En knoppet hjelm vil sandsynligvis "hver anden gang" bidrage til at en kugle der ellers ville have prellet af, lige præcis får fat; dvs. får en mere direkte angrebsvinkel på selve hjelmoverfladen.

Og der vil gå mere materiale til,som så gør hjelmen tungere,hvilket ikke er praktisk

Når man tænker på den videnskabelige og økonomiske indsats der bruges på udvikling af militært udstyr, må den logiske konklusion være : hvis det ville være en fordel, ville denne hjelm være udviklet og indført i de mest modernede hære.

Nutidens hjelme er slet ikke designet til at stoppe projektiler men derimod frakmenter.

http://en.wikipedia.org/wiki/SPECTRA_helmet

Et projektil der rammer en hjelm vi for det første gå lige igennem hjelmen og går projektilet over hovedskallen, vil det brække halsen på hjelmbesidderen hvis hjelmen er spændt.

Som Thomas skriver er hjelmen en beskyttelse mod fragmenter, sten og jordknolde fra granat nedslag og ganske anvendelig som gryde til at koge kartofler i.

Moderne hjelme er også isolerede for at beskytte mod solens stråler og varme.

Denne britiske soldat blev tilsyneladende reddet af sin skudsikre hjelm http://news.bbc.co.uk/2/hi/uk_news/england... artiklen nævner dog ikke noget om, hvilken kaliber han blev ramt af.

Jeg sidder med en af forsvarets hjelme i hånden og det er åbenbart en "CGF Gallet" hjelm fremstillet af SPECTRA fibre. Man kan læse om den her f.eks.:
http://en.wikipedia.org/wiki/SPECTRA_helmet

Desværre kan man ikke længere koge kartofler i disse hjelme. Ak. Det kunne man med den gamle US M1 hjelm.

De gamle US hjelme var gode til at afstandsbedømme iøvrigt. Man placerede den på en bajonet og løftede den op over skyttegravskanten.
Når den så blev skudt igennem, så vidste man at fjenden var tættere på end 800m.

Og der vil gå mere materiale til,som så gør hjelmen tungere,hvilket ikke er praktisk

Hjelmen beskytter en soldat imod meget, fx imod slag, sammenstød, skarpe genstande, imod kulde, hede, og kan hjælpe med kamuflage, og beskytte imod tilfældige sprængstykker fra eksplosioner. Det er især de tilfældige sprængstykker, som soldater skal være beskyttet imod, fordi soldater i praksis ikke har en chance for at forudse alt hvad der hænder omkring dem.

Direkte skud med militære kugler, derimod: Hvis afstanden er under fx 1km, da rammer de spidse kugler fra fx et moderne maskingevær med voldsom gennemtrængningsevne, kun ægte panser kan skærme, eller fx en benzinsæk i en Formel1 racerbil, som er designet til at kunne tåle meget store påvirkninger. Hvis en soldats hoved skal beskyttes imod sådant, da behøver soldaten at have en krans af kugleleje omkring halsen, til at bære på en fuldmasket hjelm der vil veje måske tyve kilogram eller mere endnu. En sådan inerti kan en soldat ikke tåle at dreje på med sin hals i praktiske kampsituationer, og det betyder behov for en sensorstyret motor til at udføre drejningerne, reelt to motorer og to omdrejningsplaner, for at lade soldaten også kunne flyttet synet opad og nedad, den slags er muligt, men kræver energi, og energi er et stort problem for soldater i kampsituationer, at kunne blive forsynet i tilstrækkelig grad. Hvis man har behov for at beskytte sig således, da behøver man også en tilsvarende kropspanser, som vil veje måske ét hundrede kilogram, umuligt at gøre bevægelser med i praksis. En sådan art løsning begynder derfor at ligne en robotagtig motoriseret pansring, som er fuldt ud muligt, men kostbart specialudstyr og med tvivlsom værdi, fordi fjender næsten altid kan fremfinde et tilsvarende kraftigere våben til at beskyde med. Soldaters største sikkerhed er at evne at observere og manøvrere uden at blive set og ad uforudsigelige ruter.

Et projektil der rammer en hjelm vi for det første gå lige igennem hjelmen og går projektilet over hovedskallen, vil det brække halsen på hjelmbesidderen hvis hjelmen er spændt..

Der er langtfra nok energi i en kugle til at brække nakken på et menneske,der er en episode af mythbusters, hvor de afprøver myten om at man flyver flere meter baglæns når man bliver ramt af en kugle,det gør de kun i hollywood

Først vil jeg nævne konceptet "Bullet trap" - jeg erindrer ikke hvad det hedder på dansk, men kort sagt går det ud på at du ikke vil have noget der leder angrebet mod dig. Hvis et projektil (fragment eller andet) rammer en rund hjelm skal den ramme direkte på for at hjelmen ikke leder den i det mindste en [i]smule[/i] til siden. Hvis du har knopper eller anden kompleks geometri risikerer du at projektilets letteste bane faktisk er ind gennem hjelmen.

Sammenlign med vikingehjelmen. De vises ofte med horn, men forestil dig et slag ovenfra mod to forskellige hjelme - den ene har horn og det har den anden ikke. I begge tilfælde rammes der tre centimeter til venstre fra center af hjelmen, oppe fra.

På den hornløse hjelm glider sværdet ned langs hjelmsiden, og ender ultimativt nede langs offerets venstre side efter at have været en tur forbi skulderen.

På den hornede hjelm glider klingen ned langs hjelmsiden indtil den rammer hornet, hvorefter den ikke længere kan glide og kraften overføres til hjelmen, som enten går i stykker og ikke længere beskytter mod slaget.

Arhhh Bjarke - du har vidst set for mange Hollywood-film.

Hvis man bliver ramt af et 12,7 mm eller en 20 mm projektil (i.e. et flymonteret maskingevær á la M61 Vulcan eller det der er værre) kan det da godt tænkes at energien er nok til at give en et lille piskesmæld, men hvis et sådan projektil rammer din hjelm er der helt sikkert andre ting der giver dig en væsentligt større hovedpiner at tage sig af end et piskesmæld - såsom fragmenter af hjelm og projektil der bliver slynget ind i hovedet på brugeren.

Jeg har ved selvsyn konstateret hvordan den danske standardhjelm reagerer på projektiler og jeg vil helt sikkert dukke hovedet hvis der er nogen der skyder på mig (ikke at jeg regner med det - jeg bor ikke på Nørrebro!). Men nu hedder det jo heller ikke en "skudsikker" hjelm, men en fragmentationshjelm!

Jeg tror ikke man kan producere en hjelm der er skudsikker samtidig med at være let nok til at kunne bruges på fornuftig vis af soldaterne. Hvis man gør hjelmen for ubehagelig eller tung risikere man bare at soldaterne begynder at pille ved dem, eller helt dropper at benytte dem.
Så hellere en hjelm der beskytter mod meget og kommer med i felten, end en hjelm der beskytter mod alt - hjemme i lejren...

Skudsikker er et relativt begreb. En kampvogn her heller ikke skudsikker, over for et gevær ja, men ikke over for en panserbrydende granat fra en anden kampvogn.

Det samme gælder hjælme og fragmentationsveste. De stopper en luftbøsse og måske et 9mm projektil fra en pistol. Men alt efter kaliber og afstand kan geværprojektiler gennembryde hjælm og vest.

Såvel hjælm som fragmentationsveste til militært brug er et kompromis mellem beskyttelse og vægt. Langt de fleste skader kommer af små fragmenter fra granater og det granaterne rammer. Det type uregelmæssige fragmenter er relativt nemme at stoppe, og det er det man designer efter.

Så kan mange militære veste forsynes med ekstra plader af keramik eller titanium der øger beskyttelsen, med de gør vesten tungere og mere stiv. Hvilket gør soldaten mindre mobil og så kan han ikke så hurtigt løbe i skjul og soldaten bliver hurtigere træt.

De danske soldater i Afganistan bærer i dag ofte over 30 kg. udrustning på patruljer i 40 graders varme, så vægt er et område der har stor fokus når ny udrustning udvikles.

Men ideen med en ru overflade er ikke helt skæv, pansrede mandskabsvogne kan have et tilægspanser der ligner bølgetagplader. Dette panser sidder i en vis afstand fra det egentlige panser, og ideen er at den bølgede overflade skal slå projektiler lidt ud af kurs så de ikke rammer panseret som de er designet til men lidt skævt. Derved bliver den panserbrydende virkning fra projektilet mindre.

Ja Morten du har helt ret, står man der hvor 150mm haubitzergranaten rammer så er hjelmen heller ikke til megen hjælp.

Men jeg har selv skudt mod en hjelm, med mine daværende våben Garand, Hovea og SIG. Det første 7,62 og de to sidste 9mm og konstateret at hvis man ikke spændte remmen på hjelmen kunne man med disse våben anvendt måske overleve, med kun blå mærker fra hjelmen der blev skudt af dig. Sandsynligheden for dette held er som du påpeger er næppe almindeligt tilstede

Et 12,7 projektil kan forårsage skader, uden at ramme direkte, men ved passage tæt på hovedet, vil trykket sandsynligvis være dræbende.

Et 5,56 projektil fra en M95 (M16) går lige igennem hjelmen ved direkte skud, det samme gør sig gældende med en 7,62 fra en M75 (G3).

Jeg ville også have gættet på at en Garant ville kunne gennembryde hjelmen (afhængig af afstand forstås) mens det ikke kommer bag på mig at en 9 mm pistol ikke kan gå igennem da projektilet har betydeligt mindre impuls end et højhastighedsprojektil fra en moderne riffel.

Ang. 12,7 så er det et ganske imponerende projektil. Jeg har engang set en demonstration hvor et 12,7 projektil blev skudt ca. 20 cm forbi en sodavandsdåse - trykbølgen fra projektilet var så kraftig at dåsen sprang. Ikke voldsomt videnskabeligt, men helt sikkert nok til at skræmme en flok knægte på 19-20 år!
Desuden siges det at et 12,7-projektil der går i jorden en halv meter fra en kan brække en fod. Så dem har man helt sikkert ikke lyst til at have fygende om ørerne!

Garand og ikke garant, med garanti :o)
Garanden skød helt igennem hjelmen på 200meter og SIG (Neuhausen) halvt igennem på 10 meter.

På den hornløse hjelm glider sværdet ned langs hjelmsiden, og ender ultimativt nede langs offerets venstre side efter at have været en tur forbi skulderen.

Nok snarere igennem skulderen.

På den hornede hjelm glider klingen ned langs hjelmsiden indtil den rammer hornet, hvorefter den ikke længere kan glide og kraften overføres til hjelmen, som enten går i stykker og ikke længere beskytter mod slaget.

På den hornede hjelm mister du hjelmen.
På den hornløse ender sværdet i skulderen.

Svært valg.

Når man tænker på den videnskabelige og økonomiske indsats der bruges på udvikling af militært udstyr, må den logiske konklusion være : hvis det ville være en fordel, ville denne hjelm være udviklet og indført i de mest modernede hære.

Det var iflg. legenden den amerikanske Patentdirektør Duell, der i den senere del af 1800-tallet erklærede, at nu kunne man godt nedlægge Patentkontorerne, for alt var nu allerede opfundet, som den menneskelige hjerne kunne finde på. Det gik som bekendt lidt anderledes.

Først vil jeg nævne konceptet "Bullet trap" - jeg erindrer ikke hvad det hedder på dansk, men kort sagt går det ud på at du ikke vil have noget der leder angrebet mod dig. Hvis et projektil (fragment eller andet) rammer en rund hjelm skal den ramme direkte på for at hjelmen ikke leder den i det mindste en [i]smule[/i] til siden. Hvis du har knopper eller anden kompleks geometri risikerer du at projektilets letteste bane faktisk er ind gennem hjelmen. Sammenlign med vikingehjelmen. De vises ofte med horn, men forestil dig et slag ovenfra mod to forskellige hjelme - den ene har horn og det har den anden ikke. I begge tilfælde rammes der tre centimeter til venstre fra center af hjelmen, oppe fra. På den hornløse hjelm glider sværdet ned langs hjelmsiden, og ender ultimativt nede langs offerets venstre side efter at have været en tur forbi skulderen. På den hornede hjelm glider klingen ned langs hjelmsiden indtil den rammer hornet, hvorefter den ikke længere kan glide og kraften overføres til hjelmen, som enten går i stykker og ikke længere beskytter mod slaget.

Af praktiske grunde var hornene hule, af blik eller fjer.

Jeg har her i dette indlæg, og fra min tid i dronningens klæ'r mange gange hørt det her med 12,7x99mm projectiler skulle kunne dræbe ved blot at flyve forbi en mand.
I denne debat er der en der skriver en fod kan brækkes ved nedslag op til en halv meter.

Jeg har svært ved at få det til at passe. ( Måske fordi der er noget jeg ikke ved ).

Et eller andet sted vil den samme energi jo blive trykket bagud i skytten. ( Der findes også ikke monteret 12.9x99mm våben )
Jeg er sikker på at hvis det er tilfældet, at tæt passage er så ødelæggende, ville youtube have noget omkring det, men det kan jeg ikke finde.

Nogen der kender til noget videnskabeligt omkring dette?

Jeg kender ingen der vil lægge skulder til en 12.7 affyring. En "løs" 12,7 vil altid være monteret i en affutage af en art.
Jeg har lagt skulder til en panserraket, Energa, affyret fra et 7,62 garandgevær med raketstyr. Det gør jeg ikke frivvilligt igen.

Vikingehjelme havde ikke horn; hverken hule, massive eller med fjer og løbelys.

En 12,7er vælter ikke træer, folk og kvæg ved nærflyvning. Tænk (regn!) på den som en piezo transducer der fortrænger en mængde luft givet ved areal (ca. 12,7mm X 20mm spids) med en slaglængde 6,35mm og så en given hastighed 1/5000s (~1000m/s i 20mm) så har man et udtryk for energien.

En "løs" 12,7 vil altid være monteret i en affutage af en art

Vrøvl - Bjarke. Der findes både repeterrifler samt "bolt-action" der benytter 12,7 og de kan affyres stående/siddende/liggende af en enkelt person.

jeg er helt enig i at den energi skytten bliver udsat for, normalt også er den som havner i målet. og derfor flyver man ikke en meter bagud af en kugle der går igennem maven. man synker til jorden. MEN!
de store rifler der kan affyre 50 cal har også meget advanceret anti rekyl systemer der afleder meget af kraften væk fra skyttens skulder.
"The Barrett M107 is a .50 caliber, shoulder fired, semi-automatic sniper rifle. Like its predecessors the rifle is said to have manageable recoil for a weapon of its size owing to the barrel assembly that itself absorbs force, moving inward toward the receiver against large springs with every shot. Additionally the weapon's weight and large muzzle brake also assist in recoil reduction"

Er vi enige om at den danske TMG er en http://en.wikipedia.org/wiki/M2_Browning_m... ( mega gammel, stadig dødelig, teknologi )
Men, der findes mange, rigtig mangle .50 cal rifler, en en enkelt pistol.
I vores danske TMG tror jeg er designet til RPM og den dur, og knap så meget på mobilitet.
Men det ændre ikke på at den type bly den spytter med findes i mange andre våben, også nogen med en noget længere pipe.

Jeg er med på at pipen er med til at bestemme hvor lang tid krudtet kan være med til at accelere projektillet. ( Vel også derfor at en LMG kan skyde længere end et gevær M75 ) - men igen, den chockbølge som projektilet laver, må alt andet lige være størst ved mundingen.

Tilbage til mig spørgsmål :) - nogen der har noget faktuelt omkring denne vandrehistorie?
Hvis det er rigtigt, at arme bliver rykket af osv. Kan jeg ikke forstå hvorfor man ikke "bare" skyder hen over fjenden. Man kunne vel trække en 4-5 stykker så :)

de store rifler der kan affyre 50 cal har også meget advanceret anti rekyl systemer der afleder meget af kraften væk fra skyttens skulder.

Er det ikke newtons 2. lov man forsøger at bruge, hvor delta tid skal være så lang som mulig i skyttens ende?

@Thomas Ussing

Når man taler om en 12,7 så taler man om et tungt maskingevær.

Jeg ville gerne vide hvilket mærke der markedsfører 12.7 repeterog boltgeværer action.

Hverken Ruger
Beretta
Sauer
Remington eller
Colt har noget der ligner på programmet

Hej!
Det er måske meget prangende med horn på hjelmene, MEN i kamp blev disse hjelme ikke brugt.
Hornene er upraktiske og i vejen. Reelt var de til større risiko end til gavn i en kampsituation.
De var til rent show.
Jan

@Bjarke:
At det er en repeater gøre vel ikke den enkelte kugle kraftigere.

Se http://www.youtube.com/watch?v=arh7K5vKSWQ - en halv meter vand 31 grader yder beskyttelse nok til at man er safe.

Ang. 12,7 myten om at chockbølgen kan rive ekstremiterer af.
Mythbusters lavede et forsøg hvor de skød forskellige kaliber ammo få cm. forbi en masse drikkeglas. Resultatet var at chokbølgen fra alle kalibre inkl. 12,7 ikke kunne smadre glasset, selvom projektilet passerer kun få cm forbi. Jeg kan selvgølgelig ikke finde klippet på youtube.

Jeg har selv skudt med Barret 12,7 riflen. Den har ikke særligt stor rekyl. Men piben i riflen er også "hængt op" i fjedre, så piben bevæger sig bagud når skuddet går, for at optage energien fra rekylen. Samme princip som i artillerikanoner og kampvogne.

Jeg har også selv set keramikpladen i den danske fragmentationsvest, blive testskudt af forskeliige kalibre.
Den kan stoppe 7,62 og AK47 ammo. Men 5,56 går lige igennem, nok fordi projektilet er så lile i diameter, så det kan ikke nå at afsætte så meget energi i pladen før projektilet er gået igennem.

Jeg ville gerne vide hvilket mærke der markedsfører 12.7 repeterog boltgeværer action.

Nu skal jeg Google for dig Bjarke ;-)

http://www.google.dk/images?hl=da&q=.50+ca...

Er det ikke newtons 2. lov man forsøger at bruge, hvor delta tid skal være så lang som mulig i skyttens ende?

Diverse løst og fast, fra diverse forældede bøger som jeg har læst:

En kugle nedbremses af luftmodstand og eventuelt også af tyngdekraft. Desuden nedbremses kuglen mere eller mindre af sit design, visse "bådhale"-kugler yder mindst modstand og flyver længst med største kraft og mindste vindafbøjning. Hvis skudafstanden er oppe på fx 2000 meter, da vil langt de fleste håndvåben være ophørt med at kunne tildele en fjende nogen særlig kraft. Sådanne kugler kan dog stadig dræbe, men usikkerheden er stor.

Hvis man affyrer et sjældent skud på fx kun 50m afstand, vil alle tab af energi undervejs være omtrent lig med nul, og som betyder at kuglen vil kunne blive nedbremset med samme energi som kuglen blev accellereret af skytten. Den slags situationer er soldater kun meget sjældent i, med årsag i, at sådanne korte afstande er ultra livsfarlige.

Men, hvis vi antager at afstanden er kort, hvor stor er da den kraft som en riffelskytte bliver ramt af, og som offeret dermed også bliver ramt af? Hvis vi taler om en seriøs riffel med stor kaliber, da vejer riflen imellem 8-15 kilogram cirka, en inerti der delvist beskytter skytten imod slaget. Skytten vil desuden typisk sørge for at indsy en ekstra pude i sit tøj, og sørge for at knuge riflen solidt til sig, eventuelt sørge for at dæmpe riflens spark ved hjælp af små sandsække, i så fald begynder det at ligne snigskydning. Alt dette betyder at skytten kan tåle riflens spark, et spark som ikke er for tøsedrenge hvis riflen får lov til frit at slå. Ved ankomst, på korte afstande, hvis kuglen er af en type der øjeblikkelig går i opløsning (politi-civil type), da vil ofret blive ramt på sin overflade af et cirka tilsvarende spark som skytten fik, som rent faktisk kan kyle offeret fuldstændig omkuld, hvis det er et spinkelt menneske der tilfældigvis står usolidt på sine fødder og som bliver ramt højt, fx på brystet. En sådan situation kan meget let tænkes i en lufthavn iblandt mange uskyldige mennesker, hvis tungt bevæbnede antiterror-betjente ønsker at nedlægge en livsfarlig terrorist der er klædt i almindeligt civilt tøj, og som gør at visse biograffilm ikke er fuldstændig afsporet, den typiske fejl i film er at skytter kan skyde uden at blive ramt spor af rekyl. Visse civile kugler er designet til at de slet ikke penetrerer, formål at banke ofre omkuld uden at slå dem ihjel, et spørgsmål om for politi at overleve i retssale bagefter.

Men, en sådan situation med desintegrations-kugler findes typisk aldrig i militære kampe, typisk vil en militær kugle være af massivt skarpt stål og slidse meget let igennem offeret, kun aflevere måske halvdelen af sin energi, måske endda meget mindre end det, og offeret vil sjældent stå usolidt frit fremme på sine fødder, snarere være i færd med at løbe krumbøjet og veje tungt med sit udstyr og panser som en meget stor sæk fyldt af kartofler, en sådan soldat vælter ikke på grund af et skud, han synker sammen, hvis skuddet dræber, eller opdager først skuddet når en del af kroppen pludselig ikke længere virker som forventet. Der er en undtagelse, og det er hvis en militær kugle tilfældigt rammer med voldsom kraft imod visse knogler i overkroppen, da kan der ske en katastrofal kaskade af kraftformidlinger imellem ryghvirvler og ribben og muskler og indvolde, der kan ligne en sprængning, sådanne situationer er der beskrivelser af i militær litteratur, ikke normalitet. Visse skud flyver igennem et offer så let at man ikke fra afstand kan se at skuddet traf.

Hvis randen af en hjelm evner at standse et kraftfuldt projektil, da vil en afslappet uopmærksom soldat blive slynget ud af balance og have fået sig et gratis knæk i nakken som hos en kiropraktor, og måske er remmen flået over. En soldat, der bliver beskudt af håndskydevåben, vil dog normalt være på så stor afstand fra fjenderne, at kropspanser og hjelm yder en fornuftig beskyttelse, fordi afstanden tager kraft ud af kuglerne, og fordi afstanden sender kuglerne ud i en spredning så stor at det kræver et uheld at blive ramt. En typisk soldats panser yder ham således beskyttelse imod fjendtlige soldaters typiske våben forudsat meget stor afstand. Sådan udrustning er så tungt at en pludselig ændret vinkel til fjender der angriber, kan komme meget ubelejligt, fordi tungt tyngde soldater kun vanskeligt kan reagere i en fart. Sådanne voldsomme vinkelskift i fjenders beskydning optræder dog kun sjældent, fordi den meget store afstand til fjenderne gør store hurtige vinkelændringer umuligt, medmindre at fjender evner at manøvrere i det skjulte og lave overraskelsesangreb fra flanke.

http://mythbustersresults.com/curving-bullets (ved godt at muzzle vel. er noget under hvad M2 kan - men stadig)

De gamle US hjelme var gode til at afstandsbedømme iøvrigt. Man placerede den på en bajonet og løftede den op over skyttegravskanten. Når den så blev skudt igennem, så vidste man at fjenden var tættere på end 800m.

Det skriver du som om det er din egen erfaring.

Hvor og hvornår har du oplevet det?

Der er langtfra nok energi i en kugle til at brække nakken på et menneske,der er en episode af mythbusters, hvor de afprøver myten om at man flyver flere meter baglæns når man bliver ramt af en kugle,det gør de kun i hollywood

Ja.

Impulsbevarelse medfører at projektilet ikke kan overføre mere impuls end det rekyl skytten først mærker - og det maksimum nås kun i det ret sjældne tilfælde, hvor projektilet forbliver i det ramte legeme.

Det var iflg. legenden den amerikanske Patentdirektør Duell, der i den senere del af 1800-tallet erklærede, at nu kunne man godt nedlægge Patentkontorerne, for alt var nu allerede opfundet, som den menneskelige hjerne kunne finde på. Det gik som bekendt lidt anderledes.

Sjov historie, men tilsyneladende usand:
http://www.quotationspage.com/quote/22779....

Tak Tomas.

Disse våben fremgår ikke af min Waffen Digest 92, så de må være ret nye

Kaliberet er er godt nok og projektilerne store..500 gram dersendes ud med 3400 feet /sek. Milde moster.

Der skal være et krudt der har et velegnet forbrændingbillede og en god rekyldæmper mekanisme før end jeg sætter skulder til :o(

.

Nu skal jeg Google

Her er også en liste:

http://en.wikipedia.org/wiki/.50_BMG#Parti...

Arab shooting gun test:

Se denne affyring af en power rifle.

http://www.youtube.com/watch?v=LD-KaUl_olo

Nutidens hjelme er slet ikke designet til at stoppe projektiler men derimod frakmenter.

... men det burde de måske og kunne?

Og der vil gå mere materiale til,som så gør hjelmen tungere,hvilket ikke er praktisk

Amerikanske forskere udvikler pt mekanik-assisterede dingenoter, som medfører, at soldaten kan bære større byrder.

Der udvikles stedse lettere og stærkere materialer.

Fortidens teknologi er ikke fremtidens.

Målet skal bestemme indsatsen, ikke fortidens begrænsninger.

[quote]Det var iflg. legenden den amerikanske Patentdirektør Duell, der i den senere del af 1800-tallet erklærede, at nu kunne man godt nedlægge Patentkontorerne, for alt var nu allerede opfundet, som den menneskelige hjerne kunne finde på. Det gik som bekendt lidt anderledes.

Sjov historie, men tilsyneladende usand:
http://www.quotationspage.com/quote/22779....
[/quote]

Måske, måske ikke. Jeg var ikke tilstede selv. Men det kunne være sagt af nogen, og nogen siger det tilsyneladende i dag ;-) ("hvis det var muligt var det opfundet")

Hvis alt hittepåbart allerede var udtænkt, som indsigeren indikerer, og resten afvist, ville vi ikke have en million nye patenter om året (gættet/anslået/påstået).

en "CGF Gallet" hjelm fremstillet af SPECTRA fibre. Desværre kan man ikke længere koge kartofler i disse hjelme. Ak. Det kunne man med den gamle US M1 hjelm.

Fortidens tænkning anvendt på fremtidens materialer. Kan kartoflerne 'koges' med mikrobølger (samlet i hjelmen)? (driller)

Iøvrigt er det nok snarere kartoffelmospulver, der uddeles idag, så vandet ikke skal flyves og bæres rundt om kloden.

Nytænkning er altså ikke lige for, men skal fremprovokeres.

Så hvis vi kan bekæmpe modstanden mod forandring og fortidens vanetænkning kan vi måske nå nye mål.

Det er fantastisk underholdende og lærerigt at se ingeniører og andre nørder rulle sig ud med forklaringer på ting som mange vil ryste på hovedet af.

Det er ikke sarkastisk ment - det er spændende at læse jeres tekniske overvejelser over hverdagens fysik og kemi.

Tak for det!

Direkte skud med militære kugler, derimod: Hvis afstanden er under fx 1km, da rammer de spidse kugler fra fx et moderne maskingevær med voldsom gennemtrængningsevne, kun ægte panser kan skærme, eller fx en benzinsæk i en Formel1 racerbil, som er designet til at kunne tåle meget store påvirkninger. Hvis en soldats hoved skal beskyttes imod sådant, da behøver soldaten at have en krans af kugleleje omkring halsen, til at bære på en fuldmasket hjelm der vil veje måske tyve kilogram eller mere endnu. En sådan inerti kan en soldat ikke tåle at dreje på med sin hals i praktiske kampsituationer, og det betyder behov for en sensorstyret motor til at udføre drejningerne, reelt to motorer og to omdrejningsplaner, for at lade soldaten også kunne flyttet synet opad og nedad, den slags er muligt, men kræver energi, og energi er et stort problem for soldater i kampsituationer, at kunne blive forsynet i tilstrækkelig grad. Hvis man har behov for at beskytte sig således, da behøver man også en tilsvarende kropspanser, som vil veje måske ét hundrede kilogram, umuligt at gøre bevægelser med i praksis. En sådan art løsning begynder derfor at ligne en robotagtig motoriseret pansring, som er fuldt ud muligt, men kostbart specialudstyr og med tvivlsom værdi, fordi fjender næsten altid kan fremfinde et tilsvarende kraftigere våben til at beskyde med. Soldaters største sikkerhed er at evne at observere og manøvrere uden at blive set og ad uforudsigelige ruter.

Der findes nanomaterialer, der bliver ekstremt hårde, når de udsættes for tryk, eller elektrisk påvirkning. En soldat, behøver derfor ikke, at have kuglelejre om halsen, og en hjelm der vejer 20 kg. Med de nye nanomaterialer, bliver hjelm og tøj ekstremt hårdt, når det rammes, og det betyder at kraften distribueres overalt.

Teknisk set, er det intet problem, og nano materialerne, er langt stærkere end SPECTRA.

I fremtiden anvender man skudsikre hjelme lavet af kitin.
Dette stof, som nogle insekter f.eks biller, myrer, lopper og desuden rejer/hummere har som exoskelet, er bomstærkt og meget let.
Man forsker en del i dette og før eller siden, så har man nok en løsning og kan producere dette i store mængder. Det skal nok bruges til kampvogne, bunkere, skudsikre biler og ja, som sagt panser til selve menneskekroppen (man skal naturligvis efterabe naturen. :-)
For at gøre hjelmene mere high tech, så vil man udvikle typer med flere lag (ligesom de kendte AGV styrthjelme) og man vil derved kunne optage energien fra riffelkuglen, så man kan minimere risikoen for brud på nakkehvirvlerne.
Man skal selvfølgelig bruge Crash Test Dummies (læs: lægge hoved til) ved de første spæde forsøg. :-)

Jan Nyboe, 21.05.2010 kl 15:15 Det er måske meget prangende med horn på hjelmene, MEN i kamp blev disse hjelme ikke brugt.

Det blev overhovedet ikke brugt. Hornene er en ondskabsfuld opfindelse fra den katolske kirkes propagandakontor som hævn over vikingernes overfald på klostre i 7-800 tallet. Hvad er bedre end dæmonisere fjenden?

Der er allerede blevet påpeget at en knoppet hjelm næppe er bedre. Dog er jeg overbevist om at man ved at benytte princippet fra et Whipple shield <http://en.wikipedia.org/wiki/Whipple_shield> kan øge beskyttelsen mod projektiler. Hvis man benytter dette, så tror jeg til gengæld at en knoppet overflade på første lag vil være gavnlig da der så er større chance for at projektilet preller af de næste.

Jeg har lagt skulder til en panserraket, Energa, affyret fra et 7,62 garandgevær med raketstyr. Det gør jeg ikke frivvilligt igen.

Det har jeg ogsaa. Det kunne være, du ikke har hørt efter instruktionen: Man støtter kolben mod brystmusklen, IKKE skulderen! Og ja, det gjorde av alligevel.
I øvrigt blev Energagranaten vist blæst af sted af en speciel "løs" patron, det var ikke en raket.

Det jeg kalder et styr til Energa granaten, kan også kaldes en adapter til at holde granaten medens man sigter og ganske rigtigt fyrer den "løse" drivladning af når man har fundet målet.

Med hensyn til at anvende brystmusklen, så kan jeg konstatere at du er yngre end jeg, da de blå ømme skuldre var almindelige fordi vi skulle lære at forstå, hvorfor det var smartere at støtte kolben til noget der ikke tog skade af rekylen....et træ...en mur.. eller andet fast.

Da jeg og mine fæller ikke var infantarister, der nok kun som sidste udvej, ville blive forsynet med antipanservåben i en krigssituation, når alle fly var skudt ned, ville oplevelsen ikke blive glemt.
Det er mere end 45 årsiden for mit vedkommende og den er ikke glemt ! AV!

Det må da være en af de gamle FN-hjelme..., noget fransk tungt pis, som var umulige mht. til liggende skydestilling.

Nuværende er i overenstemmelse med PASGT, så også lidt bagud.
ACH/MICH'en er dog på vej med bedre beskyttelse og mindre vægt.

Russiske ingeniører arbejder på et nyt koncept, nemlig hjelmen med aktivt panser.
Hele overfladen skal påklæbes små sprængladninger på størrelse med lakridskonfekt-stykker (kvadratiske tern) og dertil skal også udvikles en dragt/brynje, som kan beskytte kroppen mod fragmenter fra selve hjelmen. :-)

Jamen Bjarke da, når en Energagranat skulle affyres måtte man ikke støtte geværet på skulderen, men geværet skulle holdes i remmen, mens man klemte skæftet under armen.
Jeg er enig i, at en hjelm ikke skal beskytte brugeren mod geværprojektiler.

Mvh. Per A. Hansen

Jeg er enig i, at en hjelm ikke skal beskytte brugeren mod geværprojektiler.

Nej men HVIS den nu gjorde eller HVIS den nu kunne komme til det for hulen da. Det er s'gu da det Henrik Eismark forespurgte til og havde ideer til. Der findes - ude i felten - rikocherende kugler og kugler der fiser rundt og møder hjelm/hoved enten sidelæns eller i en skæv angrebsvinkel.
"Head-on"...90,0gr angrebsvinkel, panserbrydende 12,7er...nej så er det nok godnat for "menig Jensen", medmindre han bærer Carsten Scherrebecks 100kg. kuglelejehjelm (!!), men derfra ER der altså et stykke ned til blot at bære en camuflagefarvet bomulds-bandana :-O

Russiske ingeniører arbejder på et nyt koncept, nemlig hjelmen med aktivt panser. Hele overfladen skal påklæbes små sprængladninger på størrelse med lakridskonfekt-stykker (kvadratiske tern) og dertil skal også udvikles en dragt/brynje, som kan beskytte kroppen mod fragmenter fra selve hjelmen. :-)

Russerne brugte netop det princip du nævner på deres kampvogne før i tiden. Det kaldes reaktivt panser. Men det var vist ikke den store succes.

http://img.lenta.ru/photo/2008/08/08/osset...

For lige at præcisere hvilken hjelm FSV bruger
Hjelm M/96 er produceret af den franske producent MSA Gallet (tidligere CGF Gallet) under navnet 'Casque de combat TC D' og er fremstillet af Aromatic Polyamid Fibre (Aramid), der er bedre kendt under DuPont's varemærke 'Kevlar'. Hjelmen har PASGT formen (udtales 'pass-get'), der er en forkortelse for 'Personnel Armor System for Ground Troops'.

Hjelm M/96 lever op til NATO's STANAG (standard agreement), V50 ved 550 m/s med fragmenter på 1,102 g. Desuden kan den modstå ammunition med kaliber .357 Magnum (ekspanderende) med hastighed på 425 m/s og 9 mm (fuldkappet) med hastighed på 358 m/s svarende til niveau II i NIJ standarden.
Trods det er der et enkelt eksempel fra Afghanistan hvor en dansk infanterist har taget en 7.62x39 mm fuldkappet fra en AK 47 på ca. 250 m. afstand uden at projektilet trængte gennem fibrende. Soldaten fik hverken revet hovedet af eller piskesmæld. Så meget energi er der altså ikke i ammunition. Der er eksempler på at folk ikke engang har opdaget at de er blevet ramt, når det hele har gået lidt hurtigt. Under det seneste valg der nede, blev en dansk jæger ramt i vesten, direkte i den keramiske plade som er det eneste i vesten der stopper disse små hurtige AK 47 projektiler. Efterfølgende gik alle jægere med plader i vesten. Noget kun få havde gjort inden, da pladerne er tunge og gør vesten/soldaten usmidig.

[quote]Russiske ingeniører arbejder på et nyt koncept, nemlig hjelmen med aktivt panser. Hele overfladen skal påklæbes små sprængladninger på størrelse med lakridskonfekt-stykker (kvadratiske tern) og dertil skal også udvikles en dragt/brynje, som kan beskytte kroppen mod fragmenter fra selve hjelmen. :-)

Det var netop indtryk fra ureglementeret augmentering af panserkøretøjer, der fik mig til at spekulere over, hvorfor det ikke var sket for hjelme. Vægten er et faktum, men hjelmmaterialet bliver jo lettere og lettere.

En knoppet hjelm vil sandsynligvis "hver anden gang" bidrage til at en kugle der ellers ville have prellet af, lige præcis får fat; dvs. får en mere direkte angrebsvinkel på selve hjelmoverfladen.

Hej Thomas Ussing

Som ikke-tekniker, men 'informationsspecialist ' håbede jeg på nogle tekniske og fysiske påvisninger på, hvorfor konceptet ikke kan virke. Kan du på den måde uddybe, hvorfor min foreslåede udforming "hver anden gang ville forbedre angrebsvinklen" uden at tabe den energi, jeg forestiller mig ville sænke impactværien? En ændring i angrebsvinklen ved kontakt med et legeme må jo nødvendigvis fjerne energi og kraft, ellers var evighedsmaskinen vel så opfundet forlængst.

med nysgerrig hilsen

Og der vil gå mere materiale til,som så gør hjelmen tungere,hvilket ikke er praktisk

HEJ Peter

Der udvikles jo hele tiden lettere materiale, der er stærkere. Hvem ved om spindelvæv ikke er stærkere og lettere end dagens hjelmmaterialer? Måske kan kunstigt spindelvæv klare det. Anyway - jeg synes det er at opgive for let at antage, at der ikke er materialer, der lettere kan yde samme og give basis for en forbedring.

Nogle siger så defensivt, at hjelmen ikke er beregnet til geværskud, men andre 'missiler', men ville det ikke være et yderligere plus, at soldaten kan overleve et direkte skud - hun skal vel ikke lide, blot fordi kravet var overset i en traditionelt betinget kravspecifikation?

Når man taler om en 12,7 så taler man om et tungt maskingevær.

12,7 er vel .50 BMG, ikk'?

Her er et langskud med sådan én:
http://www.youtube.com/watch?v=FKQ4SgbJgTQ

Her er lidt mere:
http://www.youtube.com/watch?v=28kRjCFs8fQ

Og så har jeg forsøgt at finde et klip hvor et sæt frontvægte til en traktor bliver gennemskudt af en .50 BMG riffel.

Ikke langt ude i fremtiden vil nærkampe udføres af fjernstyrede robotter der tåler lidt af hvert uden hjælm.
Der findes allerede roborkøretøjer der kan fremføre våben , miner og vist også en flammekaster.
Så vore soldater skal i fremtiden trænes mere i IT tekniks styring end i krigshandling

Ikke langt ude i fremtiden vil nærkampe udføres af fjernstyrede robotter der tåler lidt af hvert uden hjælm. Der findes allerede roborkøretøjer der kan fremføre våben , miner og vist også en flammekaster. Så vore soldater skal i fremtiden trænes mere i IT tekniks styring end i krigshandling

Det skete for mange år siden,har du aldrig set "Robot wars" http://www.youtube.com/watch?v=zbacSw0-Kxw

Efter 2.vendenskrigen skød vi på en tysk militærhjelm med en 7.65mm Walter pistol . Det klarede den fra flere vinkler . Noget andet er sikkert et skud fra en moderne riffel .

Ang. hjelmen: Det er korrekt at den hjelm der blive brugt i DK, og indtil for et år siden var typen af m/96, og indført på samme tidspunkt som fragmentations vesten mener jeg.
Men soldaterne nede i skudlinjen har fået udleveret nye hjelme. Her er jeg ikke sikker på navnet, men den skulle være næsten et halvt kilo lettere, have betydelig bedre remsystem og indlæg, samt være mere sikker.

Når det kommer til sikkerheden på div. materialer som bliver brugt til beskyttelse, bliver der ikke sat nogen garanter som f.eks. "Denne plade kan stoppe en 7.62 afskudt af en AK47 på 123 meters afstand". Det vil producenten/forsvaret/NATO ikke stå inden for. Der er kun en række retningslinjer på hvad den burde kunne tage imod.

Hjelmen der er udleveret er klassificeret som en fragmentations hjelm. Det betyder ikke at den blot lader alle projektiler fare igennem uden videre, men heller ikke at den bare tager alle fragmenter.
Vesten er også en fragmentationsvest, dog med indlagt keramiske plader på bryst og øvre ryg (Som er et helvede!). De karmiske plader er klassificeret som skudsikre. Men vores egen m/95 har ingen problemer med at gennembryde den på 200 meter. m/96 skal tætter på for samme effekt (Henholdvis 20" og 16" pibe). AK47 m. 7.62 skal hvis ca. inden for 50 meter for at trænge igennem.

Af erfaring ved jeg, at på mit hold (ISAF 8) var der hvertfald to der blev ramt direkte på hjelmen af et projektil. Begge kom helt uskadt fra det, da den ikke gennembrød skallen, men dog lavet betydelig skade. Begge mænd havde lige timeout på 2 minutter, da det hvis ringet lidt for ørene.

På ISAF 7 var der en jæger der tog en projektil på brystpladen, han var ligesåvel lige nede og sunde sig i 5 minutter.

Som standard er der et skumindlæg, som man indsætter bag de keramiske plader, for at tage stødet, da et projektil ved sammenstød (Har jeg fået fortalt) skulle overføre så meget kraft, at man skulle kunne brække et ribben.

Ang. overflyvende projektiler, har jeg aldrig hørt noget om, at lufttrykket skulle være af betydning.
I foretræning op til udsendelse, blev Vi stillet om bag en jordvold på ca. 2,5 meters højde, og så pløkket en gammel russisk 14.5 ellers løs hen over os, og ved siden af. Her var det meningen at vi skulle fornemme hvordan det var, og høre lyden, men man mærket intet, og selvom nogle af overflyvelser nok var inden for 1 m.

Citat:---------"På den hornede hjelm glider klingen ned langs hjelmsiden indtil den rammer hornet, hvorefter den ikke længere kan glide og kraften overføres til hjelmen, som enten går i stykker og ikke længere beskytter mod slaget."--------

Er der nogen som kan fortælle hvor man har fundet en vikingehjelm i stil med de fantasiprodukter med horn og fuglevinger, som kan ses i tegneserier?

Mig bekendt findes kun hjelme med horn på helleristninger, hvor man klart kan se, at udsmykningen har at gøre med kultiske handlinger.

Man har fundet en hjelm med 1½ tomme rørgevind ved hornbasen, så man i kamp kunne dreje dem nedad og slaget ville glide af.

:-)

http://en.wikipedia.org/wiki/Horned_helmet

[quote]Russiske ingeniører arbejder på et nyt koncept, nemlig hjelmen med aktivt panser. Hele overfladen skal påklæbes små sprængladninger på størrelse med lakridskonfekt-stykker (kvadratiske tern) og dertil skal også udvikles en dragt/brynje, som kan beskytte kroppen mod fragmenter fra selve hjelmen. :-)

Russerne brugte netop det princip du nævner på deres kampvogne før i tiden. Det kaldes reaktivt panser. Men det var vist ikke den store succes.

http://img.lenta.ru/photo/2008/08/08/osset...

http://en.wikipedia.org/wiki/Reactive_armor