Spørg Læserne: Kan man sætte solceller på en bil?

Asger Hyldgård har følgende spørgsmål til ing.dk's kloge læsere:

Hvor stor en besparelse vil en typisk familiebil (stationcar) med stor tagflade kunne opnå, hvis der klæbes solceller på tag og evt. motorhjelm? Strømmen, der produceres, kan lagres i bilens akkumulator og bruges til alle elektriske dele. Besparelsen vil kunne opnås ved at aflaste generatoren. Kunne solceller ikke med stor fordel monteres på hybridbiler og elbiler i øvrigt?

Vi lægger spørgsmålet ud til jer læsere. Har du et godt bud på et svar? Så skriv det i debatten nedenfor.

Dokumentation

Læs mere og stil dine egne spørgsmål

Kommentarer (22)

Solceller giver omkring 200-250 W/m² under optimale omstændigheder (bragende sommer-sol).

En alm. familiebil er rundt regnet 2x4 meter = 8 m². Det er så knap 2 kW. Vel at mærke om sommeren omkring kl. 12.

En el-bils batteri er på 20-30 kWh, så det hænger slet ikke sammen med mindre man kun kører en kort tur om ugen - og kun om sommeren.

  • 0
  • 0

Nu tror jeg snarere man i praksis får ca.500 watt ud af bilens tag og panser flader... på en god dag. Tagfladerne er også langt fra 2 meter brede, knapt nok 4 meter langt. måske snarere 1,4 meter....eller mindre.
Ideen er god nok på en elektrisk bil, hvis den er parkeret så den kan nyde godt af solen, og holde batterierne ved lige. Men man skal ikke køre mange km om dagen før man har brugt væsentlige mere end hvad man får fra solcellerne.
Strømforbruet på en almindelige bil er stort set kørelys og stolvarmer/vindue/spejl varmere.
Den tid på året hvor man bruger de sidst nævnte funktioner, får man heller intet ud af solcellerne,... Det er enklere og billigere at blot skifte til LED kørelys...:-) så har man den samme besparelse i energi..

  • 0
  • 0

Jeg har ingen idé om prisen ved at beklæde/konstruere en elbil med solceller. Ved heller ikke noget om levetiden for den slags, men holder bilen parkeret på en plads i solen hele dagen eksempelvis imens man er på job så er det vel et fint supplement til den øvrige opladning?

  • 0
  • 0

Som udgangspunkt er det 1000W/m3, men i danmark er det vel en 900W/m2.
Hvis solcellen har en nyttevirkning på 15% bliver det således 135W/m2.

MEN!
Man kan bruge solceller til at drive internt elektronik!
Således kan man spare generatoren væk!

  • 0
  • 0

Strømforbruet på en almindelige bil er stort set kørelys og stolvarmer/vindue/spejl varmere. Den tid på året hvor man bruger de sidst nævnte funktioner, får man heller intet ud af solcellerne,... Det er enklere og billigere at blot skifte til LED kørelys...:-) så har man den samme besparelse i energi..

Til gengæld har de fleste nye biler vist aircondition.

  • 0
  • 0

der findes en dansk prototype solcelle elbil oppe på teknisk museum i Helsingør.
bilen blev meget bred for at få plads til flest mulige solceller.
og spørgsmålet om det er muligt at lave en solcelle så kan man jo sagtens havde en sådan elbil hvis den bare får et par dage hvor den kan stå stille og lade sig selv op...
men det er urealistiske at havde en bil der kun får alt sin energi fra fra solceller uden at havde en "akkumulerings" mulighed.

  • 0
  • 0

På en dejlig solskinsdag i marts (i dag) peakede solindstrålingen med ca 420W/m2 omkring kl 13 på DMI's staiton ved Sjælsmark. Gennemsnittet i de 10 timer solen var oppe var omkring 250W/m2, så hen over døgnet blev det til omkring 100W/m2 i gennemsnit.
Følg selv med på DMI's hjemmeside: http://www.dmi.dk/dmi/index/danmark/borger...

  • 0
  • 0

Det er rigtigt, at Connector 2001 findes på Helsingør Tekniske Museum (i parantes bemærket er jeg den lykkelige ejer). Bilen er udviklet af Børge Christensen og Alastair Persson for snart mange år siden. De fik også lavet en video, som kan ses via hjemmesiden www.toria.dk. Iøvrigt har jeg også al dokumentationen fra projektet...... hvis nogen er interesseret. Svaret på det stillede spørgsmål er vel hermed ret klart besvaret.

  • 0
  • 0

At sætte nogle solceller på taget af af min Kewet elbil, da den stadig kører på blybatterier. Modsat lithiumion batterier, så har blybatterier ikke godt af, at henstå i ret lang tid i delvis opladet tilstand da det giver sulfation af batteriets plader. Når Kewetten er ude et sted hvor der i længere tid ikke er mulighed for opladning, så kunne selv en svag opladning under stilstand måske stoppe sulfationen eller væsentlig reducere denne? Er der nogen der ved noget om dette? Jeg håber Lithiumion batterierne snart bliver noget billigere.

  • 0
  • 0

I den første del af spørgsmålet inden vi kommer til elbiler og hybridbiler som bruger el til fremdrift udleder jeg at spørgeren spørger om hvorledes den gemte energi (fra solceller) i bilbatteriet kan være med til at spare på modstanden i generatoren fordi batteriet er opladet og derved medføre et lavere energiforbrug af diesel/benzin. Jeg har mange gange selv tænkt på dette samt om feks. udskifting af simple pærer til LED ikke kunne spare noget og gøre at bilen kunne køre længere på literen. Jeg har selv ledt efter info om dette men har ikke kunnet finde noget konkret endnu, jeg så dog i "Top Gear" eller "Fifth Gear" en test hvor de kørte samme bil med og uden Aircon tændt på samme strækning og det var faktisk næsten uden at der var en målbar forskel i forbrug.

Jeg tror desværre at den besparelse der kan opnåes vil være teoretisk og let blive ødelagt af en tagspoiler / åben vindue / forkert dæktryk / 200kg skrammel bag i bilen som kan give en mærkbar forringelse af forbruget.

Men det kunne være interesant at høre nogle nummerknusere komme med nogle formler og tilhørende resultater for hvor lidt eller hvor meget besparelse der kan opnåes for diverse besparelses eller energi produktion tiltag.

Jeg er nok bange for det er så lidt at det ikke kan betale sig, men omvendt lidt har også ret og hvis "investeringen" bare kan beregnes kan man jo lave nogle samfundsmæssig anskuelser om det kan betale sig. Det er jo meget oppe i tiden.... :-)

I stedet for en "trængselsring" kunne man kræve at kun biler med LED pærer eller Solceller på taget for lov til at krydse stregen til det forjættede København..... nå den sidste her var vidst mere i den sjove del af spektret og afledt af vores kære politikkeres famøse arbejde med at få landet godt ud af krisen.... :-)

  • 0
  • 0

Jeg har set flere debattører deducere sig frem til at biler ikke bruger alverden, så længe man ikke har sædevarme/aircon mv. tændt.

Det er ikke korrekt i dag, hvor elektronik, cumputere mv. styrer stort set alt i bilen. En Audi trækker 40A bare nøglen drejes, og en Citroen C5 har en 160A generator, og det er der en grund til.

For få år siden blev dieselmotoren så effektiv, at man var nødt til at montere hjælpefyr, for at kunne holde kabinevarmen, det er man ved at gå væk fra igen, og flere og flere biler får elektriske varmeapparater, som eksempel på en af de første kan nævnes VW Lupo 3L, som har et 40A varmeapparat, og det kan ses tydeligt på forbrugsmåleren når det er slået til. Iflg. en autoelektriker jeg kender kan der i dag være op til omkring 40 (!!!) varmeapparater rundt om i bilen!

Tilbage til spørgerens spørgsmål, så har der i mange år været små solpaneler til montering på bilen i handlen, formålet var vedligeholdelsesstrøm og evt. kunne drive en lille blæser i soltaget.
Jeg er ikke i tvivl om at man ville kunne spare brændstof ved at dække bilen med solceller, og dermed aflaste generatoren, men en cost/benefitanalyse kan jeg ikke lave, og tror nu også at tilbagebetalingstiden er vel lang...

DIY-metoden med et par store paneler i tagbøjlerne villle nu nok helt sikkert give mere vindmodstand end de vil gavne :-)

  • 0
  • 0

Direktøren for Popco - en virksomhed i Solrød har en Audi, hvor soltaget er monteret med/som en solcelle. Den skal blot sikre, at der er strøm på batteriet.

Der er ikke regnet på, hvad den sparer eller hvad den koster. Der er udelukkende fokuseret på, at bilen kan starte om morgenerne, og har i den sammenhænge tjent sig ind flere gange, hvordan man end vil gøre det op.

  • 0
  • 0

Altså man har i mange år haft mulighed for at tilkøbe solpaneler på loftet på Audi A8'eren.
De har haft den funktion, at nedkøle bilen mens den holder stille - og motoren er slukket.
Jeg vil tro, at det nok er i det omfang + lidt mere, der er muligt i bund og grund inden for rimelighedens grænser.

Vh Jacob

  • 0
  • 0

Strømforbruet på en almindelige bil er stort set kørelys og stolvarmer/vindue/spejl varmere.

Og motorstyring, og BSi boks, og ABS boks, og ESP boks, og Visker styring, og AC styring og displays og radio og og og og og og...

Der er en del mere der brugre strøm i en almidelig bil.

  • 0
  • 0

@ Bjarke Mønnike
Min Kewet Eljet 1 der har en tung Fiat gearkasse havde kørt 8700 Km da Kewet solgte den. Da jeg købte den havde den knapt kørt ca. 9000 Km, og havde 4 serieforbundne 12 volt heavy duty bly lastvognsbatterier på 180 Ah, jeg ved ikke hvor gamle disse var. Rækkevidden var ved ca. 40 Km/t i 3 gear dengang ca.15 km. Bilens tomgangsforbrug var ret højt med baghjulene løftet fri ved 50 Km/h efter spedometeret, så SAE 90 gearolien i gearkassen blev udskiftet til automatgearolie, hvilket næsten halverede dette forbrug. Forhjulenes sporring blev korrigeret, og bremserne gjort helt fri. Senere blev batteribakkerne udskiftet og gjort så store, at der i dag er anbragt 4 serieforbundne sæt af 4 stk parallelforbundne 60 Ah alm bilbatterier fra Harald Nyborg. Rækkevidden med nye batterier er ca. 40 Km når det ikke er koldt, ved 0 grader celcius er den det halve.
Jeg har også en Kewet Eljet 4 der kører på 60 volt den havde da jeg købte den lige fået udskiftet 3 stk af de 10 stk 12 volt batterier (til 1800 kr/stk). Olien i gearkassen på denne blev også efter måling udskiftet til automatgearolie, sporring og bremser skulle også korrigeres, der blev indsat ekstra 2 stk 60 Ah bil batterier så rækkevidden blev ca. 50 Km og ca. det halve ved 0 grader celcius. Senere er denne også blevet ombygget til 20 stk billige 60 Ah bilbatterier. Med nye bil batterier var den normale max rækkevidde ca. 60 km ved 50 km/t. Desværre var der noget fugt i kabinen som løb ned på hovedprintkortet og ødelagde det integreret kredsløb som måler motorstrømmen, så bilen har været ude af drift i flere år. Denne bil som er den bedste, vil jeg ombygge til Lithiumionbatterier, når de bliver lidt billigere.

  • 0
  • 0

Dejligt med de mange gode svar!
Min tanke med solceller på bilens store flader er at give et supplement til drift af bilen (besparelse på generatorbelastningen) og opladning af akkumulatoren så der altid er startstrøm på bilen.
Jeg kan nogenlunde let regne ud, hvad 3 m² solceller på bilen giver af strøm (1 m² på motorhjelmen og 2 m² på taget).
Det kunne være ret smart at indbygge en funktion i bilen der sørger for nedkøling (evt. blot luftudskiftning i kabinen) når den er parkeret. Hvis denne funktion bygges, så blæseren startes, hvis der strøm fra solpanelerne vil det automatisk passe med behovet for køling.

Mit spørgsmål er selvfølgelig stillet med interesse i vores VW Golf Variant 2009 TDI Bluemotion.
Vil installerede solceller overhovedet kunne ses på dieselregningen på en bil der ifølge EU normen kører 22,6 km/l?

Inden debatten kører ud af tangenten med de opskruede/forkerte EU normtal for forbruget, vil jeg for en god ordens skyld oplyse følgende reele forbrug:
Motorvejskørsel: 130 km/t - giver på en tur på 100 km til Aarhus ca. 20 km/l
Motorvejskørsel: 110 km/t - giver på en tur på 100 km til Aarhus ca. 23 km/l
Landevejskørsel 80 km/t - giver på en tur på 75 km til Viborg ca. 27 km/l.

Er der nogen herinde, der ved hvor man kan købe solceller uden stor ramme omkring?
En stor ramme vil give et tåbeligt udseende og større vindmodstand...
Nogen idé om pris?

Hvis det skal give mening for mig, skal prisen for et system nok kunne holdes på 5-10000 kr.

  • 0
  • 0