...evt. naboens ;-)

Mere seriøst hvis du selv er nødt til det, så køb først en murbør. Den er bygget til netop den slags.
Fyld den fra siden så du ikke kommer i karambolage med håndtagene og har mindst løftehøjde.

Matematikken kan du bruge bagefter til at regne ud hvor meget du har skovlet på en dag ;-)
Hvis du kommer frem til en samlet timeløn som er for lav i.f.t. udgiften til flere trillebøre, kan du næste gang bede vognmanden læsse af på et passende antal trillebøre opstillet tæt sammen.

Start med at skovle fra samme højde som trillebøren til stakken er lig trillebørens højde,derefter er det bare at tage øverst i stakken bagefter.

..en motoriseret trillebør, de kan oftest lejes til en billig pris, og få så vognmanden til at læsse af, så godt det er muligt lige ned i børen, mens du kører en tur med børen, kan han jo nok stå og nyde dit dejlige hjemmebag med en kop kaffe til.

Alt i alt sviner det mindre og arbejdet er hurtig overstået, tilmed på en sjovere måde end via rå muskelkraft.

Den er åbenbart farlig at bruge. Se http://www.eniro.dk/query?img=http%3A%2F%2.... Til gengæld kan der spares en del kræfter ved kørsel med en trillebør, der ligner illustrationen i BT frem for én der ligner illustrationen i ing.dk :-)

Jeg har nu svært ved at se udstødningsrøret på nogen af modellerne ;-)

Man bør droppe trillebøren og i stedet for, anvende et conveyer belt !

:-)

Hvis der er smalle låger og døre, så køb en murerbør, den er smallest, men er ikke så rar at køre med, og rummer ikke så meget. Hvis der er plads nok, så køb en normal, stor trillebør. (Ikke en havebør). Den kan der være mest på, den laster nemt 250 kg, og den er behageligst at køre med.

Husk at det er skovlen der skal gøre arbejdet, ikke dig.
Stil trillebøren (mørtelbøren) en lille meter fra dig på din venstre side (hvis du er højrehåndet), dernæst svinger du skovlen fra højre mod venstre, mens den "skraber" sandet af, uden at du mister al kraften som skovlen svinger med, og sandet lander næsten automatisk i børen, uden at du har brugt et overflåd af kræfter.

Personligt fortrækker jeg en mørtelbøre, da den er mere stiv end en alm. trillebøre.

være en passende størrelse, den skulle jo nødig tage magten fra dig, derfor er en motorbøre den eneste rigtige.

sandet bør ligges på en flad flade f.eks. asfalt dette skyldes at skovlen skal gøre langs jorden og ind i bunken så man ikke "hakker" skovlen ind i bunken. Der er nemlig mindre friktion ved at køre skovlen langs f.eks. asfalt ind hvis man skal hakke skovlen ind.

Hvor mange af debatørerne her har mon selv prøvet at køre trillebør ?

"den laster nemt 250 kg" - 250kg. hvad ? ikke sand. Det er der ganske enkelt ikke plads til.

En trillebør er efter min mening et af de mest geniale stykker ingeniørarbejder (hvis den ellers overhovedet er udviklet af ingeniører).
En ethjulet lastvogn som med behændighed kan fremdrives og styres med en enkelt hånd.

Sæt en motor på og du har inviteret alverdens unødvendige problemer.
Og hallo - spørgsmålet handler om 1 terrasse. Ikke et større bygningskompleks !
Og det handler om at skovle sandet op i trillebøren, det gør en motorbør ikke af sig selv.

sandet bør ligges på en flad flade f.eks. asfalt

Absolut bedste bud indtil nu Søren :-))
Man kan bruge ufatteligt mange kræfter på et dårligt underlag.

...forberede en god stabil kørevej og have ordentligt fodtøj på.
Selvom en bør ikke kan rumme 250kg. så kan det være en gevaldig belastning af ryggen at komme ud af balance og prøve at redde situationen.
Men nå-ja, det var jo stadig ikke kørslen der blev spurgt til ;-)

Citat: "..hvorvidt matematikken kan give den mindst arbejdskrævende metode at flytte den kegleformede bunke med? Altså; hvordan man bruger færrest kræfter på at skovle sandet på en trillebør."

Nu er det strengt taget ikke matematikken, der skal komme os til hjælp her, men derimod fysikken. Uagtet denne detalje er der visse forudsætninger vi må stille op, for at komme videre.

Som JEG forstår spørgsmålet, så er forudsætningerne som følger:

1) Det handler udelukkende om processen med at flytte bunken af sand (antageligvis afrundet, kegleformet) over i trillebøren under mindst svedighed - og det skal helst være NU. Transport af trillebøren, aflæsning af denne og spredning af sandet er faktorer, der ikke skal tages stilling til.

2) En anden forudsætning vedrører kraftmaskinen, som jeg antager er muskelkraftmaskinen. Trods sin exceptionelle effektivitet fungerer denne bedst under iagttagelse af hyppige pauser, udbragt mad og drinks i skyggen.

3) Der er hjælpere til stede, men de er enten mindreårige, dovne eller venter på drinksene i skyggen ... den slags er altid modtagelige over for konkurrence-elementet, der bør indgå i enhver projektplanlægning.

Så vidt så godt. Videre til mit løsningsforslag:

1) Af træplader (billigt 9 mm krydsfiner og nogle lægter) bygges en slags "trillebør-garage", med en vandret,flad bund til trillebør-hjulet, en lodret bagvæg, trillebøren kan støde op mod og et vandret tag, trillebøren køres ind under, så ca. 1/3 af trillebøren er overdækket. Tænker man sig om, kan det hele laves af én plade og nogle lægter (samlet pris omkring 200-250 kr.). Når trillebøren skal fyldes køres den ind i "garagen" og sandet SKRABES ned i trillebøren (en sneskovl, hvor man remonterer bladet, så det egner sig til at skrabe, frem for at skovle).

2) Mens man kører trillebøren med sandet hen, hvor det skal være, er der hjælpere, der skovler bunken op mod garagens bagside, så den er klar til næste fyldning.

3) Såvel de der hjælper med at sprede sandet hvorhen det skal, som de, der hjælper med at genopbygge sandbunken til den nye fyldning står i en benhår konkurrencesituation: Kan de nå at blive klar til næste gang trillebøren dukker op i deres ende af virkeligheden?

Og så er der jo lige det med dén, der kører trillebør: Der skal helst være to, der skiftes. Der er jo noget med nogle drinks i skyggen :D

Jørgen Skyt

Man skal også huske at holde ordenlig på skovlen dvs. foreste hånd nede mod bladet skal være løfte hånden, hvorimod den anden hånd blot skal bruges til at styre med. Man kan desuden også ved denne teknik bruge løftehånden til at skabe svinget i skovlen, så man slipper for at skabe unødig vrid i ryggen, her antager jeg selvfølgelig at trillebøren står på den side løftehånden er. så skal man også huske at løfte med benene og ikke ryggen for ikke at skade ryggen:)

Hvis man vil undgå at slide med at løfte, og hvis der er temmelig meget som man behøver at løfte på, og hvis himlen er loft, og hvis man er parat til at tage ansvaret for sine ulykker, så er der et princip for hvordan at slippe let om ved det hele. Jeg husker ikke alle finesser, dette er cirka hvad der foregår:

1) Når man modtager et læs af fx sand, skal man lade vognmanden aflæsse sandet på en stærk presenning. (Foreløbig har man intet særligt slid udført.) Faste vægte, fx sten, kan man lade læsse på paller, i øvrigt samme princip.

2) Hvis fx sand: Man fæstner fire liner, én linie i hvert hjørne af pressenningen. Nogle stærke øjer af stål, bør være indstøbt i lærredet.

3) Man fylder en ballon med helium, og lader den løfte opad i de fire linier, via et mellemled, et meget højt (langt) tov.

4) Resultatet er, at sandet svæver lavt over jorden, som en bagers kræmmerhus af en slags til at sprøjte striber af flødeskum med på lagkager, oppebåret af en ballon der befinder sig højt oppe. I stedet for sand, kan det tænkes at være flydende beton, parat til at støbe med.

5) Helt oppe ved ballonen, er fæstnet en ankerline, og den fæstner man til et solidt anker på jorden, så ballonen ikke stikker af med sandet, efterhånden som man tapper af sandet ned igennem en dyse med spjæld-lukke og fjeder, den slags.

6) Jo højere oppe, ballonen svæver, jo mindre bliver vinkelforskellen i retningen nedad, imellem ankerlinen og bærelinien, og det betyder at man forholdsvis let kan skubbe sidelæns på sandets vægt, flytte bunken til hvor man behøver sit sand, højt oppe følger ballonen delvist den sideværts bevægelse, som hjælper, og så lader man sand dumpe til steder, efter behov. Vindens tilfældigheder vil hjælpe med gratis sidelæns flytninger, hvis man er smart og en anelse tålmodig. Vejret (vinden) skal være forholdsvis mildt og gerne med tilfældige små termiske vinde fra skiftende retninger. Ved at lytte og føle med ansigtet, fornemme vinden, får man alt flyttearbejde foræret gratis. Hvis man modarbejde vinden, sidelæns, er det spild af kræfter.

7) Når posen er tom, ønsker ballonen meget gerne at stikke ekstra til himmels. Man tvinger den en anelse nedad, ved at vride på en wire-strammer der er monteret i ankerlinen. I så fald er ballonen parkeret parat til at udføre det næste løft af sand, når vognmanden kommer med et nyt læs.

8) Bøvlet kommer til allersidst, når ballonen skal tvinges helt ned til jorden igen, for at blive tømt for helium af en pumpe, heliummet tilbage i trykflaske. Men, da bør ballonen have sparet en byggeplads for megen bøvl med flytninger af vægte i sidelæns retninger, og opad og nedad, diverse løft, kan ballonen også udføre, ved at man hjælper en sådan bevægelse i gang, forudsat omtanke og tålmodighed, for ganske vist bliver man ikke påvirket af vægten, men derimod stadig af inertien. Hvordan får man ballonen ned? Det kan være med en meget billig elektrisk drevet kabeltrækker, det vil tage tid, men uden slid i krop, som er hvad dette handler om.

9) Man kan, hist og her på en byggeplads, arrangere nogle ekstra ankre, behændige steder at hægte ballonen til, og hvis man gør sådant, da kan man behøve et antal af ekstra ankerlinier på én gang, tilbundet øverst oppe ved ballonen. Hvis der er forhindringer i landskabet, da vil man normalt kunne skubbe selv meget tunge vægte udenom, hvis ballonen befinder sig højt nok oppe. Varsomhed, rolighed, blidt tempo, forud omtanke, er det klogeste.

10) Princippet er ikke nødvendigvis ufarligt, og måske er det ikke heller nødvendigvis lovligt, men langt ude på landet, hvis man er temmelig alene med et tungt byggeri, kan princippet udføre mirakler. Kardinalpunktet er, at udstyret aldrig må svigte, og at ballonen aldrig må kunne stikke opad, for da vil ballonen udvide sig, forøge sin stigningstakt, indtil den eksploderer højt oppe, og udløser sin vægt ned på et tilfældigt sted, et sikkert mord, hvis det hænder at ramme nogen. Man sikrer sig imod dette, ved at udstyre ballonen med en ekstra ankerlinie og ankler, stærkt nok til at tåle chokket hvis ballonen pludselig mister sin ballast og vil til vejrs med styrke.

Korrekt udført, er princippet udmærket. Rent fysisk udnytter man, at man blot behøver at komprimere helium, som er et arbejde som en lille maskine let og billigt kan udføre, og at man nedtrækker ballonen, som en anden lille og billig maskine kan udføre, mens alt andet er småting, arbejdsmæssigt, fordi en omvendt tyngdekraft og tilfældige små vinde udfører alt sliddet med at flytte meget tunge vægte sidelæns, til præcis hvor man behøver dem.

Der er nemlig mindre friktion ved at køre skovlen langs f.eks. asfalt ind hvis man skal hakke skovlen ind.

Et godt princip, hvis der skal flyttes (stort set) alt andet end sand - sand skovles lettest, som beskrevet af Peter Andersen.

Hvis det er vigtigt ikke at skulle løfte meget (dårlig ryg-kvinde-barn-andre med begrænset styrke), fyldes trillebøren hårdest fremme over hjulet evt. kan man lægge et stykke flamingo eller lign. i bagerst i trillebøren.

Obs! Børen bliver mindre stabil og (lidt) vanskeligere at styre.

Beskrivelsen dækker en almindelig trillebør.

Og grav ned, Som Fhv jord og beton noget ved jeg en trillebør tager 80 kg. (beton)

Har man en bunke- starter man foroven og ned, Det samme i næste læs.

Man undgår at de sidste læs skal skovles/fejes op. Det bliver mere ordenligt, og er nemmere at rydde op.

Sidst flyttede jeg 17 kubikkmeter flis i bør. Det er nemmere på den måde.
Nedefra- falder det ned.

Ovenfra- har man højden.
Mvh
Tine

... En trillebør er efter min mening et af de mest geniale stykker ingeniørarbejder (hvis den ellers overhovedet er udviklet af ingeniører). ...

http://en.wikipedia.org/wiki/Wheelbarrow
Citat: "...
The wheelbarrow may have been invented in ancient Greece.[1] Two building material inventories for 408/407 and 407/406 B.C. from the temple of Eleusis list, among other machines and tools, "1 body for a one-wheeler (hyperteria monokyklou)"[2]
...
The wheelbarrow reappeared in Europe sometime between 1170 and 1250.
...
By the 13th century, the wheelbarrow proved useful in building construction, mining operations, and agriculture. However, going by surviving documents and illustrations the wheelbarrow remained a relative rarity until the 15th century.[10] It also seemed to be limited to England, France, and the Low Countries.[11]
...
The earliest descriptions of single-wheeled Chinese wheelbarrows come from 2nd century Han Dynasty tomb murals and brick tomb reliefs.[12]
..."

http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj...
Citat: "...
Trillebøren er opfundet i Kina
...
i Danmark fra omkring 1300. Fra vikingetiden kendes bærebøren, der nærmest så ud som en båre.
..."

-

1. oktober 2009, Blev mast op af mur
   Mand dræbt af trillebør
   http://www.bt.dk/danmark/mand-draebt-af-tr...
   Citat: "...
   54-årig blev presset op mod mur af en motoriseret trillebør under brolægning på skole i Høje Taastrup.
   ..."

Ovenfra- har man højden.

Jamen, nu faldt I jo alle i fælden: Charlotte siger helt tydeligt KEGLEFORMEDE.

Det vil så mene at bunken indeholder naturlige vækststoffer fra en grise kultur.

Så er der slet ingen brug for en trillefidus med eet hjul.

Giv bunken lidt vand og efter lang tid, rul den sidelæns om på altanen.

En ethjulet lastvogn som med behændighed kan fremdrives og styres med en enkelt hånd.

Tak for gode teoretiske vurderinger - jeg vil gerne se en praktisk gennemførelse af ovenstående ;-)

Selv en tom bør kan vanskeligt styres, endsige fremdrives med en hånd.

Altså,
I må da være arbejdsløse allesammen når i har tid til at ytre jer SÅ MEGET om dette latterlige emne.. Helt ærligt !

[quote]En ethjulet lastvogn som med behændighed kan fremdrives og styres med en enkelt hånd.

Tak for gode teoretiske vurderinger - jeg vil gerne se en praktisk gennemførelse af ovenstående ;-)

Selv en tom bør kan vanskeligt styres, endsige fremdrives med en hånd.[/quote]

Arh, mon ikke hr. Helbro har kørt mere med trillebør end resten af forsamlingen tilsammen? :o)

Derudover kan jeg personligt kun køre en tom trillebør med én hånd længe nok til lige at nå at klø mig på næsen.

Iøvrigt mener jeg selv at man bør "skrabe" af siden af bunken i niveau lige under trillbørens kant. Og så arbejde i en flydende bevægelse, så man giver skovlen fart på på vej hen til bunken, og ikke stikker dybere end at skovlen stadig er i bevægelse når den kommer fyldt ud på den anden side. Man bevæger selvfølgelig skovlen hen imod børen, så sandet flyver ned i den.

Prøv her:

http://ahandyhand.dk/

Ja, det er nemmest, når man laster - flyveaske !

:-)

Nu vi er ved gode råd om anvendelse af trillebør, så har min far altid belært mig om børens korrekte brug med følgende remse:

"Man tager med hænderne fat om armene og løfter benene fra jorden og går!".

Så let kan det gøres... At få børen læsset først er så en anden sag.

"Man tager med hænderne fat om armene og løfter benene fra jorden og går!".

Høhh :-) Ja det kan jeg lige forestille mig en buhdistisk munk udføre. Helt uden trillebør ;-) Sandbunken kan han sikkert synge hen på plads.
Jo jo - vi har stadig noget at lære ;-)

"Tak for gode teoretiske vurderinger - jeg vil gerne se en praktisk gennemførelse af ovenstående ;-)"
En teoretisk vurdering af trillebørskørsel med en hånd ville jeg slet ikke vove mig ud i, men en konkurrence i hvem der kommer længst er jeg helt med på ;-)
Hvis jeg vinder er det dig der skriver afhandlingen ;-)

Det vil nok være nemmere for Carsten SM at udregne størrelsen på den heliumballon der skal løfte f.eks. bare 1 ton.
Selv gætter jeg på ca. 5 gange større end den der kan klare 2 personer i en pilekurv.
Har dog selv overvejet hvilken størrelse der skal til at tage bare halvdelen af rygsækkens vægt på en fjeldtur. Evt. med en reserveflaske til at supplere med så balonnen kan tage hele vægten incl. mig selv, hvis jeg skulle blive blæst ud over kanten.

Arbejdsløse ingeniører -HALLO Henrik !
At fylde en trillebør er da noget af det mest seriøse man kan beskæftige sig med. Især hvis stalden er fuld af lort.
Tænk på, at en af de mest betydningsfulde opfindelser er hjulet !
Næste betydningsfulde opfindelse kunne jo netop være; hvordan fylder vi trillebøren lettere (uden motorkraft selvfølgelig).
(At tømme den kræver kun, at man ikke har øvelse i at køre med en hånd, og næsen klør)
Men du er da velkommen til at se "dagens mand" eller "hvem vil være millionær", eller hvad andre nu beskæftiger sig med i fritiden.

Det ville ikke undre mig om hjulet netop blev opfundet i et lignende lystigt lag hvor "tossede" ideer får råderum ;-)

Fortsæt endelig. Jeg hygger mig :-))

Kan man ikke downloade et program til en trillebør ?

:-)

Det må helst ikke være for mange - kilobyte !

:-)

Ja, den indlysende rigtige løsning (for ingeniører og så mig) er naturligvis:

At købe et (eller flere) LEGO Mindstorms-sæt, et tilpas udpluk af diverse arbejdskøretøjer (også i LEGO, begribeligvis) og så i gang med at lave et flåde af maskiner som ordner problematiken for dig. Over kantsten, gennem græs, og så videre.
Det kommer til at tage længere tid end hvis du bar sandet manuelt med en teske, dyrere end at hyre en flok jord- og betonarbejdere til at ordne sagen på et kvarter, men langt, langt sjovere!

Hvis rumfanget af sandkeglen er X gange større end den jord det kræves at fjerne ved at grave en sliske ned så børens kant flugter med underkanten af sandkeglen og sandet derved kan fejes ned i trillebøren, så er det oplagt at benytte denne metode. (Hvor X afhænger af cost benefit analysen af besværet ved at grave et hul og fylde det efterfølgende fremfor at løfte sandet op i trillebøren.)

Uanset er motion sundt.

alt efter hvor meget sand du har fået , tænker jeg du burde have lavet en hævet platform med en tyk spånplade . så er det bare børen med siden til kanten og så skal sandet bare skubbes ned i børen . planlægning og ergonomi kan tage meget af læsset , men det kræver stadig en smule sved at gøre en indsats ;-) og husk det rette lufttryk i dækket på børen ellers kan det jo være et helvedes apperat at køre med ..

Men først stiller man sig med benene midt imellem armene. Går lidt ned i knæene og fatter om armene med begge hænder. Man løfter nu benene fra jorden ved at rette sig op, og går forsigtigt fremad.

Sig til ham du får til at fylde børen, at han skal grave af fra toppen af keglen, det kræver mindst arbejde.

fyld trillebøren rimeligt op, og smid et par extra skovle op på fronten af den.
det gør at den ikke føles så tung at køre med da vægten ikke er for stor på håndtagene når du køre med den...

og husk det rette lufttryk i dækket på børen ellers kan det jo være et helvedes apperat at køre med ..

'
Skal man over et dørtrin eller lign. kan et halvfladt hjul være en fordel, da det så går mere glidende. Man mister ikke så let balancen.

At køre trillebør er en kunstart.
Spørgsmålet skulle måske have været stillet i et cirkusforum snarere end i et ingeniørforum ;-)

En "normal" trillebør rummer 110 liter. 110 gange sands vægtfylde på ca 1.8 er kun ca. 200 kg, men sand kan stables, så den rummer nemt 250 kg sand. Eller 300 kg kalk. Det går fint at køre med den med hårdtpumpet hjul, så længe den er i bevægelse. Det er værre at starte og stoppe.

den mindst arbejdskrævende metode at flytte den kegleformede bunke med?

Det var vist dette spørgsmålet gik på og det var fremsat af en dame.

Nu ved jeg jo ikke hvordan din dame ser ser ud Leif, men min tager ikke fat i en murbør (normalbør her på matrikelen) med 80ltr. mørtel.

Dumt æsel slæber sig ihjel på een gang ;-)

"Man tager med hænderne fat om armene og løfter benene fra jorden og går!". Høhh :-) Ja det kan jeg lige forestille mig en buhdistisk munk udføre. Helt uden trillebør ;-) Sandbunken kan han sikkert synge hen på plads. Jo jo - vi har stadig noget at lære ;-) --------- Fortsæt endelig. Jeg hygger mig :-))

En buh-distisk munk? Var den stavning med vilje? Det er næsten for ko-misk!

Jo - det var med vilje.
Det er sjældent at man kan omtale religiøse emner uden en vis humoristisk distance her på ing.dk. hvis det skal falde i god jord.
Jeg er sikker på at have Dahlai Lamas velsignelse til dét ;-)
- og også, at en god munk kunne synge bunken på plads, hvis det var virkeligt vigtigt ;-)

Det glæder mig iøvrigt, at der stadig er nogen der læser denne tråd.
Som jeg tidligere har skrevet, anser jeg trillebøren for en af de mest betydningsfulde ingeniørbedrifter i nyere tid. (Uden at vide om den er opfundet af en bonde).

.......var kinesisk.

Når jeg tænker på barndommens trætrillebør, med træhjul med stålbandage til min nuværendestålbør med luftgummihjul så er der sket et afgørende fremskridt. Fremskridtet består i ,at ret meget af lasten befinder sig over hjulet og letter arbejdet en del. Dernæst kan der køres med vand.

Skal man læsse en trillebør med sand, på den letteste måde laver man et låg ,der forsynes med en kant af blødt gummi så den vil slutte tæt til trillebørens lad.

Derefter laver man to huller i dette låg der passer til støvsugerslanger.

På samme måde som man anvender en askesuger, sætter man støvsugeren i gang og stikke dens slange ned i det ene hul og en ekstra slange i det andetog ned i sandet.

I løbet af ingen tid så er trillebøren fuld, hvor den eneste anstrengelse har været at trykke to gange på kontakten . En gang for start og engang for sluk .

The fastest way to get an engineer to solve a problem is to declare that the problem is unsolvable:o)

Når jeg tænker på barndommens trætrillebør, med træhjul med stålbandage

Jeg scorede min kone med sådan en. (Har den stadig, men mest til udstilling da den er så smuk)
Jaguaren med 12 cylindre var ligegyldig. (Den har jeg ikke mere)
Med den mening scorede hun mig ;-)

Min første trillebør byggede jeg selv.
Et svejseværk fra Harald Nyborg kostede det samme som en trillebør + en sprittønde. Hjulet havde jeg allerede.

Den var tung at køre, men havde høj aflæssehøjde og kunne tage møget fra 10 grise i et hug, og jeg var ung og stærk. Så det passede.

I dag foretrækker jeg en murbør, og min far på 87 en 2 hjulet, da det kniber med ballancen.

Der er en møgbør for enhver, og det umulige tager bare lidt længere tid ;-)

P.s. Bjarke - jeg er ikke ingeniør, hvis du ikke har opdaget det ;-)
Jeg har vist bare læst mig til det meste uden kontrollanter.

Hvorfor er folk blevet så bange for fysisk arbejde??

Ikke så underligt, at folk får flere og flere livsstilssygdomme.

og min far på 87 en 2 hjulet, da det kniber med ballancen.

Ja, den kaldes en staldkærre eller havekærre som:
http://www.plainindustry.dk/Fodervogn-fra-...
http://www.p-lindberg.dk/Soegeside.aspx?q=...
http://www.landogfritid.dk/search?q=k%C3%A...

Den eneste forskel er at staldkærren er mere robust.
Der findes en mellemting mellem trillebør og kærre, hvor de to hjul sidder tæt sammen, men har kun set den i tyskland.

bare købe en kæmpe stor en på over 200 liter. Så slipper du for at bruge avanceret matematik og kombinatorik :-D http://www.plainindustry.dk/Trilleboere-fr...

Har du noget med Plainindustry at gøre eller er du bare usædvanlig glad for deres produkter når du i alle dine 3 indlæg linker til deres produkter? ;-)

/Brian

For at undgå energispild skal skovlen ind over børen så tæt på kanten som muligt. Angrebet af sandbunken er meget afgørende for det samlede energiforbrug. Det kan også være af betydning, om man starter med mange lette børfulde - og har de svære tilbage tilsidst når trætheden melder sig.
Men først bunken: Hvor meget sand? Der er vel tale om 2 - 10 m3?
Hvis det er "bakkesand" - angulære til subangulære korn med stor kornstørrelsesspredning og et bidrag af finstof og let fugtigt, vil det ved aflæsning i kegleformet bunke lejres med en hvilevinkel på ca. 45 grader. (ved aflæsning med tippelad bliver bunken ikke kegleformet!)
4 m3 vil danne en kegle, der er 1,56 m høj og med en diameter ved jorden på 3,12 m. Tricket er at undgå, at sand skrider ned, da du så skal løfte det op igen. Når sandbunken har sat sig, kan man med forsigtighed opnå en stejlere hældning på bunken. Det har betydning for at kunne køre børen med siden helt ind til bunken og dermed blot puffe til sandet, så det løber ned i børen. Det kan dog kun lade sig gøre ved en mindre del af sandet.
NB Hvis sandet læsses af op ad en mur - eller allerbedst i et hjørne mellem to mure, kan der spares meget energi: Ved 2 mure bliver bunken 1,6 gange højere, med andre ord, en meget større del af sandet ligger højere end børens kant, men det var ikke opgaven.
NBB Ved tørt, velsorteret, afrundet sand er hvilevinklen lille.

Juble juble Peter. Tak for den udredning :-)
Min gamle makker for snart 20 år siden sagde, at det at bygge stenovne i Danmark, er et studie i sand.
Sand er bestemt ikke bare sand.

Jeg blander det så med ler. Og ler er lige så lidt bare ler, som sand bare er sand, og så begynder det at ligne en videnskab.
At flytte begge dele med en trillebør kan jo tydeligvis give anledning til højteknologiske tanker over længere tid. (Denne tråd startede i maj 2011)
Sand og ler har dog været vores mest basale byggematerialer i mange tusinde år, så det er vel fuldt ud retfærdigt, at vi stadig bruger lidt tid på det ?

Ikke kun hvordan vi flytter det, men også hvordan vi anvender det.
Der bliver solgt strandsand og stampet kalk i byggemarkeder, hvilket for mig at se kun hænger sammen med trenden om indbygget levetidsbegrænsning. Øgede omkostninger, begrænset levetid og større affaldsmængde. Ikke mindst hvis man blander cement ind i sagen hvor det ikke hører hjemme.
Men det øger selvfølgelig omsætningen ?!?!?!?
Af penge men ikke af sand.

Sand kan omsættes nærmest uendeligt, ligesom ler.kan.
Sålænge penge bestemmer opfører vi os åndsvagt.
Put noget cerment i dit sand og du kan aldrig bruge det på samme måde igen. Derfor kommer du og køber noget mere ---- indtil der ikke er mere.
Prøv at finde noget fornuftigt muregrus på Sjælland !
Det er næsten umuligt i dag.
Kan du ikke finde det, er diskussionen om hvordan vi flytter det ret akademisk. Hvem gider køre trillebør fra Sønderjylland, hvor de stadig har godt muregrus, til Nordsjælland ?

Langt det letteste er at bruge låret som skubbe- og vægtstang. Lad skovlen hvile lige over knæet og skub med benet mens du kun bruger hænderne til at styre skovlen. Vip håndtaget ned så skovlbladet løftes og tag fat med den anden hånd nær bladet og vip indholdet over i trillebøren uden at bøje ryggen alt for meget.

Med den metode kan du skovle sand hele dagen uden at blive træt.

Brug en skovl med langt metalskaft, eksempelvis Fiskers. Skovle med træskafter er noget bras. De har dårligere balance, er dyrere i anskaffelse og holder ikke nær så godt.