Helt galt er det med køleskabe.
De fleste køleskab har hjul med tal fra 1 til 5. Hvad giver den laveste temp..... Det gør 5, og 1 den højeste temp. Ikke særligt logisk.

Hvis man skruer op for et køleskab/køleanlæg, så sænker man temperaturen. Eller?...

Det er som vinduerne i en bil. Der kan rulles op og ned, og lukkes op og i.

Og man skal heller ikke være for bogstavelig, når man hører opfordringen i sangen "Luk din radio op". :-)

De fleste apparater som har en max effekt, har en skala hvor man kan justere imellem minimum og maksimum, som ofte er længst til højre.

Lidt komisk er det dog at illustrationen til dette spørgsmål går til 11 i volumen, for det er lidt spinal-tap-kult da 11 jo nødvendigvis må spille højere end en forstærker som kun går til 10. :-)

Og der er forskellige måder at tackle sådanne skalaer på:
http://xkcd.com/670/

Mange forstærkere har på volumekontrollen en graduerering, hvor max. lydstyrke er 0 dB helt drejet over mod højre.
Mod venstre er det "x"-antal minus dB'er for, at ende med uendelig (nul lydstyrke).

Normalt er "skrue på" retningen med uret og skrue af mod uret. Kun hvor en evt. rotation kræver det, bruges "links" gevind, for at rotationesretningen ikke skal få bolten eller møtrikken til at skrue sig af. Lad mig gætte på at der eksisterer ISO standarder får både drejeknapper og bolte/møtrikker.

når man fx skruer op for lyden på en forstærker, så drejer man knappen med uret, altså venstre om,

Hverken bagsideredaktøren eller deltagerne i diskussionen har tilsyneladende lagt mærke til den raffinerede formulering af spørgsmålet.

Ved forlængelse af kørekortet bliver man ved lægeundersøgelsen bedt om at tegne et ur med viserne placeret korrekt for bestemte klokkeslet. Laver man en fejl her, tages som et tegn på begyndende Alzheimer. Det er i bund og grund uretfærdigt, da de hyppigst anvendte ure nu har digital visning. På jernbanestationer er de almindelige ure fjernet og tiden vises på et display.

Det eneste sted man kommer ud for et ur med visere er parkeringsuret eller parkeringsskiven, hvor man drejer viserne venstre om for at stille fra fx 13:00 til 14:00

Kan det være forklaringen på spørgerens formulering af spørgsmaålet.?

Der er ingen standard for skalaer på gammeldags apparater, fordi der i fortiden ikke var nogen brugsmæssige sammenhæng imellem apparaterne, til gengæld var der en logik hvert sted, baseret på mange års erfaring, ofte med forholdsvis høj brugervenlighed. En vandhane, for eksempel, og en drejeknap på et komfur.

Undtagelserne var, i gamle dage, når nogen havde patent på fx en god knap. Dette er en af årsagerne til, at fx meget billige komfurer har påsatte knapper der er uforståelige: Fordi alle brugervenlige måder at lave et komfur på, er ejet i patenter af de gode fabrikker. En traditionel æske med tændstikker i, er fantastisk designet og virker altid. Nyere konkurrerende produkter, tændstikker og deres indpakning, virker næsten ikke, som skyldes patenter. Patenter, som er et gode for vort samfund, at de findes, forhindrer ofte verden i at udvikle konsistente gode brugerflader.

I moderne tid, hvor systemer er begyndt at forbinde alt, er brugerflader begyndt at ændre sig med stor hast, fordi der er behov for kompatibilitet. Disse ændringer bliver designet af ganske unge og dygtige og uerfarne mennesker, som ikke får tid nok til at gennemtænke noget som helst, og derfor har vi forvirring alle vegne. Det er i dag oftest helt umuligt at købe et produkt med en brugerflade, som man kan forstå. Eller, hvis man køber et produkt som er til at forstå, koster det tidobbelt i pris. Brugervenlighed er desværre blevet en luksusvare. Hvis man ønsker at designe og sælge en ny vare på lovlig måde i dag, er man nødt til at designe et makværk, for ellers vil man overtræde patenter.

Og altså er svaret, sådan cirka: Patenter forhindrer at gode standarder bliver udviklet. Moderne tids høje teknologiske udviklingshastighed, har forværret situationen.

På en guitarforstærker sidder tallene fast på fronten mens drejeknappen fungerer som indikator. På en termostat sidder tallene på drejeknappen. Tallene er derfor i begge tilfælde placeret som på et ur. Bare en observation - heller ikke jeg kan finde et definitivt system for højre/venstre-drejning. Der må dog være nogle biologiske faktorer, som bliver tilgodeset i de forskellige håndværkstraditioner...!

Elektriske viserinstrumenter har nul til venstre og viseren bevæger sig i urviserretningen når instrumentet indikerer en større værdi.

Har man fx et voltmeter på en strømforsyning, virker det vel mere naturligt at dreje knappen, der bestemmer spændingen, med uret, således at viseren og indikatoren følges ad. Der fås på denne måde et visuelt feedback, som giver indtryk af at man bevæger viseren med håndkraft, hvilket letter indstillingen.

Godt set med det visuelle - eller måske nærmere kognitive - feedback. Det fik mig til at tænke på dj-pladespillere (Technics 1210'ere), hvor tempo-indstillingen, der sidder til højre for skiven, giver større omdrejningshastighed, hvis man bevæger den nedad og mindre opad. Det kan synes lidt modsat (at op er ned), men nedad er jo rent faktisk den retning som pladen, der drejer med uret, bevæger sig i højre side.

Mon ikke der i disse EU direktiv tider findes et. Jeg husker dengang man skulle indføre trykknaptelefoner i DK. Da var der stor diskussion om 1 skulle stå i øverste venstre hjørne eller i nederste højre hjørne.

Jeg husker dengang man skulle indføre trykknaptelefoner i DK. Da var der stor diskussion om 1 skulle stå i øverste venstre hjørne eller i nederste højre hjørne.

Mon ikke tvivlen stod om, hvorvidt det skulle være i øverste venstre hjørne eller i nederste [i]venstre[/i] hjørne?

Svareren giver mellem linierne udtryk for, at det da er noget trivielt noget at gå og tænke over.
Men har I tænkt på, hvor fatalt en manglende standard kan være for betjeningen af fly eller narkoseapparater i nødsituationer??
Striden om telefonerne gik i ø på, om tastaturet skulle svare til det, der sidder (sad) på en almindelig regnemaskine - det ville mange kontorfolk selvfølgelig foretrække...

På de radiatorer jeg har set, inklusiv dem jeg har nu, skruer man op for varmen ved at skrue med uret, så det er ikke anderledes end med volumen knapper.

Jeg har engang haft en kopi af en DIN-norm (jeg husker dog ikke lige nummeret), der definerede, at når man skruer op for output fra et elektrisk apparat, så skal knappen drejes højre om. Denne vedtagelse er efterfølgende videreført i IEC-normer m.v.

Det virker også mest ”naturligt” for de fleste!?

Vandhaner er omvendt. Dette skyldes Fønekierne, der allerede før Kristi fødsel anvendte nogle haner (spunshaner) til krukker og tønder, hvor man skulle dreje hanen venstre om, for at lukke op for fluidumet. Jeg har i øvrigt en tin-spunshane fra 1700-tallet, den skal også drejes venstre om, for at åbne for øllet.

Men der er mange ”forsyndelser”, eller hvad man skal kalde det, imod disse vedtagelser. F.eks. har jeg i mit hus en ældre Honeywell termostat til noget gulvvarme: Den skal drejes venstre om for at øge temperaturen. Jeg har også en nyere Devi termostat, den skal drejes højre om. Så det….

Jeg var i øvrigt været ude for et pudsigt tilfælde for nyligt: Jeg havde lige graveret nye tal 0-12 på drejeknapperne på mit næsten nye Voss glaskeramiske komfur. De originale tal var malet på plastknapperne, og tallene var efterhånden ulæselige. Jeg kunne købe et nyt sæt knapper hos Voss, til ca. 300,- kr, men jeg tænkte, at de nye tal nok også ville forsvinde lige så hurtigt som de gamle, så jeg valgte graveringen.
En dag jeg var på containerpladsen, bemærkede jeg tilfældigvis i hårde hvidevare-containeren et Voss elkomfur med masseplader ganske vidst, men ellers tilsyneladende med præcis de samme knapper som på mit komfur derhjemme. Jeg spurgte den blå mand om jeg kunne låne en stor skruetrækker, og samtidig, om jeg måtte ’klunse’ knapperne med hjem, hvilket jeg fik lov til.
Vel hjemme viste jeg sejersstolt hustruen mit kup, og prøvede straks om hullet i knapperne passede til akslerne på komfuret, hvilket de gjorde, MEN TALLENE STOD MODSAT. Dvs på dette ældre komfur skulle man altså dreje knapperne venstre om, for at skrue op fra varmen. Øv!!!

Så var der lige den om P-skiven i bilen. Da den drejes indefra, skal den naturligvis drejes venstre om set indefra, for at viseren drejer højre om, set udefra.

Fænomenet er i familie med den ”vedtagelse”, at solen drejer med uret (altså højre om). Det gør den kun hvis uret holdes ned imod jorden og urskiven er orienteret opad. Hvis man derimod ligger på ryggen på græsset, og har uret på håndledet, og armen strækkes opad i luften, så vil man kunne fristes til at mene det modsatte, nemlig at solen drejer imod uret (altså venstre om).
Som bekendt vokser nogle arter slyngplanter altid opad med solen, imens andre arter altid vokser opad imod solen. Så pas på, her er en fælde.

MEN NU KOMMER DER EN (efter min mening) INTERESSANT SPINN-OFF AF DENNE DISKUSSION:

Elmotorer i industrien har ofte, når de er placeret i fugtige omgivelser, et indbygget stilstandsvarmelegme, og en styrekasse med en 3-stillings omskifter.
Denne er for det meste udlagt så højre stilling er fast varme, midtrerstilling er varme afbrudt, og venstre stilling er automatik, hvor varmelegmet er indkoblet når motoren er stoppet, og udkoblet når motoren kører.

A) Denne udlægning af omskifteren er imidlertid uhensigtsmæssig af to grunde:

1) F.eks. kræver IEC-normen ved drejeomskiftere, at venstre om er stop og højre om er start. Dette er ikke tilfældet her.
2) Desuden vil en betjening af omskifteren fra højre stilling (fast varme), over midterstilling (ude) til venstre stilling (Aut), medfører at varmelegmet oplever en kort spændingsløs pause, når omskifteren passerer midterstillingen. Hvis varmelegmet er kontaktor-styret, er det en unødvendig gang ekstra ’klapren’. Det kan også være en magnetventil, der styres, i stedet for et varmelegme, i andre sammenhænge.

B) En langt bedre løsning er venstre stilling lig ”Varme afbrudt”, midterstilling lig ”Automatik” og højre stilling lig ”fast varme”, idet:

1) Det kan man på denne måde ligge i rygraden, at hvis noget skal afbrydes i en vældig fart, så skal man altid drejes venstre om. Og hvis noget skal startes, så drejer man højre om. Ikke noget med først at skulle have brillerne frem, for at læse på skiltet, at midterstilling er ”afbrudt”.
2) Samtidig vil en betjening af omskifteren fra den ene yderstilling til den anden, altid kun medføre en enkelt kobling af kontaktor eller magnetventil.

Løsning ”A” ses også ved 3-stillingsomskiftere til kabinelyset i Toyota-biler, imens løsning ”B” ses ved Mazda-biler (i hvert dem af slagsen jeg har ejet). Lys inde, lys ude og automatik (dørkontakt).

Fordelen ved Mazda-løsningen er, at midterstilling altid er automatik. Dvs hvis der er lys i kabinen, og omskifteren står i midterstilling, så er der med sikkerhed en dør, der ikke er helt lukket.

Ulæmpen ved Toyota-løsningen er, at hvis der er lys i kabinen, så er det enten fordi omskifteren står i stilling kabinelys inde, eller fordi én af dørene ikke er helt lukket.

Der er byttet om på den varme og den kolde hane i mit køkken, hvilket tog mig næsten 10 år at vænne mig til. Før jeg flyttede ind, havde jeg aldrig tænkt over, at der er en standard for det.

Jeg har også lagt mærke til at tænd/sluk kontakter typisk tænder, når man trykker den nederste del ind. D.v.s. de vender tydeligvis ens - ihvertifald her i Danmark.

Ja/Nej (eller "OK" / "Cancel") knapper på computere sad også altid i denne rækkefølge indtil Apple begyndt at blive udbredt (de gør det omvendt.) Nu er der desværre opstået kaos på det felt.

Men volumeknapper - også dem man har i lydstudier - følger stort set altid reglen om, at lydstyrken øges når man drejer med uret. Jeg tilslutter mig også forklaringen om, at netop urskiven godt kan have været inspirationskilden til dette fænomen. En ting som til gengæld er mindre standardiseret, er hvordan lydstyrken øges. Specielt i software ses mange forskellige løsninger:

• Amplitude øges lineært: Ganske upraktisk da det føles som om der sker for meget, når man går fra "helt slukket" position til "skruet lidt op".

• Amplitude øges logaritmisk: Med denne fremgangsmåde kan man (teoretisk set) ikke skrue helt ned for lyden. Forskellen mellem "skruet næsten helt op" og "skruet helt op" bliver også alt for lille på denne måde. Problemet er nærmest omvendt af den lineære volumeknap.

• x^3 er helt klart dét der føles mest naturligt. Her kan det lade sig gøre at slukke helt ved at skrue helt ned, og -20 dB ligger omtrent midt på skalaen, hvilket virker mest naturligt, eftersom ørets opfattelse af amplitude ikke er lineær.

På de radiatorer jeg har set, inklusiv dem jeg har nu, skruer man op for varmen ved at skrue med uret, så det er ikke anderledes end med volumen knapper.

Hm Mine Danfoss termostatventiler og alle jeg kender virker - mod uret -> op for temperaturen.

Hvilken type er dine?

når man skruer op for output fra et elektrisk apparat, så skal knappen drejes højre om.

Her mener spørgeren , at knappen skal drejes venstre om.

Fænomenet er i familie med den ”vedtagelse”, at solen drejer med uret (altså højre om). Det gør den kun hvis uret holdes ned imod jorden og urskiven er orienteret opad. Hvis man derimod ligger på ryggen på græsset, og har uret på håndledet, og armen strækkes opad i luften, så vil man kunne fristes til at mene det modsatte, nemlig at solen drejer imod uret (altså venstre om). Som bekendt vokser nogle arter slyngplanter altid opad med solen, imens andre arter altid vokser opad imod solen. Så pas på, her er en fælde.

Og så huske, at det er modsat på den sydlige halvkugle.