"Hvordan vil en stigning af vandstanden i verdenshavene påvirke grundvandsstanden? Vil den stige tilsvarende, er den kun en funktion af nedbørsmængden, eller er det kun i kystnære områder at de to påvirker hinanden?"
"Den globale opvarmning påvirker det hydrologiske kredsløb og herunder grundvandsstanden både fra havsiden og landsiden. En stigning i havniveauet vil resultere i en opstuvning i vandløb og grundvand.
I Danmark forventes klimaændringerne at resultere i stigende temperatur, øget fordampning, øget nedbør om vinteren og faldende om sommeren, samt flere tilfælde af kraftig nedbør og længere perioder uden nedbør. Hertil kommer at den højere fordampning og lavere nedbør om sommeren vil øge behovet for markvanding specielt i de udstrakte sandområder i Jylland. Endvidere forventes, at de ændrede klimaforhold vil medføre ændringer i arealanvendelsen. Alle disse forhold vil påvirke grundvandsdannelsen og grundvandsstanden i forskellig styrke og retning.
Den nationale vandressourcemodel, DK-modellen, har været anvendt til at beregne, hvordan de forskellige effekter hver for sig påvirker det hydrologiske kredsløb. Ved at anvende data for det fremtidige klima beregnet ved hjælp af klimamodeller som input til DK-modellen, er det muligt at forudsige effekten på grundvandsdannelse og grundvandsstand. Selvom der knytter sig store usikkerheder til scenarierne for det fremtidige klima viser beregningerne, at der kan forventes en større årlig grundvandsdannelse.
I de sandede områder i Vestjylland kan dette resultere i stigninger i den gennemsnitlige grundvandsstand på op til 2 meter. På Sjælland er den overfladenære geologi domineret af lavpermeable moræneaflejringer. Her beregnes mindre stigninger i grundvandstanden i størstedelen af området, fordi dræn og grøfter opfanger den øgede nedsivning og fører den direkte til vandløbene.
En stigning i havniveauet vil ændre kystlinjen og medføre en opstuvning i vandløb og grundvand. Forskellige studier har ført til forskellige forudsigelser, men en stigning i havniveauet med 1 meter frem til år 2100 er måske et muligt scenarie. Det vil betyde, at lavtliggende arealer oversvømmes og at kysten på udsatte steder vil bliver rykket måske op til 100 meter tilbage.
Modelberegningerne har vist, at påvirkningen af grundvandsstanden er begrænset til en zone på ca. 10 km fra kystlinjen afhængig af de specifikke geologiske forhold. 5 km fra kystlinjen er påvirkningen ca. 40 pct. af den totale havniveaustigning eller ca. 40 cm, hvis havstigningen er 1 meter.
De ændrede klimaforhold og havstigningen bidrager således begge til stigninger i grundvandsstanden. Dette vil føre til oversvømmelse af ådale og lavtliggende områder og øget risiko for vand i kældre. Selvom en øgning i havniveauet kun påvirker grundvandsstanden i en begrænset zone fra kysten skal det bemærkes, at op mod 80 pct. af den danske befolkning bor i byområder, der har forbindelse til kysten. Hertil kommer, at en stor del af industri og erhversliv også er placeret her."
positiv - antistof rammer hinnanden og der opstår ren energi.(har jeg læst)
Ren energi? energi må da have et stof til at transpotere enegien, ergo må da bilve noget tilbage. Alfa Beta eller Gamma stråler. elller er vi mennesker endnu ikke fundet ud af hvordan man få energi ud af ingenting? Lige dette spørgsmål op tager mig meget. Energi MÅ da have en hvis konstenst -- selv lys eller andet vi betragter som energi har noget at have det i.
m.v.h. Bent Andersen
positiv - antistof rammer hinnanden og der opstår ren energi.
Det er fuldstændig korrekt. Og nej, energi i form af elektromagnetisk stråling (uanset om det er langbølget radiostråling eller kortbølget gammastråling, eller hvadsomhelst ind imellem) behøver intet medium for at udbrede sig. Til gengæld kan det ikke ligge stille uden at blive absorberet af noget stof.
Men hvad har det med grundvandstanden at gøre ?
Niels
Men hvad har det med grundvandstanden at gøre ?
God læsning. I flere forskellige fora har jeg skrevet at vi ville stå i vand til halsen, hvis vi blev ved med at 'spare på vandet' som f.eks. kan høres fra de frivillige medlemmer i interesseorganisationen Økologisk Råd. Ordene faldt så at sige på tør grund. DK er præget af nøjsom neocalvanisme.
Der er mange drænede skove og marker, som naturligt burde være vådområder til gavn for diversiteten.
Hvorfor overudnytte dansk miljø for at nogle får landmænd kan eksportere afgrøder i dyrefoderkvalitet?
Kommentarer (3)