De selvudnævnte pesticideksperter Per Hansen, Okkels og Wirstad forklarede indtil for nylig at Roundup ikke kom i grundvandet overhovedet. Nu ser det ud til at det er forkert. I stedet siger de nu at stoffet er uskadeligt i de mængder de måtte optræde i drikkevand.

Det kan jeg ikke vurdere.

Det handler imidlertid om hvorvidt vi principielt vil acceptere en landbrugsteknologi som betyder at grundvandet har funktion som recipient for pesticidrester - alt taget i betragtning, fordele som ulemper.

Protester mod forurening bliver altid affærdiget med at den er uskadelig (bly i benzinen, opløsningsmidler i maling, CO2 for kraftværkerne, pesticider, kunstgødning, gidtmaling osv) indtil man sætter foden i Jorden på grund af åbenlyse beviser for det modsatte. Og der er megen forurening som vi lever med uden at kny. Det er helt uoverskueligt at tage stilling til hvert produkt som dumpes i naturen og herfra i vores kroppe. Forurening af luften, jorden, vandet, havet, fødevarer og drikkevand er en uafviselig konsekvens af vores måde at bruge teknologi på - og netto forureningen er konstant stigende på trods af miljølove og forbedrede og "renere" teknologier.

Hvis vi skal ændre udviklingen (stigende forurening) er det nødvendigt at indføre nogle principper om retten til at forurene den fælles natur: jord, luft, vand uanset den af "eksperterne" påståede uskadelighed af fremmedstofferne. Altså, skal vi finde os i at grundvandet forurenes med pesticider uanset deres påståede giftighed eller mangel på samme eller skal vi fastholde at de ubetinget skal anvendes på en måde som beskytter mod indtrængen i grundvandet. Wirstad mener jo at det kan man sagtens hvis man vil - se anden tråd herom.

"Hvis man ofrede 10-20 meter dybere boringer og lagde dem på bakketoppe i stedet for i lavninger, hvor flomvand søger hen, ville man undgå det meste.
Hvis man i tillæg tættede omkring boringen med ler (bentonit) i en 10 meters radius, beskytte det lag mod udtørring af en plastmembran og derefter lagde muldjorden tilbage, ville man aldrig se hverken bakterie- eller glyfosatforurening af boringerne"

http://ing.dk/artikel/121483-eksperter-sla...

I stedet for at diskutere om vil skal acceptere forurening af grundvandet (stol på eksperterne/producenterne) kunne dette måske være en løsning som alle kan leve trygt med. Samme tilgang kunne sikkert anvendes i mange andre sammenhænge.

Mvh Søren

Hej Søren

Tror at "ekstperterne" vil køre på lavprofildæk nu. Se bare hvordan de har pustet sig op siden begyndelse af måneden og til nu ovre i:

http://ing.dk/artikel/121496-s-regeringen-...

"Men konklusionen må så være at Socialisterne ikke vil repræsentere det mindretal landbruget udgør."

Ergo har artiklerne ingen lødighed, men er en målrettet valgkamp fra Magnus Bredsdorff og Mette Gjerskov's side ...

Der mange ting man skal erfare på den hårde måde.

Man skal aldrig sælge sin gamle bil til venner.
Ligesom man aldrig skal lade sig lokke til at købe venners biler.

Man skal heller ikke sælge sit kryds til den højest bydende
Man skal heller ikke tro at et fagforeningsblad er uinteresseret i hvem der
vinder et valg........jævnfør hustegnerens yndlingsaversioner :o)

Der skrives utrolig meget mellem linierne. Det er bestemt ikke uden grund at mange skriver her :o)

Vi har - eller risikerer at få - store problemer med de plantegifte, som landmændene i dag sprøjter ud over deres marker. Det konkluderer DTU-professor Hans-Jørgen Albrechtsen på baggrund af nye opgørelser fra overvågningen af det danske grundvand.

Dermed er det et indirekte postulat at: Det kun er plantegifte, og kun dem der der udelukkende anvendes af landbruget der kan trænge ned. Dem Kommuner, vandværker, virksomhesder og vilaejere bruger er ikke et problem. Ligesom insekticider og opløsningsmidler heller ikke er et problem.

Det vil være bedre om Danva inskærper sine medlemmer kun at bruge mekanisk bekæmpelse og beskytte deres boringer.

Skal vi se på hvordan grundvandet kan udvikles i resten af Danmark, bør vi se på grundvandet fra Bornholm, især da grundvandet her er yngre.

Der mangler dog henvisning til de fundne og nuværende midlers persistens,

Ellers er der søgt at finde forskellige kilder, uden at der er nogen der har udtrykt et dybere kendskab til midlerne.

Det er svært at følge med i ingeniørens sensommer føljeton om pesticidernes forbandelse.

Det ville være en stor hjælp hvis Bredsdorff gjorde det til en vane at levere et link eller i det mindste en titel på de rapporter han angiveligt bygger sine historier på.

Måske kan Fosberg eller Andersen hjælpe?

Jeg fandt kun denne lille sag på miljøstyrensens hjemmeside:

http://www.mst.dk/NR/rdonlyres/6A3BE1A9-1E...

26/8 skrev man altså stadig:

"Det er Miljøstyrelsens vurdering at de pesticider, der findes i grundvandet, helt overvejende skyldes fortidens synder"

Men der står noget andet i materiale Bredsdorff har adgang til, kan jeg forstå.

Hej Claus

Sensommerens følgeton startede allerede 1. juli ... med

http://ing.dk/artikel/120521-minister-daar...

Bredstofft mangler da ikke at levere et link eller nogen titel i sine artikler! Der er dels en henvisning til kilden i hver artikel, dels henvisninger i "Læs også" og "Læs mere om".

Hvor det halter er, dels at Bredstofft godt kunne have været væsentligt mere skarp i pennen, idet dette fik Agro-folket til lige pludselig at vejre ny morgenluft og ophævede Niras-rapporten, Miljøstyrelsens udtalelser og miljøministerens til den rene sandhed!

Herefter kunne vi så konstaterer, dels Agro-folkets tolkning af Niras rapporten ikke kunne holde vand, at Miljøstyrelsens konklusioner og udtalelser bærer præg af ministerindflydelse og en kropumulig miljøminister, der kan sættes i bås med Hans Christian Schmidt!

Og så skuffer du mig Claus med:

"Det er Miljøstyrelsens vurdering at de pesticider, der findes i grundvandet, helt overvejende skyldes fortidens synder"

Hvem H skulle ellers være synderen? Problemet med grundvand er blot, at når problemet først er konstateret går der 10-20 år inden at det klinger af.

Bredstofft mangler da ikke at levere et link eller nogen titel i sine artikler! Der er dels en henvisning til kilden i hver artikel, dels henvisninger i "Læs også" og "Læs mere om".

Jeg medgiver at Bredsdoff henviser flittigt til egne tidligere artikler, men hvad er kilden til den nærværende?
Du kalder vel ikke nedestående for en henvisning?

"Det konkluderer DTU-professor Hans-Jørgen Albrechtsen på baggrund af [b]nye opgørelser[/b] fra overvågningen af det danske grundvand.

[b]Opgørelserne er udarbejdet af Niras i forbindelse med[/b], at der i 2009 blev fundet langt flere rester af Danmarks og hele verdens mest solgte sprøjtemiddel Roundup i det danske grundvand."

Det er ihvertfald ikke helt let at finde original dokumentet med de oplysninger alene.

Men det generer åbenbart de færeste...

Kære Claus

Som jeg skrev ovenfor:

Hvor det halter er, dels at Bredstofft godt kunne have været væsentligt mere skarp i pennen, ...

Hvis du mistænker Bredstofft for at manipulere med kilden - her står der jo Miljøstyrelsen - eller ønsker mere indsigt til kilde må du kontakte journalisten.

Hej Claus

Glemte lige sidste linie ...

Ps. Du har jo selv fundet kilden og dermed tallene ...

Jeg mistænker sådan set ikke Bredsdorff for noget. Jeg vil bare gerne læse materialet uden en journaist har tygget det for mig.

Ps. Du har jo selv fundet kilden og dermed tallene ...

Det er da vel ikke den lille pampflet fra mst der er kilden?
Ja, det er selvfølgelig svært at vide...

Jeg glemte at kommentere:

Og så skuffer du mig Claus med: "Det er Miljøstyrelsens vurdering at de pesticider, der findes i grundvandet, helt overvejende skyldes fortidens synder" Hvem H skulle ellers være synderen? Problemet med grundvand er blot, at når problemet først er konstateret går der 10-20 år inden at det klinger af.

Øh ja, men se lige artiklens overskrift igen.

Hej Claus

Se tabellen til sidst i din henvisning...

Med hesnyn til "nyligt godkendte stoffer" - ja så må jeg igen gentage "skarp i pennen", men er det ikke bare generelt for ing.dk?

Det har den ulempe, at ofte bliver debatten til ordkløverier om enkelte ord i stedet for at se på indholdet/budskabet/formålet med artiklen eller wa'?

En fortsat god weekend herfra

Stig

Tror at "ekstperterne" vil køre på lavprofildæk nu.

Det er muligt. Men min tanke var at i stedet for at tillade forurening af grundvand - hvis eksperterne siger at det er ufarligt - kunne man indtage det standpunkt at der skal være absolut afkobling mellem landbrug og grundvand - uanset hvad man iøvrigt kan mene om forureningens speifikke giftighed.

Det har bl.a. den fordel at vi slipper for at se voksne mænd drikke pesticider for åben skærm. Eller - for at tage et andet eksempel - at se Peder Wirstad argumentere for at det er ok at dumpe affald fra aluminiumsproduktion i havet fordi der "ingen strøm er".

Mvh Søren

Hej Claus Se tabellen til sidst i din henvisning...

Så er jeg forvirret på et højere plan. De tal går igen i tabel 4.11. i den oprindelige Niras rapport som blev omtalt her allerede 1/7.

Men i går skrev Bredsdorff:

"Pesticider fra landbrugets sprøjtegifte finder i stadig stigende grad ned til vores grundvand. Det viser en ny opgørelse, som rådgiverfirmaet Niras har udarbejdet for Miljøstyrelsen."

Er denne "nye undersøgelse" i virkeligheden den samme som vi har debatteret i to måneder???

I så fald er det da grov manipulation.

Det hele ville som sagt være lidt lettere hvis man fik strammet op på kildeangivelserne.

Tilsynealdende er DTU-professoren ikke klar over at de data han baserer sine udtalelser på vedr. Roundup/glyphosat i netop Niras-rapporten bliver påvist at være upålidelige (eller også bliver professoren ikke citeret korrekt).

Årsagen til at de data ikke kan bruges er, bl.a. :

1. Man kan påvise udsving i grundvandets indhold af glyphosat i forbindelse med regnskyl næsten samtidigt med at regnskyllene optræder. Professoren ved selvfølgelig udmærket at selv vand er artier om at sive ned til de jordlag hvor man henter drikkevand og dermed at sådanne data skyldes fejl.

2. Man påviser glyphosat og AMPA i statsskove hvor man aldrig har anvendt glyphosat - og der ikke mulige forureningskilder i nærheden.
   Enten er glyphosat og AMPA også naturstoffer (hvilket kan være tilfældet)eller også er der noget helt galt med analyserne.
   AMPA stammer også fra en lang række andre kemikalier - bl.a. stoffer som bruges i miljøvenligt vaskepulver, så forekomst af AMPA har ikke nødvendigvis noget med landbrugets brug af sprøjtemidler at gøre.

3. Man påviser AMPA uden at påvise glyphosat og omvendt. Det er usandsynligt at man kan have det ene stof uden at det andet er til stede. AMPA er det første produkt i den biologiske proces hvormed glyphosat nedbrydes.

4. De overvågningsboringer hvor man oftest påviser glyphosat er beliggende i lavninger, hvor det er sandsynligt at overfladevand og jordpartikler hvortil der er bundet glyphosat tilsyneladende løber direkte ned i eller langs med borerøret. Det er således boringerne der forurener grundvandet i disse tilfælde.
   Man må sige at det er tragikomisk situation at overvågningsboringerne kan være skyld i forureningen af grundvandet. Den slags resultater kan naturvis ikke bruges til noget som helst.

5. Inaktivt glyphosat der er bundet til jordpartikler kan ikke komme ud i drikkevandet idet partiklerne tilbageholdes i vandværkernes simple sandfiltre (der ikke jord i drikkevand). Måling på råvand der indeholder jordpartikler (det måler man virkelig på !) er således af flere grunde meningsløst.
   Det er nok ikke en målemetode som DTU-professoren vil have særlig tillid til, for indholdet af glyphosat bliver jo blot et udtryk for meget jord man tilfældigvis har fået med i prøven - og hvor meget overfladevand der er løbet ned i boringen.

6. I overvågningsprogrammet skriver forskerne der er ansvarlige for programmet at de ikke er i stand til at måle den rigtige koncebntration af en kendt mængde glyphosat der tilsættes en vandprøve.
   Det må jo være forudsætningen for at kunne lave pålidelige glyphosat-målinger.

7. Forskerne der er ansvarlige for overvågningsprogrammet skriver i deres rapporter at de får forskellige måleresultater afhængigt af hvilken type analysepparat der bruges. Det er fuldstændigt meningsløst og ufatteligt at de kan de bare fortsætter analyserne som om alt er i bedste orden. Endnu mere mærkeligt er det, at de ansvarlige ikke orienterer Folketinget om at de målinger som Folketinget lovgiver på grundlag af ikke er pålidelige.

DTU-professoren citeres for at sige, at kan glyphosat komme ned i grundvandet, kan alt komme derned. Han ved jo udmærket at andre stoffer med samme egenskaber som glyphosat ikke kommer ned i grundvandet - så har vi i hvert fald et sundhedsproblem af enormt omfang for mange andre stoffer der er almindeligt forekommende i jorden er modsat glyphosat ekstremt sundhedsskadelige, kræftfremkaldende og hormonforstyrrende - ja, nogle af dem bruges også som antibiotika/medicin.

Det er gådefuldt at DTU-professoren på det grundlag så ikke overvejer, at de data han har kigget på eller er blevet præsenteret for ikke er pålidelige?

Den eneste forklaring jeg kan se er at professoren er ligeglad med om de pågældende data er pålidelige fordi hans mål er at tiltrække forøgede forskningsmidler - eller også giver artiklen ikke et retvisende billede af det professoren har sagt til journalisten. Jeg gætter på det sidste.

Tidligere har vi jo set at en central person (i forbindelse med de upålidelige glyphosat-analyser), der egentlig skulle bruges som sandhedsvidne i journalist Magnus Bredsdorffs utrolige artikel-serie, har været nødt til at korrigere de ting Magnus Bredsdorff ellers citerede ham for - denne person kom ikke med sine korrektioner i en ny artikel, men i debatindlæggene under artiklen.
Så kan journalistik vidst ikke blive dårligere og mere utroværdig.

Sagens kerne er jo at Miljøstyrelsen nu langt om længe har konkluderet at glyphosat ikke udgør nogen trusset mod grundvandet.

I journalist Magnus Bredsdorff meget lange artikelserie om disse emner har vi konsekvent kunne læse det modsatte.

Som journalist har man vel nogle alvorlige forklaringsproblemer, hvis man har skrevet så mange artikler, der stort set ikke har hold i virkeligheden. Hvis de folk man bruger som sandhedsvidner tager genmæle mod den måde deres udtalelser bruges på er der noget helt galt.

Det er helt mærkeligt at Magnus Bredsdorff denne gang ikke har en ny spændende konspirationsteori om at Miljøministeren holder central viden om glyphosats dårligdomme hemmelig for Folketinget mv. Den slags plejer han jo at citere Socialdemokratiets miljøordfører Mette Gjerskov for i sine artikler.
Hverken Mette Gjerskov eller journalist Magnus Bredsdorff ved tilsyneladende at disse ting for længst er publiceret og alle og enhver kan læse de pågældende publikationer.

Måske har Mette Gjerskov i forbindelse med valget fået andet at lave end at snakke glyphosat og konspirationsteorier med Magnus Bredsdorff?

Det vil virkelig være overraskende hvis DTU-professoren nu vil afløse Mette Gjerskov i denne helt utrolige artikel-serie. Nok ikke det bedste selskab for DTU-professoren ...

Morgen Claus

Det var derfor jeg også skrev ovenfor, at sensommerens følgeton startede allerede 1. juli ... med

http://ing.dk/artikel/120521-m...anik

hvor der er et link til rappporten fra Niras ...

Til at begynde med åd I jo rapporten og konklusionerne råt - nu føler I jo nærmest som at være blevet udsat for "grov manipulation."

Hvad med lidt kildekritik inden man puster sig op og lige kigge om boomerangen kan komme tilbage.

Og igen; vi kunne have sparet megen tid, hvis journalistens pen havde været væsentligt mere skarp!

Til at begynde med åd I jo rapporten og konklusionerne råt - nu føler I jo nærmest som at være blevet udsat for "grov manipulation.

Manipulationen består jo i at "relancere" den samme rapport efter to månder så læseren forledes til at tro, at der forligger nye oplysninger.

Det skaber en stemning af at historien hele tiden udvikler sig i en bestemt retning.

Det virker meget bevidst når man i to artikler taler om en "ny opgørelse".

Det er sådan et trick jeg ville forvente i en politisk kampagne, ikke fra ingenøren.

Nu vil jeg slutte kort af Claus for vi er langt hen ad vejen enig!

Men se bare, hvordan de selvbestaltede eksperter, der begyndte at råwe bare fordi "Agro-folket til lige pludselig at vejre ny morgenluft og ophævede Niras-rapporten, Miljøstyrelsens udtalelser og miljøministerens til den rene sandhed!"

Vi var nogen, der skrev, at dette kunne man ikke konkludere, hvorefter man blev hængt ud for ikke at kunne sit stof og det der er værre i de sidste 6 uger!

Hvad med, at de selvbestaltede eksperter selv havde sat sig ind i kilden og de efterfølgende kilder i de næsten daglige artikler om emnet inden de farerde i blækhuset og satte argumentationen på autopilot trukket af kæphestene ...?

Mig bekendt er der ikke kommet meget nyt på banen om grundvandsbeskyttelse siden jeg for ca. 22 år siden brugte en del tid på emnet!.

Herre Gud et udtræk af Jupiter-databasen og en ny opdatering af analyserne (det er jo noget man iøvrigt gør en gang om året) DANAK har sagt god for Eurofins analyser og der er konstateret bl.a. Glyphosat og AMPA og en del andre pesticider på ny i analyserne - er det ikke konklusionen? Sq da ikke raketvidenskab ...

God weekend herfra Claus

Stig

DANAK har sagt god for Eurofins analyser og der er konstateret bl.a. Glyphosat og AMPA og en del andre pesticider på ny i analyserne - er det ikke konklusionen?

Hvis vi skærer igennem Bredsdorff's polemik, så står det det vel stadig tilbage at der noget uldent ved fundene af glyfosat fordi:

1) Man påviser glyfosat hvor det aldrig har været brugt.

2) Man finder alt for sjældent glyfosat og AMPA sammen.

3) Man genfinder alt for sjældet glyfosat eller AMPA året efter.

4) Antallet af fund svinger på en måde der savner en rimelig forklaring.

At DANAK har været ude og sætte nogle flueben giver jeg ikke meget for, men ikke dermed sagt at problemet er hos Eurofins. Fejlen kan også være opstået før prøven når dem.
Det kunne vi have været klogere på hvis dem der tager prøverne (GEUS?) inkluderede anonymiserede kontrolprøver med kendte koncentrationer.

God weekend :)

Man påviser glyfosat hvor det aldrig har været brugt.

Er det fakta? Eller er det bare noget du har fra Okkels - som jo ikke dokumenterer noget som helst.

Mvh Søren

Hej Claus - så skal vi åbenbart "spilde" lidt mere weekendtid på denne sag ...

Til 1)

Grundvand bevæger sig og derfor kan man godt finde glyfosat på steder, hvor de ikke er brugt. Se f.eks. dagens artikel om emnet:

http://ing.dk/artikel/121493-kun-detaljere...

Til 2)
Det har jeg ikke konkret viden nok til at udtale mig om.

Til 3)
Kig igen i Niras rapporten og se, at det er sjældent de samme boringer, der går igen år efter år. Det er statistisk tovligt tror jeg nok vi kan blive enig om.

Til 4)
Det vil jeg tilskrive antallet af prøver, men når du kigger på ovennævnte tabel er der en indikator og sammenholdt med Niras raporten ovenfor kan du se, at grænseværdien er overtrådt i over 10 % af analyserne.

Til det sidste, hvor du går i "selvsving"; du gør næsten som selvbestaltede eksperter
)
Her mener jeg igen, at du som mange andre mistænkeliggører prøveudtagerne uden dokumentation herfor. Dette lugter altså af, at man med alle midler vil bestride data. Mit udgangspunkt er, at prøvetager/analyseresultater er korrekte!

Der bliver lavet anomyserede kontrolprøver med kendte koncentrationer. Her vil jeg for jeg ved ikke en gang henvise til følgende fra Miljøstyrelsen:

"Udvikling af sikre analysemetoder for glyphosat og AMPA
På trods af at der findes analyseforeskrifter, har prøver tilsat AMPA og glyphosat vist, at laboratorierne har svært ved at måle det præcise indhold af stofferne - særligt af AMPA. Generelt finder laboratorierne et for lille indhold. Laboratorierne er gode til at undersøge om stofferne rent faktisk findes i vandet, og de er også i stand til at vurdere om det findes over eller under grænseværdien. Med de meget små grænseværdier og den begrænsede erfaring med at lave disse prøver, har laboratorierne imidlertid svært ved at måle det præcise indhold af stofferne i de meget små koncentrationer."

Og så er der lige den her - man er altså ikke så blåøjet kun at bruge udspredningen på landbrugskjord som kilden:

http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/...

Og den her for, at problemstillingen ikke er ny:

http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/...

og

http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/...

og

http://www.mst.dk/Publikationer/Publikatio...

Skal vi stoppe legen om, at Agro-folket har lov til at stille spørgsmål om alting i stedet for at acceptere fakta?

Dog med en venlig hilsen om en god weekend til de fleste ...

[quote]Man påviser glyfosat hvor det aldrig har været brugt.

Er det fakta? Eller er det bare noget du har fra Okkels - som jo ikke dokumenterer noget som helst.

Mvh Søren[/quote]

Jeg henviste til fundene i statsskov som er omtalt i Niras rapporten. I det ene tilfælde er beplantningen fra før 1984 og man har vel ikke sprøjtet under levende træer.
Der er fundet glyfosat og AMPA i hhv. 32 og 21,5 m dybde.

Grundvand bevæger sig og derfor kan man godt finde glyfosat på steder, hvor de ikke er brugt.

Det kunne så være interessant at få en konkret vurdering af hvor sandsynligt det er. Jeg kan ikke vurdere det.

Til 3) Kig igen i Niras rapporten og se, at det er sjældent de samme boringer, der går igen år efter år. Det er statistisk tovligt tror jeg nok vi kan blive enig om.

For ca. halvdelen af fundene i 2009 blev der udtaget prøve igen i 2010. Af disse kunne kun 13% kunne genfindes.

Der bliver lavet anomyserede kontrolprøver med kendte koncentrationer. Her vil jeg for jeg ved ikke en gang henvise til følgende fra Miljøstyrelsen: "Udvikling af sikre analysemetoder for glyphosat og AMPA På trods af at der findes analyseforeskrifter, har prøver tilsat AMPA og glyphosat vist, at laboratorierne har svært ved at måle det præcise indhold af stofferne - særligt af AMPA. Generelt finder laboratorierne et for lille indhold. Laboratorierne er gode til at undersøge om stofferne rent faktisk findes i vandet, og de er også i stand til at vurdere om det findes over eller under grænseværdien. Med de meget små grænseværdier og den begrænsede erfaring med at lave disse prøver, har laboratorierne imidlertid svært ved at måle det præcise indhold af stofferne i de meget små koncentrationer."

Ja ja, men er det prøver som har været sendt ind sammen med de rigtige prøver (incognito) ? Det synes jeg ikke fremgår.

Claus altså ...

Nu vil jeg gør det lidt svært for dig - se f.eks.

http://www.vandmodel.dk/Haandbog_Kap5.pdf

hvis du tror, at vand falder direkte ned ad til jordens centrum; ja så har du hverken læst ovenstående eller forstået henvisningen til dagens artikel om emnet:

http://ing.dk/artikel/121493-k...gift

Dernæst - jo der er forskellig analyse resultater fra år til år p.g.a. afstrømningsmønstret. Derfor en boring godt være påvirket et år, næste år ren og derefter påvirket igen. Det er ikke så svært at forstå.

For det sidste - det er så vidt jeg husker fra mine dage i Miljøstyrelsen (arbejdede IKKE i grundvandskontoret) - blindprøver! Hvordan kan Miljøstyrelsen drage konklusionen uden at de på forhånd kendte det "rigtige resultat".

Skal vi nu igennem møllen en gang med, at Miljøministeren er utoværdig, hvorimod trojkaen "Hansen, Okkels og Wirstad" er oraklerne?

Prøv dog at læs uden bevidst at ville misforstå! Du står ellers på min liste over troværdige kilder på Agro-fløjen, men lige nu er du i hastig fart på vej ned mod trojkaen!!!

Alt herfra

Hej Claus

Der skulle have stået Miljøstyrelsen og ikke Miljøministeren - sidste er mig meget inkompetent i klasse med Hans Christian Schmidt.

P.t. har de jo kørt parløb i fadæser de sidste år, men med Venstre ved man jo altid, hvor de er ...

SPA, du skriver, at indhold et år og ingen indhold næste sagtens kan forekomme. Deri har du helt ret - for så vidt der er tale om overvågningsboringer. Det skyldes, at disse boringer står i den naturlige grundvandssstrømning og hvis sprøjtemidlet stammer fra sprækketransport (sjældent vandførende men med stort flow i givne situationer) - vil det måske kunne findes i korte perioder. Det kan også ske, at forureningen stammer fra en punktkilde og derfor kun findes i boringen ved en bestemt strømningsretning.
Anderledes konsistente er resulteterne fra vandværksboringer, da der fra disse oftest pumpes i adskillige timer dagligt. Det medfører en næsten konstant strømning mod filtret fra en omegn af boringen, hvorfor analyserækker næstren altid viser stor kontinuitet, hvis prøverne da ikke tages af det aller første vand efter pumpestart.

@Peter Madsen

Vi er enig - jeg forsøgte bare på en kortfattet måde at forklare CM, at man (næsten - så er jeg helgarderet) altid vil få forskellige analyseresultater fra gang til gang.

Her er Agro-folket jo utroligt fokuseret på det sidste ciffer; nærmest ubetydende ciffer (forskellige tal - analysemetoden er underlødig), mens vi andre fokuserer på de første cifre!

hvis du tror, at vand falder direkte ned ad til jordens centrum; ja så har du hverken læst ovenstående eller forstået henvisningen til dagens artikel om emnet:

Næ, det tror jeg såmænd ikke. Som sagt kunne det være interessant at få en konkret vurdering af, om det er sandsynligt at glyphosat er "løbet til" de pågældene boringer.

Du kan jo prøve at forklare fundene i Vandet Klitplantage.

Her skulle glyphosat og AMPA som de eneste pesticider være løbet ca. 2 km under skoven for dukke op i en gang hver i to forskellige målinger.

Du får lige et nyt link til rapporten hvor kortbilagene også er med:

http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/201...

Her skulle glyphosat og AMPA som de eneste pesticider være løbet ca. 2 km under skoven for dukke op i en gang hver i to forskellige målinger.

Iøvrigt samtidige målinger i forskellig dybde. Glyphosat 32m, AMPA 21,5m.
Begge i det famøse år 2009.

Kære Claus

Først med det sidste - jeg har selv henvist til:

http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/201...

Du kan jo prøve at forklare fundene i Vandet Klitplantage. Her skulle glyphosat og AMPA som de eneste pesticider være løbet ca. 2 km under skoven for dukke op i en gang hver i to forskellige målinger.

Stil spørgsmålet til Niras - det er dem der har fået kr. 250.000 for rapporteringen!

Og så et spørgsmål til dig Claus - hvad er problemet med det såkaldte "famøse år 2009"?

Ked at melde tilbage, men nu er du for mig kategoriseret som trojkaen "Hansen, Okkels og Wirstad"!

Den efterfølgende udveksling af viden bliver derefter!

Jeg skal derfor henlede din opmærksomhed på debatreglerne på ing.dk:
...

• Indlæg skal føre debatten videre
  ...

Kære Claus Først med det sidste - jeg har selv henvist til: http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/201...

Måske et sted, fair nok. Jeg bringer linket fordi ing.dk's link til rapporten i den første artikel af 1/7 mangler kortbilagene.

[quote] Du kan jo prøve at forklare fundene i Vandet Klitplantage. Her skulle glyphosat og AMPA som de eneste pesticider være løbet ca. 2 km under skoven for dukke op i en gang hver i to forskellige målinger.

Stil spørgsmålet til Niras - det er dem der har fået kr. 250.000 for rapporteringen! [/quote]

Niras, AU, KU har jo meldt ud. "Mulige fejlkilder: analysefejl".

Du mener det er strømmet dertil under jorden.

Jeg spørger bare hvorfra, med udgangspunkt i den konkrete lokalitet, er det sandsynligt?

Og så et spørgsmål til dig Claus - hvad er problemet med det såkaldte "famøse år 2009"?

Øhh... en uforklarlig stigning i fund som siden faldt igen. Er det ikke derfor rapporten blev bestilt? Er det ikke det vi har snakket om i to måneder?

Nå, jeg har vist så rigeligt forsvaret mine fire punkter og påvist en journalistisk manipulation.

Men for nu at føre debatten videre som du efterlyser;

Hvad mener du om at glyphosat findes hyppigere og i højere koncentrationer i det grundvand som blev dannet før glyphosat kom på markedet?
Har Monsanto en tidsmaskine?

(Se rapportens figur 4.4.)

Folkene i Miljøstyrelsen er som bekendt forpligtede til at være objektive, saglige og seriøse.
Helt i modstrid med de ting man her på ing.dk/Ingeniøren har kunnet læse i Magnus Bredsdorffs lange artikel-serie om Roundup, pesticider og grundvand skriver Miljøstyrelsen nu følgende :

Kopi fra: http://www.mst.dk/NR/rdonlyres/6A3BE1A9-1E...

"Fakta om pesticider i grundvand og beskyttelse af drikkevand

1. Er det rigtigt at den generelle pesticid-forurening af vores grundvand stiger?

Der bliver i dag fundet flere pesticider i grundvandet end tidligere. Men det er ikke ensbetydende med, at grundvandet er mere forurenet end tidligere.

En af grundene til, at det måske kan se ud som om, at det ikke går den rigtige vej med pesticid-forureningen er, at vi over de sidste 20 år løbende har analyseret for flere og flere pesticider, som det er mest sandsynligt at finde. Samtidig er vi i de senere år gået over til særligt at måle i det unge grundvand, som er tæt på overfladen – og hvor pesticiderne alt andet lige findes oftere. Det betyder, at problemet bliver mere og mere belyst - og derfor mere iøjnefaldende. Det ser ud som om der er flere pesticider i grundvandet, men det skyldes formodentligt, at myndighederne i højere grad koncentrerer målingerne de steder, hvor der er størst sandsynlighed for at finde pesticider.

Miljøstyrelsen forventer, at problemet vil blive mindre med tiden grundet strengere regulering.

1. Er det rigtigt, at godkendte sprøjtegifte i stigende grad måles i grundvandet?

Det er Miljøstyrelsens vurdering at de pesticider, der findes i grundvandet, helt overvejende skyldes fortidens synder.

Miljøstyrelsen har i dag forbudt eller lagt væsentlige restriktioner på alle de stoffer, der truer grundvandet. Når dette slår igennem i fremtiden, forventes færre fund i grundvandet, fordi reglerne er blevet strammet løbende.

Glyphosat er blandt de mest anvendte pesticider. Alligevel er der gennem årene kun set enkelte fund af glyphosat. Da stoffet blev fundet flere gange i 2009, men i væsentligt mindre omfang i 2010, har Miljøstyrelsen meget nøje vurderet, hvad årsagen kunne være. De mulige årsager ændrer ikke på grundlaget for godkendelsen af glyphosat i 2009.

1. Er det rigtigt, at myndighedernes tiltag ikke fungerer?

Danmark har noget af verdens reneste drikkevand , og danskerne skal fortsat trygt kunne drikke vand fra vandhanen. Miljøministeriet har løbende skærpet beskyttelsen og indført krav om, at alle vandværker tester for flere pesticider og pesticidnedbrydningsprodukter. Fremover bliver der blandt andet kontrolleret for glyphosat, der er det mest anvendte ukrudtsmiddel.

Folketinget besluttede før sommerferien at udvide beskyttelsesområdet omkring vandindvindingsboringerne. Ved at udvide zonen fra 10 til 25 meter er der blevet foretaget en seksdobling af beskyttelsesarealet. Hermed mindskes risikoen for at pesticider bliver trukket ned til grundvandet.

Hertil kommer at Kommunerne har muligheden for, efter konkret vurdering, at udlægge lige præcis den beskyttelseszone som er nødvendig for at beskytte drikkevandet, uanset om den er 50, 200 eller 600 m.

1. Hvad med situationer, hvor "suget" er mere udpræget, og der er behov for mere beskyttelse end blot de 25 meter?

Det er allerede i dag muligt for kommunerne med udgangspunkt i hydrogeologien at etablere beskyttelseszoner med f.eks. en størrelse på 300 meter. Disse boringsnære beskyttelsesområder - BNBO er bla. efterspurgt af vandværkerne. Såfremt en kommune vurderer, at der på baggrund af en konkret vurdering af de lokale forhold, herunder de geologiske, klimatiske og indvindingsmæssige forhold og anvendelsen i øvrigt, består en forurening eller en fare herfor, så kan kommunen etablere et større beskyttelsesområde omkring boringen, hvor der f.eks. ikke må sprøjtes med pesticider. Disse beskyttelsesområder kan være op til 300 meter - eller større. Alt afhængigt af behovet.

Kommunernes konkrete vurdering ved etablering af et boringsnært beskyttelsesområde sikrer, at kun de arealer, der har behov for at blive beskyttet også bliver beskyttet. Zoner på 300 meter omkring alle boringer vil i mange tilfælde, som udgangspunkt ikke være nødvendigt.

1. Gør vi nok for at beskytte grundvandet?

Det danske grundvand beskyttes i dag meget bedre end for år tilbage. Danmark har en restriktiv godkendelsesordning, et varslingssystem for pesticider, og grundig overvågning af grundvandet. Miljøstyrelsen har forbudt eller begrænset anvendelsen af bestemte pesticider, når der har været behov for det. Der er blevet indført regler om vaskepladser og påfyldning til sprøjteudstyr for at modvirke forurening fra spild, ligesom det er besluttet at udvide 10 meter beskyttelseszonen omkring drikkevandsboringer til 25 meter. Endelig er der er i lovgivningen mulighed for, at kommunerne kan etablere større zoner efter en konkret vurdering af de lokale forhold.

1. Er der flere lukkede boringer på grund af pesticider?

GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) opgørelse over lukkede boringer og Miljøstyrelsens database om lukkede boringer giver forskellige tal for antal lukkede boringer på grund af pesticider. Desuden er begge opgørelser behæftet med usikkerheder.

GEUS’ opgørelse baserer sig på, hvor mange lukkede boringer, der forinden er fundet pesticider i.

Miljøstyrelsens database baserer sig på kommunernes indberetning om lukning af boringer, hvor de har angivet, når lukningen skyldtes pesticider. Miljøstyrelsens database viser, at der er sket et fald i lukkede boringer på grund af pesticider i perioden 2002-2009.

Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen undersøger tallene nærmere i samarbejde med GEUS.

Fakta om fund

Om glyphosat: Der blev i 2009 fundet glyphosat i 28 grundvandsprøver, heraf er der 15 prøver, der er blevet analyseret igen i 2010. Af disse prøver er der 2 med fund, i det ene tilfælde af både glyphosat og AMPA over grænseværdien og i det andet tilfælde er der kun fundet glyphosat i en meget lav koncentration omkring detektionsgrænsen.

Der er i 2010 afrapporteret 515 analyser. Heraf er der i alt 8 fund af glyphosat, hvoraf de 3 er over grænseværdien. Der er 3 fund af AMPA, heraf er 2 over grænseværdien. I ét af disse fund, er der både glyphosat og AMPA i den samme prøve ... "

Mange forbinder Ingeniøren og ing.dk med faglig og videnbaseret nyhedsinformation, hvilket har givet Ingeniøren og ing.dk en masse goodwill.
Jounalist Magnus Bredsdorffs lange artikelserie har imidlertid ikke taget udgangspunkt i viden, men har været fyldt med fejl, og det billede Ingeniøren / Magnus Bredsdorff har tegnet viser sig nu at være stort set uden hold i virkeligheden. Det kan komme til at ramme Ingeniøren og ing.dk hårdt, når kærneværdierne på den måde sættes overstyr.

Ingeniørens troværdighed har lidt et alvorligt knæk.

For dig, Claus

Prøver sidste gang ...

Niras, AU, KU har jo meldt ud. "Mulige fejlkilder: analysefejl".

DANAK har afskrevet denne mulighed og Miljøstyrelsen har givet Eurofins en undskyldning for at påpege, at Eurofins kunne have lavet en analysefejl! Så er den ikke længere medmindre man tilhører Agro-folket.

Hvad mener du om at glyphosat findes hyppigere og i højere koncentrationer i det grundvand som blev dannet før glyphosat kom på markedet? Har Monsanto en tidsmaskine? (Se rapportens figur 4.4.)

Nu begyndte man at anvende glyphosat tilbage i 1975 og forbruget var meget stort i 1988. Så vi behøver ikke en tidsmaskine - grundvandsstrømningerne er tilstrækkelige!

Du kan jo prøve at forklare fundene i Vandet Klitplantage.

Det forudsætter at man har en masse data som hvordan strømmer grundvandet til kildepladsen, arealanvendelse o.s.v. Disse har jeg ikke og kan derfor ikke svare dig herpå. Ring derfor til Niras!

Men for nu at føre debatten videre som du efterlyser;

Man fører ikke debatten videre med at stille spørgmål i samme afsporet retning - find dog selv nogle svar på al den mistillid du sender på banen i stedet for at gøre debatten formålsløs.

Det var alt herfra

...

[quote]For dig, Claus Prøver sidste gang ... [quote]Niras, AU, KU har jo meldt ud. "Mulige fejlkilder: analysefejl".

DANAK har afskrevet denne mulighed og Miljøstyrelsen har givet Eurofins en undskyldning for at påpege, at Eurofins kunne have lavet en analysefejl! Så er den ikke længere medmindre man tilhører Agro-folket.[/quote][/quote]

Det kan DANAK overhovedet ikke. De kan kun krydse af at kravene til akreditiering er opfyldt på inspektionstidspunket.
De sad ikke på laborantens skulder to år tidligere.

[quote]Hvad mener du om at glyphosat findes hyppigere og i højere koncentrationer i det grundvand som blev dannet før glyphosat kom på markedet? Har Monsanto en tidsmaskine? (Se rapportens figur 4.4.)

Nu begyndte man at anvende glyphosat tilbage i 1975 og forbruget var meget stort i 1988. Så vi behøver ikke en tidsmaskine - grundvandsstrømningerne er tilstrækkelige![/quote]

Du har åbenbart ikke set på den figur jeg henviste til. Det drejer sig netop om fund i grundvand dannet før 1975.

[[quote]Du kan jo prøve at forklare fundene i Vandet Klitplantage.

Det forudsætter at man har en masse data som hvordan strømmer grundvandet til kildepladsen, arealanvendelse o.s.v. Disse har jeg ikke og kan derfor ikke svare dig herpå. Ring derfor til Niras!.[/quote]

Bilaget giver dig jo kort, strømningsretning, boringsdybder og topografi. Det må vel række til et kvalificeret bud.

Er virkeligheden ikke, at du godt kan se der er ugler i mosen?

Claus

Vi kan bare ikke blive enig om, hvorvidt analyserne er korrekte eller ej. Du fastholder, at der er fejl i prøverne - diskussionen afsluttet.

Kontakt Niras. Jeg kan ikke konkludere noget, når man ikke kender arealanvendelse i oplandet m.v. - diskussionen afsluttet.

Jeg tror på, at prøvetager m.v. gør deres arbejde professionelt og indtil andet er modbevist vil jeg henholde mig hertil. Jeg ser derfor ikke "ugler i mosen" - diskussionen afsluttet.

Glemte at besvare på Tabel 4.4, men se dog teksten nedenfor tabellen og du havde ikke behøvet at stille spørgsmålet:

"Som det ses af Figur 4.4, er de fleste fund (60%) af glyphosat gjort i boringer og indtag med grundvandsdannelse fra før 1975. Vandet i grundvandsmagasinet kan være en blanding af ung nedsivning og gammelt vand, dvs. at CFC alderen er et gennemsnit af denne opblanding. De høje aldre i Figur 4.4, hvor flere fund er ældre end introduktionen af glyphosat (1975), kan skyldes, at ungt glyphosatholdigt vand er blevet blandet med gammelt glyphosatfri vand, hvorved der er sket fortynding af det unge vands glyphosatkoncentration, som derved optræder med lavere koncentration end de kildekoncentrationer, der har været årsag til nedsivningen. Alternativt kan der være sket lækage langs boringen, hvilket vil have samme effekt på alder og koncentration. Mange GRUMO boringer har lange filtre på mere end 1 m (ca. 27%), hvorved det kan trække vand fra flere lag."

Vil derfor opfordre dig og mange andre Agro-folk at bruge TTT-princippet eller mere mundret Tænke-Taste-Tale ...

Glemte at besvare på Tabel 4.4,

Hvad er din pointe?

Jeg har set at gammelt grundvand kan være blandet med nyt, men det dog underligt at de fleste og de største fund er gjort i grundvand fra før 1975.

Det er vist ikke lige hvad man ville forvente udfra almindelige regler for fortynding, hva?

Det understeger bare igen, for prins Knud, at mønsteret i glyfosat/AMPA fundene tyder på tekniske problemer i overvågningsprogrammet.
Det må vi da kunne blive enige om skal udredes og løses?

Kære Claus

Læser du ikke hvad, der bliver skrevet i de debatter eller har du bare inden for dette emne en kortidshukommelse"

F.eks. skrev jeg den 10. juli 2011 kl. 10:05

"@Jan

1. Linket var bare for at Claus kunne komme igang med det af Thyge refereret, læs ovenfor.

2. Nu går tråden ikke på, hvem der er årsag til evt. RoundUp/AMPA i grundvandet, men hvor meget der er! Dermed er man tilbage i diskussionen om, hvad er de "rigtige" tal.

3. Herefter kan vi tale om kilder til f.eks. RoundUp/AMPA i grundvandet.

4. Fastlæggelse af evt. grænseværdier for forekomsten af x produkt pr. enhed.

..."

Jeg forstår ikke helt hvor du vil hen, men jeg noterer at du ikke kan forklare hvordan glyphosat/AMPA fortrinsvis havner i grundvand dannet før glyphosat kom på markedet.

Det må også være frustrerende kan jeg godt se.

Og jeg forstår ikke dig Claus

I hvor mange analyser taget før 1975 er der konstateret glyphosat?

"Som det ses af Figur 4.4, er de fleste fund (60%) af glyphosat gjort i boringer og indtag med grundvandsdannelse fra før 1975. Vandet i grundvandsmagasinet kan være en blanding af ung nedsivning og gammelt vand, dvs. at CFC alderen er et gennemsnit af denne opblanding. De høje aldre i Figur 4.4, hvor flere fund er ældre end introduktionen af glyphosat (1975), kan skyldes, at ungt glyphosatholdigt vand er blevet blandet med gammelt glyphosatfri vand, hvorved der er sket fortynding af det unge vands glyphosatkoncentration, som derved optræder med lavere koncentration end de kildekoncentrationer, der har været årsag til nedsivningen. Alternativt kan der være sket lækage langs boringen, hvilket vil have samme effekt på alder og koncentration. Mange GRUMO boringer har lange filtre på mere end 1 m (ca. 27%), hvorved det kan trække vand fra flere lag."

Jeg kan godt leve med den forklaring - jeg er på ingen måde frustreret, men det kan måske være frusterende ikke at kunne erkende/leve med denne forklaring!

Og jeg forstår ikke dig Claus

Min pointe er bare at, omend opblanding af grundvandet forkommer, vil man forvente generelt færre fund og lavere koncentrationer i grundvand dannet før glyfosat blev introduceret.
Ikke som det ses, omvendt.

Altså, endnu et tegn på at der er noget som ikke stemmer.

Logisk, ikke?

Hvis du kigger på arealanvendelsen og de pågældende arealer i oplandet ved de pågældende boringer tror jeg du finder svaret!

Det vil være logisk at kigge her først inden man "Altså, endnu et tegn på at der er noget som ikke stemmer."

Hvorfor fortsat påpege evt. analysefejl (som der ikke er mistanke om længere) i stedet for at starte med, hvordan er glyphosat kommet i grundvandet?

Hvis du kigger på arealanvendelsen og de pågældende arealer i oplandet ved de pågældende boringer tror jeg du finder svaret!

Jeg har skam kigget f.eks. på Vandet klit plantage, men det vil du jo ikke diskutere.

Her skulle glyphosat og AMPA ellers som de eneste pesticider være løbet 2 km under en skov der ikke sprøjtes samt under en ådal for at komme fra mark til boring. Sådan som jeg læser NIRAS,AU,KU rapporten.
Her dukker de så op i hver sin dybde en enkelt gang, netop i det omstridte år 2009 og for glyphosats vedkommende i påfaldende gammelt grundvand.
Det er da lidt pudsigt.

Kig dog på den illustrative figur i:

http://ing.dk/artikel/121493-kun-detaljere...

Hvis du synes at noget er pudsigt ved f.eks. Vandet Klit Plantage, så spørg dog Niras om en forklaring!

Hvis du synes at noget er pudsigt ved f.eks. Vandet Klit Plantage, så spørg dog Niras om en forklaring!

Det har vi jo været omking. Niras, AU og KU forslår anlysefejl.
Du mener det helt kan udelukkes fordi DANAK kunne sætte alle de fornødne flueben to år efter.
Der er vi så bare uenige.

Nu meget langsomt

Niras er hovedforfatteren til rapporten. Niras har ikke taget kontakt til Eurofins om evt. analysefejl, som de to herre fra AU og KU troede var sket. Det var aftalen for projektets konklusioner.

DANAK har været indeover analyserne og har ikke fundet fejl herved.

Efterfølgende et møde mellem Miljøstyrelsens, Naturstyrelsens og Eurofins, som endte ud med en beklagelse til Eurofins:

http://www.mst.dk/Nyheder/Pressemeddelelse...

Hvad er det du ikke vil forstå i Miljøstyrelsens pressemeddelse?

Hvad er det du ikke vil forstå i Miljøstyrelsens pressemeddelse?

Jeg kan ihvertfald forstå at vi har en miljøminister som trækker sig hver gang nogen hyler højt nok op.

Mener du virkelig at DANAK kan komme to år efter og udelukke alle former for analysefejl?

Iøvrigt har de vel kun inspiceret Eurofins, ikke prøvens vej dertil.

De selvudnævnte pesticideksperter Per Hansen, Okkels og Wirstad forklarede indtil for nylig at Roundup ikke kom i grundvandet overhovedet. Nu ser det ud til at det er forkert. I stedet siger de nu at stoffet er uskadeligt i de mængder de måtte optræde i drikkevand. Det kan jeg ikke vurdere.

• det er dog utroligt meget sludder, du kan poste i enhver debat.
  Ingen af de nævnte personer har udnævt sig selv som pesticideksperter.
  At nogle har arbejdet professionelt med pesticider er noget andet,det burde da være en fordel i en debat, men i stedet skal det så latterliggøres.
  Hvad er din egen baggrund forresten - tilsyneladende ikke miljøstof og landbrug.
  Du bedes oplyse, hvor nogen har postolureret, at Roundup ikke kommer i grundvandet?
  At du ikke ved, hvad grundvand er, må man beklage. Grundvand er alt det porevand, som ligger under grundvandspejlet - det er ikke drikkevand.
  Smøren: "i stedet siger de nu at stoffet er uskadeligt".
  Man må beklage du ikke har fulgt med i miljødebatterne, hvor alle med fagkendskab gang på gang har påpeget, at glyphosat er et af de mindst giftige stoffer, der er på markedet - det har man da vidst i 30 år.
  At det er et af de mest immobile stoffer i jordbunden man kender, er da for alle andre en god egenskab.

Efterfølgende et møde mellem Miljøstyrelsens, Naturstyrelsens og Eurofins, som endte ud med en beklagelse til Eurofins: http://www.mst.dk/Nyheder/Pres....htm

• på figuren ses det letopløselige stof - BAM.
  Det stammer fra totalmidlerne Prefix/Casoron, som landbruget ikke har anvendt til sprøjtning i afgrøder.
  Midlet stammer altovervejende fra privates brug af totalmidlet, kommuners og amters anvendelse samt DSB, der brugte store mængder til at fje4rne græs fra baneanlæggene.
  Ikke desto mindre bliver dette hyppight fundne stof i drikkevandet brugt som argument for at undlade at sprøjte landbrugsafgrøder.
  Dybt useriøst.

Hej Per - skønt at se dig igen ...

Som sædvanligt starter du med usandheder.

1) Du kan ikke skrive "Re: Spilde Guds ord på Balle-Lars", idet der ikke har været et emne herom før.

2) Så sætter du noget i et citationsfelt, som ikke står nogen steder ovenfor i debatten.

3) Du fortsætter med ordet "pesticidekspert" som jeg aldrig har brugt i tråden.

4) "Hvad er din egen baggrund forresten - tilsyneladende ikke miljøstof og landbrug".

Det har jeg skrevet flere gange - min kandidatafhandling var i grundvandsbeskyttelse.

5) Du bedes oplyse, hvor nogen har postolureret, at Roundup ikke kommer i grundvandet?

Den 19. august 2011 kl. 11:22 skrev Per A. Hansen

"Stoffet spredes ikke i grundvandet, det er stort set uopløseligt, idet det bindes meget hårdt på jordkolloider. GEUS betegner stoffet som et af de mest immobile stoffer, man kender!
Med "grundvand" forstår mange der er tale om drikkevand, det er ikke tilfældet. Grundvand er en betegnelse for det porevand i jorden, hvor der ingen ilt er tilstede - altså det vand, der findes under grundvandspejlet.(Drikkevand kaldes råvand)."

1. august 2011 kl. 13:57 Per A. Hansen

"Dine oplysninger er lidt forkerte, som sagsbehandler i MS burde du vide bedre besked. Der er ikke tale om at glyphosat binde sig til muld, men til jordpartikler. Glyphosat opløses ikke i jordvandet, men kan føres ned sammen med partikler, hvor der er revnedannelse i jorden. Den der med sangjorden er udokumenteret. Landbruget har udført forsøg med glyphosat uden man kunne finde nedsivning til meren end et par meter - GEUS siger det samme - Allan Astrup har en afvigende opfattelse, den glæder jeg mig da til at få nærmere dokumenteret - sammen med hvem jeg har kommet med hadske angreb på, så vil jeg undskylde.

En del af fundene i drikkevandet viste sig at stamme fra nedsivning af stoffet langs boringen, hvor vandværket havde sprøjtet grunden for ukrudt!
Det er ret uinteressant, hvad andre eksempler viser, hold dig til emnet.

At glyphosat er ugiftigt kan du se på LD-50 værdien, der er bestemt ved dyreforsøg.

Jeg har gjort opmærksom på, at betegnelsen "grundvand" ikke betyder "drikkevand", for det bruges af en række debattører for at skræmme.
Hvis du hentyder til Jette Ranks tvivlsomme Roundup-undersøgelser, så er de forlængst tilbagevist."

Kan fortsætte med Okkels og Wirstad, men det synes jeg ikke at være nødvendigt! Du klarer det udmærket selv ...

6)
"Man må beklage du ikke har fulgt med i miljødebatterne, hvor alle med fagkendskab gang på gang har påpeget, at glyphosat er et af de mindst giftige stoffer, der er på markedet - det har man da vidst i 30 år."

Det har jeg da aldrig sat spørgsmålstegn ved. Har selv flere gange skrevet, at grænseværdien er fastsat ud fra politiske vilkår - ikke videnskabelige vilkår. Men vi er nød til at handle ud fra de fastlagte grænseværdier.

Hvad var de budskab egentligt Per A. Hansen ud over fortsat udspredning af usandheder? Vil blot henvise til:

http://ing.dk/artikel/121522-roed-regering...

Se tilbagemeldingerne i 29. august 2011 kl. 14:46 og 29. august 2011 kl. 15:09 specielt den her:

"Af en, der udtaler sig med så stor overbevisning, ved du godt nok ikke meget om emnet -

Kom nu med noget sagligt input om vandindvinding i Danmark - eller lad helt være med at udtale dig. "flere hundrede meter" ??? vandet i den dybde i Danmark er SALTvand - ikke RÅvand."

Du er da godt nok i hopla i dag Per A. Hansen ...

I den pågældende artikel nævnes Bam ikke og i figuren står der bl.a.:

"Statens kortlægning af oplandet til Bogøgaard Kildeplads tager ikke udgangspunkt i, hvilke pesticider der i dag er godkendt og anvendes i området."

Endnu en streg på tavlen over usandheder fra Per A.Hansen - skal snart ud og købe en mere kan jeg se ...

@Stig
- god dag mand - økseskaft.
klippet stammede fra Søren Fosberg, men jeg skal så beklage at navnet ikke var kommet med, men du kan sda forhåbentlig genkende egne indlæg?

3) Du fortsætter med ordet "pesticidekspert" som jeg aldrig har brugt i tråden.

Du citerer mig for følgende

"Stoffet spredes ikke i grundvandet, det er stort set uopløseligt, idet det bindes meget hårdt på jordkolloider. GEUS betegner stoffet som et af de mest immobile stoffer, man kender!

• tak for opbakningen - ovenstående er korrekt. Glyphosat kan blandes med grundvandet via jordkolloider, men ikke i opløst tilstand. Den viden er ved at være nogen år gammel, og man kender mekanismen - sprækkedannelse i jorden under tørre forhold.
  Muld er en blanding af mineralske og organiske bestanddele - altså er der også kolloider i muld.

Det lyder en smule anstrengt, at du svarer på indlæg til andre for at kunne braldre op med at jeg taler usandt - som regel på et demagogi - på det punkt fører du suverænt et godt stykke ind i fremtiden.
Læs dine egne referencer - se på billedet på:
http://ing.dk/artikel/121493-kun-detaljere...
Hvis der ikke står BAM på din egen reference, så puds brillerne en gang.

Din henvisning til Flemmings indlæg bygger på den fejltagelse, at Flemming har ret. Det har han ikke - han har ikke bidraget med fund af fejl i indlægget - han mener bare ikke, at vandboringer er så dybe som jeg nævnte et eksempel på - jamen det er da fint nok - det ændrer intet ved konklusionerne.
Et eksempel på, at nogle stirrer sig blinde på smådetaljer og ikke får fat i grundsubstansen.

Mvh. Per A. Hansen

Jeg har fjernet en række indlæg i denne tråd, der var uden for emnet og mest bestod af personfnidder.

Diskuter venligst artiklens konkrete emne, der omhandler problemer med nyligt godkendte stoffer i landbruget, der risikerer at ende i grundvandet.

Med venlig hilsen
Julian Henlov, debatredaktør og community builder, ing.dk