Ligesom det er en myte, at folk på toppen af rangstigen har det hårdere, end folk langt nede, således er det også en myte, at der er koldest på toppen.

Det er kun, hvis der er så stærk vind, at luften er i bevægelse i hele landskabet, at man kan bruge regelen om at temperaturen falder ca. 0,7 grader pr 100 meter.

Hvis det er stille, vil kold luft løbe samme vej som vandet, og der dannes søer og elve af kold luft, der presser den varme luft opad (inversion)

I går morges, var der f.eks. minus 14 grader her på gården (60 km nord for Oslo), der ligger på en top fra 30 til 200 m over det omliggende landskab.
Bare 100 m længere mod nord - og 30 meter lavere - i en lille elvedal, var temperaturen minus 24 grader.

Endnu større forskel kan der blive, når det har været stille højtryksvejr i en periode, og der så begynder at blæse varm luft ind fra havet.
For en måned siden oplevede jeg at køre igennem Hemsedal (ca. 500 m altitude), hvor der var minus 35 grader, men da jeg kom op i fjellpasset mod vest (ca. 1200 m altitude) var der plus 3.
Når jeg kørte længere nedover mod vest, steg tempen til plus 4, men faldt så igen til under 0 grader, fordi vinden endnu ikke var stærk nok til at "rense op" i hullerne med kold og tung luft.

Mvh Peder Wirstad

I en ustabil luft masse vil varm luft stige op som i en lava lampe. Men da trykket falder undervejs vil temperaturen falde, både i den opstigende og den omgivende luft.
Luften fortsætter typisk op indtil den møder en invertion (varmt luftlag) der lægger låg på den opstigende luft.
Se evt http://en.wikipedia.org/wiki/Thermal

Det skal måske lige nævnes at de ca. 0,7gr/100m skyldes trykforskellene. Uvidelsen henholdvis sammentrykningen ved bevægelse op eller ned giver temperaturændringerne.
Fænomenet føhn skyldes fugtig luft på vej op, som kondenserer fugten og derved bevarer mere af sin varme, og når den går ned på den anden side kan den blive meget varm og meget tør.
Har i øvrigt forskellige navne rundt omkring hvor den kan optræde.

Hej Peder

Du har ikke ret og aligevel lidt ret .
Temperaturen falder med højden fordi luften udvider sig med det mindre tryk der forekommer der opad.

Varm luft stiger opad indtil tryk og temperatur afbalancerer hinanden og hvis luften møder et lag luft der er varmere så ophører opstigningen og vi har det som du ganske rigtigt kalder en inversion...invers betyder som bekendt omvendt.

Der hvor du har ret, er luftens overflade bevægelser tæt på jorden, hvor den kolde luft samler sig i dalene og der derfor bliver relativt varmere på bakketoppene.

Relativt for hvis det blæser deroppe, ved minus ti grader, så kan en dal hvor det ikke blæser med 24 grader være et langt behagligere sted at opholde sig...sku jeg mene.

Det var en ting ,de amerikanske soldater skulle lære sig, da de skulle indtage Tyskland i sin tid. For tyskerne opholdt sig netop på de højeste punkter når det ikke blæste og omvendt.

Vi her nede i det flade Danmark, har jo ikke de samme muligheder for at opleve tingene som du :-)

Er jo at man for at være på toppen skal bruge store mængder af varm luft, og så er der jo ikke noget tilbage, andet end den kolde luft.

Jeg mener nu modsætningsvis at man har brug for en mængde køleluft for at overkomme klatringen mod toppen og at luften der kommer ud af toppersoner må klassificeres som "Varm luft":o)

Peder, hvilke råd har du til dem der gerne vil arbejde i Norge? Hvad er fordelene deroppe?

Peter

Hmmm - det kommer an på hvordan man ser på det.

Det ER en myte, at det er de rige, de velbjergede og de selvfede der er staklerne på toppen.

MEN det kan nok knibe med venner på toppen.

Nogle er faldet fra, andre er der trådt eftertrykkeligt på, på vej mod toppen og andre igen er bare ikke "fine" nok mere.

Skal man se "inginiør-sagligt" på det, så tog jeg engang morgenflyet fra Santa Cruz de la Sierra i Bolivia med 24ºC - 385 Moh. til La Paz med 6ºC - 4215 Moh.

Det var RIGTIG koldt !

Peder, hvilke råd har du til dem der gerne vil arbejde i Norge? Hvad er fordelene deroppe? Peter

Danske ingeniører og håndværkere er generelt meget velansete heroppe - især på Vestlandet, hvor der definitivt også er de mest interessante jobs i olie- energi- og anlægssektoren.

Især vil jeg tro, at ingeniører, der har arbejdet med fjernvarme og vindenergi har meget gode muligheder for at få godt betalte og højt kvalificerede stillinger, da man satser stort på det for øjeblikket og ikke har erfaring med det.
Samtidigt er det en kraftig generel tendens, at norske fagfolk har en "smallere" uddannelse end danske, så man har store vanskeligheder med at finde fagfolk, når nye områder skal udvikles.

Ellers er skatten på høje lønninger 15-20% lavere end i DK - men det spises nok op af højere priser på mad o.a.

Sidst - men ikke mindst - så er det jo altid en fordel for en engageret fagmand at komme ud og se andre måder at gøre tingene på.

Mvh Peder Wirstad

Skal man se "inginiør-sagligt" på det, så tog jeg engang morgenflyet fra Santa Cruz de la Sierra i Bolivia med 24ºC - 385 Moh. til La Paz med 6ºC - 4215 Moh. Det var RIGTIG koldt !

Helt sagligt er det generelt koldere, jo højere man kommer op. (Molekylerne på'er liter luft er færre, hvorfor omgivlserne opvarmes mindre af molekylernes vibrationer).

Alle kulderekorder er dog sat på sletter nedenfor højere områder i klart og stille vejr. - Således også her i Norge, hvor kulderekorden her sydpå er fra Nesbyen i Hallingdal, hvor den kolde luft fra bl.a. Hemsedal og fjellene rundt falder ned (dog er der ikke så koldt der længere, da en kraftig vandkraftudbygning medfører, at der er åbent vand i elven hele året).

Det er noget andet med gennemsnitstemperaturen.
Det er nemlig også Nesbyen, der har varmerekorden.
Det skyldes, at bygden ligger både lavt i terrænget og i meter over havet - og at den har fjelle rundt, der gør det stille.
Under højtryksvejr om sommeren, opvarmes derfor dalbunden kraftigt, men det er vanskeligt for den varme luft at stige op, fordi den fastholdes af "grydens" sider, der ikke slipper kold luft ind under den varme.

Mvh Peder Wirstad

Det som jeg husker fra min skolelærdom er, at man skal tænke på en luftsøjle i ligevægt.
Altså når der ikke sker ydre påvirkninger af solopvarmning eller varmeudstråling.
Man kan forestille sig et 50km højt rør som er totalt varmeisoleret.
Allle molekylerne bevæger sig tilfældigt op og ned gennem røret blot ved diffusion, og ikke ved bevægelse af hele luftmasser.
Efterhånden som et molekyle tilfældigt bevæger sig op gennem søjlen, vil det, fordi det er påvirket af gravitationskraften, miste mere og mere af sin kinetiske energi, som nu bliver oplagret som potentiel energi.
Mindre kinetisk energi = lavere temperatur, eftersom temperatur er et mål for molekylernes gennemsnitlige kinetiske energi.

Tak til Benny for det korrekte svar... Det sgu altid koldt på toppen af Mt Everest, uanset om det blæser eler ej :-)

Der er koldt på toppen - det er kun længere nede man fyrer !