Spørg Læserne: Hvordan kan lejligheden opvarmes optimalt?

Nini C.A. Clausen har brug for hjælp: I februar 2012 flyttede jeg ind i en af DIP's nyrenoverede lejligheder, en lille stuelejlighed på 64 m2 - og med et stort varmebidrag på 1.100 kr. pr. måned. I tre kolde uger kunne jeg næsten ikke holde varmen her og er nu bekymret for en kold vinter og endnu større varmeregning.
Lejligheden indeholder en østvendt stue med en lille radiator, et vestvendt soveværelse med en lille radiator, et køkken og lille gang uden radiatorer og et meget lille badeværelse med gulvvarme.

Mit problem er, at jeg gerne vil sove koldt og have en behagelig temperatur i køkken og stue. Hvordan fyrer jeg optimalt uden at få en stor varmeregning?

Projektlederen for renoveringen har oplyst, at det er ligegyldigt, om radiatorerne står på medium eller maks. for at opnå en rumtemperatur på 21 grader. Er det virkelig rigtigt?
Det skal lige oplyses, at jeg har det største varmebidrag i ejendommen for en så lille stuelejlighed.

Kan du hjælpe Nini? Giv et bud i debatten nedenfor.

Spørg Scientariet

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til Scientariet.

Kommentarer (19)

Hvordan aflæses varmeforbruget?

Har du din egen måler?

Hvor "små" er de radiatorer?

Er der en kold kælder under din lejlighed?

Projektlederen er sandsynligvis fuld af l...!

Han vil da ikke indrømme, at radiatorer er dimensioneret forkert.

Kort sagt: Vi mangler oplysninger!

  • 0
  • 0

Hvordan aflæses varmeforbruget? Har du din egen måler? Hvor "små" er de radiatorer? Er der en kold kælder under din lejlighed? Projektlederen er sandsynligvis fuld af l...! Han vil da ikke indrømme, at radiatorer er dimensioneret forkert. Kort sagt: Vi mangler oplysninger!

Rolig ;-) Fremløbstemperaturen til radiatorerne kan være styret i f.t. udetemperaturen. Det kan ved starten af varmesæsonen give lidt skævheder for enkelte værelser/ lejligheder. Så fremløbstemperaturen kan godt ved større belastninger blive forholdsvis højere og det bliver nemmere at holde de 21 gr.

Projektlederen kan godt have ret på den måde at både i midterposition og maks., vil radiatoren kun give 20 gr. p.g.a. den lave fremløbstemperatur.

Kunne jeg ikke få 21 gr. ville jeg rette henvendelse til varmemesteren eller afdelingsbestyrelsen.

Hvis dine radiatorer er dimensioneret "til øllet" tror jeg du har brug for at alle radiatorerne leverer det maksimale. Med andre ord - vil du have det køligere i soveværelset, får du det også køligere i stuen. Stilling 3,5-4 på en Danfoss termostat svarer normalt til 21-22 gr, hvis fremløbstemperaturen er til det, og termostaten vil hurtigt lukke i ved gratis varme og solindfald.

  • 0
  • 0

Energimærket er lovpligtigt og burde være udleveret inden indflytning. Hvilket bogstav er beregnet. Er der nogle væsentlige forslag fx isolering af hulmur eller udskiftning af ruder. Hvad er det beregnede forbrug for din lejlighed. Er der nogle tiltag som burde udføres nu.

Over 10.000 kr, om året er dyrt for en lejlighed på 64 m2.

Radiatorerne er nok for små, især hvis fremløbs temperaturen er for lav. Kan der mon skrues op for temperaturen på de kolde dage.

  • 0
  • 0

Energimærket siger vel ikke så meget, da det oftest er for hele ejendommen.
1100 om måneden lyder voldsomt i bidrag, men må dog sammenlignes med de andre lejligheders bidrag. Er det inklusive varmt/koldt vand?

Gulvvarmen i badeværelset og en stuelejlighed lyder giftigt. Varmen fra radiatorer måles ofte med en måler på radiatoren, men hvordan hulen måler man varmeforbruget til gulvvarme.
Lejligheder med gavle eller stuelejligheder har ofte en kompensation, da de naturligt har større varmetab.

  • 0
  • 0

Mit problem er, at jeg gerne vil sove koldt og have en behagelig temperatur i køkken og stue. Hvordan fyrer jeg optimalt uden at få en stor varmeregning?

Jeg er ked af at gøre dig opmærksom på følgende; men du har valgt en forkert lejlighed. Den vender forkert!

Du bør søge en lejlighed med sydvendt stue og køkken til nød sydvest/sydøstvendt.
Soveværelset bør vende mod øst eller nord.

Der bliver aldrig rart at bo i din nuværende lejlighed.

  • 0
  • 0

Gulvvarmen i badeværelset og en stuelejlighed lyder giftigt. Varmen fra radiatorer måles ofte med en måler på radiatoren, men hvordan hulen måler man varmeforbruget til gulvvarme.

Man måler det med bimålere på til og afgang fra hver lejlighed. Jeg har fra pålidelig kilde at man ikke længere må benytte radiatormålere ved nybyggeri/efter større renoveringer.

1100 kr/måned lyder meget voldsomt. Jeg bor selv i en lejlighed på 67 m2 fordelt på stue og loft. Bygningen er fra ca 1900 og gennemrenoveret/ombygget til lejligheder i 2008. Stueetagen har gulvarme og stuen er østvendt, og de to værelser på loftet en radiator hver. Min varmeregning lyder på 3600 om året (Fjernvarme hos RVV). Jeg sparer ikke specielt på varmen (holder 22-23 g) og skyldes heller ikke varme fra et voldsomt elforbrug (mener jeg brugte 1600 kWt sidste år).

  • 0
  • 0

Belært af bitter erfaring, tjek dine termostater
(En defekt kostede mig 10K+)

En termostat der ikke åbner = køligt rum
En termostat der ikke lukker = mange penge

  • 0
  • 0

Med den størrelse og orientering så må det næste være DIP’s lejligheder på Amager. Jeg flyttede ud i februar efter 7 år i nr. 5. 5. th. og min kollega der lige er flyttet ind i st. tv. er nok Ninis nabo. Da vi flyttede var der ikke lavet energimærke og ifølge viceværten havde det lange udsigter.

Det er dejligt sted, men ret koldt. Lejligheden vender rigtigt, dem med sydvendte stuer er på 4-6 værelser og derfor koster de meget mere. Hvis det er der hvor jeg tror det er så har Nini en lille have for an sin stue.

Varmen i badeværelsesgulvet er elvarme, så det afregnes via el-måleren. Køkkenet kan du varme op med gasblussene, brug de yderste og vær forsigtig. Vær opmærksom på at fugt fra madlavning og gasblus ikke kommer ind i resten af lejligheden. Hvis du planlægger at bo der et stykke tid, så lav evt. en form for udsugning i køkkenet. (Den recirkulerende emhætte fjerner jo ikke fugten.) Sæt god varme på i stuen og lidt mindre i soveværelset. Sørg for at der er fri luft omkring radiatorerne. (De er placeret centralt længst væk fra vinduer og ydervægge.)

Vi betalte 1000 kr/md for 72 m2 så det er ikke så langt fra din regning. Hvordan er de kommet frem til det acontobeløb? Har den tidligere beboer boet i lejligheden i kort tid, så beløbet er kommet som et gennemsnit over mindre end et år, men med flest vintermåneder?

Da der er dårligt isoleret og savsmuldstapet, så vær opmærksom på fugt og sørg for at lufte godt ud dvs. mindst de anbefalede 10 min med gennemtræk 3 gange om dagen. Man bliver syg af skimmelsvamp!

  • 0
  • 0

Der blev spurgt hvordan man bedst opvarmer en lejlighed. Jeg svarer i stedet på hvordan man billigst gør det ;).

Quote Brunata.dk:------------------------------------
Korrektion for udsat beliggenhed - lovgrundlaget
Hvad siger loven om lejligheder med en særlig udsat beliggenhed?

I henhold til Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 891 af 9.10.1996 er det et krav, at termisk udsatte bolig- og erhvervsenheder skal kompenseres for merudgiften til rumopvarmning. Eksisterende byggeri med varmemålere i drift før 1.2.1997 er dog undtaget fra kravet, så længe målerne ikke udskiftes til anden type. Derudover kan der dispenseres for korrektion, hvis der allerede er taget højde for den udsatte beliggenhed i lejen eller salgsprisen, eller hvis korrektion vil være særlig bekostelig.
Unquote---------------------------

Korrektionen for udsat beliggenhed betyder på godt dansk at lejligheder i gavlen, kvisten, stuen osv. skal kompenseres så kvm prisen for opvarming er den samme hvis alle havde 20 grader. Det siger næsten sig selv at det er noget nær umuligt at beregne korrekt. De fleste foreninger (alle?) udliciterer derfor varmeregnskabet fordi der reelt er den eneste måde at lovliggøre fordelingen på. De dækker sig på denne måde ind under en tredje parts ekspertise.

Nini C.A. Clausen (og andre i lignende situation) skal være klar over at det samlede varmeregnskabet SKAL udleveres til hver enkelt beboer og der skal endda kvitteres for modtagelsen før varmeregnskabet bliver lovligt. Herfra er det forholdsvist enkelt at for be eller afkræftet om 10.000 kr for 64 kvm er over eller under gennemsnittet.

Hvis der er over gennemsnittet (det er meget dyrt, så det er næsten sikkert), så skal Nini prøve at få boligselskabet i tale. De er nok lidt træge, så der er en god ide at overveje en strategi for kommunikationen og have dokumentation klar. Hun skal skrive til dem og gøre dem opmærksom på at hendes varmeregning er uforholdsmæssig høj (kr/kvm), at hun ikke kan holde varmen (21 grader) og udbede sig en korrekt korrektion for lejlighedens udsatte beliggenhed. Så nemt kommer det nok ikke til at gå.

De sidste x10 varmeregnskaber og en statistiker vil nok hjælpe men jeg er heller ikke sikker på at det er nok, desværre.

Opgiv på forhånd alt om retfærdighed, men forklar dem at de bør reagere på groft urimelige fordelinger og være insisterende.

Mvh Ras

  • 0
  • 0

Jeg bor i samme karré, samme areal blot på modsatte side og på 2. sal. Jeg betaler 400 kr/md til varme og det rækker næsten. Der er digitale 'fordampningsmålere' på radiatorerne, men ikke målere på varmt vand. Byggeriet er fra tyverne og der er termoruder. Ved sidste afregning var de faste udgifter større end radiatorforbruget.
Nini kan gøre følgende:
1) Lukke for spjældene over vinduerne
2) Træk gardiner for for at mindske udstrålingen. Gardinerne skal dække vinduerne men endelig ikke radiatorerne.
3) Hold dørene til de kolde rum - køkken og evt. soveværelse - lukkede.
4) Hvis køkkenet efter renovering stadig har et 30x30cm hul til udluftning (fra den tid man havde spisekammer) så stop det til. Jeg har brugt en papkasse fyldt med flamingochips.
5) Sæt tætningslister på indgangs- og køkkendør.

  • 0
  • 0

Kære Nina
(Vi ignorerer lige de to kamphaner i tråden herover ;-))
Netto (og Aldi) har solgt nogle relativt billige automatik termostater til centralvarme. De kan - via adaptorere - sættes på ventilen uden de store anstrengelser. Min tanke er at du er enten studerende eller fuldtidsarbejdende og således kunne have en interesse i at skrue ned for varmen når du ikke er hjemme. Med disse batteridrevne termostater kan man indstille dags/uge skemaer. Du kan f.eks. nedjustere temperaturen i dit soveværelse f.eks. kl 21-22 stk. derved er der ikke iskoldt når du skal i seng osv osv. De koster kun 100-200 kr stk. så hvis du kun har to radiatorer kan de sikkert tjene sig ind på få måneder. Tilsvarende fsva. din elektriske gulvvarme. Hvis du kan få en kyndig til at installere en timer i din eltavle eller i umiddelbar forbindelse med termostaten, så har du også her muligheden for at spare en del!

  • 0
  • 0

Jeg har fjernet et par indlæg, der var off-topic. Emnet er: Hvordan kan lejligheden opvarmes optimalt - så lad os holde os til det, tak :-)

Mvh
Julian Henlov, Community Builder, debatredaktionen, ing.dk

  • 0
  • 0

Gælder Den kompensation kun for enkelte målere i lejemålet eller skal kompensationen fordeles over hele lejemålet? Som i mit tilfælde, hvor jeg har to rum ud til en port (uisoleret og meget stort vindue) - Er det lovligt at udlejer kun giver kompensation for de to rum og ikke kompenserer i de øvrige.I de to kølige rum er jeg nødt til at have termostaten fuldt åben for at holde 20 grader - Det influerer jo på de sidste rum, hvor de radiatorer også kommer til at yde mere for at holde en rimelig jævn temperatur i hele lejligheden.....Selv om jeg kan lukke dørene.

  • 0
  • 0

Kan man "suge" mere varme ud af en radiator ved at lade en lille ventilator blæse over den? Så går jeg ud fra at radiatoren ikke nå at køle vandet fuldstændig ned, dvs at retur-røret stadig er meget varm.

  • 0
  • 0

Det kan vel godt lade sig gøre gøre, men udgiften til at drive ventilatoren og trækproblemer ved det luft, du sender rundt, trækker i mod det.Desuden kan måleren komme til at måle forkert, hvis du rammer den med luftstrålen.

  • 0
  • 0

Kære Nini

Problemet er, at din varmeflade i stuen er for lille til at dække dit varmebehov. Gulvvarmen i badeværelset bør ikke bruges til opvarmning af lejligheden, og radiatoren i soveværelset ønsker du (naturligvis) ikke at bruge.
Stor temperaturforskel mellem rummene er aldrig godt, men det må forventes at mange ønsker et køligt soveværelse.

Projektlederen bør sætte en større radiator op i stuen.

Tidsstyring vil formodentlig gøre problemet større, idet radiatoren skal opvarme kolde bygningsdele, og ikke kun til at dække varmetabet. – Egner sig bedst til dårligt isolerede rum med varmeflader med stor autoritet.
Ventilator (langsomtgående) vil hjælpe, og elforbruget kan ignoreres i forhold til den varme den kan flytte. – Men det er noget fusk.

Mvh. Peter

PS. Projektlederen har ikke ret, når han siger at det er ligegyldigt hvordan termostaten står. Det tyder netop på at radiatoren er mættet, og at du bare får en høj varmeregning uden at få noget for pengene.

  • 0
  • 0

(Ventilator (langsomtgående) vil hjælpe, og elforbruget kan ignoreres i forhold til den varme den kan flytte. – Men det er noget fusk.)

Fuldstændig rigtigt, det er noget fusk....Det er også min mening.

  • 0
  • 0

Tusind tak til jer alle, har været på ferie og er vendt hjem til en kold lejlighed.
Så nu vi jeg tygge mig gennem alle jeres gode besvarelser og komme med yderligere oplysninger.

  • 0
  • 0

Tak for jeres kommentarer, det har godt nok været en kold måned at komme igennem uden at kunne varme ordentligt op. Og det er endt i voldsomme diskussioner. Jeg kunne bare ikke varme lejligheden op, selv ved fuldt blus på begge radiatorer. Jeg må ganske enkelt lukke døren til køkkenet og leve med at der pt. er mellem 15 og 18 grader. Har købt en gasvarmer til køkkenet. Gulvvarmen i badeværelset bruger jeg ikke, mange har fået slemme overraskelser.Jeg forsøgte gennem 1,5 måned at fyre op i begge rum med radiatorene på 3,5 til 4 - de bankede derudaf og jeg måtte sande, at jeg havde brugt næsten halvdelen af mit årsforbrug i den periode. Det hele er endt i en slåskamp med DEAS og (DIP). Dip siger, de vil isolere. DEAS vil sætte større radiatorer op og etablere elvarme i køkkenet..hmm. Jeg aner snart ikke mine levende råd, jeg vil jo bare have en såkaldt topmodernisreret lejlighed, hvor man kan holde varmen og have et fornuftigt varmeforbrug. Hvis der er en af jer, der vil kigge på mine temperaturmålinger, vil jeg blive glad for en mailadresse, som jeg kan sende mine skemaer til. Og få et godt råd i min kamp om denne lejlighed.

  • 0
  • 0