Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til Scientariet.
Jeg har selv tænkt det samme, og er nået frem til at der mellem en tør klud og vand er en forskel mellem overfladespænding der gør, at kluden vædes langsomt, og derfor ikke tørrer vandet så effektivt op. En våd klud har derimod samme overfladespænding som vandet (stort set) og suger derfor meget hurtigere.
Undlad at bruge skyllemidler til håndklæder og viskestykker, så suger de meget bedre.
Peter Kybelund-Hansen har delvist ret, det har dog ikke så meget med "samme overfladespænding" at gøre, men mere det forhold at "vand kan li' vand".
Kludens materiale og evt. behandling vil også have indflydelse på om den våde klud suger mere end den tørre. F.eks. en klud der først vædes i f.eks. en mættet saltopløsning for derefter at blive udtørret vil sandsynligvis trække en hel del i sin udtørrede form.
Det har jeg selv tit t;nkt p[, men jeg er landet p[ en mulig kapill;rvirkning. Som vist godt kan udtrykkes, som at vand kan lide vand, eller som det hed f'rhen h[rkarr'rsvirkning.= haarkarsroervirkning.
Beklager, men mit tastatur er [benbart g[et over til et andet sprog... GRR...
Derimod skal man s[ helst bruge en toer klud ved vinduespudsning+ skaermpudsning, men det er formentlig fordi, man gerne vil beholde et vist lag saebe - og fordi, sprit fordamper?
Mvh
Tine (Beklager jeg ikke gider jage noerden op igen, men i morgen faar han hug pga tastaturet!)
"vand kan li' vand". .
Det er lidt som [likes] likes [likes] her på Ing.dk ;-)
Beklager, men mit tastatur er [benbart g[et over til et andet sprog... GRR...
Komplet OT, men hvis du bruger Windows kan du skifte mellem de installerede tastaturlayouts ved at trykke SKIFT+ALT.
Nej, det er ubuntu, var det win kunne jeg selv have fikset det.
Ellers tak for det!
Mvh
Tine- der vist trænger til et kursus i ubuntu... :-P
Jeg tror nu nærmere der har noget at gøre med størrelsen på afstanden af fibrene imellem i kluden. Når en klud er tør krymper den og bliver stiv, da fibrene lægger tæt op ad hinanden og der er altså ikke noget hulrum mellem fibrene, hvor den kapilære effekt kan foregå.
:)
Nyligt erfarede jeg en pudsig ting:
I en 12 V køleboks jeg har, har jeg sat et glas kvart fyldt med kalciumklorid, for at se, om det kunne forhindre, at boksen hurtigt flyder med kondensvand på bunden.
Da jeg ville tørre vand op fra bunden (som drypper fra kølelegemet i toppen) prøvede jeg først med en karklud. Den var knastør efter forsøget. Så prøvede jeg med køkkenrulle. Samme resultat. Efter at have kløet min isse lidt, kom jeg til det resultat, at en mættet vandig opløsning af kalciumklorid må have en overfladespænding, der siger spar to til det meste: Med mindre glasset har været utæt i bunden, må opløsningen jo have krøbet ud over kanten på glasset (?) og derudover været fuldstændig immun over alle tørre-remedier.
Et fugtigt stykke køkkenrulle løste dog problemet.
Kommentarer (9)