Spruttende spansk vulkan bliver måske ny kanarisk ø

En vulkan ud for øen El Hierro i det kanariske øhav har nu nået et så aggressivt punkt, at den spyer aske og sten. Ifølge geoforskere i området ligger vulkanen så tæt på vandoverfladen, at den kan blive en ny lille ø.

De kanariske øer får måske en lille ny ø i den kommende tid. I hvert fald har en undersøisk vulkan ved øen El Hierro nu arbejdet sig helt op til 70 meter under havets overflade, hvor den spyer løs af aske og gasser.

Vulkanen er nået til sin tredje fase, skriver Der Spiegel. Det betyder, at vand er stået 20-30 meter i højden i et par dage, og tirsdag var der sågar indbyggere i området, som havde set sten komme flyvende.

Det betyder, at vulkanen vokser under havet, i takt med at lavaen hober sig op. Lokale er allerede begyndt at udtænke navne til den måske kommende lille ø, som vulkanen kan blive til, hvis den stiger de sidste 70 meter op.

Vulkanen ved El Hierro forårsager malstrømme ved de kanariske øer. (Foto: Instituto Volcanologico de Canarias)
Foto: Instituto Volcanologico de Canarias.

Umiddelbart er der ikke sket noget under udbruddet, selv om indbyggerne på den sydlige del af El Hierro måtte flytte hjemmefra i weekenden, og vejene blev lukket. Desuden skal de finde sig i en tung lugt af svovl, som sydende svæver hen over vandoverfladen.

Der har også været over 10.000 små skælv i området siden juli, og det var først for et par uger siden, at aktiviteten blev øget. Vulkanologerne har målt et tredoblet niveau af CO2 ved vulkanen, hvilket tyder på, der er godt gang i den, og der er også målt rystelser på over 4 på richter-skalaen.

Klistret magma

Geoforskerne i området havde egentlig ikke troet, at der ville ske så meget, fordi jordskælvene typisk ligger langt nede i havet. Men denne gang har aktiviteten altså løftet sig fra 10 km under overfladen til ganske tæt på, og de frygter skader på allerede eksisterende land, selv om geoforskerne ikke mener, at der er den helt store fare på vej.

Alligevel har vulkanologerne haft aske og pimpsten, som har flydt rundt, under luppen og konkluderet, at der godt kan komme nogle ordentlige eksplosioner af damp over vulkanen, som også kan være farlig for folk i nærheden.

Årsagen til, at magmaen er farlig, er, at den indeholder små mængder siliciumdioxid, som har en limagtig konsistens og dermed også gør magmaen tyk, klistret og med opbyggede gasser, der kan give en kraftig eksplosion.

Om og hvornår der opstår en ny lille kanarisk ø, vides endnu ikke med sikkerhed, men ifølge forskerne øges chancen dag for dag, mens lavaen bygger sig op.

Ifølge bloggen earthquake-report.com, som følger vulkanen tæt, var der blot 10-15 minutter mellem 'veerne' tirsdag aften, mens der nu er ro på i en periode.

Se video af den vulkanske aktivitet

Dokumentation

Artikel i Der Spiegel

Kommentarer (12)

er deres behov for enheder og preferencerpunkter.

hmm.

Der har også været over 10.000 små skælv i området siden juli, og det var først for et par uger siden, at aktiviteten blev øget. [b]Vulkanologerne har målt et tredoblet niveau af CO2 ved vulkanen[/b], hvilket tyder på, der er godt gang i den, og der er også målt rystelser på over 4 på richter-skalaen.
  • 0
  • 0

"Årsagen til, at magmaen er farlig, er, at den indeholder små mængder siliciumdioxid, som har en limagtig konsistens og dermed også gør magmaen tyk, klistret og med opbyggede gasser, der kan give en kraftig eksplosion."

Magma indeholder typisk af 50-70%wt. SiO2 - og altså ikke små mængder. Derudover er eksplosive udbrud, som denne bliver omtalt som, også typisk kendetegnet ved store mængder SiO2.

SiO2 har i sig selv ikke en limagtig konsistens, selvom billedet I tegner er rigtigt nok - forbindelser mellem Si og O virker i sammenhæng med magma som netværks-bindere i og med, at de gør magmaen mere viskøs. Dette er i modsætning til fluider, eksempelvis vand, som gør magmaen mindre viskøs og derfor også medfører mindre eksplosive udbrud.

  • 0
  • 0

Magma indeholder typisk af 50-70%wt. SiO2 - og altså ikke små mængder. Derudover er eksplosive udbrud, som denne bliver omtalt som, også typisk kendetegnet ved store mængder SiO2. SiO2 har i sig selv ikke en limagtig konsistens, selvom billedet I tegner er rigtigt nok - forbindelser mellem Si og O virker i sammenhæng med magma som netværks-bindere i og med, at de gør magmaen mere viskøs. Dette er i modsætning til fluider, eksempelvis vand, som gør magmaen mindre viskøs og derfor også medfører mindre eksplosive udbrud.

Helt enig. I virkeligheden er det dog nok temperatur, der styrer graden af polymerisering (af silika) og dermed viskositeten af magma, da smeltepunktet (solidus) er stærkt afhængig er silika- og fluidindhold.

  • 0
  • 0

[quote]Hvad havde du ventet af et ingeniør site? Og hvordan vil du sammenligne uden målinger?

Lige netop. Artiklen nævner: Vulkanologerne har målt et tredoblet niveau af CO2 ved vulkanen; men 3 gange hvormeget?

[/quote]

Et godt bud er 3 gange niveau før udbrud. Det niveau er velkendt fordi man konstant monitorerer vulkanerne.

Mvh. Peter

  • 0
  • 0

[quote][quote]Hvad havde du ventet af et ingeniør site? Og hvordan vil du sammenligne uden målinger?

Lige netop. Artiklen nævner: Vulkanologerne har målt et tredoblet niveau af CO2 ved vulkanen; men 3 gange hvormeget?

[/quote]

Et godt bud er 3 gange niveau før udbrud. Det niveau er velkendt fordi man konstant monitorerer vulkanerne.

Mvh. Peter[/quote]

Mit bud er 3 gange atmosfaerisk vaerdi. Med al den IPCC debat paa ing.dk saa maa I da kunne den paa ryggraden?
3x svarer forresten til vaerdien i en almindelig dansk uventileret gymnasieklasse ved timens afslutning.

  • 0
  • 0

Et godt bud er 3 gange niveau før udbrud. Det niveau er velkendt fordi man konstant monitorerer vulkanerne.

Det er ikke nemt. På 70 meters dybde ( eller som tidligere dybere ) er trykket formodentligt omkring 6 - 7 atmosfære, CO2en opløses i vandet, og vandet fornyes konstant omend i variabelt tempo takket være havstrømmene.

  • 0
  • 0

Om det er 2 eller 10 gange niveau, så er et forhøjet niveau af CO2- og SO2- koncentrationerne indikator for magma-aktivitet. Da der ydermere udslynges tefra er det helt sikkert. Men et link til Der Spiegel, vil være nyttigt, hvis der skulle være sket en "smutter" i oversættelsen.
Ellers lidt om emnet i;
http://www.geology.sdsu.edu/how_volcanoes_...

  • 0
  • 0

Men et link til Der Spiegel, vil være nyttigt, hvis der skulle være sket en "smutter" i oversættelsen.

Det var mere noget i den her retning, jeg tænkte på:

On October 6, 2011 and prior to the submarine eruption occurring in the southwest of La Restinga, the diffuse emission rate of carbon dioxide (CO2) reached 990 ± 49 tonnes per day, an emission rate 2.8 times higher than the normal average. Recent results show that the emission rate is about 3.5 times the normal average.

taget fra:
http://www.tenerifenews.com/index.php/news...

  • 0
  • 0