Husskaden, den store sort-hvide kragefugl, der er lidet elsket, men dog en stor nyttefugl har altid imponeret mig. I en tiårig periode var jeg så heldig at kunne følge et større samfund af husskader i Brønshøj og var meget overrasket over deres sociale liv, samarbejde og mangfoldige stemmeføring. Særligt bemærkede jeg, at den skræppende lyd husskaden er kendt for, kun udgør en beskeden del af dens vokabulare repertoire. Særligt når der var unger på vej ud af rederne oplevede jeg en omfattende og forskelligartet pludren, knirken og svag fløjten/pippen når de voksne var sammen med deres unger. Jeg har længe drømt om at kunne optage det i detaljer, men har ikke haft muligheden for det.

Til gengæld har jeg leget med at sætte Solsortens og andre fugles sang ned i hastighed og oplevede noget helt fantastisk, prøv engang at lytte her:

http://www.youtube.com/watch?v=8dGA2mHitM4

venligst
Jørgen Skyt

Observeringer:

Fugle kan høre ultrafine nuancer i andre fugles stemmer, det er mit indtryk. Jeg har oplevet at sidde på toppen af en lodret klippe ved havet (Irland), et sted hvor vinklen gav udsigt til selve klippen, hvor der var i tusinder af fugle med reder alle vegne på klippemuren, en koloni med en bredde på måske en kilometer, og en højdeforskel der var måske fyrre meter, klippens højde meget større endnu, et kaotisk ensartet landskab for fuglene at skulle finde tilbage til, en rede, næppe muligt at gøre for unger ude at flyve for allerførste gang, medmindre at de fik kald fra forældre på vejen tilbage, som det lignede at de fik.

En sådan unge, som er ude at flyve for første gang, er hårrejsende at betragte som tilskuer, fordi vinde gør det fuldstændigt umuligt at lande igen ved en rede, medmindre at fuglen anvender vinden som bærebølge, en forudberegnet nøjagtig fart opad (og måske skråt indad opad og skråt sidelæns opad på samme tid i forhold til klippen) og mens farten samtidig bliver accelereret ned til en mild standsning lige i det rette øjeblik, til at stille sig på den lille afsats. Ungerne behøvede at gentage dette mange gange, før det lykkedes, og nogle af disse forsøg skete for at lytte, sådan lignede det, at indspore sig på hvor forældres stemmer måske var, måske også kendte nabostemmer, et virvar af turbulente mønstre og totalkaos, som vidner om at fugle er meget intelligente, for jeg fik tanken, at jeg ikke gerne personligt skulle nyde af at forsøge at eftergøre det, havde jeg haft en potentiel evne til at flyve.

Et gæt er, på den baggrund, at de har et detaljeret sprog som giver mening for fugle, at deres lyde, som lyder temmelig ens for os, har mange flere nuancer end vi evner at bemærke. Argumenter for, at det måske er sådan, er at fuglenes indbyrdes konkurrencepres ligner at være gigantisk i kolonier, en slags civilisation der samarbejder og også bekæmper hinanden indædt, som forudsætter et meget detaljeret sprog, skulle jeg mene, for ellers vil der jo blive slagsmål hele tiden i stedet for nuancerede diskussioner og trusler, og de er desuden alle sammen piloter, som de sandsynligvis også taler om, erfarings-udveksler, alt andet ville være uklogt, og de er alle jægere, måske endnu et sprog, måske med behov for mange løgne for at forhindre hinanden i at stjæle fra hinanden når en fidus er opdaget, og så er der parringsønsker, måske også et detaljeret sprog.

Voksne fugle ligner for mig at se at være helt urimeligt overlegne i deres flyvning, på en måde som næsten kun et meget intelligent væsen kan, for kastevinde og turbulens over havet nær klipper er ikke at spøge med for nybegyndere. Jeg har fløjet drage, derfor har jeg noget at sammenligne med, nøje studeret fugles flyvning, de ligner at være i en nem balance i luften, men det er slet ikke således, de justerer hele tiden ultrafint og samtidig observerer de efter mål og trusler, multi-tasking der vil noget. Jeg skulle mene, at vi skal være varsomme med at måle på tamfugles intelligens, fordi tamfugle ingen udfordringer har, mens vilde stærke fugle får udfordringer hele tiden, min antagelse, at de dygtigste og ældste iblandt fugle må være temmelig kloge af erfaring, derfor måske også har udviklet sig et godt sprog, et sprog som måske er så godt, at der ikke er behov for vedvarende larm med stemmen, akkurat som at intelligente mennesker kan kommunikere omtrent uden at åbne for munden. Jeg så engang en film om en fugl, der kastede små ting i vandet for at lokke fisk op til overfladen, et vidne om intelligens, og når et væsen har en sådan intelligens, er det nærliggende at antage (et gæt) at intelligensen også bliver brugt til andre ting, fx kommunikation.

• Ikke bestået ........!
  Den slap du billigt fra, Frank Leck Fotel.

Jeg spørger netop fordi jeg boede ude i naturen (et lille hus på den jyske hede oppe under Limfjorden) og observerede solsortenes alsidige sprog.
For at et sprog skal forstås fra pipfugl til pipfugl må der nødvendigvis være pipfugle-alder nok bag arten til at kunne danne et fælles ordforråd ....
Ikke desto mindre synes solsortenes ordforråd at kunne distancere en katolsk messes palaver.

Solsortenes sprog er virkeligt varierende, alsidigt og med masser af betoninger.
Det er faktisk en fornøjelse at høre på.

Ja, fugle har sprog, og ikke kun solsorte har dialekter,
Jeg overværede en samtale ml. et skadepar der var ved at bygge rede, det kunne for den sags skyld ligeså godt havde været et kinesisk par i samtale ifm opsætning af et villatelt, sproget var ikke til at forstå, men det var en umiskendelig samtale, med alle de elementer Vi kender, såsom inderlighed, opmærksomhed osv.
Ved en tidl. CPH. jazz-festival, ved frue plads, blandede en solsort sig med en saxofon, anmelderen i Pol. var godt irriteret, men andre havde en anderledes oplevelse.
Nyligt hørte Jeg en papagøje synge med på et pink floyd nummer.
Hvis man søger efter 'smatest bird' el. 'clever birds'
er der mange interessante videoklip, 'Fiskeren' m. brødstykke som madding, el. hiver snøren op stykke for stykke med næb og klør.
papegøjen hos damen i New York, kan 1.000 ord, en af samme slags kan mere end 2.000.
Rupert Sheldrake besøgte damen, medbragte lukkede kuverter med billeder. Damen fik forevist billederne et for et, og samtidigt kommenterede papegøjen dem telepatisk i rummet ved siden af, 72% af kommentarerne stemte med billederne.
Fulge er generelt mere intelligente end pattedyr, det skyldes bl.a deres skarpe syn.
'Cambell-aber', er det bedste eks. på ord-bøjninger, men man må nok regne med at visse fugle langt overtrumfer dette.
Bare et lille pip, Med venlig hilsen

Ja det kan godt være mennesker er overlegne på intelligensen (i visse definitioner), men det er måske også det eneste vi er overlegne i? =)

Zoolog Torben Dabelsteen har undersøgt solsortenes adfærd og sprog

Så vidt vides er giraffer stumme. Men jeg er ikke sikker på det er helt rigtigt, selv om jeg ikke har hørt lyde fra girafstemmer. Jeg har faktisk længe spekuleret på, om de kommunikerer med infralyd, ligesom elefanter. Men i modsætning til elefanter, kun bruger infralyd, der har lavere frekvens, end de fleste andre væsener, som mennesker og løver, kan høre, da de helst vil undgå disse.
Da de har lange halse, er muligheden i hvert fald til stede. Hunnerne foretrækker de hanner, der har de længste halse, eller er højest. Det er der i hvert fald noget der tyder på. Det, hunnernes valg af langhalsede hanner, kan have forstærket udviklingen, der ellers styres af, at en lang hals gør det nemmere at nå grene i stor højde. Men jo længere hals, en giraf har, jo dybere lyde kan den i teorien udstøde, og jo mere kan den prale af sig selv.
Er der nogen der ved om det er undersøgt, om giraffer gør brug af infralyde?

Nu slås hangiraffer ved at bruge hoved og hals til at give modstanderen nogen på frakken, så alene her, har en stor langhalset giraf en fordel.

Så vidt jeg ved er giraffer stumme, men kan vistnok afgive en hvæsen (har jeg læst engang).

Elefanters brug af infralyd hænger derimod sammen med deres forfædres tilpasning til vand. Hvaler bruger også dybe lyde, der går langt som kommunikation. Nutidens elefanter svømmer faktisk udmærket, og kan tilbagelægge overraskende lange distancer i vand.
Faktisk er dyr med tilpasning til vand (pattedyr) oftest gode til det med bevidst kontrol over stemmeapparatet.

At fugle "synger" i dialekt er velkendt, de lærer den korrekte sang som ungdyr, eller rettere lærer at perfektionere den, den er tildels medfødt (mobiltoner undtaget).

Gulspurven (har jeg lært) tæller til syv: En to tre fire fem seks- syyv, men i visse dele af landet tæller de kun til seks. ;-) Det lyder: En to tre fire fem- syyv.

Faktisk synger mange fugle bedre efter det med unger osv er fra hånden, som om hannen stresser mere først i sæsonen, og først senere få "ro" til at perfektionere sangen.

Mvh
Tine

Ja Tine
Duer er meget hellige fugle der siger " du gode gud " hele tiden

Ifølge "Fuglene i Danmark" s. 580 har solsorten ud over sin sang også disse karakteristiske kald:

"... solsortens forskellige alarmkald: det bløde tjuk, det skarpere tix-tix og den hysteriske skingren når solsorten tager flugten. Flugtkaldet er et vibrerende sriii, som høres særligt hyppigt i skumringen, når solsortene er på vej til nattesædet.
Desuden har solsorten et langt, fint, pibende kald - tsiiii - i et meget højt toneleje. Det bruges bl.a. af hanner under kampe om territorierne, men også som alarmkald over for flyvende rovfugle. Flere andre fuglearter - f. eks. musvit og bogfinke - bruger rovfugle-alarmkald der er helt mage til solsortens. Man mener at kald med denne opbygning er vanskelige at lokalisere. Den kaldende fugl udsætter sig derfor ikke for overhængende fare ved at advare andre."

Mvh.

Da svanen blev valgt som Danmarks nationalfugl, følte jeg mig en smule forurettet.

Er solsortens kald ikke mere stemningsbetonet og givende overalt end en enkelt svane i en fjern dam?

Nej, det skulle være en stor hvid fugl, og ikke en ussel sort svækling!

Men hvem er der til at opmuntre os forår, sommer og efterår med en harmonisk melodi alle steder?

Ja, det synes jeg også - hvor er det behagelige i de hidsige svaner - nåja det er solsorte også, men klart mere nærværende og interessante. Det er næsten lidt "følen sig fin" fornemmelse over det med svanen og så det gamle eventyr...

Kan huske Solsorten ikke var nomineret da den var Sveriges national-fugl.

Men egentlig var der mange andre gode kandidater. Og hvor officielt var det egntlig at Poul Thomsen og "Dus med dyrene" holdt en afstemning.

JEG KÅRER HERMED landsvalen til Danmarks nationalfugl!!! Også en kende mere nærværende og interessant fugl, der tilmed bygger reder op ad min carport :-)

Enig i, at den hvide svane, i daglig tale 'den aggressive galning', er uegnet som nationalfugl. HØRT! (PIP!) Stemmer osse på svalen.

jeg har selv et par umage fugle, en dværgpapegøje fra østafrika, og en australsk nymfeparakit, flyvende sammen. At høre de mange nuancer i deres sprog, og at opleve hvordan de efterhånden lærer at forstå hinanden, er en stor oplevelse. De hugger et fremmedord hist og her (osse fra kanarierne ;o), men det virker som om deres foretrukne strategi er at lære at forstå hinanden, og så i øvrigt holde sig til deres eget sprog.

Hvis i har mod på det, kik på den New Zealandske 'kea'.
Her er den lange, de 'uhyggelige godter' starter omkring 4:45
første ud af tre, men mange gode korte klip i røret.