Det skyldes formodentlig, at lydens hastighed ændres med temperaturen. Derved ændres også resonansfrekvenserne af de indgående faste geometrier i vandrør, vandhaner, vask etc..

Det kan nok skyldes mange ting - fx kan rørføringen være meget forskellig for koldt og varmt vand, hvilket kan være grunden i dette specifikke tilfælde.

Vand er væsentlig mere tyndtflydende ved høje temperaturer end ved lave temperaturer - det kan også være medvirkende til at ændre lydbilledet.

Godt du stillede spørgsmålet. Jeg har noteret det i årevis, og det har bestemt ikke noget med rørerne at gøre. Det høres jo også i kaffe/themaskiner frq kopperne osv.

F.eks kan mange af os også identificere folk på lyden af deres gang i vores kontormiljøer. Spooky synes nogle.

Viskositet lyder som et godt udgangspunkt. Koldt vand lyder meget hårdere end varmtvand ved ca 90 gr.

Som en gimmick kunne jeg tænke mig, om der var eksperter, der ville gætte temperaturen ud fra lyden. Man har før set vilde ting.

Jeg ved ikke om det gælder alle steder, men vores kolde vand er klart, mens det varme er uklart pga bittesmå luftbobler.

Det er velkendt at koldt vand kan indeholde mere ilt inden mætningspunktet nås end varmt vand kan.

vandets tryk falder voldsomt på vejen gennem ventilen så mit gæt er at boblerne opstår under denne passage. Dette kan muligvis høres.

En anden årsag kunne være at luftbobler i vand virker stærkt dæmpende på lydudbredelse.

mvh Thomas

Jeg tænker at det er utroligt logisk at det lyder anderledes. Alt ændrer sig ved temperaturskift. Hvis noget bliver koldere bliver det tykkere i konsistensen, og ved varmere temperatur bliver det tyndere.

Ved varmt vand vil der jo være damp over koppen. Vil mere fugt ikke dæmpe lyden?

Ud over de faktorer som folk allerede har nævnt, så vil jeg lige tilføje at lydens hast gennem et medium er proportional med kvadratroden på Bulkmodulusen, og omvendt proportional med kvadratroden af densiteten. Da densiteten falder ved opvarmning fra 4°C, vil hastigheden af lydbølgerne stige, og dermed frekvensen stige (da geometrien ikke ændrer sig).

Jeg har givet mig selv to forklaringer på spørgsmålet. Den ene udelukker ikke den anden:
1) Densiteten af vandet ændrer sig således, at resonansfrekvenserne ændres for de vandfyldte rør (som Carsten Kanstrup er inde på i første indlæg) - Enten på grund af varmen (varmeudvidelse af vand) alene eller varmen i kombination med et højere luftindhold i vandet (Thomas Pilegaard).
2) Rørene varmes op i takt med at vandet bliver varmere. Varmeudvidelsen medfører, at hele rørsystemet (til varmt vand) bliver længere (primært) og dermed ændres resonansfrekvenserne igen.
Det er vel rørene, og ikke vandet man kan høre...

Fordi det ene kommer fra vandværket, det andet fra varmtvandsbeholderen - med stor sikkerhed to forskellige tryk.

Du har fat i noget af det rigtige, tænk på, at inde i ventilen, der hvor den er "snævrest" (=vena contracta), er hastigheden højest, altså må trykket være lavest og er ALTID lavere end efter ventilen, i dette tilfælde, hvor vi efter ventilen har atmosfære-tryk, må der altså være vacuum i ventilen, hvis trykket her falder under damptrykket opstår der dampbobler, der, når hastigheden efter ventilen falder, og trykket dermed stiger, imploderer under støjudvikling, det kaldes i ventilterminologien for kavitation.

Og en del af vandets oprindelige kalkindhold er aflejret i vandvarmeren, hvilket også kunne tænkes at ændre vandets akustiske egenskaber.

Fordi det ene kommer fra vandværket, det andet fra varmtvandsbeholderen - med stor sikkerhed to forskellige tryk.

Det har jeg aldrig tænkt over. Der er garanteret nok forskel på de 2 tryk.
Men når det er sagt, så tror jeg ikke det er forklaringen. Ikke den hele, ihvertfald.
En del af forklaringen, er jeg ret sikker på, skal findes i vandes viskositet. Koldt vand er mere tyktflydende end varmt vand. Ret meget, endda!

Det er nok derfor, at varmtvandshaner tærer hurtigere end den kolde pga. kavitationen.

Fordi det ene kommer fra vandværket, det andet fra varmtvandsbeholderen - med stor sikkerhed to forskellige tryk.

Øhh nu postulerer du at det kolde vand fra vandværket IKKE løber ind i din varmvandsbeholder?? hvor kommer vandet så fra?

Mon ikke da vandet er forbundet, så vil det vame vand fra VVB trykke tilbage i vandrørene fra vandværket og udligne sig i de mange km rør, så jeg vil tro at trykke er det samme fra din kolde vandhane som fra den varme

Ja, sikkert og af samme grund bliver kuglehaner o.l. med en tilsvarende ringe faktor for "ikke at genvinde det indre trykfald" spist op af kavitation.

Det er faktisk sådan, at startpunktet for kavitation bliver bestemt akustisk, med stigende differenstryk stiger støjen jævnt, til den når "kavitations-punktet" hvorefter den stiger stejlt, værdien betegnes med størrelsen "Z"

Kavitationen starter når værdien Z antager samme numeriske størrelse som trykforhold Xf, der er sammensat af differenstrykket OG damptrykket, derfor er kavitationspunktet også temperaturafhængigt.
Værdien Z SKAL kunne oplyses af leverandøren, hvis der skal være en rimelig mulighed for at kunne lave en støjberegning.

Alle seriøse ventilleverandører kan beregne kavitationen og dens bidrag til den generelle ventilstøj.

I ventilterminilogien er forholdet mellem trykfaldet OVER ventilen og trykfaldet INDENI ventilen angivet med værdien Fl, den oplyses ligeledes af leverandøren. Det er IKKE det direkte forhold, men en regnestørrelse.

GODE sæde/kegle ventiler har en Fl-værdi på ca. 0,95, de ringeste værdier fås for kuglehaner og butter-flyventiler her ligger Fl på 0,2 - 0,25.

Kunne nogen ikke bare tage noget vand og så skiftevis lade det samme vand under samme tryk passere en hane opvarmet hhv. koldt og måle frekvensen?

Så burde vi kunne udelukke forskelle i vandets oprindelse og nok også forskelle i opløste gasser.

Som VVS-installatør må jeg gøre opmærksom på at der på en vandvarmer SKAL være følgende!
1. Sikkerheds ventil (typisk 10 bar)
2. Kontraventil
Monteret på koldvands siden for at forhindre tilbagestrømning og for ikke at spilde energi!

Fra vandet er 5-8c* til det er oppe på ca. 60c* forlader ca. 2% vand sikkerhedsventilen
Men selvom vi kun taler om vand fra den varme hane så ændre både røret, vandet og vasken vandet rammer sig i takt med at temperaturen i røret stiger på vej fra beholder til tappested og gennemvarmes samt trykket falder og sammenligner man med det kolde, ja så MÅ der være forskel
Mvh. P

Man kan også ret tydeligt høre forskel på koldt og varmt vand der hældes ud af en kogekande og ned i et krus eller lign. Så trykket er næppe den primære faktor.

Det næsten kogende vand virker mere letflydende og "levende" hvorimod det kolde flyder en anelse tykkere og med færre krusninger.

Det underbygges også meget godt af vands overfladespænding der falder fra 75 dyn/cm til ca 60 ved hhv 0 og 100 C

Har med interesse læst forslagene.

Men to af forslagene må i hvert fald udelukkes:

1. Trykforskel på vand fra kold og varm hane. Fænomenet opstår jo, når man kun lukker op for den varme hane, men venter på at det i varmtvandsrøret afkølede vand kommer ud og erstattes af varmt vand fra varmvandsbeholderen.

2. Lydændringen sker næsten slagagtigt, når det varme vand endelig kommer frem til hanen. Dermed tror jeg ikke på noget med temperaturændringer i rørføringen.

mvh
Peter D

For mig er der ingen tvivl om at koldt og varmt vand lyder forskelligt.

Min egen erfaring er, at hvis et menneske går ind i noget varmt vand så er det lidt lissom ... ÅH, HVAD, ARGGH, FOR FANDEN!

Hvis et menneske derimod går ind i noget koldt vand så er det mere lissom ... UUUUUGG, GYS, GRRRR, SHIIIT!

Det er måske kun en lille og ubetydelig forskel, men den er der helt sikkert. Det kolde vand har lissom en "højere" tone i sig.

Jeg ved godt at nogle vil sige at den store ændring i vandets viskositet skulle have indflydelse (a.la. http://www.grow.arizona.edu/Grow--GrowReso...) eller det at lydens hastighed er betydeligt højere i varmt end i koldt vand (http://www.engineeringtoolbox.com/sound-sp...) skulle betyde noget. Men alt det tror jeg nu ikke på.

For mig må forklaringen være den samme, som på at varmt vand fryser hurtigere end koldt vand.

Alternativt er det en mulighed at antage, at vand lissom indeholder alle lyde, og at det kun er fordi vi lissom absolut skal hen og åbne for den forbandede hane at vi lissom tvinger os selv til kun at kunne høre én lyd? Altså, lidt lissom http://en.wikipedia.org/wiki/Schr%C3%B6din...? smiler skælmsk

P.S.: Beklager den høje frekvens af "lissom" - det er lissom bare sådan et smukt ord :-)

varmt og koldt vand lyder forskelligt fordi det går igennem to forskellige systemer. og varmt og koldt vand får metal til henholdsvis udvide sig og trække sig sammen.plus det varme og kolde vand ikke går igennem den samme regulator og da de ikke vil være 100% ens vil det også have betydning.

For mig må forklaringen være den samme, som på at varmt vand fryser hurtigere end koldt vand.

Det skyldes nok du satte det varme vand ud på is eller i sneen, så du fik bedre kontakt, og dermed hurtigere afkøling.. I ensartede miljøer fryser det kolde hurtigst.

Har skruet kedlen op på MEGET varmt, da min vvb er fuld af kalk (og nu bliver det værre - ved jeg godt) ellers kan jeg ikke få varmt karbad og have varmt vand til håret, når jeg skal op. (har MEGET ondt i ryggen, så må man godt ta' karbad.. ;o) )

Der er MANGE flere bobler i vandet fra den varme hane.. Tror den største forskel ligger her.

Men de fleste installationer jeg har set (hørt) har en lidt lavere flow fra den varme hane.. Burde vel være modsat qua lavere viskositet af det varme vand, men virkeligheden er ihvertfald mange steder modsat teorien.. Sikkert pga. længere vej, da vandet skal omkring vvb, ydermere har et omend beskedent trykfald over en kontraventil. Så man skal lige hae for øje, at man skal sammenligne ved samme flow.

Og mon ikke vi skal begrænse os til "plaskelyden". Lyden fra rørene gør det bare meget mere(og alt for) kompliceret.

Ved varmt vand vil der jo være damp over koppen. Vil mere fugt ikke dæmpe lyden?

I tyk tåge er lyde dæmpet, det kender vi jo fra gåture i moskonebryg, men den smule damp omkring det NYLIGT varme vand har nok ikke betydning her.

OG lydens hastighed ændrer sig (stort set ikke) med fugigheden.

Mon ikke det skyldes at der uddrives CO2 ved opvarmningen - den forbigående hårdhed?
Man kan se og høre boblerne ved en bestemt temperatur, hvor vandet bliver "mælket".