med et mellemlager bruges også i andre lande som Tyskland og Sverige, men ikke som slutdepot.

Læs også: Dansk atomskrot bliver på Risø

Det danske affald består primært af beton, stål og andet driftsaffald fra Risøs nukleare anlæg. Dertil kommer affald fra sundhedssektoren, private virksomheder og forskningsinstitutioner, og den type affald vil modsat affaldet fra afviklingen af de nukleare anlæg fortsætte med at komme fremover.

Atomaffaldet er altså ikke, som det er opfattet nogle steder i offentligheden, et hovedstadsproblem, men et nationalt samfundsproblem.

Aktiviteten i det meste danske affald vil være henfaldet om 300 år, men dertil kommer en række mere langlivede radioaktive stoffer fra bestrålet uran, som er meget længere tid om at klinge af.

Og ud over radioaktive stoffer indeholder affaldet tungmetaller og andre kemiske stoffer som bly, cadmium, beryllium samt 40-50 ton bitumen. Men selv den bedste beton forventes kun at holde helt tæt i 200-300 år, og derfor er den rette geologi til at omslutte en konstruktion af stål eller beton afgørende.

Læs også: Overblik: Sæbeoperaen om megalager til atomskrot kører i USA

I de øvrige nordiske lande sprænges huller ned i granitten, mens de danske geologer har lagt op til at deponere i fedt ler eller i Bornholms tilfælde granit.

Det er en både langtidholdbar og meget effektiv barriere mod udslip af radioaktivt materiale fra et slutdepot set over mange århundreder, og metoden er helt i tråd med international erfaring og praksis samt anbefalinger fra det internationale atomenergiagentur, IAEA.

Et andet politisk alternativ er at arbejde for at eksportere affaldet. Faktum er dog, at Dansk Dekommissionering længe har forsøgt at finde et land, der vil aftage det danske atomaffald - en løsning, som den danske lovgivning åbner mulighed for.

Ingen vil dog tage imod det - og et kig på den danske modstand mod importen af det australske HCB-affald kan måske give et fingerpeg om årsagen til det.

Et egentligt internationalt depot er også en principiel mulighed, men efter at have siddet med i diverse grupper og møder er vurderingen fra Dansk Dekommissionering, at det vil tage årtier, før et sådant kan være realiseret.

Læs også: Borgmestre: Send Risø-affald til udlandet

Det fører til sidste alternativ: Politikerne vælger at udskyde beslutningen på ubestemt tid og satse på, at der engang dukker en mirakelkur op, eller at fremtidige generationer af jyder, bornholmere og fynboer vil være mindre kritiske over at modtage affaldet. Igen: Geologien ændrer sig ikke sådan lige.

Men også det vil stride mod folketingsbeslutningen, for ikke at tale om det moralske i at overlade møgsagen til børn og børnebørn. Problemet går ikke væk - tværtimod bliver affaldet nærmere mere besværligt at håndtere,som tiden går, i takt med slid og korrosion af containere.

Landspolitisk er der næppe meget at vinde for politikerne på Christiansborg ved at udskyde beslutningen, for modsat beslutningen for eller imod atomkraft er der ingen folkelig landsorganisation imod deponeringen af affaldet. Den er udelukkende lokal.

  1. oktober bad sundhedsministeren Folketingets partier om en afklaring af, hvorvidt de står ved den beslutning, de traf i 2003 og bekræftede i 2011. I brevet langer hun ud efter den politiske uro og beder om en tilkendegivelse af, om partierne fortsat står bag processen for udpegning af den bedst egnede placering af et kommende slutdepot.

Svarene skal lande på Astrid Krags bord senest på onsdag. Den mest sandsynlige udgang er, at arbejdet med at etablere depotet gennem en anlægslov vil fortsætte, og at en kommune - imod dens vilje - vil blive hjemsted for det danske atomaffald.

Kommentarer (44)

Hvis stedet i det nordlige Salling vælges, kan man ligeså godt lukke Thise Mejeri. Selvom det er sikkert nok, vil forbrugerne ikke købe økologisk mælk som er lavet ovenpå radioaktivt affald.
Og sådan er der ulemper ved hvert sted - vi bor tæt i lille Danmark.

  • 0
  • 0

  • citat -

"Endelig betyder to store drikkevandsboringer øst for Roskilde, at drikkevand til over 65.000 københavnere vil være truet i tilfælde af radioaktive udslip."

  • citat slut -

Ja men Herre Jemini, det er jo noget ganske ufarligt mellem- og lavaktivt affald, som ministeren for sundhed og forebyggelse Astrid Krag og hendes eksperter fortæller os i diverse rapporter.

Men når det foreslås, at lade det blive liggende, hvor det ligger, er der pludselig risiko for radioaktivt udslip.

  • citat -

"I løbet af efteråret skal de seks reduceres yderligere til to eller tre, når geologer fra Geus har analyseret resultater fra prøveboringer, der skal bekræfte viden om undergrundens beskaffenhed."

  • citat slut -

Det er altså her på Bornholm en laboratorieassistent samt en geologistuderende fra GEUS, der laver "ekspertarbejdet."

  • 0
  • 0

Hvis Roskilde området er uegnet pga. fremtidige vandstandsstigninger, så må det sydlige Lolland da være totalt uegnet.
Roskilde: 30-40 meter over nuværende havoverflade.
Rødby området: fra en meter under til to meter over nuværende niveau.

  • 0
  • 0

Det er jo det glade vanvid, at ville ligge en atom-affalds-losseplads klods op af et ØKOLOGISK mejeri i Thise!
Lige så meget vanvid er det, at Sundhedsministeren vil grave en atom-affalds-losseplads ned i undergrunden - midt i den unikke natur på Bornholm - som de sidste 10 år har branded sig som GRØN -SUND & REN Ø!
Sidste mand slukker og lukker Bornholm - farvel turisme og overlevelse for Bornholm - nøglen ligger på Sundhedsministerens bord!
Kan det virkelig være rigtigt, at man for en hver pris - vil tørre atom-affaldet fra Risø af på de smalle skuldre i Udkants-danmark - velvidende, at Roskilde kommune i mange år, har tjent godt på Risø-atom-eventyret!

  • 0
  • 0

http://www.mim.dk/Nyheder/2011/20112308_Ri...

  • citat -

"Miljøministeren baner vejen for grøn udviklingspark
23. august 2011

Miljøminister Karen Ellemann vil have fjernet de forhindringer, som spænder ben for det nye forsknings- og erhvervsområde i cleantech ved DTU Risø i Roskilde, Risø Park.

Fingerplanen, som sætter den overordnede ramme for udviklingen af hovedstadsområdet, giver i dag ikke mulighed for, at en erhvervspark i den størrelsesorden placeres ved Risø.
Miljøministeren har i foråret 2011 igangsat arbejdet med en revision af Fingerplanen, og en ny Fingerplan forventes færdig i 2012.

  • Vi skal selvfølgelig indrette vores planlægning i hovedstadsområdet, så den kan rumme et så fremsynet projekt som Risø Park. Derfor vil jeg i forbindelse med den aktuelle fingerplanrevision sikre, at vi får fjernet de forhindringer, som står i vejen for, at Risø Park kan realiseres, siger Karen Ellemann."

  • citat slut -

Derfor SKAL Risøs radioaktive affald væk fra Risø!

Man kan jo ikke etablere:
"det nye forsknings- og erhvervsområde i cleantech ved DTU Risø i Roskilde, Risø Park," på et område med radioaktivt affald, hvor der nu pludselig er risici for radioaktivt udslip.

  • 0
  • 0

en af mine venner der arbejder med dette siger at det fra starten var afgjort hvor det skulle ligge resten er bare for at fortælle det offentlige at man da lige skal undersøge og undersøge men fra starten var det afgjort til lolland falster her har regnet ud at der vil komme mindet protester fra samt udkants danmark er der ikke så mange der bekymrer sig om.
begrundelsen i rapporten vil blive undergrund grundvand transport muligheder over vandet..

  • 0
  • 0

Under ovenstående overskrift kan man så læse, at Enhedslisten "ikke er helt rent i spyttet," men taler med 2 tunger.

  • citat -

"Vi trækker vores opbakning til oprindelige plan. Og det har vi meddelt sundhedsminister Astrid Kragh, oplyser partiets ordfører Per Clausen." ... "Han understreger dog, at Enhedslisten muligvis godt vil støtte en placering på fx Bornholm, men spørgsmålet om de risici, der er under transporten, skal altså først undersøges nøje, inden partiet tager stilling i sagen.

  • citat clut -

Så, Søren Brinch, din ven kan meget vel have mere ret end du måske tror eller måske allerede ved. Et politisk spil for galleriet efter beslutningen er taget.

Man starten med at beskrive det resultat, man ønsker, hvorefter man stiller de spørgsmål, der ender op i det ønskede resultat. Som man råber i skoven, får man svar.

  • 0
  • 0

Nu kører jeg forbi Risø flere gange om ugen og jeg kan garantere for at halvøen ikke ligger 30-40 meter over vandet, Roskilde Domkirke, nuvel måske, men Risø er ej et højdepunkt i den Sjællandske geografi

MVH Sune

  • 0
  • 0

Uanset hvor det placeres skal det gøres ordentligt, og det skal være muligt at kontrollere depotet. Hvis nogen tror, at tyskere ubetinget er ordentlige, kan de tro om. For nogle dage siden var der i tysk tv et indslag, der viste deponering i en saltmine. Tønder med affald var tippet ned i minegangene og ligger hulter tii bulter.Nu skal der ryddes op. Det bliver meget dyrere end udgiften til en ordentlig deponering. Vi må ikke gentage tyskernes fejl

  • 0
  • 0

Uanset hvordan man vender og drejer hele atomdeponeringsspørgsmålet, så vil medierne altid få det til at ligne en tabersag, da den almindelige befolkning (herunder den gennemsnitlige moderne journalist), er skræmt fra vid og sans over alt med stråling. Problemet er at sensationsjournalistikken glemmer det faktum at såfremt skidtet bliver hvor det er (Risø), er det endnu mere farligt for flere mennesker end ved at flytte det til de udpegede sikre områder, hvilket desuden er uskadeligt for mennesker, hvis deponeret korrekt. Følg fagkundskaben og få skidtet ned i undergrunden, og løst en gang for alle (og gør iøvrigt gerne anlægget så stort at vi også kan modtage andre ikke-atomkraft landes affald, og tjen lidt på andre landes irrationelle frygt).

  • 0
  • 0

Så kan du, Martin Nielsen, måske fortælle os, hvilken fagkundskab vi skal følge.

De som siger, at Risøs radioaktive atomaffald sagtens kan slutdeponeres på Risø? Eller de som sige det modsatte?

Som jeg tidligere har skrevet, er det "på Bornholm en laboratorieassistent samt en geologistuderende fra GEUS," der laver "ekspertarbejdet."

Desuden står der i Redegørelse 9 på Dansk Dekommissioneringsselskabs website - http://www.ddcom.dk/vores-opgave/slutdepot... - at det ikke "kun" er Risøs affald der skal ende i dette slutdepot, men

”I januar 2009 blev (redegørelsen R9) forelagt Folketinget, hvorefter tre parallelle forstudier blev igangsat varetaget af hhv. DD, GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) og SIS (Statens Institut for Strålebeskyttelse).”

I denne redegørelse R9 står bl.a.:

”Det er planen, at der sideløbende med afviklingen af de nukleare anlæg skal etableres et slutdepot, der kan rumme affaldet fra afviklingen, det nuværende oplagrede radioaktive affald på Risø samt det affald, som samfundet producerer en årrække frem.”

”Overslag over volumen af dansk radioaktivt affald, opdateret juni 2008. (De angivne affaldsvoluminer afviger fra det i Beslutningsforslag B 48 anførte, dels som følge af en anden opdeling af det danske radioaktive affald og dels som følge af bedre viden og vurderinger siden 2002 og tidligere.)

I forbindelse med anvendelsen af lukkede radioaktive kilder indenfor sundhedssektoren, forskning og industri forventes det, at der i fremtiden årligt vil blive produceret omkring 2 tons affald svarende til ca. 8 m3 konditioneret affald i Danmark.

Overvejelser vedrørende fremtidig bortskaffelse af potentielt affald er et aspekt af planlægningen for et dansk depot for lav- og mellemaktivt affald.

Ud over ovenstående er der yderligere, hvad der kan kaldes ’potentielt affald’. Det drejer sig blandt andet om 3.670 t lavaktivt uranmalm.

Malmen blev hjemtaget fra Kvanefjeldet i Grønland i forbindelse med uranekstraktionsprojekterne i 1970’erne og 80’erne, men blev ikke anvendt til forsøg. Malmen er som sådan ikke radioaktivt affald, da den anses som et råstof. Det må særskilt vurderes, hvordan malm og underliggende jordlag skal håndteres. Det kan ikke afvises, at en løsning er at placere det i et dansk slutdepot.”

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skriver til mig, som svar på en række spørgsmål bl.a. således:

"Den 6. august d.a. sendte du på vegne af ministeren for sundhed og forebyggelse Astrid Krag vedhæftede svar på min forespørgsel om hvorfor Risøs atomaffald ikke fortsat kan blive liggende hvor det er ”fremstillet.”

I et afsnit skriver du – citat:

”Jeg synes også, at der er grund til at pointere, at i forhold til lande med kerne-kraft, vil der blive tale om et overordentligt lille affaldsdepot, hvor der alene vil blive deponeret lav- og mellemaktivt affald, hvoraf hovedparten er lavaktivt.”

Hvordan hænger det ”overordentligt lille affaldsdepot” sammen med det, som Dansk Dekommissionering skriver på ovennævnte site?

For mig ser det ud til at blive et ”IKKE så overordentligt lille affaldsdepot,” som skal rumme meget mere end bare affaldet fra Risø.

  • 0
  • 0

Alene ordlyden i artiklen røber modsætningerne i meldingerne fra Danmarks kloge landspolitikere - måske fordi de ikke aner, hvad de skal stille op med dette uhåndterlige atomaffald:

Citat:
"...flankeret af en 'ikke i min baghave'-tilgang i de kommuner, som er bedst egnede til at varetage opgaven".

Ih ja, en lille fattlig lokalkommune ude i ulands-Danmark er også virkelig godt rustet til at kunne gøre noget, NÅR der kommer radioaktivt udslip fra alle de "strålende" herligheder, der partout skal "dumpes" så langt væk fra København som muligt!!!
Eftersom at Ringhals og Barsebäck ligger så tæt på Danmarks tættest befolkede udkantsomårde - København - så må man ligesom gå ud fra, at atomberedskabet er mere udbygget dér end i Thy, på Salling eller på Bornholm ?!?

Citat:

"Det er ikke første gang, den konflikt optræder. Det gjorde den også i sagen om bisphenol A i sutteflasker, hvor et enigt folketing gik imod eksperter fra det europæiske fødevaresikkerhedsorgan Efsa og krævede et forbud, der endte med at give flere problemer, end det løste.

Meget tyder dog på, at politikerne denne gang får svært ved at omgå eksperternes vurdering og den beslutning om slutdeponering af affaldet, de selv har truffet én gang og bekræftet i maj 2011, da resultaterne af forstudierne blev præsenteret".

Sagen om Bisphenol var ligesom en helt anden konflikt, og der drejede det sig om forsigtighed og sund fornuft, så det kan slet ikke sammenlignes.
Eneste lighed er manglende lydhørhed overfor den kollektive "Common Sense" - dengang på EU-niveau versus Folketinget - og denne gang på Folketingsniveau overfor befolkningen, hvilket på én gang også udgør forskellen mellem sagerne.
At vi i det hele taget skulle have atomkraft i Danmark dengang drejede sig netop ikke om forsigtighed og sund fornuft, men om "so ein DIng muss ich auch haben" og om en teknologibegejstring, som nu i mellemtiden er modnet og er blevet "voksen" og er blevet til en mere refleksiv og udpræget teknologiskepsis, som i forbindelse med atomkraft og især dens uhåndterlige affaldsprodukter og potentielle sikkerhedsrisiko er yderst velbegrundet!!!!

Citat:

"Seks placeringer i fem kommuner er udpeget som bedst egnede til at opbevare affaldet (se kort). I løbet af efteråret skal de seks reduceres yderligere til to eller tre, når geologer fra Geus har analyseret resultater fra prøveboringer, der skal bekræfte viden om undergrundens beskaffenhed".

Denne viden om undergrundens beskaffenhed går tilsyneladende primært ud på, at undergrunden skal ligge så langt væk fra København som muligt!

Citat:
"Men i de fem kommuner vrider man sig som ål i en spand ved tanken om at skulle huse et slutdepot".

Ja, vi ved jo ikke hvad der er bedst for os selv, os uvidende bønder!

Citat:

"Alt tænkeligt er blevet til våben i kampen mod eksperternes vurdering lige fra en bekymret muslingeeksportør ved Hvidbjerg over frygt for turistflugt fra Kerteminde til hensynet til Bornholms image som 'grøn ø'."

Ja, mage til useriøse argumenter. I Københawnstrup ved man naturligvis bedst, hvad der er godt for naturen og turismen vest for den uoverstigelige Valby Bakke, som dækker for al udsyn til resten af Danmark.

Citat:

"Udviklingen fik sundhedsminister Astrid Krag (SF) til at bestille et hastenotat hos Geus om Risøs egnethed. Det slog endnu en gang fast, at Risø ikke er egnet som slutdepot".

Nej, Astrid, de samme eksperter havde ikke ændret deres vurdering i mellemtiden.
Hvor mange andre eksperter end Geus er blevet spurgt - eventuelt nogle "uvildige" af slagsen ?.

Citat:

"Endelig betyder to store drikkevandsboringer øst for Roskilde, at drikkevand til over 65.000 københavnere vil være truet i tilfælde af radioaktive udslip".

Som bekendt er der jo ingen drikkevandsboringer her i Jylland - og de få mennesker, der bor her, sammen med køerne og hønsene, kører i hestevogn på grusveje og går i folkedragt.
At radioaktivt udslip skulle genere 65.000 af den slags mennesker, eller at det løber ud i Limfjorden, herregud, sålænge det bare ikke foregår i nærheden af København!!!

Citat:

"Det vil naturligvis ikke ændre på halvøens geologi - til gengæld vil man pludselig have seks borgmestre i kamp mod affaldet i stedet for fem, for heller ikke Roskilde ønsker at være hjemsted for atomskrottet".

Ja, det er jo sørme et globalt fænomen, at ingen vil kendes ved det uhåndterlige atomaffald, som de måske endda selv har været med til at skabe - men de vil da gerne have energien fra atomkraften, eftersom at prisen på den på ingen måde afspejler eller godtgør miljøbelastningen.

Citat:

"Risø har da heller aldrig været tænkt som slutdepot. Tværtimod står det klokkeklart i folketingsbeslutningen, at Risø skal være ryddet inden for 20 år fra beslutningen om afvikling af de nukleare anlæg, hvilket vil sige 2023".

Nogle gange kan man blive nødt til at tænke om (måske også kaldet omtanke), og måske især ændre tankegangen og terminologien om "at rydde op", "at fjerne", "at normalisere", osv., da det jo kun dækker over, at man flytter det uhåndterlige problem et andet sted hen, end dér hvor det oprindeligt lå - så er problemet jo "løst" - hurra!

Citat:

"Løsningen kunne så være at bygge et overfladedepot ved Risø, der har den fordel, at man let vil kunne komme til affaldet, hvis der opstår problemer, eller hvis affaldet på et tidspunkt skal flyttes".

Genialt - sålænge problemet er indenfor øje, så er det forhåbentlig også indenfor sind.
At ty til samme "løsning" som for 50 år siden, hvor man dumpede sit affald i det nærmeste mosehul, sø eller grusgrav, sådan at det var ude af øje, ude af sind, det dur simpelthen ikke i forbindelse med dette absolut mest uhåndterlige affald overhovedet.
At dumpe affaldet fra denne "strålende" energiform i en nedlagt saltmine og håbe på, at metaltønderne holder til dette korrosive miljø igennem de næste 50.000-100.000 år er simpelthen ikke ansvarligt - og i bedste fald naivt.

Citat:

"Ulempen er blandt andet, at det kræver en bemandet organisation i århundreder at beskytte depotet og holde øje med affaldet og eventuelle udslip til omgivelserne - det vil med andre ord være både dyrt og besværligt".

Nej, det er ganske enkelt prisen for at ville denne "strålende" teknologi - og den skal også betales af selvsamme, ud fra princippet om, at forureneren betaler og "rydder op" (jvf. ovenstående) efter sig - det gælder vel også her ?.

Citat:

"I dag fungerer Risø som mellemlager, hvor man i en overskuelig årrække kan opbevare affaldet under forhold, der gør, at tønder, kasser og containere fysisk kontrolleres af personale, som kan pakke affaldet om, hvis en tønde eksempelvis korroderer. Tilgangen med et mellemlager bruges også i andre lande som Tyskland og Sverige, men ikke som slutdepot".

Et mellemlager, der bliver holdt øje med, lyder ellers mere ansvarligt end at dumpe affaldet nogle steder, der gør fremtidig håndtering af det yderst vanskelig og risikabel, for derefter at glemme alt om det - lige indtil problemerne allerede dukker op om 30-50 år.
Med så kortsynede "løsninger" er der immervæk langt op til de 50.000-100.000 år, som denne yderst gennemtænkte affaldshåndtering ellers skulle/burde have haft som tidshorisont ?!?

Citat:

"Atomaffaldet er altså ikke, som det er opfattet nogle steder i offentligheden, et hovedstadsproblem, men et nationalt samfundsproblem".

Jeg ved sørme heller ikke hvordan man skulle kunne komme på den tanke, at det skulle være et hovedstadsproblem - for der bliver tilsyneladende af al vold og magt gjort alt, hvad der er muligt, for at eksportere problemet til steder i landet, så langt væk fra København som muligt - og så bliver det jo naturligvis til et nationalt samfundsproblem.
Og det samfundsproblem handler især om holdningen til resten af landet, derovre øst for Valby Bakke - for herovre hos os bønder kan man jo passende dumpe sit affald og overlade det de små, udsultede og fattige kommuner at håndtere noget, som på globalt plan nu har haft 50 år til at bevise sin uhåndterlighed, hvilket er lykkes til fulde.
Tror I så, at de nordvestjyske kommer på en genial idé til, hvad man kan stille op med denne uhåndterlige kasse puha, som ingen vil have ?.
Hverken atomkraftlande som England, Sverige eller Tyskland, har jo - på trods af en udbygget atomkraft - endnu ikke fundet på bedre idéer til håndtering af affaldet - andet end den førnævnte metode fra før ordet "miljø" overhovedet var opfundet, nemlig at grave skidtet ned og forsøge at glemme alt om det og overlade problemet de de næste mange tusinde generationer.
Se, at overlade de allermest uløselige problemer til dem, som ingen mulighed har for at løse det, kan i den grad kaldes ansvarlighed - eller hvad ?!?

Citat:

"Og ud over radioaktive stoffer indeholder affaldet tungmetaller og andre kemiske stoffer som bly, cadmium, beryllium samt 40-50 ton bitumen. Men selv den bedste beton forventes kun at holde helt tæt i 200-300 år, og derfor er den rette geologi til at omslutte en konstruktion af stål eller beton afgørende".

Opbevaring på jorde tæt op ad Limfjordens (efterhånden) rene vande lyder også som en rigtig god idé - der er jo slet ingen vandførende lag så tæt på kysten, som vil kunne føre udslip med ud til den omgivende natur (ironi kan forekomme!) - nej.nej.
Og herregud, nu hvor Limfjorden efterhånden er blevet så ren, så må den jo også kunne tåle en vis dosis radioaktivitet i de næste mange hundrede år - og husk, muslingerne går jo alligevel kun til eksport
Her må der jo naturligvis også være tale om en vis "fortyndingseffekt" - den gælder jo stadig for dem, der aldrig har hørt om bioakkumulation!

Citat:

"I de øvrige nordiske lande sprænges huller ned i granitten, mens de danske geologer har lagt op til at deponere i fedt ler eller i Bornholms tilfælde granit".

Ja, vi danskere ved jo altid bedre - også selvom det er første gang, at vi står overfor dette uløselige problem, mens de andre uvidende stakler derude i det store udland jo ikke ved bedre, selvom de har haft atomkraft i mange år.

Citat:

"Det er en både langtidholdbar og meget effektiv barriere mod udslip af radioaktivt materiale fra et slutdepot set over mange århundreder, og metoden er helt i tråd med international erfaring og praksis samt anbefalinger fra det internationale atomenergiagentur, IAEA".

Nu er problemet jo nok, at ingen - heller ikke IAEA - har erfaringer, der spænder over så langt et tidsperspektiv, eftersom at vi jo kun har haft "glæde" af denne "strålende" energiform i omkring 50 år.
Det må være nogle meget kloge folk, der sådan kan komme med anbefalinger, der "holder vand" i de næste 50.000-100.000 år.
Vi mennesker kan altså ikke lave noget, der kan holde så længe - se bare hvor hærget pyramiderne ser ud efter "sølle" 3000 år, selvom de ikke er lavet af "langtidsholdbar" beton - selv bjerge når at blive nedslidt af vind og vejr indenfor så langt et tidsperspektiv.

Citat:

"Et andet politisk alternativ er at arbejde for at eksportere affaldet. Faktum er dog, at Dansk Dekommissionering længe har forsøgt at finde et land, der vil aftage det danske atomaffald - en løsning, som den danske lovgivning åbner mulighed for".

Fint, så lad det blive liggende i Risø indtil da.
Så kan de supersikre tønder jo passende forsynes med en fiks designet bordplade af glas, så de kan bruges som caféborde i en "Atomcafé" i Risø-parken.
Hvis de er sikre nok til at blive dumpet ned i et vådt og tærende miljø, ligesom salthorstene eller lerlagene ved Limfjordens bred er, så kan de vel også holde til at stå i fri luft indendørs i et opvarmet lokale - noget af varmen kan eventuelt komme fra tønderne - så muligvis bør de ikke varmeisoleres.

Citat:

"Ingen vil dog tage imod det - og et kig på den danske modstand mod importen af det australske HCB-affald kan måske give et fingerpeg om årsagen til det".

Havde os kloge danskere så bare fundet på en ligeså "ansvarlig" måde at håndtere atomaffald på som HCB-affaldet, så kunne vi have fået en lukrativ eksportforretning ud af det, og atomindustrien kunne have fået rettet op på sit efterhånden (og med god grund!) blakkede ry!

Citat:

"Et egentligt internationalt depot er også en principiel mulighed, men efter at have siddet med i diverse grupper og møder er vurderingen fra Dansk Dekommissionering, at det vil tage årtier, før et sådant kan være realiseret".

Fint, så lad endelig affaldet blive på Risø indtil vurderingen bliver en anden - eventuelt når en ny generation er kommet til og har fået en genial idé.
Selv plastictønder må kunne holde i ti år. Så kan vi måske til den tid eksportere dette uhåndterlige problem til et andet land, og så er problemet "løst" og alle er glade!

Citat:

"Det fører til sidste alternativ: Politikerne vælger at udskyde beslutningen på ubestemt tid og satse på, at der engang dukker en mirakelkur op, eller at fremtidige generationer af jyder, bornholmere og fynboer vil være mindre kritiske over at modtage affaldet. Igen: Geologien ændrer sig ikke sådan lige".

Nå, det lyder eller som om, at geologiske ændringer som jordkælv og vandstandsstigning vil gøre opbevaring på Risø til en yderst risikabel affære indenfor de næste 300 år.
Så lyder holdningsmæssige ændringer jo også straks mere sandsynlige, og kassen med puha kan proppes ned i halsen på u-lands-Danmark, fordi det er bedst for dem selv, og problemet på Sjælland er "løst" og alle er glade.

Citat:

"Men også det vil stride mod folketingsbeslutningen, for ikke at tale om det moralske i at overlade møgsagen til børn og børnebørn. Problemet går ikke væk - tværtimod bliver affaldet nærmere mere besværligt at håndtere,som tiden går, i takt med slid og korrosion af containere".

Vise ord - mon atomkraftseksperterne og atomkraftsfanatikerne læser med her !?!

Citat:

"Landspolitisk er der næppe meget at vinde for politikerne på Christiansborg ved at udskyde beslutningen, for modsat beslutningen for eller imod atomkraft er der ingen folkelig landsorganisation imod deponeringen af affaldet. Den er udelukkende lokal".

Ja, og det gør jo straks problemet mindre, for så handler det jo kun om, at sognerådspolitkerne i ulands-Danmark jo ikke ved, hvad der er bedst for dem selv, fordi de kun kerer sig om navlepillende petitesser i lokalområdet som landbrug og fiskeri - som andre end dem selv godtnok også har glæde af - selv københavnere.

Citat:

"9. oktober bad sundhedsministeren Folketingets partier om en afklaring af, hvorvidt de står ved den beslutning, de traf i 2003 og bekræftede i 2011. I brevet langer hun ud efter den politiske uro og beder om en tilkendegivelse af, om partierne fortsat står bag processen for udpegning af den bedst egnede placering af et kommende slutdepot.

Svarene skal lande på Astrid Krags bord senest på onsdag. Den mest sandsynlige udgang er, at arbejdet med at etablere depotet gennem en anlægslov vil fortsætte, og at en kommune - imod dens vilje - vil blive hjemsted for det danske atomaffald".

Hvis det er en folkelig modstand kanaliseret gennem en folkelig landsorganisation, der skal til, så kommer den sikkert også.
Politikerne kunne jo passende starte med at blive opdateret med den måde, som den slags manifesterer sig på idag, her anno 2012, nemlig på:

http://www.facebook.com/pages/NEJ-TAK-til-...

...og der er mange.

  • 0
  • 0

1: Man jublede i Roskilde da Risø blev anlagt.
2: Man jublede da det lykkedes danske forskere, at få lortet til at virke i Roskilde.
3: Nu hader man det som pesten!

Mit raisonnement er, lad det blive hvor det er! Byg en sarkofag ved Risø, der hvor man har høstet og nu ikke vil lagre høsten!

;)

  • 0
  • 0

Jeg udtalte mig uden at kende Roskilde områdets lokalgeografi. Først når jeg zoomer ind på kortet, kan jeg se de lokale, store højdeforskelle.

  • 0
  • 0

Hvis stedet i det nordlige Salling vælges, kan man ligeså godt lukke Thise Mejeri. Selvom det er sikkert nok, vil forbrugerne ikke købe økologisk mælk som er lavet ovenpå radioaktivt affald. Og sådan er der ulemper ved hvert sted - vi bor tæt i lille Danmark.

Jeg køber KUN Thise mælkeprodukter og kunne ikke være mere ligeglad.

  • 0
  • 0

Hvis man opbevarer det under en juletræsplantage behøver man ikke sprøjte så meget og det er et rigtigt problem.Lugten og synet af gran i oktober er ubærlig.

  • 0
  • 0

Hvorfor man ikke kan håndtere radioaktivt affald det samme sted som man har haft glæde af arbejdspladserne? Risikoen for jordskælv køber jeg ikke.

Det kan det også, men man VIL IKKE, for der skal jo anlægges denne nye RISØ Forsknings og ErhvervsPARK i "Cleantech."

  • 0
  • 0

dr.dk skriver her idag

"Borgmester: Brug vores ler til atomskrot
22. okt. 2012 08.43 Nyheder
Lollandsk ler kan bruges til at indkapsle atomskrot på Risø. Lollands borgmester Stig Vestergaard (S) tilbyder nu, at den særlige lollandsk lerart bentonit kan bruges til at bygge en isolerende membran på Risø, der kan indkapsle de 5.000 ton radioaktivt affald fra den tidligere atomforsøgsstation nord for Roskilde.

  • Vi vil gerne løfte et ansvar. Der er masser af bentonit i vores undergrund, der kan bruges til at indkapsle radioaktivt materiale. Vi mener, det vil være genialt at undersøge, om man kan bruge det til at lave en membran til affaldet oppe på Risø, siger Stig Vestergaard til dagbladet Information.

Visionært
- Det er et spændende og visionært forslag, som jeg gerne bringer i spil på Christiansborg lyder det fra Venstres miljøordfører Henrik Høegh, der selv bor på Lolland.

Bentonit er en særlig blød og plastisk jordart. Lolland er rig på bentonit og kommunen har tidligere været i dialog med både svenske og japanske myndigheder, der begge har vist interesse for, at anvende bentoniten til indkapsling af radioaktivit affald.

De fem kommuner der er i spil til, at modtage det danske atomaffald har i dag kaldt til atomhøring i Børssalen i København."

Er dette en reel mulighed?

  • 0
  • 0

Hvorfor man ikke kan håndtere radioaktivt affald det samme sted som man har haft glæde af arbejdspladserne? Risikoen for jordskælv køber jeg ikke.

Mig bekendt er det ikke ricikoen for jordskælv der er begrundelsen for at affaldet skal væk fra Risø, men at der er store drikkevandsinteresser i området, samt at det naturlige lerlag er for tyndt i tilfælde af udsivning.

  • 0
  • 0

"I tilfælde af udsivning." Hvorfor er der risici for udsivning, hvor affaldet er nu, når der, efter sigende ikke er nogen risici, ved at slutdeponere affaldet de andre 6 steder?

Er der nogen der siger at der ikke er nogen risiko for udsivning? Der er altid en risiko og formålet er vel at vælge det sted hvor risikoen er mindst for at det får alvorlige konsekvenser for samfundet som helhed...

På de 6 tilbageværende steder er der et tykt lerlag, så stoffer fra en evt. udsivning ikke breder sig. Der er ingen vigtige vandboringer i området og der er tyndt befolket så konsekvenserne ved et udslip begrænses mest muligt.

  • 0
  • 0

sige om alt dette ?

Risø belv bygget for at danne en videns og erfaringsbase for dansk a-kraft. Det er vel i det store hele lykkedes. Så har men demonteret anlægget og demonteret dem der fik erfaringen og knowhowet - og nu kan jeg ikke forstå hvad menningen med det hele var.

Et af argumenterne ( blandt mange andre ) mod dansk A kraft er at vi ikke har nogen der ved noget om det. Måske, men vi har dælme betalt for at få det. Vi har haft folkene, og den indenlandske viden.

Det virker som kæden er hoppet gevaldigt af et eller andet sted. Det var næppe på Risø man opdagede farene ved A-kraft - de må have været kendt længe før. Ergo skulle man enten have ladet være med at bygge Risø, eller kørt planen igennem. Så har man jo også en løsning for A værkernes affald som sagten kan klare de små mængder fra Risø.

Jeg savner den atom begejstring der var i Bohr´s tid i de berørte kommuner.

Det var, en gang til, ikke på Risø man opdagede at radioaktive isotober skal behandles med omtanke. Det vidste man rigeligt om da man anlagde det.

Peter Madsen.

  • 0
  • 0

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skriver i en svarskrivelse til mig bl.a.:

  • citat -

"Selve atombrændslet fra de nedlagte forsøgsreaktorer på Risø er for længst returneret til den oprindelige leverandør.
Det lav- og mellemaktive affald omfatter således affald fra drift og nedtagning af reaktoranlæggene, f.eks. beton og jernskrot, affald i form af papir, plast, arbejdstøj, glas, metal m.v. samt kasserede radioaktive kilder fra sundhedsvæsen, forskning og industri.

Den største mængde af affaldet udgøres af kortlivet, lavaktivt affald.

Det er selvsagt helt afgørende for regeringen, at et dansk slutdepot bliver pro-jekteret, opført og drevet på en sikker og betryggende måde, så det ikke på nogen måde udgør nogen fare for befolkningen, omgivelserne eller de ansatte på depotet under etableringen, sådan som det også allerede i dag er tilfældet med håndteringen af affaldet på Risø.

De dosismæssige kriterier, der vil blive fastsat for et dansk slutdepot for beskyttelsen af befolkningen vil være 0,1 mSv/år (milliSievert pr. år) under fyldningen og 0,01 mSv/år efter lukningen af depotet. Til sammenligning udsættes vi alle i gennemsnit for 3 mSv/år fra den naturlige baggrundsstråling. Det betyder, at en person, der opholder sig direkte ved det færdige depot i et helt år højst må få en ekstra stråledosis, der svarer til den naturlige stråling, vi alle modtager på én dag.

Med venlig hilsen

Tove Kjeldsen, Specialkonsulent Sygehuspolitik,
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Holbergsgade 6
1057 København K."

  • citat slut -

Så der er jo ingen fare heller ikke på RISØ, hvor det har ligget længe allerede.

  • 0
  • 0

Det er selvsagt helt afgørende for regeringen, at et dansk slutdepot bliver projekteret, opført og drevet på en sikker og betryggende måde, så det ikke på nogen måde udgør nogen fare for befolkningen, omgivelserne eller de ansatte på depotet under etableringen, sådan som det også allerede i dag er tilfældet med håndteringen af affaldet på Risø.

Så er der vel heller ikke nogen der kan have noget imod at den mest optimale løsning bliver valgt? Og når nu forskerne er enige om at den optimale løsning ikke er at lade det ligge på Risø, hvad er så begrundelsen for at det ikke skal flyttes?

  • 0
  • 0

Det er selvsagt helt afgørende for regeringen, at et dansk slutdepot bliver projekteret, opført og drevet på en sikker og betryggende måde, sådan som det også allerede i dag er tilfældet med håndteringen af affaldet på Risø.

Derfor!

  • 0
  • 0

Det er selvsagt helt afgørende for regeringen, at et dansk slutdepot bliver projekteret, opført og drevet på en sikker og betryggende måde, sådan som det også allerede i dag er tilfældet med håndteringen af affaldet på Risø. Derfor!

Så du vil altså accepterer en større risiko for det danske samfund og for dele af den danske befolkning, bare det bliver liggende på Risø... Det er selvfølgelig en holdning man kan have...

  • 0
  • 0

i ørerne er at man fra officiel side fastholder at det næsten ikke er farligt og at risikoen er minimal, og så samtidig fastholder at det er tvingende nødvendigt at flytte affaldet til et mindre befolket område. På mig virker det lidt som når Kina sender deres L... til Tibet.
Og til spørgsmålet om vi så evt. skal acceptere affaldet deponeret tæt på et tættere befolket område - Ja naturligvis. Hvis deponiet placeres tæt på de magtfulde beslutningstagere, vil der være max. fokus på en absolut sikker løsning :-) Har man haft goderne i form af højtprofilerede forskerarbejdspladser må man også håndtere det affald der er skabt på en moralsk forsvarlig måde. Det er jo som sagt ikke særligt farligt.
Export til andre områder der ikke ønsker det er ikke moralsk forsvarlig.

  • 0
  • 0

For os der ikke bor i Københavnsområdethar, har der aldrig hersket tvivl om, at politikerne på Christiansborg ville have atomskrottet deponeret så langt fra Slotsholmen i København som muligt.
Hvis atomskrottet er så ufarligt som der påstås, kunne politikerne jo slutdeponere det i kældrene under Christiansborg.

  • 0
  • 0

11 11 2009
Risø DTU og Roskilde Kommune bliver grønne partnere
Af Holger Pedersen, Kommunikation

Et nyt grønt samarbejde mellem Risø DTU og Roskilde Kommune skal gøre området ved Risø til centrum for forskning, udvikling og afprøvning af bæredygtige teknologier.

Hvis jeg ikke har skrevet det før, vil jeg gerne gentage det: Derfor SKAL det væk fra Risø, Roskilde.

  • 0
  • 0

Niels Bohr var et pænt menneske der sjældent sagde nedværdigende ting om noget eller nogen .
Lad derfor et knapt så dannet menneske svare.
Vores folkestyre har vist sig overordentlig dårligt til at styre situationen efter 1973. Oliekrisen. Olie Olie .
De eneste der reagerede fornuftigt var det andelsejede Elsam der kullede i en fart.Det er min påstand at hvis vi havde kul-el og varmepumper ville den samlede miljøbelastnig være lig med eller mindre end det pjat vi har idag.
Der ville heller ikke være brug for ret mange ansatte og det er her hunden ligger begravet.
I 1973 skred hele grundlaget for velfærd ,radikal- og social-demokrati.Det forudsætter energi nok og for få mennesker .
Det er ikke den situation vi har siden 1973.
Hvor mange mennesker er beskæftiget med ligegyldig, hvis ikke ligefrem skadeligt arbejde med VE?En overgang sorterede der flere ansatte direkte under energi og miljøminister end der var funktionærer i Danmarks to største private virksomheder tilsammen.
Som beskæftigelsesprojekt er det en succeshistorie;som søm i demokratiets ligkiste uden mage.
Det gør ondt at det pæne, fungerende og Nobelprisværdige land ,jeg sejlede rundt om i soldatertiden, nu skal bruge milliarder for at DTU Risø og Roskilde skal have rent land at trutte på.Meget mer kommer der,hvis de sidste års resultater er indikative, ikke ud af det.

  • 0
  • 0

i ørerne er at man fra officiel side fastholder at det næsten ikke er farligt og at risikoen er minimal, og så samtidig fastholder at det er tvingende nødvendigt at flytte affaldet til et mindre befolket område. På mig virker det lidt som når Kina sender deres L... til Tibet. Og til spørgsmålet om vi så evt. skal acceptere affaldet deponeret tæt på et tættere befolket område - Ja naturligvis. Hvis deponiet placeres tæt på de magtfulde beslutningstagere, vil der være max. fokus på en absolut sikker løsning :-) Har man haft goderne i form af højtprofilerede forskerarbejdspladser må man også håndtere det affald der er skabt på en moralsk forsvarlig måde. Det er jo som sagt ikke særligt farligt. Export til andre områder der ikke ønsker det er ikke moralsk forsvarlig.

Ja, det skurrer også slemt i mine øren, Morten - og sikkert også i andres (undtagen i politikernes ører).
Det næste trumfkort bliver vel, at Risø ligger ovenpå en slumrende vulkan, der kan gå i udbrud indenfor de næste 300 år, eller at Danmark ved et jordskælv brækker over i to, lige nøjagtigt under Risø, indenfor de næste 300 år, eller at der er risiko for, at et fly fra Rosklide lufthavn i dårligt vejr vil kunne falde ned i Risø-området - pudsigt er det dog, at alt dette ikke er sket indenfor det forgangne halve århundrede.
Overfor så vægtige argumenter, så blegner bagatelagtige argumenter som landbrugets og fiskeriets ve & vel jo naturligvis - for den slags samfundsmæssigt nyttigt arbejde foregår jo primært i ulands-Danmark - men produkterne heraf konsumeres dog (også) i København, såfremt at man også dér gerne vil have noget at spise, som ikke er selvlysende, hhv. fyldt med bylder.

11 11 2009 Risø DTU og Roskilde Kommune bliver grønne partnere Af Holger Pedersen, Kommunikation Et nyt grønt samarbejde mellem Risø DTU og Roskilde Kommune skal gøre området ved Risø til centrum for forskning, udvikling og afprøvning af bæredygtige teknologier. Hvis jeg ikke har skrevet det før, vil jeg gerne gentage det: Derfor SKAL det væk fra Risø, Roskilde.

Ja, netop - det vil jo være alt for påfaldende at have sådan noget uhåndterligt skidt liggende dér - og som stammer fra noget så aldeles u-bæredygtigt og meget lidt miljøvenligt som atomkraft.
Det skal ud af øje, så det kan komme ud af sind.
Samtidig vil en Risø-park sikkert kunne tilbyde lidt "Green Wash" af den dårlige samvittighed - efter at den dårlige samvittighed er blevet ekspederet ud til ulands-Danmark, naturligvis!

Og skulle vi så ikke lige skille snot fra skæg: Hvis Lolland tilbyder et læs betonit til Risø, så betyder det IKKE, at affaldet skal til Lolland - men det er måske politikernes måde at tolke et godt og velment tilbud på ?.
Budskabet er jo ligesom sivet ind, også hos os bønder: Skidtet skal bare så langt væk fra København som muligt.
Forslaget om deponi i Christiansborgs kældre lyder ellers som et aldeles glimrende forslag - så kan dem, der gerne ville have denne "strålende" såkaldte teknologi dengang, tage det fulde ansvar for beslutningen - i stedet for at have samme holdning som atomindustrien og atomkraftsfanatikerne, nemlig at denne "strålende" såkaldte teknologis uhåndterlige affald til enhver tid altid er andres problem - og i dette tilfælde ulands-Danmark.

Politikerne siger det dog på en lidt anden måde, nemlig at dette er et samfundsproblem - og dermed er det vores allesammens problem.
Politikerne skulle hellere beslutte at placere den påtænke Risø-park for bæredygtighed på den jyske vestkyst, eventuelt i nærheden af den med vold og magt nu noget lemlæstede og tidligere fredede Østerild Plantage, der nu skal huse forsøgsvindmøller.
Så kunne atomskrottet blive hvor det er, og ulands-Danmark kunne ved en sådan udflytning måske endelig få del i de mere vidensorienterede arbejdspladser, i stedet for kun at blive skaltet og valtet med, henover hovedet på os bønder, og blive brugt som skraldespand!

Det næste bliver vel, at når dette er et samfundsproblem for hele Danmark, og ikke kun et københavnerproblem, ja, så er det vel også et problem for hele Rigsfællesskabet, sådan at dette uhåndterlige affald - nu hvor os genstridige bønder og vores borgmestre, som ikke ved hvad der vil være bedste for os selv, er obsternasige - meget passende kan dumpes i en nedlagt kryolitmine langt væk fra København - fordi vurderingen fra Geus er, at lige netop den bjergart lige dér vil være allerbedst, NÅR tønderne begynder at lække.

  • 0
  • 0

Hvis jeg har læst rigtigt er de 3000 tons af problemet geologiske prøver fra Kvanefjeld som Grøndland ikke vil have tilbage.Har man prøvet med penge ,der som bekendt makes the world go round?
En anden måde kunne være at findele det og blande det i de rester af slagge og aske vi eksporterer. 3000 tons Kvanefjeld er nok lavere i radioktivitet og tungmetaller end de over 100000 tons affald per år?(frit efter min hukommelse fra læsning af Berthel Lohman)

  • 0
  • 0

Ja, Niels Abildgaard, du har læst rigtigt:

"Ud over ovenstående er der yderligere, hvad der kan kaldes ’potentielt affald’. Det drejer sig blandt andet om 3.670 t lavaktivt uranmalm.

Malmen blev hjemtaget fra Kvanefjeldet i Grønland i forbindelse med uranekstraktionsprojekterne i 1970’erne og 80’erne, men blev ikke anvendt til forsøg. Malmen er som sådan ikke radioaktivt affald, da den anses som et råstof. Det må særskilt vurderes, hvordan malm og underliggende jordlag skal håndteres. Det kan ikke afvises, at en løsning er at placere det i et dansk slutdepot.”

  • 0
  • 0

Den fylder 28 Mb.

Hej Fredrik

Har den og mange tak.
Vil prøve at se hvor stor mængde Bornholmks Radioaktivitet der er anvendt lige under de udøbte børns hoveder i relation til Risøs rester.

  • 0
  • 0

Risø har opbevaringspladsen, en plads som allerede er tilstede.

Faciliteten skal ombygges for relativt få midler - 100-150 mio - hvilket er markant billigere end nyanlæg og transport, anslået op mod 2 mia.

Således er Risø det suverænt bedste valg ud fra kriterierne kompleksitet, pris og sikkerhed.

Det vil være befriende at gå efter løsninger frem for plejen af massepsykosen omkring radioaktivite emner.

  • 0
  • 0

Flertal bag atom-affalds-beslutning er væk

  1. okt. 2012 11:30

Et flertal af partier uden om regeringen begraver sundhedsminister Astrid Krags plan for placeringen af det radioaktive affald fra Risø.

http://www.dr.dk/P4/Bornholm/Nyheder/2012/...

Et flertal af partier uden om regeringen begraver sundhedsminister Astrid Krags plan for placeringen af det radioaktive affald fra Forsøgsstation Risø. Det skriver Information.

  • 0
  • 0

Den største mængde af affaldet udgøres af kortlivet, lavaktivt affald.

. hvis det er den ypperste viden om radioaktivitet, så er det vist udmærket, at man slagtede Risø!
En gang til for prins Knud:
Lavaktivt affald er langlivet.
Højaktivt affald er kortlivet.

  • Sagen er faktisk meget simpel - affaldet kan placeres hvorsomhelst uden problemer, blot deponeringsdybden er optimal.
    Man kan endog deponere affaldet i en bunkers ved overfladen - f.eks. på Risøs grund.
  • 0
  • 1

Når det nu lykkedes for eksperterne at indstille alle planer om Kernekraft herhjemme, eksperternes ord blev mere og mere skingre og utroværdige.
Så hvorfor skulle man lige stole på samme I DAG? Og samme eksperter kan vel også leve (udmærket) med få det hele sendt til Tyskland!

  • 0
  • 1