Det er et pusseløjerligt spørgsmål. Det er mest energieffektivt ikke at åbne det, derudover er der større varmetilførsel når det er åbent - jo længere det er åbent, jo mere varmetilførsel.
Alternativt skal man ud i noget gætværks-teori omkring det at åbne og lukke køleskabet giver en ekstra positiv effekt for varmetilførslen.
Jeg har på fornemmelsen der ikke udløses nogle billetter til eksperimentriet til mig for mit svar.
Der er jo rigtig mange faktorer og variabler som spiller ind. Hvordan er døren på køleskabet udformet. Hvor meget er der i køleskabet. Hvordan åbner man køleskabet (kraftigt eller pænt).
Jeg vil anbefale Kristian Poulsen at lave et eksperiment. Wattmeter til køleskabet. 1 måned på den ene måde og 1 måned på den anden måde. Få styr på parametrene: temperatur (ekstern), åbne/lukke metode, antal gange, mængde ting i køleskabet, osv..
Alternativt kunne man måle temperaturfald i bunden af køleskabet ved begge metoder, men dette vil nok ikke være synderligt præcist. Ikke at det andet vil være... :-)
Jeg tror at det sparer mee energi at gøre som minoverskrift antyder. Mælk er ikke godt efter konfirmationsalderen.
Som det er skrevet af andre, vil det være rene gætterier. På den ene side kan man sige at hver gang man åbner køleskabet skaber man turbulens og derved suger man kold luft ud - på den anden side vil den kolde luft i køleskabet "løbe ud" hvis døren står åben. Så om turbulensen ved at åbne overstiger energitilførslen ved at lade den stå åben er det helt store spørgsmål!
Det mest energieffektive ville være at ligge køleskabet ned som en gammeldags kummefryser. Der vil stadig være turbulens, men den kolde luft vil ikke "løbe ud" (da den er tungere og vil ligge sig i bunden af fryseren) og derfor sker der hovedsageligt varmetab (eller måske nærmere varmetilførsel) i form af varmetransmission imellem den varme luft udenfor og den kolde i fryseren.
Kan det svare sig, at have en ventilator monteret på bagsiden af køleskabet, koblet til kompressoren, så den kører samtidigt. Køleskabet står jo ofte klemt inde i et "skab" med ringe luft cirkulation, og med en ventilator, kunne man jo bedre få varmen væk fra kondensatoren.
De anlæg jeg arbejder med er normalt væsentligt større og styringen lidt anderledes, men jeg vil tro at kompressoren styres af fordampertrykket, så den starter når fordampertrykket når en forudindstillet grænseværdi. Da kondenseringstrykket er lavere vil kompressoren ikke skulle yde nær så stort et arbejde for at tryksætte kølemidlet. Det betyder altså at der skal tilføres kompressoren mindre energi, men det store spørgsmål er så om den effekt det kræver at drive en ventilator er større end den man sparer i kompressoren? Moderne køleskabe er meget energieffektive og jeg tror simpelthen ikke det vil kunne betale sig at montere en ventilator. Et par gode ventilationshuller i toppen af skabet hvor køleskabet står og noget fri luft under køleskabet burde være nok til at sikre naturlig konvektion således at frisk kold luft trækkes ind under køleskabet og op forbi kondensatoren.
Morten!
- Det hedder "lægge"!
Hey - hvad ved sømænd om grammatik?
Jeg undskylder ærbødigst for den grove og meningsforstyrrende fejl! Det er vidst godt jeg ikke valgte at blive dansklærer!
Jeg har selv overvejet 3 mulighedder, hvormed man kan spare nogle Kw.
1:Det nemmeste er at stille køleskabet ud på terrassen. Så kører det næsten ikke 4 md. om året. (Pas på frosten).
2: Man kan stille køleskabet op af en ydervæg, bore 2 huller i væggen og have kondnsationsfasen uden for.
3: Man kan skære et hul i væggen på størrelse med køleskabet og skubbe det 2/3 uden for, og stadig have døråbningen inden for.
2 og 3 er nok bedst med en nordvendt væg.
Jeg tror altså ikke det er værd at lave ret meget for at spare den energi et moderne køleskab benytter! Jeg har fundet et almindeligt klasse A køleskab der bruger 164 kWh pr år. Det er et par hundrede kroner i strøm. Så med mindre man selv kan banke hul i væggen, så koster det hurtigt en 8-10 års strømforbrug at få en håndværker til det. Til det skal så ligges at der ofte er varmere udenfor end indenfor om sommeren og at køleskabets levetid formentligt forringes anseeligt af at skulle stå udenfor.
Så generelt tror jeg bare man skal være glad for at man har et køleskab der kan lave øl kolde og så glemme de mere opfindsomme løsninger til at spare et par kilowatttimer.
Jeg er fuldstændig enig i dine overordnede økonomiske betragtninger, men kæden hopper vist af et par steder:
Til det skal så ligges at der ofte er varmere udenfor end indenfor om sommeren og at køleskabets levetid formentligt forringes anseeligt af at skulle stå udenfor.
Jeg har fundet forskellige tal omkring dette, og Danmarks årlige gennemsnitstemperatur ligger vist omkring de 8-10 grader Celsius. Om vinteren har vi en gennemsnitstemperatur omkring de 0 grader, mens vi om sommeren oplever temperaturer omkring de 15 grader.
Et køleskab, der står ude, vil altså skulle bruge væsentligt mindre strøm, selv hvis vi vil opleve unormalt høje sommertemperaturer.
Desuden er der ikke noget til hinder for, at man overdækker køleskabet, mens/hvis det står ude. Det burde derfor ikke blive "slidt" mere end ét, der står indenfor. :)
Om vinteren som specielt denne vinter, sætter jeg to-tre tomme mælkekartoner med vand i udenfor i frostvejret og tager dem tilbage ind i køleskabet, når de er frosne og så lader jeg dem tø op inden i køleskabet. Om jeg reelt sparer noget ved jeg ikke,,,Men jeg kan ikke lade være,,(!!??) :o)
Okay - jeg var lidt uklar - Det jeg prøvede at sige med det er at man mange gange stadig vil skulle bruge energi, så besparelsen vil langt fra være de 164 kWh som jeg nævnte - formentlig ikke engang det halve. Jeg kunne have formuleret mig meget bedre!
Mht. vejr, så selv om man dækker det med "jalouxiplader" eller andet der skærmer mod det værste regn og skidt vil det stadig være udsat for langt større temperatursvingninger end hvad man ser indenfor.
Så hvis man virkelig er "eco-freak" og vil gøre alt for at spare moder natur for et par gram CO2, kan man da sikkert gøre det, men for os mere almindelige mennesker der bare gerne vil have en kold i ny og næ tror jeg altså ikke besparelsen er værd at skrive hjem om.
Brian:
Du sparer helt sikkert noget, men igen er spørgsmålet: Hvor meget? Er det værd at gå ud i kulden efter mælkekartonerne efter? Jeg vil foreslå en specialdesignet beholder med køleribber i aluminium fyldt med saltvand næste år så der virkelig kan blive overført noget energi :-D
Men hey; every bit counts!
Det kan være problematisk, da de ikke må stå for koldt. Det gælder også en dybfryser.
Kompressoren startes af en TERMOSTAT i "køkkenmodellerne". En termostat er også langt billigere end en pressostat, og går bælgen i stykker på sådan en, så fiser kølemidlet ud i rummet. FyFøj da.
Køleskabet kan godt LIGGE ned, men står det og skal ned at ligge, så LÆGGER man det ned. Hvis det var bare for lidt siden det først stod op og derefter LÅ ned så var det fordi du LAGDE det ned, der hvor det blev LAGT. ;-D
Nydanskerne har det nemt med sproget DANSK! ;-)
Se der er noget jeg kan bruge til noget - altså det med termostaten. Det er begrænset hvor tit jeg lægger og roder med køleskabe, men stadigvæk.
R134a er ikke så slemt endda - man smager det næsten ikke, med mindre man ryger! Men ja - det ville da være noget skidt hvis der gik hul på det.
Anyway, skal vi nu ikke bare lade gramatikken lægge og komme videre (okay, den sidste der gjorde helt ondt, men den skulle bare med).
JEG LAVEDE EN FEJL! DET INDRØMMER JEG! :-D
Jeg er ikke sikker på at der spares noget overhovedet ved at have kondensatoren udenfor huset om vinteren.
Man udnytter jo den varme luft til opvarmning af huset, når hele køleskabet er inde, hvorimod det samlede system kommer til at virke som en omvendt varmepumpe, når kondensatoren er ude.
... to-tre tomme mælkekartoner med vand ...
En ting jeg ikke forstår, hvordan får du vandet til at fryse i de tomme mælkekartoner ;-)
Hvis lyskilden i køleskabet fjernes må der på den konto kunne spares lidt energi.
Kan man så spare noget ved at stille en skål sne ind i køleskabet?
Her i vinters har jeg haft 1½ liters flasker med vand stående udenfor. Det er vand fra hanen som vi drikker. Når den er frossen så kommer den i køleskabet. Juice som har stået i skuret (jeg køber stort ind i Tyskland) og frysevarer til optøning fra kummefryseren hjælper alle med at køle køleskabet ned i vinterhalvåret.
Du sparer ikke energi ved at putte is eller sne udefra ind i køleskabet. Du får bare en dyrere varmeregning. Det kan dog give en lille besparelse, hvis din varme er billigere end den elektriske energi.
Hvis du vil spare energi, skal du i stedet for putte vand (taget udefra) i fryseren. Fryseren er en varmepumpe og afkølingen af vandet vil frigøre varme inde i dit hus. Det er faktisk "gør det selv" jordvarme. Isen skal du selvfølgelig smide ud i haven i stedet for at lade det tø i håndvasken.
Øeh - Nåeh ja - Jeg sku´lige se ordenligt efter, for at fosrtå hvad du mente, der var galt: Mælkekartonerne er tømte for mælk, men fyldt med vand,,,og så fryser de til i frostvejret udenfor, hvorefter jeg tager dem ind i køleskabet og lader dem stå dér til de er tøet op igen....Så´en sku´dét forstås ;o)
Måske skulle man tænke køleskab + ( i relation til en anden form for anvendelse) og opnå besparelser ved
at anvende varmen der også kommer fra køleskabet?Ved at placere køleskabet i et hul i køkkenvæggen har jeg genanvendt varmen i et garderobeskab i en-treeen, der så fungerer som tørreskab til vådt eller koldt overtøj. Med et hullet metalplade imellem sik- res det at overskudsvarmen fra kompressor kan komme ud - og samtidig er der let adgang til at ren-
rengøre kompressoren nu og da - hvilket er godt for funktionaliteten og energiforbruget.
En del køleskabe kan ikke tåle lavere omgivelsestemperaturer end skabstemperaturen på ca. 5 C. Så udendørs opstilling af bagsidens kondensatordel er problematisk.
Hvis der placeres 15 mælkekartoner med vand, der er frosset udendørs, vil smeltevarmen frigøre ca. 1,5 kWh, hvilket svarer til ca 1 døgns kuldebehov, hvilket så igen sparer ca 0,5 kWh el. Så det er lidt arbejdskrævende i længden.
Bedre køling af kondensatoren ved effektiv naturlig ventilation samt kortest mulig åbningstid for døren er gode forslag.
Et almindeligt husmor trick er selvfølgelig også altid
at optø frostvarer i køleskabet inden brug.
Så slipper man for at fylde mækekartoner op med vand og stille dem udenfor når det fryser.
Optøning af frostvarer i køleskab kan man også gøre hele året rundt.
Mette Birkedahl Christensen:
Ved at placere køleskabet i et hul i køkkenvæggen har jeg genanvendt varmen i et garderobeskab i en-treeen, der så fungerer som tørreskab til vådt eller koldt overtøj
Dét var sgi da en go' idé! :-)
- Jeg skal desværre bare ombygge mit eget køkken, for at kunne udnytte den.
Men jeg optør, næsten, altid i køleskabet. :-)
Sørg for at fylde godt op i køleskabet, så du mister mindst muligt kold luft når det åbnes.
Øl er gode til at fylde op med!
Ja, efter at have fintænkt lidt over det må jeg give Sven Nielsen ret.
Hvis vi ser huset som et lukket system, vil huset afgive energi til køleskabet hvor det opvarmer kølerummet. Denne varmeenergi vil så blive fjernet med kølemidlet i fordamperen og ført tilbage til omgivelserne (huset) hvor den afgives som varme i kondensatoren - altså er der intet nettooverskud af energi - i huset, bortset fra den energi der konverteres til varme i kompressoren (Som man jo betaler for).
Så ud fra den betragtning vil man få mest ud af at tappe vand fra hanen (eller indsamle regnvand - det er gratis) og så fryse så meget vand som muligt for på den måde at fjerne energien fra denne. At fryse vandet udenfor ville være kontraproduktivt da man herved mister alt den latente smeltevarme til sneen udenfor.
Vand har en varmefylde på 4,18 kj/kg*K (2.05 for is) og en smeltevarme på 334 kJ - så langt den største energigevinst vil altså ligge i selve overgangsfasen fra vand til is.
Ja, efter at have fintænkt lidt over det må jeg give Sven Nielsen ret.
Jaeh, sådan da. Men da el-varme er umådeligt meget dyrere end al anden opvarmning, er der en (mikroskopisk) gevinst.
Helt sikkert - en fryser har en COP på omkring 2,5 så man vil med nød og næppe kunne bringe kW-prisen ned til det samme som man betaler for fjernvarme. Det var mere bare en tankeleg udi hvordan man får mest muligt ud af sin fryser ;)
Når man åbner og lukker døren på køleskabet, laver man nogle luftstrømninger, måske er større end kuldenedfaldet fra den åbne dør.
Spørgsmålet er, hvordan opstilles ligningen for hvornår de to størrelser er lige store.
Jeg prøvede derfor at åbne døren til køleskabet med de ene hånd, mens jeg med den anden mærkede på luftstrømlingen.
Når jeg åbnede døren kommer der naturligvis lidt kold luft, men der gik ca. et par sekunder før kuldenedfaldet blev kraftigt og konstant.
Når jeg lukkede køleskabet mindskes kuldefaldet øjblikeligt.
Min vudering er derfor: Luk køleskabet hurtigst muligt. Åben det hellere to gange, fremfor at lade stå åbent.
Hvis man skal lave nogle spareprojekter, monter da nogle låger ved hver hylde, som man ser på frysebokse.
At fylde køleskabet op med væske eller luft i poser er direkte dårlig for økonomien eller maden. Det mindsker luftcirkulationen i skabet, og gør at du bruger mere tid med åben dør.
Min konklution er uvidenskablig, da den ikke underbygges af faktuelle tal. Følelsen i min hånd er nok for mig til ikke at begynde at opstille formler for at underbygge mit udsagn.
Q.E.D.
Jeg har flere gange tænkt på at bygge et fryseskab om til køleskab, ved hjælp af en hjemmelavet elektronisk styring og ventilator(er) på bagvæggen.
Et fryseskab (-18 grd) bruger jo ikke meget mere energi end et køleskab (+5 grd), så hvis temperaturen i et fryseskab holdtes helt oppe på +5 grader, skulle det jo næsten ikke bruge noget strøm???
Jeg er ikke sikker på du vil opleve nogen nævneværdig effekt ved at benytte et fryseskab som køleskab (så havde producenterne nok allerede gjort det).
Den eleffekt der benyttes, benyttes jo som sådan ikke til at opnå køleeffekt, men udelukkende til at drive kompressoren. Den eneste forskel der vil være ved at holde temperaturen på +5 frem for -18, er den trykforskel kompressoren skal overvinde, og derfor er den eneste reelle gevinst jo i form af den mindre energi kompressoren skal anvende for at tryksætte kølemidlet.
De fleste moderne køleskabe anvender kølemidlet R134a der ved -18 grader har et fordampningstryk på 1,5 bar, ved 5 grader er fordampningstrykket 3,5 bar. Ved en kondensatortemperatur på 40 grader (lavt sat) bliver kondensatortrykket 10,2 bar. Trykket stiger næsten lineært til 16 bar ved 60 grader. Så man kan altså konkludere at kompressoren ved -18 grader kompressoren overvinde imellem 8,7 og 14,5 bar mens den ved 5 grader skal overvinde imellem 6,7 og 12,5 bar.
Så grunden til at fryseren ikke bruger tilsvarende mere energi er at finde i trykforskellene, ikke i temperaturforskellene og derfor tror jeg ikke dit ombyggede fryseskab vil bruge mindre energi (måske endda mere) end et køleskab bygget til at være køleskab.
:-) Bortset fra det.
Der er rigtig meget at spare hvis man kan finde sig i det her. Bemærk at det næsten er standardkomponeter. Og så forstår jeg ikke at man ikke kan sætte en alm køleskabstermostat på kummefryseren.
http://mtbest.net/chest_fridge.html
Danfoss laver nogle hastigheds styrede DC kompressorer 12 24 og 230 volt Her er et tilfældigt googleresultat http://www.rparts.com/Catalog/Major_Compon...
De bruges bla i kølefryseboksene fra Waeco - et eksempel her http://www.waeco.com/dk/3122_864.php
Fås også i køleskabsudgaven.
Til vildmarks camping i Australien bruges typen i bokse med et kuldemagasin i sider og bund, så kompressoren strømbesparende og når det er køligt, kører længere tider af gangen, for at kunne holde pause i de varmeste timer, hvor det er vanskeligere at komme af med varmen.
google på Eutectic refrigerators
og kik f.eks på http://www.kimberleykampers.com/index.php?...
Der var i alt fald tidligere god dokumentation grafik på fordelene.
Der er IKKE tvivl om at af energihensyn vi burde gå over bedre isolerede kumme køleskabe. 100 watt i døgnet - eller mindre?
Her i huset opdagede jeg at køl i køkkenet var indbygget op af husets skorsten der ikke har isokern , huset er fra 50, og selv om der var et eller andet isolerene uden på murstenene mod køl, blev væggen ved døgnfyring i brændeovnen varm, - og jeg fik så plads til en flamingo gips isolerings-plade yderligere.
Mvh
Det diskuteres somme tid om det er bedst at ha køl eller fryser fuld.
Man kan vel, bortset fra det ukendte i at ha en anden kompressortype, reguleringens betydning, og det at man ikke kender temperatur konditionerne, det at man har fordel af at kunne vælge at systemet kun kører mod laveste omgivelses temperaturer, og dermed mere økonomisk.
Se "kuldelageret" i eutectic refrigerators som svarende til, at der er fyldt op med "frost-elementer" af mere anvendelig art.
Kikker man data her http://www.eco-camper.com/component/virtue...
Ses der et fald på fra 288 wh til 240 Wh Jeg går ud fra, at det må være over 24 timer.
Der har før været debat om det her - og man burde, med en fyldt fryser - og et døgn kontaktur + en energimåler, ganske let kunne se om der er noget at hente. Lad den køre f.eks 3 -4 timer om morgenen og 3-4 timer om aftenen, eller hvad der nu er nødvendigt.
Jeg mener at ha læst at de som regel er dimensionerende til at køre mellem 33 - 50 % af tiden. Det skader selvfølgelig ikke at ha lagt en udeføler fra et digital termometer ind, så man virkelig ved hvad der sker.
Det her er nok mest aktuelt med en fryser, der ikke åbnes flere gange i døgnet, og værst mens der er slukket. Det vil selvfølgelig være relevant at vælge tændt i perioder hvor det sker.
Mvh
Mvh
Det ville selvfølgelig være rart hvis man så også fik en belønning ved at kunne køre lavtakst.
Og helt fint hvis man med, hedder det øverløb, for meget strøm, havde en fryser der på et signal fra elnettet selv koblede til lavpris "indfrysning" og gemte strømmen i en yderligere sænkning at temperaturen i frysere og frysehuse.
Det kræver selvfølgelig en masse styring for ikke at vælte systemet, men er det systemteknisk vanskeligere eller mindre rentabelt end det man snakker om med elbiler.
Hvis kondensatoren køles meget ned sænker også kondensationstrykket og bliver trykkforskellen mellem kondensatoren og fordamperen alt for lille til at tvinge kølemidlet igennem kapillarrøret.
Den kan bringe systemet og temperaturen i køleskabet i swing som er energimæssigt meget ineffektiv og ødelæggende for kompressoren.
Som flere har nævnt så er det energimæssigt en dårlig ide at hente is ind udefra til at holde køleskabet koldt.
Tilsvarende er det også bedre at tø frostvarer op udendørs end i køleskabet om foråret og efteråret.
Når det er frostvejr om vinteren er man selvfølgelig nødt til at tø dem op indendørs i køleskabet og om sommeren udenfor fyringssæsonen koster det ikke ekstra opvarmning at man tør dem op i køleskabet.
Mit svar på spørgsmålet; åbne dør langsomt,udtage mælk,lukke dør langsomt,drikke mælk,åbne dør langsomt,indsætte mælk, lukke dør langsomt.
Begrundelse og ekstra info;
For ca. 10-12 år siden, så jeg på dansk tv, et lille indslag om en mand, der spurgte en køleskabsfabrikant/leverandør om kulde/luftudslippet ved at åbne køleskabsdøren.Han havde vist en idé om at dele døren, i 2-3 sektioner for at minimere luftudslippet. F.eks, at man altid har mælk i den øverste del og kan nøjes med at åbne denne sektion af køleskabsdøren, hvis man skal have et glas mælk. Denne idé var dog kommet udfra et økonomisk synspunkt og ikke fra den nuværende CO2/klimadebat. Luftudslippet var blevet undersøgt af køleskabsfabrikken og jeg mener svaret var, at det var en minimal besparelse. Der blev også nævnt at en glasdør(så kan man se, hvad man skal have inden døren åbnes) ikke var en fordel, da isolationevnen ikke var så god.
Jeg syntes at idéen med at minimére luftudslippet var god.
Et par måneder senere står jeg og kigger ind i køleskabet og min dovenskab gør, at jeg nogle gange efterlader f. eks. en tom mælkekarton i dørhylden(drikker tit direkte fra karton). Med TV indslaget i tankerne, slog det mig, at den kolde luft i kartonen, ikke bliver udskiftet med varm luft. Så jeg begyndte at udfylde det "tomme luftrum" i køleskabet med tom emballage. I dag har jeg normalt 8-9-10 tomme mælkekartoner liggende i køleskabet og har derved minimeret luftudslippet. Selvom besparelsen måske er lille, kan det kun være en fordel, da 0 kr er investeret og ingen arbejde med teknik/mekanik. Nemt og ligetil. Idéen er nok ikke så god til familier, da de nok fylder køleskabet mere op, men til alle singler(mig selv incl.), så er det da nemt. Måske er der en lille ekstra besparelse, ved at hjemmets opvarmning, heller ikke skal varme den undslupne luft op.
Gæt/overslag;
100 millioner køleskabe med 6 liter "tomrum", giver 600.000M3 luft der ikke skal køles. Kan nogen estimere pris eller CO2 besparelse på dette regnestykke??
Mvh Søren
Jeg syns det anførte lyder helt forkert. I alt fald isoleret set :-) altså på strømforbruget til køl.
Opvarmningen af huset sker via mange - og billigere metoder end rå el, og om sommeren er der sikkert et større varmeoverskud at tage af.
Jeg mener det må da i de allerfleste tilfælde være bedst med mindre køretid af kompressoren, og det opnås ved at tø frostvare i køleskabet.
At der også er et kvalitets hensyn er måske en biting i denne forbindelse, men er vel alligevel ikke uvæsentligt.
Det man skal huske er at den varme der slipper igennem isoleringen og ind i køleskabet bliver frigivet igen i kondensatoren. Når det er sagt, så er det selvfølgelig rigtigt at det er bedre slet ikke at have denne afkøling til at starte med da man skal bruge energi i kompressoren for at frigøre varmen igen. Men det der var tale om var et medie der ikke havde opnået sin temperatur ved at absorbere varme fra huset. Derfor får man pludselig et nettooverskud af energi. Men om det er bedre at optø varer i køleskabet end udenfor er stadig noget tvivlsomt, idet den varme der skal til for at optø varen skal komme et sted fra - og det sted må givetvis være omgivelserne (huset). Så derfor sker der altså en afkøling, ikke alene af køleskabet, men også af huset (selvom den er ret lille).
Mht. at have tomme mælkekartoner til at ligge i køleskabet, så må jeg sige - uden at skulle fornærme nogen - at jeg tror at den eneste virkning det har, er at man virker sær. Luft har en meget ringe varmefylde (omkring 1,3 kJ / m³) Så derfor er den energi der skal til for at opvarme luften som de 8-10 tomme kartoner fortrænger meget lille (8-10 liter = omkring 10-12 J).
Med det in mente kan man vel også komme med et svar på det oprindelige spørgsmål (hvad er mest energieffektivt):
Det må være af større betydning hvor længe varerne i køleskabet er udsat for opvarmning end hvor længe luften i køleskabet er det da varerne har langt større varmefylde. Derfor må svaret på spørgsmålet være: hav glasset klar inden man åbner køleskabet, tag mælken ud, luk køleskabet, skynd dig at hælde mælken op og så få mælken tilbage i køleskabet hurtigst muligt således at man minimere den tid mælken bliver opvarmet i, da denne er af langt større betydning end hvor meget luften i køleskabet opvarmes.
Når det er sagt må jeg understrege at et moderne køleskab bruger relativt lidt energi (150-200 kWh pr år) og derfor er de sparetiltag man selv kan gøre (såsom at skynde sig at få varer på køl igen) af meget ringe betydning. Man kan måske være heldig at spare en 5-6 kr på årsbasis og et ubetydeligt CO2-udslip ved at være "hurtig på mælken".
Luft har en meget ringe varmefylde (omkring 1,3 kJ / m³) Så derfor er den energi der skal til for at opvarme luften som de 8-10 tomme kartoner fortrænger meget lille (8-10 liter = omkring 10-12 J).
Jeg var lige lidt sjuskede med mine enheder! Det er selvfølgelig pr Kelvin (eller Celsius) de nævnte varmefylder...
Hej Morten. Nej, der skal mere til for at fornærme mig.Jeg er sgu nærmest stolt af at være lidt sær.:-)
Men din udmærkede beregning af lufts varmefylde osv, vil jeg så bruge i efterfølgende eksempel.
Så vidt jeg kunne læse er beregningen på 5 kr. om året, udfra 10 liters luftudslip fra køleskabet, men jeg åbner mit køleskab 10-15 gange på en dag, så besparelsen bliver 50-70 kr. og 10-15 gange mere CO2 besparelse.Endvidere har du et fint klasse A køleskab, men jeg vil tro, at der sidder flere millioner kinesere/russere/amerikanere med et klasse C køleskab. Så bliver resultatet endnu mere besparelse.
Da investeringen er 0 kr og 0 arbejdstimer, ser jeg mere fornuft end særhed i det.
Mvh Søren
Kære alle
Der er fjernet indlæg i denne tråd, da de var off topic. I er velkomne til at klikke forbi www.ing.dk/vilkaar for at genopfriske vores debatregler her på ing.dk.
Må jeg også minde jer alle om, at det er forstyrrende for en god debat at påpege små stavefejl etc.
Med venlig hilsen
Tine Havkrog, Community builder, ing.dk
Man kunne jo gså gøre sådan her:
Stil fryseren imellem den indendørs del af en luft/vand varmepumpe og indbyg fryserens radiator i varmepumpens returrør.
Det er praktisk umuligt, men er det teoretisk smart?
Hej Søren - Jeg er bange for at jeg må indrømme at jeg endnu engang har været lidt sjusket! De 5-6 kroner har intet med beregning af noget at gøre. Det var bare et meget løst gæt.
Hvis vi skal bruge lidt matematik og fysik kommer det til at se sådan her ud:
Vi "sparer" 10 liter luft ved at fylde tomrum ud, luften der fortrænger køleskabsluften er 22 grader (altså en temperaturforskel på 18 grader) og køleskabet har en COP på 2,5 (2,5 watt ud for hver 1 watt du fylder ind i kompressoren).
10 liter * 18 grader * 1,02 j/l = 183,6 J
196 J / 2,5 = 73,4 J
Det vil altså i teorien kræve 73,4 J energi ydet af kompressoren hver gang du åbner køleskabet. Det gør du så 10 gange dagligt (734 J), 365 dage om året. Det svarer til et energibehov i kompressoren på 268,1 kJ. Lad os så bare for sjov skyld sige at kompressoren og kølekredsen er af meget dårlig kvalitet (som i f.eks. et russisk klasse E skab) og kun er 10% effektiv, så skal vi bruge 2,68 MJ energi fra kompressoren eller hvad der svarer til 0,75 kWh (og husk, det er hvis kun 10% af elenergien konverteres til køleeffekt). Så vi snakker måske nærmere om en krone på årsbasis hvis man er heldig! Og så har vi ikke taget højde for at der også sker en opvarmning af luften inde i de tomme mælkekartoner når køleskabet er åbent.
Men - det her er alt sammen meget teoretisk. Den eneste måde at sikre sig om der er en reel spareeffekt er ved at måle forbruget i en periode med mælkekartonerne i køleskabet, og en tilsvarende periode uden og så se om der er en nævneværdigt forskel - men jeg tror det desværre ikke!
Men okay, selvom vi kun sparer 0,75 kWh pr mand bliver det selvfølgelig også til en slat hvis du ganger det op med 500 mio køleskabe (eller hvor mange der nu er).
Om vinteren som specielt denne vinter, sætter jeg to-tre tomme mælkekartoner med vand i udenfor i frostvejret...
En TOM mælkekarton med vand i, hvordan kan det lade sig gøre? :-)
Der er en besparelse ved at optø frost i køleskabet. Tø kød op fra - 18 til + 5 grader, da spares energi og saften bevares også i kødet, ved at tø op i køleskabet sammetid med baktreier ikke formerer sig så hurtig, i forhold til at tø op på køkkenbordet. Når der stilles noget koldere i køleskabet, end køleskabets temperatur, så går kompresoren i stå, indtil temperaturen er på de 5 grader igen ( eller, hvad det nu står på i dit køleskab!). mht. mælk, Så er det marginaler - det er adfærd afgørende. sørg for at tage flere tind ud/nd på en gang, nu der er åben. I princippet, åben/luk hurtigst muligt, så går kompressoren ikke igang med at køle - og, stil ikke unødvendige varer på køl, varer det ikke kræver køl!!!
Kommentarer (48)