So, finally it's time ...
to start producing Klein's bottles, right? ;-)
Superform Lab hedder en underafdeling af Det Kongelige Danske Kunstakademis Designskole , hvor eleverne kan eksperimentere - og i den seneste uges tid har der virkelig været gang i eksperimenterne.
Skolen har haft besøg af den britiske keramiker Jonathan Keep, som det seneste års tid har arbejdet med 3D-printere til udvikling af stentøjsprodukter:
»Jeg havde længe gerne villet arbejde med 3D-printere, men de printere, der fandtes, brugte plast eller gips. Det kan også fungere, men så skal man efterfølgende tage en afstøbning af modellen og først derefter bruge afstøbning til at skabe sin model i ler. Nu kan jeg sidde og rode med programmer på en computer om formiddagen, og om eftermiddagen står modellen på bordet,« fortæller han.




Læs også: Se 3D-printer printe med ler
Systemet, som Jonathan Keep bruger, er udviklet af den belgiske desinggruppe Unfold. Det består af en relativt simpel 3D-printer, hvor printerhovedet er skiftet ud med en stor plast-sprøjte. Sprøjten fyldes med ler og forbindes til en trykluft-beholder. Når printeren sættes i gang, vil trykluften presse leret ud gennem sprøjten og - forhåbentlig - lægge det på i et jævnt lag.
Ph.d. Flemming Tvede, der er adjunkt ved designskolen og forsker i, hvordan formgivning ved hjælp af 3D-software kan bruges i kombination med keramikeres erfaringer og materialets egen evne til at generere form i formgivningsprocessen:
»3D-printeren er en helt ny måde at få materialer og formgivning til at spille sammen på. Målet er, at de studerende bliver inspireret til at generere helt nye og kreative ideer,« fortæller han.
At den type idegenerering har en betydning i industrien, vidner Dansk Designskoles samarbejde med to tyske virksomheder om, fortæller Flemming Tvede:
»Den ene er porcelænsproducenten Kahla, og de har netop os om at undersøge nye måder at tænke produktion og porcelæn sammen på. Et af vores oplæg vil være at bruge 3D-printere,« siger Flemming Tvede.
Imens er en af de studerende ved at fylde nyt ler i en sprøjte. Det er vigtigt, at lerets konsistens og fugtighed er helt ensartet, ellers kan det ikke flyde jævnt ud af sprøjten.
to start producing Klein's bottles, right? ;-)
men tager jo evighed i forhold til man laver noget i hånden
Hvis man selv ønsker at lege med ekstrudering af ler i sin hobby 3D-printer (fx RepRap), er RichRaps "Universal Paste Extruder" blogpost en gennemlæsning værd: http://richrap.blogspot.dk/2012/04/univers...
Ceramic powder + inkjet binder
http://www.youtube.com/watch?v=WmVLQHAH-V4
Her også et interessant sted: Paste extrusion med kagedej. Yes!
http://open3dp.me.washington.edu/about-2/

Kommentarer (4)