Spørg Læserne: Kan man udnytte skorstenstræk?

I de kommende uger kan du vinde spændende bog-præmier med Scientariet. I dag er det Ormene på Carmine Street af Håkan Nesser, der er på højkant.

Verner Høj Nielsen undrer sig over følgende:

Skorstenstræk er et kendt fænomen, som opstår på grund af differenstrykket mellem skorstenens top og bund.

Jeg er langt fra ekspert i skorstene, men i disse "grønne" tider har jeg spekuleret på, om det var muligt at udnytte denne effekt på en eller anden måde f.eks. ved at kunne koble én eller flere turbiner/A-synkron generatorer til skorstenen, uden væsentlig fordyrelse og uden at skorstenens primære formål hindres eller reduceres markant?

Eventuelt kunne mindre designmæssige ændringer forstærke effekten?

Vi lægger spørgsmålet ud til jer læsere. Har du et godt bud på et svar? Så skriv det i debatten nedenfor. Vi følger alle jeres gode bud i debatten.

I sommerperioden trækker vi lod blandt indlæggene i 'Spørg Læserne'. Du kan vinde spændende krimier fra forlaget Modtryk. I dag kan du vinde Ormene på Carmine Street af Håkan Nesser.

Foto: Forlaget Modtryk

Spørg Scientariet er i dag redigeret af Tine Havkrog, thb@ing.dk

Spørg Scientariet

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til Scientariet.

Kommentarer (20)

Der skal stort set ikke noget til at stoppe trækket i en skortsten, det er en meget lille energimængde der er tale om.

Du vil kunne udvinde mere energi ved at benytte den termiske forskel til at drive termoelementer.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Trækket i skorsten er jo med til at mindske det arbejde som blæseren på brænderen skal udføre. Men enig med PHK det er uendligt små energimængder det handler om. Trækket udnyttes på den måde allerede.

Jeg har derimod set omtalt et solskorstensprojekt, der havde noget større effekt.
Ideen er at dække et stort areal af jorden med glas. Under glasset bliver luften jo varm af solens stråler. I midten placeres en meget høj skorsten, hvor den varme luft trækker op igennem.
I bunden af skorstenen placeres turbinder, der producerer el.

Som jeg husker omtalen, skulle der i Spanien opføres et pilot anlæg, der skulle efterfølges af et fuldskala anlæg med en skorstenshøjde på 1 km.

  • 0
  • 0

Las os tage et almindeligt oliefyr hvor der forbrændes en liter olie i timen, det svarer stort set til 10.000 watt i brændværdi.
Skorstenstemperaturen er ca. 150 °C og udetemperaturen regnes til 10 °C så vil skorstenstrækket i en 10 meter høj skorsten kunne give ca. en watt.
Der er meget mere energi at hente ved at køle røgen noget mere af, normalt spildes 1.500 til 3.000 watt som opvarmning for gråspurve. Med en Stirlingmotor koblet til skorstenen ville man kunne producere måske 1.000 watt elektricitet forudsat at fyret kører hele tiden, hvilket det forhåbentligt ikke gør. Realistisk kan man på denne måde producere to - tre kilowatt- timer i døgnet eller for ca. 6 kr. strøm hvis man selv kan bruge strømmen. Skal man sælge den får man under en krone i døgnet da elprisen mest er afgift.

  • 0
  • 0

Der er en spændende måde at forlænge skorstenen på hvis man google Atmospheric Vortex Engine. Der er endnu ikke bygget noget i fuld skala som er cirka 120m i højden og 120m i grund plan. Størrelses forholdet giver også en forklaring på hvorfor det ikke kan betale sig at ombygge sin egen skorsten ;)

  • 0
  • 0

Hvis det der står forneden (ovn/kedel) ellers er optimeret, så lukkes der lige akkurat den varme ud i skorstenen, som er nødvendig for at fjerne røg/co2.
Køler man yderligere på røgen, eller bremser den, så mister skorstenen sin egentlige funktion.

  • 0
  • 0

Det er lige vhad den skal.

På større anlæg - specielt de naturgasfyrede - er det relevant at afkøle røggassen meget. Her har jeg et enkelt eksempel på at vi kan nedkøle røggassen til UNDER omgivelsestemperaturen, ved hjælp af en absorptionsvarmepumpe. (Strandby Varmeværk, 10 MW naturgasfyret kedel.)
Udover en virkningsgrad på over 110%, ja så forsvinder den karakteristiske hvide røgfane fuldstændigt.
Men her er der istedet for træk et lidt forøget modtryk, fordi røgen nu har en vægtfylde OVER den omgivende luft. Til gengæld er volumen reduceret. Så gad egentligt vide om det ikke ophæver hinanden de to ting. ?

  • 0
  • 0

Kondenserende kedler er der masser af eksempler på og det er altid "relevant" at afkøle røgen så meget som muligt.

Opgaven med at skaffe luft til forbrændingen og bortskaffe forbrændingsprodukterne skal dog stadig udføres.
Klares dette ikke af skorstenen, medfører det som regel et øget el-forbrug, som skal modregnes den højere virkningsgrad (hvilket varmeværkerne ikke gør direkte i deres opgørelser over virkningsgrad).

Der er mange fordele ved kondenserende drift, især hvis brændslet er vådt såsom flis.
Den hvide røgfane forsvinder, fordi den er blevet til en spand vand.
Det væsentligste er dog, at energiforbruget til fordampning af vandet genvindes.

Det øgede el-forbrug til en suger/blæser til erstatning af skorstenstrækket, er dog mindre, end den varmeenergi skorstenen skal bruge for at skabe et træk på typisk 3mm vandsøjle.
(Vattenfall vil næppe interessere sig for at udnytte en vandstandsforskel i den størrelsesorden ;-)
Man kan derfor sige, at en skorsten ikke er særlig effektiv til at omsætte varmeenergi til "trækkraft" (opdrift), men den har til gengæld nogle andre fordele.
At omsætte denne ineffektivt fremskaffede opdrift til anden energiform, giver derfor ikke mening.

Kun på én måde ville man kunne opnå alle fordele.
Nemlig ved at bygge en skorsten der vender nedad - men øhhh ;-)

  • 0
  • 0

Spørgsmålet skulle snarere gå på, hvorledes man kan stille krav om påmontering af end-of-pipe røggasrensning på alle individuelle fastbrændselsanlæg i byzone...?

Dvs. hvor langt er man teknologisk set i DK og udlandet?

Fordele og ulemper med den nuværende teknologi osv. ...

Se i øvrigt: www.app.no

  • 0
  • 0

MEN DET GJORDE SPØRGSMÅLET IKKE RYAN LUND !
Derfor er det, som vanligt, dig selv der er irrelevant og pedantisk.

Utroligt som din lige så utroværdige kæphest er rideklar, så snart ordene "skorsten", "brændeovn", "træfyring" etc. bliver nævnt - uanset sammenhæng.

Det er sjældent jeg gider svare dig, for du læser kun kodeordene til aktivering af din kæphest uden at fatte det reelle indhold, men her er du altså gået for langt over stregen i denne "øvelse".
Det eneste nye i dit indlæg her er, at du ikke linker til en bunke videnskabelig dokumentation fra DMU for, hvorfor spørgsmålet er forkert.

Læs venligst debatreglerne og hold dig til emnet hvis du vil deltage !

  • 0
  • 0

De har fundets længe ifølge en bog om alt mulig solenergi jeg læste for snart 30 år siden. En kæmpestor sort venturiformet pyramide, hævet lidt over marken og med en vindgenerator i det mest strategiske punkt nær toppen.

  • 0
  • 0

Spørgsmålet kan vel sammenlignes lidt med, at forsøge at udnytte hele energiindholdet i blæsevejret.
Skulle det lykkedes ville vi få noget af et højtryk bagved vindmøllen ;-)

Til Ryan:
Hvis du ikke bryder dig om debatreglerne må du henvende dig til community@ing.dk. Det er ikke mig der har defineret dem.
Ordet "inhabil" bør du slå op. F.eks. på Wikipedia.

  • 0
  • 0

Spørgsmålet kan vel sammenlignes lidt med, at forsøge at udnytte hele energiindholdet i blæsevejret.

Det tror jeg ikke. Ohain var ganske godt funderet teoretisk, og så vidt jeg kan se handler det om at se på forskellige dele af energien. Til opvarmning af damp bruges vist kun den uordnede kinetiske energi (mikroniveau, temperaturen) hvor Ohain også ville udnytte den ordnede kinetiske energi (makroniveau, ½masseXfart2 ). Det er nok kun nogle få procent, men dem gør man jo også meget for at hente i store kraftværker, som jeg antager at det oprindelige spørgsmål handler om.

Om det er det omvendte af Yamato 1 og Red October ved jeg ikke, men tanken er spændende.

  • 0
  • 0

Spørgsmålet kan vel sammenlignes lidt med, at forsøge at udnytte hele energiindholdet i blæsevejret.

Det tror jeg ikke. Ohain var ganske godt funderet teoretisk (læste under Pohl og Prandtl), og forsøgte at se adskilt på forskellige dele af energiindholdet. Han arbejdede vist på at hente energi ud af den ordnede kinetiske energi på makroniveau ½mv2 mens damp opvarmes af den uordnede kinetiske energi på mikroniveau (temperatur). Det er nok kun nogle få procent, men dem gør man jo også meget for at hente i store kraftværker, som jeg går ud fra at spørgsmålet handler om.

Om det er det omvendte af Yamato 1 og Red October ved jeg ikke, men det er en spændende tanke.

  • 0
  • 0

Når fyret kører er fugt ikke det store problem da temperaturen er højere og der sker et luftskifte

(Skorsten er centreret i huset, 4 rum omkring, luftindtag i alle fire rum)

Når fyret stoppes (af nærrrighed) begynder det at sniffe mærkeligt i kælderen, jeg tager så nederste renselåge af skorstenen, somme tider glemmer jeg det - kan I spotte tidspunket på nedenstående logning? (det regnede et par nætter)

http://picasaweb.google.com/lh/photo/KUFLt...

..til min el-vandvarmer har jeg så brug for lidt strøm, men det "låner" jeg af Hr. Poul-Henning Kamp ;-)

USB High Accuracy Temp RH Data Logger:
http://www.microdaq.com/lascar/high-accura...

  • 0
  • 0

Det var netop sådan noget jeg mente med "andre fordele" Erik, så tak for det udmærkede eksempel på, at en skorsten kan flytte en hel del luft ganske gratis og uden spektakel.

Som kuriosum til emnet kan jeg fortælle, at et hold 3. års studerende på Aalborg universitet i 1996 fik en temmelig ringe karakter på deres projekt, som netop gik at udnytte de sidste 10% af energien som går "tabt" i skorstenen fra mine ovne. Netop fordi de ikke havde forstået, at de ikke reelt var tabt, men brugt til andet formål.

Det kan reelt diskuteres, om vores måde at opgøre effektivitet på i den slags anlæg er helt i orden.
Dels betragter vi alt hvad der går i skorstenen som tab, uanset at varmeenergien faktisk tjener et særdeles nyttigt formål indtil en vis grænse.
Dels at vi anvender den nedre brændværdi af brændslet (realværdi minus fordampningsenergi) selvom vi reelt har mulighed for at genvinde sidstnævnte.
For mange mennesker er en virkningsgrad over 100% uforståelig. Det gælder bl.a. Amerikanerne som anvender den øvre brændværdi, og derfor synes at vi må være fulde af løgn med de tal vi kan præstere.
Omvendt synes vi, at de er elendige til at bygge ovne, hvis man altså ikke forstår sammenhængen i måden at opgøre det på ;-)

Også tak for link til microdaq.
Har man som jeg brug for at logge højtemperatur >1000°C. har de jo en ret prisbillig løsning. (Har dog hvad jeg skal bruge, men til en noget højere pris).

P.s. Husk lige at spørge PHK hvor meget han har til overs ;-)

  • 0
  • 0

Som kuriosum til emnet kan jeg fortælle, at et hold 3. års studerende på Aalborg universitet i 1996 fik en temmelig ringe karakter på deres projekt, som netop gik at udnytte de sidste 10% af energien som går "tabt" i skorstenen fra mine ovne. Netop fordi de ikke havde forstået, at de ikke reelt var tabt, men brugt til andet formål.

Uden at vide ret meget om det, er det også min fornemmelse at "tabet" virker "oppebærende" på den løbesod der sitter og truer i toppen fra den forrige ejers fyring, og da hellere miste lidt varme end at ende op med slemme slam ud gennem tapetet hele vejen ned gennem huset

...og jeg har jo lurket mig til (på ing.) at det reelle tab ikke er så stort endda


OT: Ang. temp logning, Siemens vs Electrolux

Siemens med frostbox, 1 stk. kompressor (indøbskurve pga. fejlstrømsudfald, torden) temp mellem 6,5-10,0
http://picasaweb.google.com/lh/photo/UIOA7...

(En nedjusterting gav endnu større hysterese: 3,0-9,0)

Electrolux, kun køl, temp mellem 5,0-5,5:
http://picasaweb.google.com/lh/photo/xlS11...

  • 0
  • 0