Der er ikke noget standardsvar på spørgsmålet. Det afhænger meget af hvordan fyret er indrettet.
De 65 grader varmt vand er måske lidt rigeligt, men i alle fald bliver tabet mindre ved at stoppe når der ikke er brug for det. Det bliver lige så meget mindre som temperaturen når at falde, men heller ikke mere.
Lavere temperatur giver lavere tab til omgivelserne. Afhængig af størrelsen og isoleringen vil tabet ved konstant temperatur ligge omkring 1 til 2kWh/døgn ~0.1 til 0.25 liter olie. 1kWh kan øge 100liter vand med 35 grader. Ca. 10kWh/l olie.

Til opvarmning går jeg ud fra at du har udeføler, og i det tilfælde kan sommerstilling være unødvendig. Det er en afvejning af hvad du sparer kontra komfort.
Jeg kører mit gasfyr konstant, så jeg får en smule varme i badeværelset om natten, når temperaturen falder og fyret skruer lidt op for varmen.
Over 15 grader udetemperatur er setpunktet under 22 grader, så det vil ikke lave varme.

Brugsvandscirkulation vil altid øge tabet. Ved ikke at have det mister man lidt komfort og bruger en smule mere vand.

Det er interessant at rummet, fyret står i, er opvarmet. Det må være med en radiator med termostat. Hvis vi går ud fra at den isolerede varmtvandsbeholder ikke alene kan varme rummet op, vil radiatorens termostat blot lukke lidt når beholderen deltager i rumopvarmningen. Rummets temperatur er med andre ord stort set konstant, og det samlede varmetab bliver uafhængigt af om der er varmt eller koldt vand i beholderen. Man kan sige at beholderen afgiver 'gratisvarme'.

Men det argument gælder nok kun om vinteren. Om sommeren er cirkulationen i radiatorerne sikkert slukket, og så får du ikke glæde af gratisvarmen fra beholderen.

Det er meget let at måle hvor meget varmtvandsbeholderens varmeudveksling til omgivelserne koster, hvis du kender dens volumen: Varm den op til fx. de 65 gr., luk for fyret og brug intet varmt vand i et døgn, og mål derefter det varme vands temperatur. Gang med vands varmefylde, og du har joule-tabet pr. døgn. Herefter er det rimelig let at regne prisen ud i kroner.

Min fornemmelse er at du sparer minimalt ved at slukke og tænde for den.

Ifølge klimakommisionen er den bedste indstilling for et oliefyr....OFF :-)

Jeg ville indstille brugsvands temperaturen til 55 gr. 65 gr. er for meget. Levetiden på VV-beholderen nedsættet, pga. udfældning af kalk.

Plus du sparer 10 gr. i et snuptag. og din vv-beholder/installation holder længere.

Hvis du ikke har min 60 gr risikerer du legionella bakterie.

Reglen hedder nu 55-57° C.
http://ing.dk/artikel/89497-hvorfor-maa-va...

Jeg lavede en regnefejl. Det er kun 8 til 9 grader 100l opvarmes af 1kWh.
Jeg glemte de 4.18kj/liter*K, vands varmefylde.

Bl.a. pumpecirkulation af vandet, hvor man har sådan noget.
Legionella kan sagtens findes ved selv 80 grader. De kan gemme sig i slimlag i rør og beholder, dér når temperaturen ikke op på et kritisk niveau.

Derfor er det ret så vigtigt, at man skifter temperatur ret drastisk en gang hver måned for at få "brækket" aflejringerne af. Det er den andet sted omtalte chokvirkning i temperaturen.

Legionellaerne hygger sig ude i rørene, hvor temperaturen synker til næsten kold tilstand i lange tider. Derfor er det en smart ting med cirkulation med urstyring, der får fyrene til at krybe i dækning i aflejringerne. Når de det ikke ja så kan de heller ikke genere. I det lunkne vand er der måske et par stykker der kommer med ud, men det er nu ikke så farligt endda. Kun hvis ens imunforsvar er svækket og der er for mange af dem, så kan det være fatalt.

Det billigste er at køre gasfyret ved den minimaleste (tøhø) temperatur huset har behov for som giver tilstrækkelig komfort, og så har du en elvandvarmer på 30 ltr. i køkken og badeværelsets håndvask.

Skal du så have et BAD starter du gasfyret og laver VARMT VAND til den seance. Det kan jo evt. laves med en automatik-knap der hedder "Jeg skal i bad" og så laves der varmt vand i 30 min. (eller sådan noget).

Varm den op til fx. de 65 gr., luk for fyret og brug intet varmt vand i et døgn, og mål derefter det varme vands temperatur. Gang med vands varmefylde, og du har joule-tabet pr. døgn. Herefter er det rimelig let at regne prisen ud i kroner.

Hvis vandbeholderen afkøler, så vil varmeafgivelsesraten til omgivelserne være faldende og derved give mindre varmetab, end hvis beholderen holdes på konstant 65C.

Brugsvandet behøver ikke være særlig varmt fra et moderne fyr. Mit fyr øger periodisk (1-2gange om ugen) temperaturen for at desinficere.

Men det argument gælder nok kun om vinteren. Om sommeren er cirkulationen i radiatorerne sikkert slukket, og så får du ikke glæde af gratisvarmen fra beholderen...

Det kommer nu an på, hvor oliefyret står. Hvis det står i en kælder med dårligt isolerede vægge (sådan var det med mit eget oliefyr, da jeg stadig havde det), så er varmetabet godt til at holde væggene tørre, når det er varmt uden for.
For en af de ting, der ofte snyder folk med kælder, er, at kælderen bliver klam og muggen, hver gang der er hedebølge udenfor.
Det skyldes, at hvis udendørs-temperaturen bliver blot en anelse højere end overfladetemperaturen på kældervæggenes inderside, så kan udendørsluften indeholde mere fugt end den luft, der rører ved kældervæggene. Resultatet er, at fugt afsættes på væggene, og så begynder den klamme lugt.
Derfor må ejere af kældre i ældre huse leve med det paradoks, at når der er hedebølge udenfor, så skal kælderen varmes op. Kældervæggene må aldrig bliver koldere end udendørs luften.
Så i den situation (hvis fyret står i en kælder) kan det ikke betale sig at slukke for dit nye, avancerede oliefyr om sommeren.

Jeg har endnu ikke samlet hele den relevante erfaring, men jeg vil da gerne have et par kommentare på min strategi.

Kort om anlæget.

Et 15KW nominelt olieanlæg, med 150l varmtvands beholder. ca. 250 m2 areal til opvarmning. Gammelt hus (1930'erne), med et miks af radiatore og
lidt gulvvarme, alle termostater er udskiftet, anlæget renset og en hydraulisk regulering / indstilling er foretaget.

Parterre kælder, stueplan, første og anden (udbygget som et rum)

2 teenage piger og 3 badeværelser - stort vandforbrug.

Huset er i brug 24 timer i døgnet, da der arbejdes hjemme.

Om selve anlæget:

Nominelt 104% Effektivitet (lavtemperatur), standard styring over timer / dato / udesensore / temperatur kurve

Styring af varmtvands cirkulation og varme cirkulations pumper.
Har endnu ikke mulighed for at logge hele anlæget via pc.

En opgradering til 20 KW vil koste en installatør time, så derfor prøver vi med den lave ydelse først.

Rationalet er at det er bedre at køre med længere brændertider.

Udover oliefyret er der også en 7KW brændeovn til at "tage spidserne".

Min strategi er som følger:

1. Opdrage alle i huset til at der kun skal justeres en parameter af gangen, ikke pille ved radiatorene!

2. Finde den udendørstemperatur, som kræver at varmeanlæget skal idrift. p.t. 17°C

3. Indstille niveauet for varme kurven - ikke hældningen, ligger p.t. på 22,5

4. Kurvens hældning kan først indstilles til vinter, helst ved en ude temperatur på ca. -2°C

5. Indstilling af det varme vand, der kører jeg med en periode fra 6:15 til 8:30 og igen fra 17:30 til 19:00 med en temperatur på 55°C, derefter skal den bare holde sig over 45°C. En gang om ugen - Søndag varmes anlæget op til 65°C ("Anti legionella")

6. Natsænkningen, har p.t. varme fra 6.00 til 22.00, udenfor denne temperatur har jeg en target på 16 °C - inat hvor vi havde udendørs ~ 5°C var fyret slukket. Jeg vil nu afprøve hvad der giver mest: a) starte opvarmningen kl. 5.30 eller b) hæve nat-temperaturen. 2. Sal blev ret kold.

Alternativt kan jeg forlægge start tidspunktet for varmt vand til 5.45, for fyret prioritere varmt vand over opvarmning, hvilket betyder at varmen effektivt først kommer ca. 7.15

Hvis dette ikke virker, skal der sikkert ændres i den hydrauliske balance på anden sal.

Som sagt, det er her jeg p.t. arbejder med anlæget. :)

1. I forbindelse med indstillingen af anlæget skal jeg også opfylde 2 yderligere randbetingelser. Temperatur diffentialet mellem fremløb og tilbageløb skal være over 10 °C og tilbageløbet skal være under 46°C for at kondensere røggassen (ca. 10% nominel effekt). De 46 °C kan være problematiske under en varmtvands cyklus.

Er min strategi og overvejelser helt ude i skoven? Eller er der elementer som jeg ikke har taget ind?

/peter

Legionella kommer sjældent i varmtvandsanlæg i parcelhuse medmindre vandet kommer fra en fælles større varmtvandsbeholder.
Hvis man vil reducere risikoen for legionella er det en god regel at "motionere" vandet/rørene med gennemstrømning af koldt vand med regelmæssige mellemrum.

[quote]Men det argument gælder nok kun om vinteren. Om sommeren er cirkulationen i radiatorerne sikkert slukket, og så får du ikke glæde af gratisvarmen fra beholderen...

Det kommer nu an på, hvor oliefyret står. Hvis det står i en kælder med dårligt isolerede vægge (sådan var det med mit eget oliefyr, da jeg stadig havde det), så er varmetabet godt til at holde væggene tørre, når det er varmt uden for.
For en af de ting, der ofte snyder folk med kælder, er, at kælderen bliver klam og muggen, hver gang der er hedebølge udenfor.
Det skyldes, at hvis udendørs-temperaturen bliver blot en anelse højere end overfladetemperaturen på kældervæggenes inderside, så kan udendørsluften indeholde mere fugt end den luft, der rører ved kældervæggene. Resultatet er, at fugt afsættes på væggene, og så begynder den klamme lugt.
[/quote]

Måske kan det så betale sig at bruge solcelledrevet ventilation, luftsolfanger.dk eller lign. til at ventilere og opvarme kælderen.

De 15kW lyder helt ok, vent til andet er bevist. Varmekurven er godt nok normalt mere interessant end offset. Jeg selv bruger 800m3 gas/år og var selv ikke sidste vinter over 4m3 i døgnet ~under 2kW i middel.
Jeg er lidt usikker på din ønskede differens. Hvis du prøver at holde den differens ved lavere forbrug, risikerer du at flow bliver for lille så fyret pendler (meget korte og hyppige fyringer). Fyret starter sikkert på 15kW og kan måske derefter regulere ned, men bare 20sekunder ved 15kW varmer 5liter 15grader op.
Det er bedre at holde fremløbet så lavt som muligt (udeføler og kurve) og så sikre flow i de fleste radiatorer. Nye kondenserende fyr med lille vandindhold kræver en helt anden brug af termostaterne. De skal blot fordele varmen, men det er fremløbstemperaturen som styrer varmeafgivelsen.
Hvis fremløbet er 40 til 50grader bliver returen jo lav nok, så glem differensen.
Overvej grundigt din natsænkning. Det du sparer om natten kan du fyre af om morgenen. Den reele besparelse er kun det lavere varmetab fra huset på grund af lavere indetemperatur. Desuden kan du risikere at fyret ikke kører kondenserende under opvarmningen.
(1m3 gas ~1l olie).
Default varmekurven på mit fyr var horribel. Den er nu sænket til under det halve. 33gr ved 0gr ude. Det er måske for lidt til dig, men det viser princippet.

Forskellen mellem oliefyr og gasfyr er, at oliefyret IKKE (mig bekendt) kører modulerende som gasfyr, der kan gå fra ca. 3 kW til ca. 20 kW (og i øvrigt starter med højeste ydelse).
Blåflammebrænderen har et forstøvningstryk og luftmængde, der er nøje afstemt (det er derfor næste trin på 20 kW koster en servicetime)

Kondensationstemperaturen ligger gerne på ca. 30 grader for at optimere kondensationen så indstillingen med 45 grader i returen skal nok files til, for at økonomien holder.

Kondenserende gaskedler leverer kondensvand med en Ph på ca. 2 - hvad får man ud af olifyrede kondenskedler? Nu er olien jo heldigvis svovlfattig!.

Anskaffelse af en buffertank kan give nogle relevante fyringsperioder, og er man så heldig at den forsynes med niveaudeling , så kan gulvvarmen trække bunden der så kan komme ned under 30 grader. Evt. kan man kombinere med noget filterluftså man kommer ned på under 20 grader (måske). Shuntventilstyringen kan så levere den nødvendige fremløbstemperatur til fuldt åbne radiatorventiler, der kun lukker af ved solvarmeindfald.

Det er egentlig "sjovt" at tænke på hvor elendige radiator termostatventilerne egentlig er. Sådan en fætter afsætter varme i toppen af radiatoren, der så er kold i 80% af højden (fra bunden) i stedet for at give ensartet varme i hele kroppen, så man får en bedre luftstrømning. (Stor luftmængde med reduceret temperatur, i stedet for lille luftmængde med høj temperatur).

Det er et termisk paradox, det der med gulvvarme, der giver lav luftstrøm ved lav temperatur. Derved bliver temperaturen nærmest højest ved gulvet, hvilket vores fødder synes er dejligt, og så kan man holde hovedet koldt trods alt. ;-D

{hvordan får man koldt vand ind i varmtvandsrørene med en 200 ltr beholder???}

Så er der lige et sidste spm. med en stålpladekedel der godt nok forhåbentlig er lavet af højlegeret rustfast / frit stål og galvanisk tæring, hvorfor man i gamle dage sagde driftstemperaturen i afgangen skulle være ca. 65 grader. (så er der rodet godt rundt i gryden, så tankerne kan suse rundt i teflonhjernen - slip let!!!) ;-D
MEN - med en buffertank og 15 kW går det fint med en høj temperatur der let giver rigeligt med varmt vand (det bliver nemmere at opvarme jo varmere det er) der så evt kan suse gennem en veksler inden det ryger i tanken til noget varmt brugsvand af relevant temperatur.bare man ikke åbner for meget for hanen.

Det var så det for lige nu ;-D

Min erfaring er, efter mange forsøg, at man skal slukke fyret om formiddagen (eksempelvis 7-15) og IKKE om natten, det giver meget bedre komfort og lavere forbrug.

Min erfaring er, efter mange forsøg, at man skal slukke fyret om formiddagen (eksempelvis 7-15) og IKKE om natten, det giver meget bedre komfort og lavere forbrug.

Dét har du helt ret i forudsat at solen skinner om dagen. ;-D

For så lige at sætte automatik på den detaille, så vil en stuetermostat i et referencerum kunne holde fyret slukket indtil kl 16.30 (eller hvad man nu finder ud af) via et parallelkoblet døgnur (af hensyn til evt. varmtvandsproduktion).
Man kan egentlig undvære uret og nøjes med termostaten, som skal have en større accellerator-modstand (mindre acc.varme) monteret, så skiftetiden øges. (Der skal være lidt længere tid til pauserne og dermed også fyringens længde - hvilket sidste er uden betydning, hvis der er en buffertank)

[Acc.modstanden gør at termostaten varmes ekstra op under opvarmningsprocessen, så kontaktsættet skifter noget før temperaturen er nået. Dette bevirker, at man er i stand til at holde temperaturen med et minimalt udsving, i stedet for de 5-10 grader, der er i den mekaniske del af termostaten]

Overvej grundigt din natsænkning. Det du sparer om natten kan du fyre af om morgenen. Den reele besparelse er kun det lavere varmetab fra huset på grund af lavere indetemperatur. Desuden kan du risikere at fyret ikke kører kondenserende under opvarmningen. (1m3 gas ~1l olie).

Ja, jeg overvejer det også meget grundigt - har selv lidt svært ved helt at forstå rationalet ved natsænkning.

Findes der nogen her som har et godt argument?

Kondenserende gaskedler leverer kondensvand med en Ph på ca. 2 - hvad får man ud af olifyrede kondenskedler? Nu er olien jo heldigvis svovlfattig!.

På min keddel, er der en neutraliseringsenhed fra røggasserene. Subjektivt er PH vel mellem 2 og 4 - har lidt erfaring :) men har ikke målt efter. Der kondenceres omkring 8 l pr dag, som pumpes væk.

Fremløbstemperaturen, burde være den eneste relevante parameter på et moderne anlæg, under forudsætningen af at alle radiadiatore er rigtigt kalibrerede.

Det virker godt i dagtimerne, men jeg kan ikke helt få anlæget til at producere varme i nattimerne. Jeg har dog ikke helt opgivet endnu. :)

Der er ingen i det her forum der har snakket om syredannelse i kedlen.
Det er jo ikke alle kedler der idag er udstyret med brændkamre/røgkanaler fremstillet i syrefast stål. Hvis kedeltemperaturen kommer under ca. 60 grader er der større risiko for udfældning af svovlsyrling, hvilket vil medføre at brændkamret/røgrørene bliver tæret op. Derfor var anbefalingen for disse kedler at man aldrig kørte dem under en temperatur på 65 grader. Hvis man ikke havde behov for en så høj fremløbstemperatur på radiator vandet, ja så lavede man en blandesløjfe efterfølgende. Dette medfører så at man nødvendigvis har en temperatur på forbrugsvandet på de 65 grader i de populære oliefyrs units. Min egen unit blev installeret i 1982 og har altid kørt med en temp. på 65 grader. Dette har så medført at jeg ingen skader har på brændkammeret/røgrørene endnu. Det skal dog her også nævnes at jeg har et olieforbrug på ca 1000 l pro ano. Derfor afhænger svaret til spørgeren også af om hans kedels brændkammer/røgrør er syrefaste.

Nåh ikke! Ph 2-4 (det er godt nok ikke skåret ud i krydsfiner)

Men i øvrigt er der tale om en moderne kondenserende oliefyrskedel, og de ER lavet af højlegeret specialstål, da nogen har lært af de kedelige erfaringer man fik fat i med de første af slagsen.

Din kedel er IKKE kondenserende, hvilket du i øvrigt nok skal være glad for.
Du har heller ikke en blåflammebrænder der nemt "vælter" hvis der ikke er totalt styr på forholdene den brænder under.
Det kan i øvrigt godt betale sig at investere i en spritny brænder, der fyrer langt mere økonomisk end de gamle.

Meget god pointe med syren, men er al fyringsolie idag ikke lav / nul-svovl ?

Det burde da betyde at gamle fyr, som var dimensioneret til "svovl drift" burde kunne køre under 65°C ?

Kan jeg få lidt feedback på citaterne:

Overvej grundigt din natsænkning. Det du sparer om natten kan du fyre af om morgenen. Den reele besparelse er kun det lavere varmetab fra huset på grund af lavere indetemperatur. Desuden kan du risikere at fyret ikke kører kondenserende under opvarmningen.

eller:

Min erfaring er, efter mange forsøg, at man skal slukke fyret om formiddagen (eksempelvis 7-15) og IKKE om natten, det giver meget bedre komfort og lavere forbrug.

Skal jeg droppe natsænkning?

SYRE: Det kan godt være der er reduceret svovlsyrling, men så er der kvælstoffet i luften tilbage, dét der laver NOx forbindelser. Det er dem der giver en Ph på ca. 2 i en gaskedel. (jeg havde sat en stump Cu-rør i kondensafløbet (1 mm vægtykkelse) der var tæret væk på et år.)

NATSÆNKNING: Prøv dig frem, men du skal nok ikke sænke mere end 2 (Maks 3) grader. Det citerede med kondenseringen relaterer til en gaskedel, der modulerer sin drift. De opnår kun de reklamerede 109% virkningsgrad ved stærkt reduceret belastning. Er der fuld fart på så ligger de på omkring 95% i praksis (her er der så nogen der vil hyle op og påstå 98% - det er fint med mig ;-D )

Så er der den med hvor meget man sparer ved at lave sænkningen.
Det er ret så komplekst at indføre i en villastyring. Er det -5 grader udenfor og du holder 21 grader inde, så vil energiflowet drives af 26 grader (simulér med 26 V) og den termiske modstand i huset svarer til en ohmsk modstand. Så er der varmekapaciteten i huset og indholdet, der svarer til en kondensator, der skal op og aflades. Der er bare nogle dele det tager lang tid at ændre temperaturen på på grund af vægt (varmekapacitet).

Mindsker du varmekravet til 19 grader sparer du ca. 7,7% i teorien

Skal du bruge en radiator monteret på en ydervæg (der normalt er dårligt isoleret) så skal opvarmningsprocessen ske ved en meget høj temperatur (ca. 60 grader) hvilket giver en øget varmestrøm ud til pipperne.
Så kan man opstille simulationsmodeller og starte computeren. Men man kan også bare LEVE ;-D Tag en lidt tykkere trøje på, og sænk temperaturen 1 enkelt grad. Så kan man evt. give den en tak opad når man slapper i læneren foran tossen (og falder i søvn). Husk en plaid over bentøjet. Dt dajlit :)

Til dit sidste spørgsmål vil jeg sige (ifølge min mening) STOP fyret med en stuetermostat med en kontakt til at tænde permanent. Derved kan fyret kun køre når stuen "fryser" og det stopper når solen varmer den op.
Dét vil jeg så kalde DAGSTOP i stedet for natsænkning, og så har I det rart i huset hele tiden.
Også hvis man lige skal være lidt længere oppe! Kan det ikke ske at dynen ryger af - du sover vel i ca. 15-16 grader.

NATSÆNKNING: Prøv dig frem, men du skal nok ikke sænke mere end 2 (Maks 3) grader.

Giver god mening, det prøver jeg :)

Hej Erik

Jeg kan ikke se i det som spørgeren har skrevet at der er tale om en kondenserende oliekedel. Det skriver han simpelthen ikke noget om, det er noget som nogle af de andre debatører har indføjet. Men ja hvis det er en kondenserende kedel så har du ret, og så er det ligegyldig med syren.

Kan det betale sig at slukke for opvarmning af brugsvand?

Hvis der hele tiden er tændt for vandvarmeren fastholdes vandtemperaturen på de ønskede 65 grader. Der er da det højeste varmetab og derfor anvendes en mængde energi til at fastholde temperaturen.

Hvis der slukkes falder vandtemperaturen over tid. Hvis der går lang nok tid til omgivelsernes temperatur. I denne fase er der intet energiforbrug. Tænder vi her efter for opvarmningen tilføres en mængde energi for at få vandtemperaturen op på 65 igen.

Mængden af energi der bruges til genopvarmning efter der er slukket i længere periode må da altid være minder end at holde det opvarmet hele perioden da varmetabet er støre jo støre hvis der er en støre forskel i temperaturene mellem omgivelserne og vandet.

At opvarme rummet hvor anlægget står i betyder at man udvider systemet med rummet og man holder en fast temperatur i rummet og dermed vandet. Da rummet formentligt er dårligere isoleret en den rene varmtvandsbeholder er det en dårlig forretning at opvarme rummet for det varme vands skyld.

Jeg kender ikke meget til oliefyr og ved ikke om der er nogle forhold der har indflydelse på hvornår der er bedst varmeudnyttelse af olien.

Kan det betale sig at slukke for opvarmning af brugsvand? Hvis der hele tiden er tændt for vandvarmeren fastholdes vandtemperaturen på de ønskede 65 grader. Der er da det højeste varmetab og derfor anvendes en mængde energi til at fastholde temperaturen.

Det afhænger af brugsmønsteret og komfortkravet hvor meget energi man bruger - en mængde er måske så meget sagt! ;-) men den kan selvfølgelig være lille.

Hvis der slukkes falder vandtemperaturen over tid. ............ Mængden af energi der bruges til genopvarmning efter der er slukket i længere periode må da altid være mindre end at holde det opvarmet hele perioden.

Dét har du principielt ret i, men der er nogle tilfælde hvor starten kræver ekstra energi, i en "dårlig (kold)" forbrænding.
Jeg stopper varmtvandscirkulationen, og tænder pumpen lidt inden jeg skal bruge varmt vand. Nu har jeg bare en pladeveksler på toppen af varmtvandsbeholderen, der er stor nok til at levere varmt vand ved 6 ltr/min. Jeg kan alligevel ikke holde hånden eller andre kropsdele i varmt vand der er mere end 43 grader Celsius. Brugsvandet opnår dagligt i fyringsperioderne godt 65 grader, så der er ingen risiko her.

At opvarme rummet hvor anlægget står i betyder at man udvider systemet med rummet og man holder en fast temperatur i rummet og dermed vandet. Da rummet formentligt er dårligere isoleret en den rene varmtvandsbeholder er det en dårlig forretning at opvarme rummet for det varme vands skyld.

Har man ikke et konkret behov for varme dér, så isolerer man anlægget bedre. Så er den ged barberet!

Jeg kender ikke meget til oliefyr og ved ikke om der er nogle forhold der har indflydelse på hvornår der er bedst varmeudnyttelse af olien.

Når fyret er justeret korrekt! (undskyld ;-D) Flammetemperaturen ligger vel omkring 1400 grader (kvalificeret gæt jeg ikke har undersøgt) hvorfor der er så langt ned til 65 grader og derunder, skal vi sige 20, at forskellen på 45 grader absolut ingen indflydelse har på energioptagelsen (den er selvfølgelig lidt bedre jo lavere kedelvæggens temp. er.
Fyrer du med træ, så er det en fordel med så høj temperatur som muligt - omkring 85 grader, da forbrændingsluften opvarmes og dermed giver en bedre forgasning af træet - det giver så færre belægninger i kedlen og skorstenen.

De fleste villakedler er alt for store i forhold til behovet!
Lavest mulig kedeltemperatur til enhver tid giver den bedste energiøkonomi.
Som minimumsforanstaltning kan anbefales at slukke pumper og fyr nogle timer om natten og evt. om dagen. Hvis der suppleres med brugsvandsprioritering og rumtermostat eller vejrkompensator er man på rette vej. Brug en stor velisoleret varmtvandsbeholder er ligeledes en god ide.
65 grader, shuntstyring, brugsvandscirkulation og elopvarmning af brugsvand duer ikke!!
Det varme vand skal normalt opvarmes til 55 grader og en gang i mellem til lidt mere for at fjerne legionella.
Kedler med lille vandindhold, som støbejern) er erfaringsvis de bedste.
Jeg har registreret sommereffektiviteter i mange år og har målt mellem 75 og 90 %. det kan kun de færreste varmepumper og ingen ELvandvarmer konkurrere med!

Jesper L

Lige nu og en uge til, får du 40.000 kr for at skrotte oljefyret mod en luft/vand- eller jordvarmepumpe. Selvom du skal låne hele det resterende beløb til udskiftningen blir den årlige omkostning meget lavere end hvis du fortsætter at fyre med olje. Se her:

http://www.dongenergy.dk/privat/cleantech/...

Hvad er den bedste indstilling for et oljefyr? Jaaa. og hvad er den bedste måde at rengøre sin regnestok?

Det er altså noget af et kompromis at vælge den rette størrelse.
Specielt med oliebrændere er det svært, fordi de ikke endnu kan ændre effekt særlig meget. Det er formodentlig de færreste villaer som behøver mere end 5kW til opvarmning, men behovet for varmt vand kan kræve en helt anden og større effekt.
Hvis man ønsker at optimere fyret til varmebehovet, kan det blive nødvendigt med en stor varmtvandsbeholder, som på grund af størrelsen har et større tab.
Man kan så i stedet vælge en mindre beholder og basere sig på at fyret kan klare resten med sin maksimale effekt.
Mit fyr (gas) kan levere fra 3,5kW til 15kW, og jeg har aldrig haft brug for mere end 2 til 2,5kW til varme. Men til varmt vand fra en 60l beholder kan det godt få brug for alle 15kW.
Jeg kan godt undre mig over, at der er så få fyr med rimeligt lav effekt.
Maksimaleffekten på de fleste fyr er noget over 10kW, og minimaleffekten er sjældent under 2kW. For oliefyr ser det endnu værre ud.
Det er lidt besynderligt i betragtning af at boligerne bliver bedre isolerede og derved behøver mindre maksimaleffekt.
Hvor er fyrene med maks 5 til 10kW effekt?
Hvis fyret kan køre med vilkårlig lav kedeltemperatur og har et lavt vandindhold (~5l), så er det bedste råd at åbne alle radiatorer og styre via udeføleren med så lavt fremløb som muligt.
Er radiatorerne store nok, behøver fremløbet egentlig aldrig at være meget over ønsket temperatur.

De fleste villakedler er alt for store i forhold til behovet!

Det er nemlig rigtigt. Hvis man ikke kan få skorstenstemperaturen høj nok kan man da udmure=dække noget af hedefladen af og samtidig hæve flammetemperaturen. Dysestørrelse og pumpetryk kan indregulere til et rimeligt behov, men man skal nok ikke regne med at komme under ca. 15 kW

Lavest mulig kedeltemperatur til enhver tid giver den bedste energiøkonomi.

Det er noget vrøvl, da flammetemperaturen er ca, 1400 grader og ca. 20 grader kan ikke give noget i den forbindelse.

Som minimumsforanstaltning kan anbefales at slukke pumper og fyr nogle timer om natten og evt. om dagen. Hvis der suppleres med brugsvandsprioritering og rumtermostat eller vejrkompensator er man på rette vej. Brug en stor velisoleret varmtvandsbeholder er ligeledes en god ide.

Tjoh; det er gevaldig afhængigt af komfortbehovet og hvornår man er hjemme. Slukker man så bruges der ikke energi, men som nævnt er det kun varmetabet i perioden man sparer - og knap nok da den forhøjede temperatur i radiatorer giver større tab gennem væggene sådan nogle oftest sidder på. 200 dages fyring med 6 timers sluk eller sænkning på 2 grader sparer nu ikke meget, men giver en forringet komfort.

65 grader, shuntstyring, brugsvandscirkulation og elopvarmning af brugsvand duer ikke!!

Undskyld mig, men det er noget vrøvl bortset fra brugsvandscirkulationen der slider på rørene indvendigt. Varmeafgivelsen fra brugsvandet går til rumopvarmning, så det er ikke noget tab at temperaturen falder. Hvis man ikke laver brugsvand kan en lokal vandvarmer ved brugsstedet være helt fint (specielt hvis oliefyret kun skal lave varmt vand. Det er grangiveligt uden for fyringssæsonen det sker.
Shuntstyring er fortrinlift da man får fyldt radiatorerne med varme der giver et bedre luftflow og ringere tabsstråling gennem væggen.

Kedler med lille vandindhold, som støbejern) er erfaringsvis de bedste.

Ja det er jo fordi der ikke er så stor en dødmasse der skal opvarmes. Det stiller gerne krav om en buffertank for at få en rimelig lang fyringsperiode.

Jeg har registreret sommereffektiviteter i mange år og har målt mellem 75 og 90 %. det kan kun de færreste varmepumper og ingen ELvandvarmer konkurrere med!

OG! Hvis du skal bruge 3 liter varmt vand hvorfor så opvarme hele fyrets 60 l plus varmtvansbeholder og rørføring.

NÅ! og tilskuddet skal du så betale tilbage i form af forhøjet værdi af egen bolig.
Hvor meget garanterer man så du kan spare? Der er nogle der har fået en øget varmeregning med jordvarme.

Hvad er den bedste indstilling for et oljefyr? Jaaa. og hvad er den bedste måde at rengøre sin regnestok?

Slukket! Brug acetone til stokken, så slipper du for at kunne regne noget ud ;-D

@Svend Ferdinansen Olie kan ikke brænde. Derfor er det nødvendigt at forstøve den og skabe en høj temperaturzone som forgasser olien til brændbare dampe der skal blandes op med luftens ilt. Derfor da den mindste dyse er på 0,5 gallon/time ved ca. 9 Bar så er der en grund til størrelserne. Naturgas er på gasform hvorfor den kan doseres, men tændingen sker altid ved c. 80% af ydelsen for at tænde flammen effektivt og der går nogle sekunder inden der nedreguleres for at have en tilstrækkelig høj brændkammertemperatur der stabiliserer flammen.
Gasflammen skal brænde stabilt hvilket er årsagen til at man ikke kan lave dem med mindre effekt, specielt hvis der skal produceres varmt brugsvand.

Tomgangstabet bliver en væsentlig faktor når varmebehovet er lille!
Tomgangstabet er afhænig af kedeltemperaturen!
Derfor er det bedst at styre kedeltemperaturen
Der er sket en del siden oliekriserne for 30 år siden!
Med den svovlfrie olie er det intet problem at styre alle oliekedler som det er en gaskedel.
En kedel med konstant temperatur og shuntstyring af radiatoranlæg er et urimeligt dyrt bekendtskab.

Ja det har du HELT ret i Jesper.

Det er DERFOR man isolerer kedlerne så strålingstabet mindskes (selv om det går til (indirekte) opvarmning af boligen).

Den anden del af tabet er det der fiser op gennem skorstenen og dét har man minimeret gevaldigt ved at LUKKE for trækken gennem kedlen ved hjælp af et spjæld som oliepumpetrykket eller en trækmagnet eller en spjældmotor aktiverer (afhænger af størrelsen) ;-D

Er der lukket af for tabet til skorstenen og fyrrum, så har jeg svært ved at se hvor "noget" skulle tabes hen.

Jeg medgiver dig gerne, at det er muligt at styre NOGLE oliebrændere som gasbrændere. Men at skrive alle kedler det er en gevaldig overdrivelse.
At det så skyldes det mindre svovlindhold er vel problematisk, i og med at der stadig er svovl i olien ;-D Den er IKKE svovlfri - den alm. fyringsolie selv om den er "special for you".

Skal du brænde olie som en gasbrænder gør det kræver det at olien optræder i fordampet form = oliegas (og dét kommer der grangiveligt noget slam ud af selv om der sidder et nok så fint filter. Slam har det med at tilstoppe "sager".

Prøv så lige at sætte lidt kr på det urimelige bekendtskab. Kan du spare 1% på årsplan så er det højden i en alm. bolig = enfamiliehus på ca. 150 m2. Det er sådan en "børge" jeg snakker/skriver om.

Så kan jeg da lige infoe om at hospitalet i "baghaven" trinkører deres oliefyr med en rotationsbrænder. Det er sgunte kontinuerligt variabelt fra 3,5 til 120%.

Hvis du har et bekendtskab der er dyrt Jesper, så giv det en overfrakke. Du kan da også få et motordrevet spjæld du sætter i røgrøret. som først tillader brænderen at starte når det er HELT ÅBENT.
Så skulle den ged være nybarberet!

Jeg vil gerne indstille vandtemperaturen til ikke at kommer over 60 grader, men der er ingen grader på skrueknappen, men en temperaturmåler som viser hvor højt temperaturen kommer op når fyret køre. Spørgsmålet er: skal fyret stoppe når temperaturen når 60 grader eller skal den varme vandet op til eks 70. Jeg forestille mig at det optimale må være at fyret starter når vandet når ned på 45 - 50 grader og stopper ved 60 - eller ?

Peder, dit spørgsmål er ikke sådan "bare" at svare på.
Legionella afgår ved 55+ derfor bruges 60 grader til dét. Denne temperatur er det rigeligt at opnå en enkelt gang om ugen i varmt brugsvand.
Afhængigt af din kedelkonstruktion er det med pladejernskedler nødvendigt at "tørre" dem ved hver enkelt fyringsperiode for at minimere tæring. Derfor er det en god ide at slutte på ca. 65 grader (nogen siger 60).

Optimalt er, at tingene er så kolde som muligt, i forhold til behovet. En fastbrændselkedel skal helst ligge tæt på de 90 grader under fyringen, da det hjælperr til at holde hedefladerne rene.
En naturgaskedel brænder ganske pænt i og med at gassen blandes ret godt med luftens ilt (og de andre ubehageligheder, især N ), derfor bør dens drifttemperatur holdes så lavt som muligt, hvilket hjælper voldsomt på kondenseringen og dermed økonomien.

Oliefyr kan normalt kun køre på en værdi. Er de store nok kan man benytte to trin. Så er der endelig også den kontinuerte regulering ved hjælp af rotationsbrænderen med reguleret flow (koster kassen og kan næppe svare sig, men meget "moderne".)

Har du pumpecirkulation på varmt brugsvand så overvej tidsur til at "spare" unødig afkøling. Der kan også laves andre "sjove" ting.

Tak Erik

Det er et lille oliefyr som er ca 9 år gammelt.

Er vi enige om at fyret skal stoppe når temperaturen når 60 - 65 grader?

Ja - hvis du kan varme huset op ved den temperatur. Ellers må du skrue yderligere op for temostaten.

For sådan lige at gøre det lidt mere kompliceret, (tøhø), så er det muligt at køre anlægget ved lavtemperaturdrift med pumpe, og når det s (huset) er varmt nok, så slukker man cirkulationen og fyret vil så meget hurtigt nå de 65 grader. Og SÅ slukker man. Derefter starter cirkulationen igen. Så må man blot håbe at anlægget er af den type, der ikke sender knirkelyde ud, når rørene opvarmes på den måde.

Den bedste instilling af et oljefyr er pænt og nydeligt på lodsepladsens jern-genbrugsavdeling. Skaf derefter et pillefyr, hvis du er til pusle og tømme askeskuffer, eller en god varmepumpe, hvis du vil ha det bare kører uden særlig tilsyn.

Den bedste instilling af et oljefyr er pænt og nydeligt på lodsepladsens jern-genbrugsavdeling. Skaf derefter et pillefyr, hvis du er til pusle og tømme askeskuffer, eller en god varmepumpe, hvis du vil ha det bare kører uden særlig tilsyn.

Hvorfor skal det nu gå ud over lodserne.
Du kan rykke på lossepladsen med din indstilling der ukritisk afspejler en underdanighed overfor aktivister.
Kan man ikke skaffe midler til investering i Naturgas-svineriet *(NOx + kondensSYRE), som ingen vil erkende foreligger af politiske DONG-grunde, så er et oliefyr, der er justeret et ganske fornuftigt teknisk apparat, der nemt udnytter ca. 92% af brændslet imod pillefyrets noget ringere performance.
[Brænde træ af med lille flamme i en vandkølet dåse = dybt godnat]

Lægger man i øvrigt et flammeresistent stålrør efter brænderrøret, og forer det med en isomax isolermåtte ca. 5-8 mm tyk. Røret skal have diameter som flammen og være ca. 25 cm lang. Røggasserne vil blive genbrugt med øget fordampningstemperatur og mixning af forbrændingsluft. Jeg fik lukket af for ca. 25 % af luften og opnåede en stabil totalforbrænding.

Varmepumper er fine så længe det ikke er nødvendigt at "fryse" i boligen.
Er de så store at de kan varme når det er koldt, så er de økonomisk ringe over frysepunktet. De skal jo stort set ikke arbejde der.
Er det under nul grader skal du jo være heldig hvis det kører med en COP større end 1,77. Så leverer oliebrænderen en langt bedre økonomi, der er "uafhængig" af udetempearaturen på grund af flammetemperaturen.

Få udviklet pumperne så kan vi snakke om det - men det tager nok mindst 5 år før der sker noget seriøst. ENS kan jo ikke finde ud af hvad de vil. De støtter jo salget af gammelt outdated skrammel med deres "tilskud".

Jeg er sådan set enig med jer begge - olie er ikke fremtiden, men kan i en overgangsperiode være et nødvendigt onde og set i forhold til panik løsningerne være det bedste valg. De bedste pillefyr kan være gode, men driftsmæssigt er det en udfordring og så kender vi ikke priserne på piller i fremtiden. Yderligere er jeg ikke så vild med at pillerne importeres - vi kender ikke deres ophav. Vi har selv skoven, så det jeg vil satse på når der skal udskiftes er luft til vand varmepumpe suppleret med brændeovnen når det bliver koldt, eventuelt så den også kan varme supplere med varme til brugsvandet. Strømforbruget dækkes delvist/helt ved opsætning at solceller på en sidebygning. I forbindelse med udskiftning til nyt tag vil de kunne bygges ind sammen med skiffer eller skiffereternit så det kommer til at tage sig pænt ud.

Men lige nu og her, er det indstillingen af det nødvendig oliefyr jeg grubler lidt over :-)

OK lossepladsen skal det være!

Jeg flyttede til Sverige i 1975, så lidt har man glemt. Jeg skriver istedet lidt om min boligs varmebehov. En gammel skole på 135 m3 i de nedre gemakker og lidt mindre i de øvre. Skolesalen og gymnastiksalen har 3,6 m til loftet. Lærerboligen ca 3 meters lofthøjde. Købt i 1980. De der boede her før mig brugte 7 m3 olje og benyttede kun nederetagen om vinteren.

Jeg har isoleret og brugt ca 20 m3 brænde om året i fyret, som er fra 1953, så det har både været koksfyr, oljefyr og senest brændefyr. Mit elforbrug var 8-10.000 kWh da der var lidt elvarme på i garagen mm.

De seneste 7 år varmes huset af en IVT-luft-vand-varmepumpe samt komplettering med ved eller briketter (elpatron når vi er bortrejst) når det er under minus 5 grader. Elforbruget er steget til ca 16.000 kWh. Briketforbruget er alt fra ingenting til en halv palette om året. I år bliver det dog noget højere.

Økonomien er ca det samme, men nu har vi 23 grader i huset overalt, hele døgnet, inget slid med veden. Ingen skorstenfejerregninger hver sjette uge heller.

konsekvenser af vinterkulden kommer med posten når elmåleren er aflæst.

Det er nok en allerhelvedes god ide at bruge en masse krudt på at notere målerstand eller elforbrug i et regneark, hvis man har en varmepumpe.

Der er en lille sammenhæng med graddagene, selv om den nok er eksponentiel i den "forkerte" retning betragtet fra "muldvarpens blinde vinkel".

Det er sjovt at læse om hvor vidunderligt varmepumper funktionerer, men der er aldrig konkrete målinger som grundlag for historierne.
Der er nok en lille chance for måling på et Luft/Vand anlæg, men det er helt udelukket på et L/L anlæg.
Dér snakker vi tro eller rettere Overtro. ;-D

Brikette-fyring skal sammenlignes med en COP på ca. 4 (tommelfingerregel - gider ikke pindehuggeriet)
Jeg fyrer i en ligeså gammel støbejernskedel (DFJ Salamander) jeg har sat skilleplader i. Derved kører jeg med "Omvendt gennemforbrænding".

I denne fyringsperiodes første tre måneder har vi brugt for ca. 5000 kr til at opvarme 160 m² + brugsvand.
Sidst brugte det kondenserende Vaillant gasfyr 3.200 m³ gas for tre år siden. Dét var noget lort - så er det sagt direkte uden omsvøb.

Jeg ville MEGET GERNE have en eldrevet Luft - Vand varmepumpe, men den skal saftsusemig køre med en COP på minimum 4 når temperaturen er over 0 grader Celsius (eller retere uden afrimning).

Så kan man se på komfortbehovet ved de lavere temperaturer i relation til at slæbe "brænde" eller købe dieselolie til supplerende fyring. (Dieselolie på tilbud er billigere end fyringsolie og den er renere). Køber man uden for fyringssæsonen når der er mangel er den prissat ganske fordelagtigt.
Man kan også være heldig at snuble over briketter til ca. 11 kr / 10 kg.
Det svarer så til 5 liter olie til 11 kr. Dér kan Elvarmepumper ikke være med i legen, selv om der er 25 grader udenfor - nå men hvem fyrer i den temperatur?