Risikoen for jordskælv stiger betragteligt, hvis mennesket pumper milliarder af tons CO2 ned i undergrunden for at oplagre det fjernt fra atmosfæren, hvor det medvirker til global opvarmning.
Det konkluderer to forskere fra det amerikanske Stanford-universitet i en artikel i det videnskabelige tidsskrift PNAS. De advarer derfor regeringer verden over mod at tro, at CO2-lagring dybt nede i undergrunden kan redde vores klima.
For ganske vist bliver jordskælvene næppe kraftige nok til i sig selv at udgøre en fare for mennesker. Men undergrunden skal kun rykke sig få centimeter, før der er fra adgang for CO2 til at stige op mod atmosfæren.
»Næsten alle vores nuværende modeller for at afværge klimaændringer antager, at CO2-lagring bliver et af vores primære værktøjer. Det, vi siger, er: 'Ikke så hurtigt'',« siger den ene af forskerne, professor Mark Zoback, i en artikel på Stanford-universitets hjemmeside.
Han argumenterer sammen med kollegaen Steven Gorelick for, at hvis CO2-lagrene i undergrunden skal være effektive, så må der højst slippe en procent ud fra lagrene for hver 1000 år.
Professorerne bygger blandt andet deres konklusion på studier af spildevand, som bliver pumpet ned i undergrunden. Det har også givet anledning til mindre, lokale jordskælv. Risikoen for skader ved de jordskælv er lav.
»Men implikationerne er anderledes, hvis man prøver at lagre kulstof i tusinder af år,« siger Mark Zoback.
Det kan såmænd godt lade sig gøre at finde sikre depoter i undergrunden til CO2, vurderer professorerne. De peger på den norske del af Nordsøen, hvor olieselskaberne siden 1996 har pumpet CO2 tilbage i felterne. Her ligger det i porøse sten med et ugennemtrængeligt lag ovenover. Det forhindrer CO2 i slippe ud, selv hvis der er små jordskælv i undergrunden.
Men, argumenterer Stanford-professorerne, for at lagre tilstrækkeligt CO2 til at gøre en forskel for klimaet, skal der bruges 3.500 formationer som Sleipner-feltets. Det er tvivlsomt, om de overhovedet findes, og hvis de gør, er de i hvert fald ikke jævnt fordelt. F.eks. er der ikke nogen i Nordamerika. Det betyder, at CO2 skal fragtes langvejs, inden det kan evt. kan lagres.
Stanford-artiklen kommer, kort efter at det rådgivende, amerikanske videnskabsråd, National Research Council, har udgivet en rapport om risikoen for jordskælv ved forskellige påvirkninger. Den mest kontroversielle er udvindingen af skifergas ved hjælp af hydraulisk frakturering, i daglig tale fracking.
Ifølge rapporten udgør fracking ikke den største jordskælvsrisiko. Det skyldes, at store mængder af vand under tryk bliver pumpet ned i undergrunden, samtidig med at gassen bliver fjernet. Risikoen for jordskælv stiger, hvis man netto tilfører eller fjerner væske fra undergrunden. Det sker netop med lagring af CO2, i det mindste, hvor det ikke sker i tidligere oliefelter.
Derimod minimerer teknologier, der bliver brugt til at opretholde væskebalancen i undergrunden ved olie- og gasindvinding samt geotermiske boringer, risikoen for jordskælv.
Resumé af den videnskabelige artikel
Artikel fra Stanford University
Nyhed fra National Research Council
CO2-lagring er vel under alle omstændigheder et udslag af vanvid.
Bare tænk på den energi, der skal bruges til at pumpe CO2'en ned i lagrene.
Og de investeringer, der skal til for at etablere lagrene.
Brug dog pengene på forskning i energiforbedringer og i alternativer til fossil brændsel. F.eks vindenergi, atomkraft, bølgekraft, fusionskraftværker, solenergi, ko(s)misk energi... Hvadsomhelst! Bare pengene ikke spildes på CO2-lagring
Også Hydralisk fraktureringen giver Jordskælv:
U.S. Government Confirms Link Between Earthquakes and Hydraulic Fracturing
http://oilprice.com/Energy/Natural-Gas/U.S...
Som jeg har skrevet før, så bør "fracking" forbydes omgående i lille Danmark!
God artikel. CCS er ellers blevet solgt rigtigt godt. Fascinerende at CCS slet ikke er mulig i nordamerika. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig at foretalere ikke allerede havde undersøgt disse sammenhænge.
Enig med Hans, dog ikke villig til fjollerier med KK.
CCS er ellers blevet solgt rigtigt godt.
CCS er bare en forhalingsmanøvre fra kul og olieindustriens side. Man har jo aldrig satset på det for alvor. Men så er det ligesom man gør noget.
Han argumenterer sammen med kollegaen Steven Gorelick for, at hvis CO2-lagrene i undergrunden skal være effektive, så må der højst slippe en procent ud fra lagrene for hver 1000 år.
Zoback and Gorelick state that even a fault slip of a few centimeters could allow stored CO2 to reach the surface – a serious concern, since the researchers argue that carbon repositories need a leak rate of less than 1 percent every thousand years to be effective.
Ja, hvor var det lige argumentationen blev af? Det er jo blot en udtalelse - unden meningsfuld forklaring af logikken bag.
Jeg kan i hvert fald ikke umiddelbart se hvorfor det skulle give mening.
Hvis man fx. antager at der med CCS til lagrene tilføres samme mængde hvert år (det kunne fx. være halvdelen af alt kulstof i afbrændte brændsler både fra biomasse og fossile brændsler) så vil der gå mere end 100 tusinde år før der er balance i systemet. Altså forstået således at der så vil slipper lige så meget tilbage til atmosfæren i kraft af lækage fra de opbyggede lagre, som der løbende stoppes ned. Det lyder vel ikke så farligt.
Kommentarer (5)