Fotoudstyr
Ligner udstyr til kontaktkopiering fra negativ til positiv.
**Steen Jensen vil gerne spørge alle ing.dk's kloge læsere: **Hvad er dette apparat mon beregnet til ?

Det måler ca. 15 x 12 x 2,5 cm og er lavet af bøgetræ.

Hængslet + svingarme og låsehager er messing.

Glasruden er 3 mm. tyk og det er noget tyndt filt (det grønne), som
ligger an mod glasset.

Prisen er skrevet med blyant og lyder: 3,75 kr. Man skal nok lidt tilbage i tiden - måske starten af 40'erne - for at få prisen til at stemme, fordi det er gedigent udført arbejde (rammen er sinket sammen).
Appa. er fundet på en containerplads.
**Vi lægger spørgsmålet ud til jer læsere. Har du et godt bud på et svar? Så skriv det i debatten nedenfor. **
Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til Scientariet.
Ligner udstyr til kontaktkopiering fra negativ til positiv.
Kan den være til at presse og tørre blomster?
sq da!
- Til små katte, forstås. ;-)
Enig med Svend. Min far har brugt en sådan i 50erne, den ligger vist stadig i vores kælder et eller andet sted.
kontaktkopiering fra negativ til positiv er rigtig, jeg har selv brugt dem for mange år siden.
Min bedstefar, som desværre døde før jeg blev født, var ivrig fotograf. Han efterlod sig en masse billeder og negativer samt en del indretninger til kopiering af dem, Til det formål havde han en del af apparater som det afbildede. Der var forskellige størrelser. Negativet blev anbragt i rammen under glaspladen og blev med et lysfølsomt papir nedenunder blev lagt i solen. Jeg ved ikke, hvor lang tid det skulle ligge, det har jo nok været afhængig af papiret.
Som andre har været inde på er der tale om en såkaldt kontaktramme beregnet til at holde negativ og fotopapir sammen under eksponeringen, der i gamle dage, før elektrisk lys var tilgængeligt, kunne vare adskillige minutter.
Formålet med hængsle en del af bagpladen var at man kunne åbne ind til fotopapiret og kontrollere eksponeringen, uden at negativet og fotopapiret blev forskudt i forhold til hinanden.
Kontaktrammer produceres i øvrigt stadigvæk og bruges indenfor storformat fotografering.
http://www.argentumcamera.com/eng/catalogs..., viser både moderne kontaktrammer, og hvordan der i tidligere tider blev eksponeret vha. stearinlys.
Det er et Mekanisk Øjemål til Grønlandske Cigar rullere,Det er derfor grønlandske Cigarer har udkonkurreret Cubanske Cigarer.
Dem som nævner fotoudstyr er helt på det rigtige område. Det er en fotoramme til en speciel ældre type fotopapir kaldet printing out paper. Forkortes som hovedregel til POP. POP papiret og negativet placeres i rammen, som placeres i solen for exponering. Den todelte bagside tillod at adskille nagativet og papiret, uden derved at forrykke dem i forhold til hinanden, og checke om exponeringen var færdig.
POP giver nogle fantastiske billeder, men stiller en del krav til kvaliteten af negativet. Der findes kun ganske få producenter af POP papir i dag, og teknikken bruges stort set kun i kunstnerisk sammenhæng.
Er der ikke noget om, at de grønlandske cigarer er rullet med tørret isbjørne-ekskrement ?
POP giver nogle fantastiske billeder, men stiller en del krav til kvaliteten af negativet. Der findes kun ganske få producenter af POP papir i dag, og teknikken bruges stort set kun i kunstnerisk sammenhæng.
Hvorledes adskiller POP sig fra den type kontaktkopiering man anvendte f.eks til produktion af offset-plader osv ?
Kontaktrammen har rimeligvis kunnet anvendes til såvel 69 som 66 negativformater. Derfor arrangementet med hængslet der, når den ene side er fastlåst; giver rammen det mindre 6*6 negativformat. Kontrol af eksponering er desværre ikke mulig med fotografisk papir -det må fremkaldes for at resultatet kan ses.
Kontrol af eksponering er desværre ikke mulig med fotografisk papir -det må fremkaldes for at resultatet kan ses.
POP er et specielt fotopapir som eksponeres med ultraviolet lys. Normalt bruges solen, og eksponeringstiden svinger fra få minutter til omkring en halv time, afhængig af solvinkel og årstid. Grundet den ukendte eksponeringstid, er rammen todelt, således at eksponeringen kan kontrolleres med mellemrum. Der findes også en anden type ramme, hvor en del af papiret er friholdt fra rammens kant, og eksponeringen checkes her ved at vurdere papirets farvning på det friholdte stykke. Det efterlader naturligvis en farvet plet i rammen af det færdige billede, som må bortskæres.
Jeg er ked af at sige det, men sommetider er det altså en god idé at checke internettet før man bringer forvirring ind i en tråd. Specielt når jeg har leveret både papirets navn og den almindelige forkortelse.
[quote] POP giver nogle fantastiske billeder, men stiller en del krav til kvaliteten af negativet. Der findes kun ganske få producenter af POP papir i dag, og teknikken bruges stort set kun i kunstnerisk sammenhæng.
Hvorledes adskiller POP sig fra den type kontaktkopiering man anvendte f.eks til produktion af offset-plader osv ?[/quote]
Der må jeg desværre melde pas. Jeg har udelukkende brugt POP specielt fremstillet til fotografier, og har ingen erfaring fra offset-verdenen.
Det har intet med foto og gøre
Faktisk er det meget nemt og helt tydeligt at se at den enten er en skabelon eller en prototype til en IKEA-tablet.
Den lille lem er for at man kan skifte billed uden at skille tabletten helt ad.
Enhver kan da se, at dette er en tidlig iPad tablet, som blev opfundet i Aarhus i sin tid.
Man skulle naturligvis skifte billederne manuelt, men dengang havde man bedre tid til den slags sysler.
Det var også dem der opfandt den første lommeregner, som bestod af en 2 mm. tyk krydsfinér med udborede huller til fingrene og påklæbet etikette med symboler.
Slettetasten bestod af et tve-ægget gingestål, som kunne svinges hen over pladen via et hængsel i toppen af pladen.
Salgstallet var lavt pga. forkerte indtastninger, som medførte en del ture til skadestuen !
:-)
Det er jo samme princip som man brugte til offsetplader. Jeg har haft forskellige kontaktrammer til trykplader, bl.a. en gammel danskfremstillet ramme der brugte to Philips UV-kviksølv-solariepærer på 500 W. Pærerne sad i et lygtehus med en stål-klap for, der kunne vippes. Derved undgik man at tænde/slukke pærerne (de var et par minutter om at varme op), når flere plader skulle belyses. Plade og film blev anbragt i kontakt i en ramme med gummibund og glasplade. En separat vakuumpumpe sørgede for tæt kontakt (filt er ikke godt nok, hvis fint raster skal kopieres skarpt.).
Eksponeringstiden for Ozasol negativplader var ca. 6 minutter. Hvis man stod tæt på under belysningen, blev man også solbrændt i ansigtet!
Mere moderne kontaktrammer var dobbelte kontaktrammer (vacuum-delen kunne drejes 180 grader rundt, så man kunne montere en ny plade/film, mens den ene blev belyst. De var i kummefryser-størrelse og UV-lampen (metal-halogen) sad i bunden, rammen i toppen.... Belysningstiden noget kortere.
Men det er jo historie idag, hvor næsten alle trykplader laves med CTP - computer to plate.
Hilsen Bo - grafiker og tidl. garagetrykker...
var beregnet til at stå åben, mens man baksede med at få negativet til at ligge helt lige over fotopapiret, så der ikke skulle skæres kanter bagefter.
Selve formatet skulle, efter de angivne mål, bare være mindre end 9 x 12 cm.
Til de helt små formater var det lettere at lægge papr og negativ under den lille lem - og lade den store være åben under opretningen.
Jeg har fotograferet med film fra 5 x 8 til 6,5 x 11 cm udover de mere kendte 6 x 9 cm og 6 x 6 cm, stor set tog over i Rollei-alderen.
Den temmeligt dybe ramme og de slaskede fjedre muliggjorde også kontaktkopier med glasplade (og senere planfilm), som på mange måder var rigtig gode at arbejde med i portrætfotografiet, og hvor kontaktkopierne kun tjente til at udvælge anvendelige billeder - eller fotoalbums.
Men i øvrigt gik alle, som på nogen måde kunne financiere det - eller bygge selv, over til forstørrelsesapparater og indstillelige klaprammer, og så blev det hele lige pludseligt temmelig meget nemmere.

Kommentarer (18)